Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I) i Vedaritualet en Præst, navnlig den, som skulde paase, at ingen Fejl blev begaaet ved Ofret - II) i Brahmanismen Skaberguden - Brâhmana (af brahman ell. brahman, s. d.), forklarende Bemærkninger til Vedaritualet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brahmaner). II) i Brahmanismen
Skaberguden. I Vedahymnerne forestilles i Alm.
Verden, som den er, udgørende et System af
Guder ell. guddommelige Kræfter, som opholdes
ved Ofret. Dog møder vi allerede tidlig
famlende Forsøg paa at forklare og forestille sig
dens Oprindelse. Disse knyttede sig nær til
Ofret; man lod simpelt hen den ordnede
Verden fremgaa af et Uroffer, der foretoges af de
samme Guder og Kræfter, som virker endnu.
De i det mørke Urhav uudfoldede Kræfter
forenede sig til en Person (Purusha, »Person«
ell. »Sjæl«, som snart kaldes Viçvakarman,
»Alkunstneren«, Hiraṇyagarbha,
»Guldfostret« ell. Prajāpati, »Skabningernes
Herre«, etc.). Denne fremkom paa et Lotusblad ell.
dannede i Vandene et gyldent Æg, hvori han
selv fødtes, hvorefter han skabte den udviklede
Verden og de individuelle Guder, stadig ved
Hjælp af de i ham forenede »Guder« ell.
Kræfter, etc. Skabelsen fremstilles som en Emission
ell. en Avling (idet han delte sig selv i en Mand
og en Kvinde). Nogen absolut Beg. naas ikke;
naar det siges, at »det værende udviklede sig
af det ikke-værende«, vil det blot sige, at den
ordnede Verden udviklede sig af et Kaos.
Undertiden kaldes Vandene og Kræfterne selv kun
et Udviklingstrin i en Slags Evolution ell. selv
»skabte«, Verden er kun en ringe Del af det
absolutte. Enkelthederne er tilsyneladende
meget indbyrdes afvigende, og den personlige og
upersonlige Opfattelse er ikke til at holde ud
fra hinanden. Det absolutte betegnes med forsk.
Navne (bl. a. Purusha), af hvilke
bráhman gik af med Sejren. Nu kaldte man
fortrinsvis Skaberguden B. (ved Siden af de
tidligere Navne) og opfattede ham som den første
guddommelige Fremtrædelsesform af det
absolutte. Det utilfredsstillende i de tidligere
Forklaringer førte i den systematisk udviklede
Brahmanisme (se ndf.) til et snildt udtænkt
System, iflg, hvilket Verden er evig, men
periodisk skabes (»udsendes«) og reduceres til
Kaos (»inddrages«) af det absolutte, og som
kombineredes med Sjælevandringen. B. er ikke
evig, men en Enkeltsjæl (jīva), hvis Liv varer
311040000 Mill. Aar, hvorefter en lige saa længe
varende fuldstændig Opløsning af hele
Verden finder Sted; hans Dag ell. den Tid, hvori
han vaager og skaber, kaldes en kalpa og
varer 4320 Mill. Aar, hvorefter en partiel
Opløsning finder Sted i hans lige saa lange
Nat ell. den Tid, hvori han sover paa Slangen
Çesha; ved den partielle Opløsning opbrændes
Underverdenen, Jorden, Luften og den
nederste Himmel og oversvømmes derefter med
Vand, medens de øverste Himle forbliver
uskadte (se ndf. under Brahmanisme).
Evolutionen (sarga) er her henlagt før B.’s
Fremkomst, Skabelsen (pratisarga) efter
denne. Skabelsen foretages i Overensstemmelse
med Sjælevandringsteorien efter hvert Væsens
tidligere Gerninger, noget forsk. i de forsk.
kalpa’er; i den nuv. kalpa bragte B. f. Eks.
Jorden op over Vandet i Form af et Vildsvin,
i en foregaaende i Form af en Skildpadde. Hver
kalpa deles i 14 Manvantara’er (s. d.). I
Beg. af hver kalpa skaber B. af sit Sind 7
ell. fl. Ṛishi’er og avler en Søn ell. Sønnesøn
Manu; fra dem nedstammer de forsk.
Væsener, Guderne indbefattede; Manu’en bliver
bl. a. Stamfader til Kongeslægter; hvert
Manvantara har sin Manu med sit Sæt Ṛishi’er og
Guder (de vediske Guder). Et af B.’s hyppigste
Navne er Pitāmaha (»Bedstefaderen«), og
han er gerne den første, Guderne henvender
sig til og søger Raad hos, naar de er i Nød.
Som Skaber af de 4 Veda’er og Ophavsmand til
al Videnskab anerkendes han af alle
Hindusekter, og hans Hustru Sarasvatī er Gudinde
for Poesi, Veltalenhed etc. B. (Skaberen med
»Egenskaben« Godhed) sammenstilles i
forholdsvis nyere Tid med Vishṋu (som
Opholderen med »Egenskaben« Lidenskab) og Çiva (som
Ødelæggeren, med »Egenskaben« Mørke; se
Guṇa, »Egenskab«) til en tredobbelt Person,
en Slags Treenighed (trimūrti, s. d.). —
B. afbildes med 4 Hoveder og 4 Arme, og med
Veda’erne, en Offerske, en Rosenkrans og en
Offerskaal i Hænderne, siddende paa en Gaas
ell. paa en Lotus, som vokser op af Vishṋu’s
Navle. — I Astronomien er B. Stjernen δ i
Kusken (Capella kaldes Brahmahṛidaya, »B.’s
Hjerte«) og Guddom for Nakshatra’en
Abhijit (Vega). Forsk. astron. Lærebøger kaldes
Brahmasiddhānta. (Litt.: Muir,
Original Sanskrit Texts; Wilson, Vishṋu-Purāṇa,
2. Udg. ved Fitzedward Hall; Holtzmann
i »Zeitschr. d. Deutsch. Morgenl. Ges.« XXXVIII,
S. 167 ff.; Haug, »Brahmā und die
Brahmanen« [München 1871]).
(S. S.). D. A.
 |
| Brahman. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
