Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) den Tilstand, hvori det Paagældende Areal henligger (at ligge b.) - Brakaar kaldes m. H. t. et vist Areal det Aar, da dette Areal brakkes (se Brak). - Brakaar, se Sabbatsaar. - Brake, se Juniperus. - Brake, By i Storhertugdømmet Oldenburg, ved Wesers venstre Bred - Brakel, By i preuss. Prov, Westfalen ved Nethe - Brakels, se Høns. - Brakmark, se Brak. - Brakna, arab. Baraknah, en af Saharas vestligste Berberstammer - Braksvaler (Glareola). Af Brokfuglenes (Charadriidæ) Fam. danner B.'s Gruppe (Glareolinæ) en Underfamilie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilstrækkelig Bearbejdning Sted. Baade benyttet
B. og Halvbrak kaldes ogsaa Sommerbrak,
medens »benyttet B.« stundom kaldes grøn B.
— Hyppigst følger B. efter Græsleje ell.
Grønjordssæd og efterfølges af Vintersæd (Rug,
Hvede ell. Vinterbyg). Skønt B. er forholdsvis
kostbar at anvende, idet der maa gøres et
betydeligt Arbejde paa et Areal, der ligger
ubevokset, har Erfaring dog godtgjort, at den
under mange Forhold er lønnende og ofte endog
en Betingelse for at holde Jorden i en saadan
Kulturtilstand, at den overhovedet kan bære
tilfredsstillende Afgrøde. — De gavnlige
Virkninger af B. beror hovedsagelig paa flg.: 1)
Ved Ukrudets Ødelæggelse befries den
efterfølgende Afgrøde for de Konkurrenter, der
ellers vilde optage en Del af Pladsen og Føden
og herved skade Kulturplanterne. 2) Ved den
gentagne Bearbejdning bringes Jorden i en for
Plantevæksten særlig gunstig Tilstand, idet den
bliver tæt gennemtrukket i alle Retninger af
talløse fine Porer, der samtidig med at
tilstede en passende Luft- og Vandcirkulation
tillige gør Jorden let gennemtrængelig for
Planterødderne og betinger en regelmæssig og
kraftig Udvikling af disse, hvormed en af
Hovedbetingelserne for en rigelig Næringsstofoptagelse
er til Stede. 3) I Løbet af Brakaaret udsættes
Jorden i særdeles høj Grad for Luftens,
Varmens, Lysets, Fugtighedens,
Mikroorganismernes og øvrige Sønderdelings- og
Vejrsmuldringsfaktorers Paavirkning, hvorved talrige,
saavel organiske, som uorganiske Forbindelser
sønderdeles og omdannes og i større ell.
mindre Grad gaar over fra uopløselig til opløselig
Tilstand saaledes, at de fra at være
utilgængelige nu bliver mere ell. mindre let tilgængelige
for Planterne, hvorved altsaa Mængden af
frigjort, optagelig Plantenæring forøges.
Adskilligt tyder desuden paa, at grønne Alger og
andre Smaaorganismer under en omhyggelig
Brakbehandling beriger Jorden med
Kvælstofnæring ved at assimilere frit Kvælstof. — De
væsentligste Ulemper ved B. er dennes
Kostbarhed samt den Omstændighed, at en Del
af den opløselige Plantenæring, særlig
salpetersure Salte, kan tabes ved Udvaskning. B. er
fortrinsvis paa sin Plads, hvor der dyrkes
mange Kornafgrøder med efterfølgende (fleraarigt)
Græsleje, medens den bedre kan undværes, hvor
Vekseldrift (se Sædskifte) er indført. I
Danmark havde Helbrak i den sidste Halvdel af
19. Aarh. nogenlunde uforandret Udstrækning
og optog (1896) 193400 ha, medens det 1912 var
gaaet ned til 86900 ha. Den stærke Nedgang
finder for en væsentlig Del sin Forklaring i den
samtidig stedfundne store Udvidelse af Arealet
med Rodfrugter. Arealerne med Halvbrak og
benyttet B. udgjorde 1912 henh. 69600 ha og
43100 ha.
K. H-n.
Brakaar kaldes m. H. t. et vist Areal det Aar,
da dette Areal brakkes (se Brak).
K. H-n.
Brakaar, se Sabbatsaar.
Brake, se Juniperus.
Brake, By i Storhertugdømmet Oldenburg,
ved Wesers venstre Bred, Knudepunkt paa
Jernbanen Hude—Nordenham, med (1910) 5367
Indb., en Havn, der indtil Grundlæggelsen af
Bremerhaven (1827) var Bremens Havn, og
endnu har nogen Bet. Der er store Dokanlæg
(Tørdok), betydelig Import af Kul og Korn samt
Skibsbyggeri og Tekstilindustri. Det samlede
Antal af ind- og udgaaende Skibe var (1911)
888 med 618579 t. 1913 ejede Rederierne i B.
72 Skibe (Sejlskibe) med 6797 t.
G. Ht.
Brakel, By i preuss. Prov. Westfalen ved
Nethe og ved Jernbanen Soest—Börssum, har
(1910) 3642, mest kat. Indb. og nogen Industri
(Sukker, Tobak); foran Raadhuset staar en
Rolandssøjle fra 12. Aarh. 3 km N. f. B. findes
ved Foden af Bjergslottet Hinnenburg en
Mineralkilde.
G. Ht.
Brakels, se Høns.
Brakmark, se Brak.
Brakna, arab. Baraknah, en af Saharas
vestligste Berberstammer, der nomadiserer paa
højre Bred af nedre Senegal indtil hen imod
Adrar. B. er stærkt blandet med Arabere (Beni
Hassan) og Negre.
H. P. S.
Braksvaler (Glareola). Af Brokfuglenes
(Charadriidæ) Fam. danner B.’s Gruppe (Glareolinæ)
en Underfamilie, kendelig paa det ret korte, i
Spidsen nedad bøjede Næb, de lange Vinger og
lave Fødder. Den største Slægt er B. med 12
Arter, udbredte i Sydeuropa, Mellem- og
Sydasien, Afrika og Australien. B. er ret smaa
Fugle, med Krop som en Stær, forholdsvis lave
Fødder, lange, spidse Vinger og dybt kløftet
Hale; efter deres Levevis bærer de ikke
Svalenavn med Urette, idet de i Modsætning til alle
beslægtede Grupper væsentligst lever af
Insekter, som de for en stor Del fanger i Luften,
ofte flyvende i større Selskaber. I Europa findes
een Art, B. (G. pratincola L.), saa ejendommelig
i Udseende, at den ikke kan forveksles med
nogen anden Fugl. Farven er paa Oversiden
graabrun, paa Undersiden lysere; Struben og
Forhalsen er gul, omgivet af et sort Baand.
Vingerne sorte, lange og spidse, den lange, dybt
kløftede Hale ligeledes sort, med hvide
Dækfjer paa Oversiden. B. yngler i Vestasien, i det
sydøstlige Rusland, Ungarn og en Del af
Middelhavslandene, saaledes ikke sjældent i
Spanien, drager om Vinteren for en stor Del S.
paa, til Afrika. Enkeltvis findes den som
Strejffugl over en stor Del af Mellemeuropa, er
ogsaa truffet i Danmark. Den er en Steppefugl,
der holder til i tørre og ufrugtbare Egne og kun
i Træktiden viser sig ved Havkysterne; den
færdes oftest i Flokke, lever af alle Slags større
Insekter. Den yngler kolonivis paa tørre Steder,
 |
| Braksvale (Glareola pratincola). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
