- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
830

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandes, Carl Edvard Cohen, dansk Forf. og Politiker, (1847- ) - Brandes, Ernst Immanuel Cohen, dansk nationaløkonomisk Forf., (1844-1892) - Brandes, Georg Morris Cohen, dansk Forf., (1842- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skuespilforfatter, og han fortsatte ogsaa nu og i den flg.
Tid denne Virksomhed. Fraset enkelte Stykker,
hvis Handling er lagt tilbage i Historien
(»Asgerd«, »Mahomet« o. a.), er det Nutidsskuespil,
der paa et begrænset kbhvnsk Omraade
indeholder en Del vederhæftig Livserfaring og en
skarpsindig, men temmelig summarisk Analyse;
med en vis Poesi gennemaandes de ogsaa nu
og da af en stille, men intens Stemning: paa
een Gang uforsonligt radikal og haabfattigt
menneskeligt (bl. a. »Lægemidler« [1880]; »Et
Besøg« [1882]; »En Forlovelse« [1884]; »Et
Brud« [1885]; »Overmagt« [1888]; »Under
Loven« [1891]); men noget udvendig teateragtigt
fik i de senere Stykker i en betænkelig Grad
Overhaanden (bl. a. »Primadonna« [1901],
»Haardt mod haardt« og »Vera« [1904]), og
nogen scenisk Livskraft har de, trods al
dramatisk Teknik, aldrig vist sig i Besiddelse af.
Ogsaa Fortællinger har B. skrevet (»En Politiker«
[1889]; »Lykkens Blændværk« [1898], den for
»Usædelighed.« beslaglagte Bog »Det unge Blod«
[1899]); en vis forhærdet og sløvet Kynisme
lagde en Art Patos i den midterste af disse
Bøger. — Ved Systemskiftet vaagnede
imidlertid B.’s politiske Handlelyst igen; efter Hørup’s
Indtræden i Ministeriet og kort efter flg. Død
blev B. »Politiken«’s Eneredaktør og ledede
Bladets Politik. Foreløbig saa det dog ikke lyst
ud for det radikale Parti, og fra Udgangen af
1904 trak B. sig tilbage fra Bladet og syntes
igen at ville hellige sig sin Ungdoms
Orientaliststudier. Frugter af disse er fortjenstfulde
Oversættelser af Jesaja, Salmerne, Job og
Prædikeren. Men en Plads som kongevalgt
Landstingsmand (1906) gav ham atter Fodfæste i det
politiske Liv; efterhaanden som det ny
Zahle-Munch’ske radikale Parti fik Vind i Sejlene,
blev B.’s finansielle og administrative Evner
opdagede og tagne i Brug af Partiet. En ny
Virkeplads aabnede sig for hans mangesidige
Intelligens og Energi, da han 1909 blev
Finansminister i det første, 1913 i det andet Zahle’ske
Ministerium, og uden at øve nogen afgørende
Indflydelse paa den alm. Politik har B. efter de
Flestes Mening forvaltet Statskassen med
forsigtig Klogskab og Karakterfasthed under i høj
Grad kritiske Forhold for Riget.
V. V.

Brandes, Ernst Immanuel Cohen,
dansk nationaløkonomisk Forf., foreg.’s Broder,
f. i Kbhvn 1. Febr 1844, d. 6. Aug. 1892. B. var
Vekselerer, men trak sig tidlig tilbage fra
Forretningslivet og beskæftigede sig væsentlig med
journalistisk Virksomhed. I Artikler i
»Politiken«, »Tilskueren« og i den af ham i hans sidste
Leveaar redigerede »Kbhvn’s Børstidende«
behandlede han med megen Indsigt og i en let
og itltalende Form særlig Spørgsmaal
vedrørende Bank- og Børsvæsen. Hans 1885
udgivne større Skrift »Samfundsspørgsmaal«
falder i to Afsnit, af hvilke det ene omhandler
den Malthus’ske Befolkningslære og det andet
Værdilæren og en Mængde dermed i
Forbindelse staaende fundamentale økonomiske og
sociale Spørgsmaal. Medens det første Afsnit er
mindre betydeligt, udmærker det andet sig ikke
alene ved sin klare og livlige
Fremstillingsform, men ogsaa ved sine, fra den alm.
Skoleøkonomi afvigende, Synspunkter, der, uden at
være absolut ny, dog har faaet deres Præg af
Forf.s Individualitet.
(E. M.). K. R.-H.

Brandes, Georg Morris Cohen, dansk
Forf., f. i Kbhvn 4. Febr 1842 i en jød.
Købmandsfamilie, er ligesom sin yngre Broder,
ovenn. C. E. C., vokset op i en ægte kbhvnsk
Atmosfære fra den Heiberg’ske og
Kierkegaard’ske Tid. Efter 1859 at
være blevet Student og
snart at have opgivet et
paabegyndt jur. Studium, gik
han helt op i litterære og
filos. Interesser. Medens
han drev Æstetikken som
Universitetsstudium og, efter at have
besvaret to æstetiske Prisspørgsmaal, 1864 underkastede
sig Magisterkonference med Udmærkelse, var
hans Aand i stærkt bevæget Udvikling,
tumlende med de religiøse og filos. Spørgsmaal,
som Kierkegaard og Venstrehegelianismen fra
Tyskland havde fyldt de fremskredne bl. de
Unge med. Stærkt paavirkedes han ogsaa af
Bröchner og dennes ensomme, stejle Opposition
baade til den herskende Martensensk-teologiske
Aand og til den Rasmus Nielsen’ske »Mægling«
mellem Tro og Viden. I en Kreds af
jævnaldrende og lidt ældre Studerende: Jul. Lange,
Fr. Nutzhorn, Gabriel Sibbern, Jens
Paludan-Müller o. a., fandt han Næring for sine
Interesser og udviklede sine dialektiske og polemiske
Evner, og i en lille Pjece: »Om Dualismen i
vor nyeste Filosofi« (1866), udskød den unge B.
de skarpe Pile, som i denne Kreds af
tankemodig Ungdom smededes imod Rasmus Nielsen
og mod Teologien; B. tog i sin Pjece straks
kampberedt Position over for Offentligheden
som Fritænkeren, den radikale, oppositionelle
Natur. Langsommere var han om at frigøre sig
fra og at bryde med Tidens Smag som
Æstetiker. Han var stærkt disciplineret i den
Heiberg’ske Æstetik og stod, trods stadige Ryk i
Bidslet i stor Afhængighed af Heiberg. Som
Anmelder i »Dagbladet« og »Illustreret Tid.«
viste den unge Kritiker sig endnu saa temmelig
som en rettroende Beundrer af den Heiberg’ske
Vaudeville, den Hertz’ske Salon-Erotik, det
Hostrup’ske Lystspil og tog stærkt Forbehold
over for baade »Adam Homo« og H. Ibsen’s
»negative Retning« i »Kærlighedens Komedie« og
»Per Gynt«. B. havde i det hele i Slutn. af
1860’erne en velanset Stilling i Danmark som
en aandfuld Æstetiker med glimrende
Fremstillingsevne (»Æstetiske Studier« [1868],
»Kritikker og Portrætter« [1870]), og til de dalevende

illustration placeholder
G. M. C. Brandes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free