Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brâhmana (af brahman ell. brahman, s. d.), forklarende Bemærkninger til Vedaritualet - Brahmanaspati, se Brihaspati. - Brahmaner (Sanskrit brahmaná af brahman, s. d.), den øverste af de 4 ind. Hovedkaster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
primitivt; men de har stor hist. Interesse, da
Spiren til al ind. Videnskab maa søges i B. De er
til Dels Samleværker og indeholder de ældste
Upanishad’er og Āraṇyaka’erne. Nogle er meget
omfangsrige, andre smaa; nogle af de smaa
synes temmelig unge. Til hver Samhitā (se
Veda) slutter sig een ell. fl. B., som stammer
fra forsk. vediske Skoler. (Litt.: M.
Winternitz, »Geschichte der indischen Litt.« [Leipzig
1905, ff.], Bd I, S. 163 ff.; den vigtigste
Aitareya-B. er udg. og oversat paa Engelsk af M. Haug
[Bombay 1863], og af den omfangsrige
Çatapatha-B. foreligger en eng. Oversættelse af
Eggeling i Sacred Books of the East, Bd 12, 26,
41, 43 og 44 [Oxford 1882 ff.]).
(S. S.). D. A.
Brahmanaspati, se Bṛihaspati.
Brahmaner (Sanskrit brāhmaṇá af
brahmán, s. d.) (mindre rigtig
Braminer), den øverste af de 4 ind. Hovedkaster.
Da Evnen til at udføre Offerceremonierne
virksomt anses for arveligt i deres Kaste, har de
Eneret til at udføre de vediske Ofringer
(som nu sjælden udføres), spise Offerportioner
og drikke Soma og lære Veda’erne fra sig; for
disse Virksomheder (som ogsaa ved andre
Lejligheder) fik de ofte store Gaver, og dette
ansaas for deres hæderligste Erhverv. Til Trods
for, at B. gælder for den øverste Kaste (de er
skabte af Brahmáns Mund, medens de andre
Kaster er skabte af hans Hænder, Laar og
Fødder), har den verdslige Magt dog altid
været anerkendt som tilkommende Krigerkasten
(kshatriya); en B.’s Vaaben er Ordet, og
hans Forbandelser gaar altid i Opfyldelse. Ikke
nær alle B. ernærer sig som Offerpræster og
Vedalærere; mange var Kongers Huspræster
(purohita) ell. Ministre og Raadgivere m.
m., ell. Læger og Astrologer; det sidste tillige
med al Slags over- og underordnet
Kontortjeneste turde nu være deres hyppigste Erhverv.
I Nødsfald kunde de i det hele taget ernære
sig ved de andre Kasters Forretninger, som
Handel etc., og dette finder nu Sted i stort
Omfang. Til Trods for, at de efter Loven nød
store Privilegier, beroede og beror deres
Anseelse Ingenlunde fornemmelig paa deres
Herkomst, men paa deres Karakter og Lærdom.
Det er dem, som har bidraget mest til Indiens
aandelige og litterære Udvikling og ved Siden
deraf bevaret det gl. med forbavsende Troskab.
Pligten og Retten til at bringe Ofre og
»Sakramenterne« (saṃskāra, se
Brahmanisme) var fælles for alle »tvebaarne« (ɔ:
de 3 højeste Kaster). Normalt skulde en B.’s
(strengt taget alle »tvebaarnes«) Liv falde i 4
Afsnit (āçrama): 1) som Vedastudent
(brahmācarin) i en Lærers Hus, indtil han under
Iagttagelse af strengt Cølibat m. m. af denne
havde lært een ell. fl. Veda’er; dette Stadium
begyndte mellem 8 og 16 Aars Alderen med
Sakramentet upanayana (ɔ: Ombindingen
af den hellige Skuldersnor og Meddelelse af
Sāvitrī-Verset, Ṛigveda III, 62, 10; derved
blev man »tvebaaren«) og varede 9, 18, 36 ell.
fl. Aar og kunde udstrækkes til hele Livet med
Udeladelse af de flg. Stadier; 2) som
Husfader (gṛihastha), idet han efter endt
Læretid anlagde sin egen Offerild og giftede sig for
at efterlade sig en Søn, der efter hans Død
kunde bringe de foreskrevne Dødningeofre,
hvorpaa Forfædrenes Salighed beroede; 3) som
Skovboer (vānaprastha), idet han, naar
han var blevet rynket og graahaaret og havde
Børnebørn, drog ud i Skoven med ell. uden sin
Hustru, medtagende Offerild og sine
Offerredskaber, klædt i Bast ell. Antilopeskind; her
skulde han leve i Cølibat, bade sig 3 Gange
daglig, leve af vildtvoksende Planter og bringe
sine daglige Brænd-Ofre (agnihotra) m. m.
med disse og beskæftige sig med Vedastudium,
navnlig Upanishad’erne (s. d.); ofte levede hele
Kolonier af saadanne Eneboere i samme Egn
(jfr Hammerich’s Oversættelse af »Sakuntala«);
— ell. han kunde hengive sig til haardere og
haardere Spægelser (tapas) og til sidst sulte
sig ihjel: 4) som »Forsager« (yati,
sannyāsin) ell. Tigger (bhikshu), idet han efter
det 3. ell. allerede efter det 2. Stadium gaar
tavs og ensom omkring som Tigger, tænkende
paa Sjælevandringen og bráhman (s. d.) for
at opnaa »Befrielse« (moksha), ligegyldig for
alt timeligt og venligsindet mod alle Væsener.
Ved denne Fordeling af Livsstadierne kunde
den gl. Offerreligion forenes med den ny
Forsagelsesreligion; men den sidste vandt mere og
mere Overhaand. Der synes at have været
mange, som sprang de to første Stadier over og
straks slog sig paa »Befrielsen«, da det dog var
den, som det til sidst alene kom an paa; men
dette betragtedes af de mere konservative som
fordærveligt. Forsk. Former af Selvplageri
forekommer endnu i stor Udstrækning. De reneste
Repræsentanter i vore Dage for det 4. Stadium
er Daṇḍin’erne ell. Sannyāsin’erne bl.
de saakaldte Smārta-Brāhmaṇa’er
(Çankara’s Disciple) og Tridaṇḍin’erne
(Rāmānuja’s), en Slags Munkeordener; dog er de
sjælden husvilde, som de gl. Forskrifter
kræver, men samlede i Klostre i Byerne ligesom
andre Tiggerordener. Daṇḍin’erne behøver
ikke at slutte sig særlig til Çiva- ell.
Vishṋudyrkelsen, og et lgn. neutralt Standpunkt over
for Retningerne i Hinduismen indtages i stor
Udstrækning af de højere og oplyste Klasser i
Hindustan. Dog er Levningerne af den gamle
Brahmanisme forholdsvis faa, men stærkest bl.
B.; der forekommer bl. dem en Del
agnihotrin’er ɔ: Folk, som vedligeholder de 3 gl.
Offerbaal, og der findes endnu Tusinder af B.,
som kan Veda’erne udenad; men det gaar mere
og mere tilbage; meget faa gennemgaar deres
Læretid som brahmacārin paa den gl.
Maade; de allerfleste foretrækker at studere
Logik, Jura, Grammatik etc., uafhængig af
Vedaskolerne, i Skoler, som er ordnede efter eng.
Mønster. Kun Husritualet (gṛihya), inkl.
»Sakramenterne«, overholdes i Alm., særlig bl. B.;
men »Sakramenterne« sammentrænges paa faa
Dage. Mest alm. overholdes af B. de 3 daglige
Vaskninger, Morgen, Middag og Aften, med
tilhørende Bønner (sandhyā). Paa den anden
Side undlader saa godt som ingen Hindu, hvad
Sekt ell. Kaste han saa end tilhører, ved
Familiebegivenheder som Bryllup, Begravelse o. l.
at tilkalde en B., og det er ikke ualmindeligt, at
Gudstjenesten ved Templerne besørges af B.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
