Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge (Tycho), dansk Astronom, (1546-1601)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det er af dem, man faar Svar paa
Spørgsmaalet, hvad der har gjort B. til den store
Astronom, som har reformeret hele den
praktiske Astronomi. I Beskrivelsen over de
forsk. Instrumenter, han lod konstruere, hvad
enten man fæster sin Opmærksomhed specielt
ved hans Quadrans muralis sive Tychonicus,
hvormed han maalte Stjernernes Højde i
Meridianen og bestemte Tiden for deres
Meridianpassage, et af Araberne muligen kendt, men af
B. selvstændig udtænkt Instrument, og som i
Tidens Løb har udviklet sig til de moderne
Observatoriers Hovedinstrument, Meridiancirklen,
ell. hans Quadrans azimuthalis, som har affødt
Teodolitten, og hvormed Stjernernes Højde og
Azimuth samtidig kan maales, ell. hans Sextans
trigonicus, hans Armillæ æquatoriæ maximæ,
for ikke at nævne fl., ser man, at han altid
stiler mod eet og samme Maal, nemlig at
levere saa nøjagtige Værdier, som det var
gørligt, af Himmellegemernes Position. Men dette
vilde ikke have været ham muligt ved blot at
bygge sine Instrumenter store og give dem et
solidt Fundament; han maatte ogsaa have sin
Opmærksomhed henvendt paa sine
Instrumenters Fejl og udtænke Metoder, hvorved disse
kunde reduceres til et Minimum ell. kunde
bestemmes og tages med ved Reduktionen af
Observationerne. Han indførte paa sine delte
Cirkler Transversaler, hvorved det blev ham
muligt direkte at aflæse Bueminuttet; men dette
vilde have været af mindre Værd, hvis han ikke
tillige havde udtænkt et Sigteapparat,
pinnacidier, hvormed Stjernen kunde pointeres langt
skarpere end tidligere. Og naar dette haves
for Øje, vil man kunne forstaa, hvorledes han,
der levede før Kikkertens Tid, med disse
Instrumenter formaaede at levere banebrydende
Arbejder i alle Grene af Astronomien.
B.’s første videnskabelige Arbejde var den
allerede omtalte Bog De nova stella, som han
trykte op igen i Progymnasmata, 1. Del, hvor
han giver nøjagtigere Værdier for sine
Sammenligningsstjerners Positioner, saa at det har
været Nutiden muligt saa nogenlunde at
angive, hvor B.’s Stjerne stod, og tillige en
detailleret Analyse, der fylder over 300 Sider, af
den Syndflod af Brochurer, som denne Stjerne
affødte. I samme Bog har man hans
Stjernekatalog, der omfatter 777 Stjerner (senere
føjede Kepler hertil 228), og som i
Nøjagtighed langt overgaar Ptolemaios og Ulug Begh,
tillige med en omstændelig Beskrivelse af,
hvorledes han Foraaret 1582 benyttede sig af, at
Venus var synlig i 6 Uger en stor Del af
Dagen, til at forbinde Venus med Solen og efter
Solnedgang Venus med de valgte
Fundamentalstjerner (Aldebaran, Pollux o. a.); naturligvis
maatte der tages Hensyn til Venus’ Bevægelse
i Mellemtiden. B. besad vistnok Ure, men at
benytte dem til at maale Vinkler turde han
ikke driste sig til, da han ikke kunde stole
paa deres jævne Gang; derfor maatte han gaa
denne Omvej for at faa bestemt Stjernernes
Længde, Solens Længde var bekendt af
Soltavlerne. Hans Stjernekatalog er udg. af Baily i
Memoirs of the Royal astronomical Society
XIII (1843) (Opera omnia III). Ved at bestemme
Uranienborgs Polhøjde af Solens Meridianhøjde
ved Sommer- og Vintersolhverv og
sammenholde den deraf fundne Værdi med, hvad han
fik af Polarstjernen i øvre og nedre
Kulmination, sluttede B. rigtig, at Grunden til, at disse
to Metoder ikke gav samme Værdi, maatte
skyldes Refraktionen, og ved at følge Solen fra
Meridianen til Solnedgang og tillige observere
Cirkumpolarstjerner i de forsk. Højder fik han
Materiale til de første gode Refraktionstabeller,
skønt B. mente, at Refraktionen afhang af
Himmellegemets Afstand. Af sine mere end
20-aarige Solobservationer og Walther’s udledede
han det tropiske Aars Længde til 365 Dage 5
Timer 48 Minutter 45 Sekunder, altsaa kun lidt
over 1 Sekund for lidt. Og da han fandt, at
hans Værdi af Ekliptikskraaheden afveg
betydelig fra, hvad Kopernicus havde fundet,
formodede han, at Kopernicus ikke havde bestemt
Frauenburg’s Polhøjde nøjagtig, hvilket viste
sig at være Tilfældet efter Elias Olai Cimber
ell. Morsing’s ny Bestemmelse. Da denne Fejl
blev rettet, stemte B. og Kopernicus overens.
I Maanens Bevægelse, der endnu ikke ganske
beherskes af den teoretiske Astronomi,
udledede B. af sine Observationer to ny
Ujævnheder, Variationen og den aarlige Ligning og
tillige en Variation af Maanebanens Inklination
(se Maanen).
I Progymnasmata 2. Del meddeler B. sine
Observationer over Kometen fra 1577 og
paaviser i Modsætning til Datidens Anskuelser, at
Kometerne var Himmellegemer, længere borte
end Maanen; ved samme Lejlighed fremsætter
han i Modsætning til det kopernikanske
Verdenssystem det tychoniske, hvorefter
Jorden er Verdensaltets faste og ubevægelige
Centrum; omkr. dette bevæger Maanen og Solen
sig, medens den bevægelige Sol er Centrum for
alle Planeter.
B.’s talrige Planetobservationer fik den
største Bet. for Astronomien. Det var nemlig ved
at diskutere B.’s Observationer af Mars, at
Kepler, der i Prag blev B.’s Assistent, fandt
Lovene for Planeternes Bevægelse (de
keplerske Love).
B., der i sine tidligere Dage havde syslet en
Del med Astrologien, ses under sit Ophold paa
Hveen kun 3 Gange at have befattet sig med at
udarbejde Nativiteter, og hver Gang var det paa
Kongens Befaling, i Anledning af Prinserne
Christian, Ulrik og Hans’ Fødsel (Opera omnia
I); men han undlader ikke at udtale sin store
Mistillid til den Slags Spaadomme.
Alle B.’s Instrumenter og Manuskripter blev
førte til Prag og solgtes efter hans Død til
Kejser Rudolf II; men efter Slaget paa det hvide
Bjerg blev alle Instrumenter ødelagte, og den
store Globus, som Christian IV’s Søn Ulrik
bragte hjem til Danmark, gik til Grunde ved
Kbhvn’s Brand 1728. Hans
Observationsjournaler findes paa faa Undtagelser nær paa det
kgl. Bibliotek i Kbhvn. Om Uranienborgs Skæbne
efter B.’s Bortrejse, se Uranienborg. — 300
Aarsdagen efter B.’s Død blev højtideligholdt i
Kbhvn, Sthlm, Kria og Prag.
Sin Brevveksling med Landgrev Vilhelm og
Rothman udgav B. selv: Epistolæ astronomicæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
