Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge (Tycho), dansk Astronom, (1546-1601)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter B.’s Observation fandt Sted 24. Aug. 1563,
en hel Maaned fejlagtig, efter de Pruteniske
var Fejlen kun et Par Dage. Skulde man
derfor faa Rede paa, hvorledes Planeterne
bevægede sig, og komme paa det rene med,
hvorvidt det ptolemaiske ell. kopernikanske
Verdenssystem var det rette, maatte man forfølge
Planeternes Løb, ikke studere Astronomi inden
fire Vægge, men paa Himlen. Og tillige maatte
man mere kritisk undersøge sine Instrumenters
Fejl, bestemme deres Størrelse og tage Hensyn
til dem ved Reduktionen af Observationerne. —
Saaledes ræsonnerede B. allerede i 17 Aars
Alderen, stik modsat alle de tidligere europæiske
Astronomer; men netop derved, at han tidlig fik
en fuld Forstaaelse af, hvilke strenge
Fordringer man maa stille til den samvittighedsfulde
Iagttager, saa han saa meget klarere, hvad der
maatte gøres, for at Astronomien kunde blive en
eksakt Videnskab, og den Vej, som han
saaledes angav, har han fulgt senere uden at vige
af til nogen af Siderne og er paa den Maade
blevet den praktiske Astronomis Reformator.
Hans første Instrument var en Jakobsstav; men
da han ikke fik Penge til at købe den, maatte
han forfærdige den selv; dens Delefejl har han
meget omhyggelig bestemt. Foruden at dyrke
Astronomi beskæftigede B. sig ogsaa under sit
Ophold i Leipzig med den judiciariske
Astrologi og udarbejdede nu og da Horoskoper for
sine Venner. Disse themata genethliaca har han
meget samvittighedsfuldt nedskrevet. 1565 drog B.
og Vedel hjem; men allerede 1566 rejste B.
ud igen, da hans hele Familie, undtagen
Morbroderen Steen Bille, og Adelen alt for tydelig
viste B., at Astronomi og adelig Byrd ikke
passer sammen. Han tog Vejen til Wittenberg for
at studere under Peucer, men maatte efter 5
Maaneders Ophold drage bort p. Gr. a. Pest. B.
valgte nu Rostock, hvor han væsentlig syslede
med Kemi under Paavirkning af Levinus
Battus, der har skrevet en Alkemi og var
Tilhænger af Paracelsus. I Rostock havde B. sin
bekendte Duel med Manderup Parsbjerg,
hvorunder han mistede en Del af Næsen, som han
senere erstattede med en kunstig. Sommeren
1567 var B. atter i Danmark. 1568 er han igen
i Rostock, som han forlod senere paa Aaret for
at rejse til Wittenberg og derfra til Basel; det
flg. Aar besøgte han Augsburg, hvor han var
Paul Hainzel behjælpelig med at konstruere en
stor Kvadrant, og vendte 1570 tilbage til
Danmark. Han tog nu Bolig hos Steen Bille paa
Heridsvad i Skaane og syslede fornemmelig
med Kemi, indtil Himlen 11. Novbr 1572
mindede ham om, at Astronomien ikke blev
reformeret ved kem. Studier. Den Aften saa nemlig
B., i Stjernebilledet Cassiopeia, en ny, meget
stærkt lysende Stjerne, han ikke havde set før.
Var denne Stjerne, der i Lysstyrke overgik
Sirius og kun kunde sammenlignes med Venus,
naar den er Jorden nærmest, en Fiksstjerne,
ell. var det en Komet, som pludselig var
kommet til Syne i dette under vor Bredde
cirkumpolare Stjernebillede? For at komme efter det
gik B. øjeblikkelig i Gang med, ved Hjælp af en
netop forfærdiget Sekstant, at maale Stjernens
Afstand fra de klareste Stjerner i Cassiopeia,
og for at faa at vide, om den havde nogen
Parallakse, gentog han sine Maalinger fra Tid
til anden i Nattens Løb. For at bestemme
Stjernens Deklination maalte han dens Højde
i nedre Kulmination, i øvre Kulmination kunde
han ikke komme til, fordi Stjernen da kun stod
6° fra Zenit. Man ser i den Maade, hvorpaa
han med sin Sekstant udførte dette, den
samme samvittighedsfulde Iagttager, han viste sig
at være i Leipzig. Hele Vinteren 1572—73 var
B. optaget med dette Arbejde, der lærte ham,
at denne ny Stjerne var en Fiksstjerne. I 18
Maaneder stod den ubevægelig paa samme
Punkt, og i Beg. lyste den klarere end Sirius,
men senere blev den svagere og svagere, til
den Marts 1574 forsvandt for det blotte Øje.
Om den har været en foranderlig Stjerne,
maa det overlades Fremtiden at afgøre. I 19.
Aarh. har Argelander, d’Arrest, Hind,
Plummer og Safarik beskæftiget sig med den. Under
et Besøg i Kbhvn, Foraaret 1573, fortalte B.
sin Ven Pratensis om denne Stjerne, viste ham
sine Observationer tillige med Manuskriptet til
en astrologisk og meteorologisk Almanak for
1573, der bl. a. meddelte Tiderne for de
vigtigste Stjerners Op- og Nedgang, angav
Planeternes Stillinger og Maanens Faser og
indeholdt enkelte astrologiske Betragtninger.
Pratensis overtalte B. til at publicere dette Arbejde,
De nova stella (Hafniæ 1573), der af
Almanakken kun omtaler, hvad der vedrører
Maaneformørkelsen 8. Decbr 1573 (Opera omnia I).
Efter Publikationen af denne Bog, der gjorde
B.’s Navn bekendt over hele den civiliserede
Verden, vilde B. igen drage udenlands, da
Forholdene i Danmark ikke behagede ham. Men
Rejsen blev udsat, bl. a. fordi han hele
Foraaret og Sommeren 1573 var plaget af
Koldfeber, og s. A. giftede sig. Da hans Hustru,
Kristine, ikke var af adelig Byrd, og han ikke
lod sig vie kirkelig, hvilket først ved den
danske Lov af 1683 og Kirkeritualet af 1685 maatte
til for at faa legaliseret et Ægteskab, bidrog
dette ikke til at gøre hans Slægtninge mere
forsonlig stemte. Som hans Hustru betragtede de
hende ikke, og hans Børn var fødte uden for
Ægteskabet og havde derfor ingen Ret til at
arve ham. Det var først 1630, at hans ædle
Søster Sofie (s. d.), der hele Tiden stod paa
en god Fod med B. og ofte hjalp ham med
Observationerne, tillige med enkelte andre af
hans Slægtninge undertegnede en Erklæring,
hvorefter hans Børn var legitime, og deres
Moder havde været hans Hustru, da det ikke
vilde være blevet tilladt i Danmark at leve
sammen med en ugift Kvinde i 26 Aar.
Foruden disse Ting bidrog ogsaa Opfordringen til
at holde Forelæsninger over Astronomi ved
Kbhvn’s Univ. sit til at holde B. tilbage i
Danmark, og det var først, da han var færdig med
disse Forelæsninger, der indlededes 23. Septbr
1574 med en lat. Tale om de mat. Videnskabers
Ælde og Bet. (Oratio de disciplinis
mathematicis, Opera omnia I), at han Foraaret 1575
kunde tiltræde sin længe planlagte Rejse. Hans
Maal var først Kassel for at besøge Landgrev
Vilhelm IV af Hessen. Derfra drog han over
Frankfurt a. M. til Basel, hvor han havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
