- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
820

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brakvand er et Overgangsled mellem Salt- og Ferskvand, (i Reglen Vand med 0,5-2,5 % Salt) - Bram, Bramgods (Søv.), Fællesbetegnelse for saavel den staaende som løbende Takkelage - Brama (Brahma), d. s. s. Brahman (s. d.) - Brama, se Makrelfisk. - Bramah, Joseph, eng. Mekaniker (1749-1814), er Opfinder af Vandklosetter - Bramahpresse, se Hydraulisk Presse. - Bramante, Donato, ital. Arkitekt, (c. 1444-1514) - Bramantino, egl. Bartolommeo Suardi, ital. Arkitekt og Maler, virksom i Milano og Rom 1503-36 - Bramarbas, Storpraler, især: stortalende Soldat - Brambeck, Edvard, sv. Billedhugger, (1843- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

endogsaa under 0,5 %. Ogsaa ud for Mundingerne
af store Floder kan Vandet i vid Udstrækning
være brakt. Til B. knytter sig en ejendommelig
Fauna og Flora, der dels kan bestaa af
Saltvands-, dels af Ferskvandsformer, men der
træffes ogsaa Former, som udelukkende findes
i B.
J. P. R.

Bram, Bramgods (Søv.),
Fællesbetegnelse for saavel den staaende som løbende
Takkelage, hvormed Bramstang og Bramraa
hejses og forstøttes og Bramsejl sættes og
bjerges. I Bramjollen hejses Bramstangen,
der forstøttes agterefter ved
Brambarduner, forefter ved Bramstag (Fore- og
Store-Bramstag samt Boven-Kryds ell.
Mesan-Bramstag) og til Siden og agterefter
ved Bramvant. Da dette ikke er vævlet, anbringes paa
Agterkant af Bramstangen en
Jakobslejder, som Mandskabet kan entre op ad.
Bramraaen drejes i horisontal Retning af
Brambraser, i vertikal af Bramtoplenter.
Bramsejlet sættes ved Hjælp af
Bramskøder, der er et Tov med en Kædeforløber, som
fastgøres i Skødbarmen af Sejlet; derefter farer
Skødet gennem en Skildpadde paa Nokken af
Mærseraaen ind til Midten af denne, og til Dæks.
Bramsejl og -raa hejses i Bramdrejereb,
Bramsejlet bjerges ved Bramgivtove, med
hvilke Skødbarmene hales op til Midten af
Bramraaen, og Brambuggaarding, der
tjener til at strække det staaende Lig ind langs
Bramraaen og til at hale det løse Sejl og
Underliget op til Midten af denne. Paa
Bramstaget vandrer undertiden et
Bramstagsejl, der regeres ved Bramstagsejls
Fald
, Bramstagsejls Skøder,
Bramstagsejls Nedhaler og
Bramstagsejls Frihaler.
H. E.

Brama (Brahma), d. s. s. Brahman
(s. d.).

Brama, se Makrelfisk.

Bramah [↱brämə ell. ↱bra.mə], Joseph,
eng. Mekaniker (1749—1814), er Opfinder af
Vandklosetter; 1784 opfandt han en
Kombinationslaas (B.-Laasen), 1796 den hydrauliske
Presse. En Presse til Trykning af Banksedler
med Tal, Datum etc. er foruden adskilligt andet
ogsaa B.’s Opfindelse.

Bramahpresse [↱brämə- ell. ↱bra.mə-], se
Hydraulisk Presse.

Bramante, Donato, ital. Arkitekt, f. i
Monte Asdrualdo (?) ved Urbino c. 1444, d. i Rom
11. Marts 1514. Han blev først Maler og senere
Arkitekt og er som saadan en af
Højrenaissancens ypperste. Hans Virksomhed falder i to
Perioder, den første c. 1475—99 i Milano, den
anden i Rom til hans Død. I Milano benyttede
han Ungrenaissance-Motiver fra den rige og
yndefulde lombardiske Murstensarkitektur, men
paatrykte dem i den Grad sit eget Stempel, at
han beherskede og karakteriserede hele denne
Kunstperiode. Bl. hans mange kirkelige og
verdslige Bygninger kan nævnes Kirkerne S.
Maria presso S. Satiro (1479—99), hvor det
lille ottekantede Sakristikapel med de yndefulde
Dekorationer er særlig berømt, og Korpartiet af
S. Maria delle grazie (1492—98), hvis Kuppel
han dog ikke naaede at fuldføre, en Korsgang
ved San Ambrosio og en Del af den store
Gaard i Spedale maggiore. I Rom studerede
han flittig den antikke Kunst og bidrog
væsentlig til Udviklingen af 16. Aarh.’s systematisk
antikiserende Bygningsstil. Med Urette har man
tilskrevet ham Palazzo della Cancelleria, der er
bygget kort før hans Ankomst til Rom, og
beslægtede Bygninger, hvoriblandt det saakaldte
Palazetto di B. Hans Hovedværker er:
Kapellet (Tempietto) i Klostergaarden ved San
Pietro in Montorio (1502), en yndefuld lille rund
Kuppelbygning, med strenge, rene Detailler
(toskanske Søjler); den skønne Klostergaard
ved S. Maria delle pace (1504); Koret i S.
Maria del popolo (1509), og endelig paabegyndte
han Peterskirken (1506), der efter hans
Udkast var planlagt som en Centralbygning i Form
af et gr. Kors med 4 halvrunde
Korafslutninger, selvstændige Hjørnetaarne og en mægtig
Kuppel, og hvoraf han naaede at faa rejst de
4 Kuppelpiller med Buer, en Del af den sydlige
Korsarm og en Sidekuppel. Bl. hans
Paladsbygninger staar i første Række hans Ombygning
af Vatikanet, særlig den prægtige Gaard Cortile
di San Damaso med Rafael’s Loggier; men
heller ikke her lykkedes det at gennemføre de
storslaaede Planer. Desuden har han arbejdet
i Loreto (Casa Santa). B. har fremragende Bet.
som Højrenaissancens egl. Skaber. Hans rom.
Værker viser det stigende Kendskab til
Antikken, Sans for smukke Forhold og Evne til at
underordne Detaillerne under Helhedsharmoni;
hans Kunstnerpersonlighed var gennem Aarene i
stærk Vækst, og hans Indflydelse paa samtidige
Kunstnere som Peruzzi, Rafael, der fortsatte
Peterskirken efter hans Planer, o. s. v. var
overordentlig. (Litt.: Pungileone,
Memorie intorno alla vita ed alle opere di B.
[Rom 1836]; H. v. Geymüller, »Die
ursprünglichen Entwürfe für Skt Peter in Rom«
[Paris og Wien 1880]).
(E. S.). C. A. J.

Bramantino, egl. Bartolommeo Suardi,
ital. Arkitekt og Maler, virksom i Milano og
Rom 1503—36, var en Tid Bramante’s
Medhjælper, deraf Navnet den lille Bramante. Han
har bygget Forhallen til Kirken San Nazaro,
1518, i Milano, og bl. a. malet et Freskobillede
af Madonna med Engle i Brera i Milano og
»Tilbedelsen af det nyfødte Kristusbarn« i det
Ambrosianske Bibliotek smst.
(E. S.). C. A. J.

Bramarbas [-↱mar-], Storpraler, især:
stortalende Soldat; Ordet er et (under Tilknytning
til fr. bramer, skrige?) vilkaarlig dannet
Egennavn, som først skal være brugt i en anonym
tysk Satire (trykt i Mencke’s »Vermischte
Gedichte«, 1710, S. 220): »Cartell des B. an Don
Quixote«. Større Udbredelse fik Ordet først, da
det brugtes som Titel til Detharding’s tyske
Oversættelse af Holberg’s »Jacob von Tyboe«
(se Gottsched’s »Deutsche Schaubühne«, III,
1741). Af B. er dannet Ordene: bramarbasere,
prale, Bramarbasade, Praleri. (Litt.:
Holberg, »Dänische Schaubühne hrsg. von Hoffory
und Schlenter« I [1888], S. 91).
V. D.

Brambeck, Edvard, sv. Billedhugger, f.
i Helsingborg 1843. Han er Elev af Akademierne
i Kbhvn og Sthlm, men fik sit Talent udviklet
særlig i Paris (hvorhen han kom paa et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0882.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free