- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
818

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braksvaler (Glareola). Af Brokfuglenes (Charadriidæ) Fam. danner B.'s Gruppe (Glareolinæ) en Underfamilie - Brakteater er Betegnelse for en Række ensidig slagne, middelalderlige Mønter af tyndt Metalblik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lægger i en lille Fordybning paa Jorden 3 Æg
med grønlig Bundfarve, ret store mørke Pletter.
I det sydlige Rusland og paa Balkanhalvøen
yngler en nærstaaende Art, G. melanoptera
Nordm., der een Gang er truffet i Norge.

Til B.’s Gruppe hører ogsaa
Ørkenløberne (Cursorius) med 6 Arter, udbredte i Afrika
og Sydvestasien. Ørkenløberen (C. gallicus Gm.)
er truffet som Strejffugl over hele
Mellemeuropa, een Gang ogsaa i Danmark, hører ellers
hjemme i Nordafrika. Den bebor om ikke selve
Ørkenen, saa dog øde og ufrugtbare Egne,
bevæger sig næsten altid i Løb med overordentlig
Hurtighed. Farven er lys gulbrun, kun oplivet
af en blaa Farve paa Baghovedet, et hvidt
Baand over og et sort Baand gennem Øjet.
Halen er i Modsætning til B.’s lige afskaaret,
Benene noget højere end hos disse.
O. H.

Brakteater er en fra 18. Aarh. i
Litteraturen anvendt Betegnelse for en Række ensidig
slagne, middelalderlige Mønter af tyndt
Metalblik (lat. bractea), oftest Sølv; i Samtiden
betegnedes de som Hulmønter, hule Penninge.
Væsentlig er de blevne brugte i Tyskland. De
forekommer c. 1100 i Thüringen og Harzen, senere
over største Delen af det nuv. Tyskland,
undtagen Rhinegnene. I Norden forekommer de
lidt senere.

B. havde i Tyskland væsentlig lokal Bet. De
er stedse tynde, af 0,01—0,05 m Tværmaal, med
Kors- og Liniedekoration, delvis med Paaskrift.
Medens den sædvanlige dobbeltsidige Mønt slaas
med 2 Stempler, kræver B. kun et enkelt
(Stempler er bevarede), hvoraf Præget
fremtræder ophøjet paa den ene, hult paa modsat
Side. Randen har i Reglen en Perlekrans ell.
lgn. Mønterne maa være fremkomne som en
Art Nødmønt under Trangen til at fremskaffe
fl. Omsætningsmidler: Man greb da til at gøre
Metallet tyndt og simplificere Fremstillingen.
Forud for B.’s Tid gaar en Periode, hvor man
prægede tynde Blanketter paa begge Sider,
hvorved halv Gennemslagning af Præget var
uundgaaelig. Ogsaa saadanne »Halvbrakteater«
kendes fra Danmark. Hos os havde B. kun en
kortvarig Anvendelse, væsentlig begrænset til
Tiden kort før og noget efter 1150. Med
Bestemthed kan de henføres til Svend Grathe,
Knud Magnussøn og Valdemar I. De svarede til
halve ell. undtagelsesvis Fjerdedels-Penninge.
Vægten er 0,20—0,25 gr. De fleste kan henføres
til jyske Møntsteder, oftest Viborg, sjældnere
Aalborg (Alaburga), Hjørring (Heringa),
Aarhus, Horsens, Randers. Fra Valdemar I haves
de i en Række forsk. Præg, hvoraf nogle synes
tillige at være en Art Skuemønter, med Kongens
og Dronning Sofie’s Billede, Palmegren, Sværd i
Skede o. lgn., hentydende til den endelige Sejr
og antagelig prægede kort efter Slaget paa
Grathe Hede. Størrelsen er omkr. 0,015 m i
Tværsnit; Præget ofte paafaldende godt. —
Undtagelsesvis forekommer ensidig prægede Mønter
i langt senere Tid og uden Forbindelse med de
egl. B. — I Norge anvendtes B. i 12. Aarh., i
Sverige fra sidste Halvdel af 12. Aarh. (Knud
Erikson) og holdt sig i dette Land forholdsvis
længe, til Middelalderens Slutning, som
Skillemønt ved Siden af de dobbeltprægede Penninge.

B. er fremdeles Nytidsnavnet for
ejendommelige, runde Hængesmykker fra forhistorisk Tid,
de nordiske Guld-B. De ældste af disse er
opstaaede ved fri Efterligning af byzantinske
Guldmedailloner og Mønter fra 300—400 e. Kr.
De er pressede eller prægede af en for det
meste ikke ganske tynd Guldplade, oftest
saaledes, at Billedet fremtræder i lavt Relief paa
Forsiden, hult paa Bagsiden; sjælden er de
dobbeltsidige. Om Hovedbilledet anbringes ofte
Ornamenter, og om hele Pladen paaloddes en
enkelt ell. dobbelt Perlering. I Kanten befæstes
en glat ell. (oftest) profileret Øsken, stundom
fæstnet ved en tresidet Plade, der griber ned
paa Brakteat-Billedet. Oftest efterlignedes det
rom. Forbilledes Advers, sjældnere Reversen.
Møntbilledets lat. Omskrift gengives stundom,
i Reglen dog ufuldstændigt og uden Forstaaelse
(se Fig. 7, Efterligning af en af Kejser
Constans [337—50] Medailloner, hvis hele Omskrift
var: D. N. FL. CONSTANS P. F. AVG.; kun den
sidste Halvdel er nogenlunde korrekt).

Skikken at forfærdige og bære B. er
opkommet ved, at man opr. forsynede selve de
byzantinske Medailler og Mønter med Øsken og
anvendte dem som Hængesmykker. Men
medens de ældste B. er kendelige som
Efterligninger, ændredes dette efterhaanden, idet Skikken
at bruge B. har varet længe. Under de nordiske
Guldsmedes Hænder omformedes de opr.
Billeder, og Fremstillingerne gennemløb egne
Udviklingsrækker; de behandledes ofte dekorativt
efter Datidens særligt kunstneriske Maner og
Lune, navnlig under dekorative Hensyn,
saaledes at særskilt Dyrebillederne blev yndede og
behandledes til baandformede Fladeornamenter.
Der tilsættes Tegn, som ikke fandtes paa
Forbillederne, som Triskele og Hagekors, der maa
anses for Symboler af religiøs Art, ligesom
ogsaa stundom Billedet af en Fugl ell. et
fireføddet Dyr. Bogstaverne fra Omskriften
omdannedes til runelignende Tegn og virkelige Runer.

illustration placeholder
Fig. 1. Halvbrakteat (c. 940—960).


illustration placeholder
Fig. 2. SVENO REX (Sven Grathe).


illustration placeholder
Fig. 3. CANVT REX (Knud V Magnussøn).


illustration placeholder
Fig. 6. Valdemar I.


(Fig. 1—6 alle i hel Størrelse).</img>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free