- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bramsen, Ludvig Ernst, dansk Socialpolitiker og Forsikringsmand, (1847- ) - Bramsnæsvig, Issefjordens sydligste Del, S. f. Holbæk Fjord og Ourø - Bramson, Karen, f. Adler, (1875- ), Forfatter - Bramstang (Søv.), den øverste Del af en Mast, der bestaar af Undermast, Fastestang og B. - Bramstedt, Flække i preuss. Prov. Schleswig-Holstein - Bramstrup, Hovedgaard i Aasum Herred S. f. Odense

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indenrigsminister i Hørring’s og Aaret efter i Sehested’s
Ministerium. De politiske Forhold var i disse
Aar meget vanskelige. Dog lykkedes det B., i
sin forholdsvis korte Ministertid, at gennemføre
fl. betydningsfulde sociale Love, saaledes
Ulykkesforsikringsloven for Fiskere af 3. Apr. 1900
og navnlig Fabrikloven af 11. Apr. 1901, som
han betragtede som en af sine vigtigste Opgaver
at faa gennemført. Loven udvidede betydelig
Kredsen af de beskyttede Personer og tillige
Beskyttelsens Indhold, om end B.’s opr.
Lovforslag gik langt videre end den gennemførte
Lov, bl. a. ved Forslaget om, at Aldersgrænsen
for Børns Arbejde i Fabrikker skulde sættes
op til 14 Aar ell. den Alder, i hvilken
Udskrivningen af Skolen foregaar (et Krav, der
gennemførtes ved Fabrikloven af 29. Apr. 1913),
og at der skulde indføres en betydelig forøget
Beskyttelse for Kvinder (Indførelsen af en
Maksimalarbejdsdag og Forbud mod
Natarbejde). Af betydeligere Ting, som det lykkedes B.
at gennemføre, fortjener endvidere at nævnes
en Række Jernbaneanlæg samt
Dampfærgeforbindelsen Gedser—Warnemünde. Da B. ved
Ministeriet Sehested’s Afgang traadte tilbage til
Privatlivet og til sin Stilling som Leder af
Nye danske Brandforsikring, opgav han dog
ikke hermed sine socialøkonomiske ell. politiske
Interesser. Saaledes blev han Formand for den
1906 stiftede »Dansk Forening for
Arbejderbeskyttelse«, og s. A. valgtes han til Medlem af
Landstinget for 2. Kreds; her ydede han
vægtige Bidrag til Tingets Arbejdsvirksomhed, bl.
a. m. H. t. Skattevæsen og finansielle Forhold.
Af Landstinget indvalgtes han i
Invaliditetskommissionen.

B. har gjort en betydelig Indsats i den
danske Sociallovgivning. Efter hele sit
Temperament kunde B. ikke være Tilhænger af
Tvangskursen i den tyske Arbejderforsikring.
Dette gav sig bl. a. Udtryk i
Ulykkesforsikringsloven af 7. Jan. 1898, der paalagde
Arbejdsgiveren en Erstatningspligt, men stillede dem
frit over for Forsikringsspørgsmaalet. Derimod
havde han fra sin private
Forsikringsvirksomhed medbragt en varm Sympati for al
Selvhjælpsvirksomhed, som han mente, at det
Offentlige burde yde kraftig Støtte.

I politisk Henseende var B. en konservativ
Mand, men han optog Tidens ny Tanker til
samvittighedsfuld Drøftelse. Ofte var han et
Hestehoved foran sit Parti, som han med mere
ell. mindre Held søgte at drage med sig. Paa
den anden Side kunde han med stor Kraft
forsvare de konservative Principper, hvor disse
havde hans Sympati.

Uden for Politikken og Forsikringslivet er der
desuden paa mange Maader trukket Veksler
paa B.’s Arbejdskraft. For blot at nævne nogle
af de mange ham betroede Hverv, var han
Formand for Handels- og Kontoristforeningen,
Administrator for Borgervennen af 1788,
Delegeret for Industriforeningen i
Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk,
desuden Formand i Numismatisk Forening, idet
han havde megen Interesse for og Indsigt i
Møntvæsen, og han har paa Fransk udg. et
fortjenstfuldt numismatisk Værk Médaillier
Napoléon le Grand
.
C. T.

Bramsnæsvig, Issefjordens sydligste Del, S.
f. Holbæk Fjord og Ourø (se
Søminevæsen). Bugten er bekendt for sin Naturskønhed.

Bramson, Karen, f. Adler, f. i Kbhvn
10. Aug. 1875. B. begyndte sin
Forfattervirksomhed med en Række mindre Dramaer (»Den
unge Frue«, »Mødre«, »Den Stærkeste«), der
vistnok ikke bar Bud om nogen større
Opfindsomhed i Valget af Stoffet og dets Behandling, men
røbede et godt Øre for Replikken og en
udpræget psykologisk Sporsans. Et lyrisk Drama
»Berengaria« var et interessant, om end noget
vaklende Forsøg paa at analysere en
middelalderlig Kvindes Sjæleliv gennem en digterisk
Intuition. Sikrere staar B. i sine tre
Prosaarbejder (»Livets Glæde« [1904], »Dr. Morel«
[1907], »Pengene« [1908]), af hvilke navnlig de
to sidste til Trods for nogen
Traditionsbundethed i Stof og Form viser en betydelig Evne
til at lodde til Bunds i menneskeligt Sjæleliv.

En betydelig Teatersucces opnaaede Fru B.
ved Skuespillet »Kongemagt«, opført (1911) paa
det kgl. Teater i Kbhvn og senere i Paris.
J. Cl.

Bramstang (Søv.), den øverste Del af en
Mast, der bestaar af Undermast,
Fastestang og B. Denne hejses i Bramjollen
og hviler, naar den er om Hov (helt oppe paa
Plads), paa 2 uligearmede Vægtstænger, der
drejer sig om Tapper med Lejer i
Tværsalingerne. Den korte Vægtstangsarm har en Tap,
der griber ind i et Hul paa Siden af B.’s
Rodende; den lange Arm surres i horisontal
Stilling, saaledes at hver Vægtstang kommer til at
vise ud til hver sin Side. Desuden anbringes
gennem et Hul i Rodenden en Jernklods,
Slutholtet, der hviler paa Langsalingen og
tjener som Reserve til at holde B. paa Plads. I et
fuldrigget Skib benævnes B. paa de 3 Topper:
Fore-B., Store-B. og Mesan-B. ell.
Bovenkrydsstang. B. har i Reglen 2
Afsætninger. Det Stykke, der ligger mellem disse,
benævnes Boven-B. (i Norge Bovenrøjlstang),
som i tidligere Tid var en Stang for sig, over
hvilken der fandtes et kort Stykke nøgen Stang,
Bajonetten, der endte med Knappen.
Om hver Afsætning er lagt et Jernhylster og
Krans, der danner Underlag for det Gods:
Vant, Barduner og Stag, der tjener til
B.’s Forstøtning (se Bram).
H. E.

Bramstedt [↱bra.m∫tæt], Flække i preuss.
Prov. Schleswig-Holstein, Hertugdømmet
Holstein, 65 km SSV. f. Kiel ved Störs lille Biflod
Brame og ved Jernbanen Altona-Kaltenkirchen,
har (1910) 2604 Indb., nogen Industri,
Landbrug og Handel med Landbrugsprodukter. Ved
Byen findes jern- og svovlholdige Kilder. I B.,
der 1628 led under de kejserlige Troppers
Indrykning i Jylland, er Digteren Leopold v.
Stolberg født.
G. Ht.

Bramstrup, Hovedgaard i Aasum Herred S.
f. Odense, kom ved Ægteskab mellem Gese,
Datter af Landsdommer Knud Jakobsen
Reventlow, og Peder Brockenhuus (omkr. 1505) til
denne Slægt, hvis mest berømte Mand var
Rigsmarsken Frans Brockenhuus. Hans Sønnedatter
bragte den ved Ægteskab til Henning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0885.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free