Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandes, Georg Morris Cohen, dansk Forf., (1842- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digtere stod han i et smukt pietetsfuldt
Venskabsforhold.
Imidlertid virkede dog allerede den religiøse
og moralske Kætteraand i B. ind paa hans
æstetiske Syn; lejlighedsvis opponerede han mod
det alt for dydsirede og det naive og
abstraktideale i dansk Litt. og pegede hen paa nyere
fr. Poesi som Mérimée’s brutalt ufølsomme
»Immoralitet« og Augier’s og Dumas fils’
Problemdrama. Ste-Beuve’s Kritik øvede en stærk
Indflydelse paa hans Kritiks Stil og Syn og gav
denne et velgørende nyt Præg for Samtiden i
Danmark. Uden tysk Æstetiks Kunstudtryk,
uden systematisk Pedanteri var i den unge B.’s
Kritik de umiddelbare Indtryk grebne i
Flugten, analyserede og gengivne med
Improvisationens Friskhed og Lykkehaand; det var Kritik
som Kunst, man første Gang mødte her. —
Endelig kom saa i Slutn. af 1860’erne — som
afgørende for B.’s Udvikling — Studiet af eng.
positivistisk Filosofi og Moral i Stuart Mill og
af fr. positivistisk Æstetik i Taine. Her fandt B.
gennemført et rent menneskeligt,
naturvidenskabeligt Syn paa Tilværelsen, der kunde give
hans psykologisk-analytiske Kritik filos.
Underbygning, og Nyttemoralen satte den praktiske
Kamp for al Slags menneskeligt Fremskridt i
teol. Etiks Sted. Og Taine betragtede Litt.
med en Naturforskers Syn, fremstillede den som
Racens og Samfundstilstandens nødvendige
Produkt og sammenlignede Landenes Litteraturer
som Naturforskeren sammenstiller Landenes
Flora, anlagde hverken moralsk ell. æstetisk
Bedømmelse i gammeldags Forstand, men
forklarede Sammenhængen i store, enkle Linier,
kun med tydelig Sympati for det kraftig
udfoldede hedenske ell. Renaissanceliv. — Fl. af
B.’s Afh. i »Kritiker og Portrætter« er
ligefremme Studier i Taine’s Metode, og 1870
disputerede han for Doktorgraden med en Afh.:
»Den fr. Æstetik i vore Dage. En Afh. om
Taine«.
Derefter fulgte saa B.’s store Udenlandsrejse
1870—71, paa hvilken han navnlig opholdt sig i
Paris og Rom. Den Udvikling, han var begyndt
at gennemgaa i 1860’erne, kom nu til
fuldstændig Gennembrud. Ved at gøre personligt
Bekendtskab med Taine, Stuart Mill, Renan og
H. Ibsen paavirkedes han endnu mere
afgørende end før af deres Aandsstandpunkt; ved
at sammenligne den aandelige Atmosfære i
Frankrig og England med den indelukkede,
længst udnyttede Luft, man endnu stadig
indaandede i Danmark, af Efterromantik og
Efterreaktion fra 19. Aarh.’s første Halvdel, maalte
han ret, i hvilken Grad Tiden var ved at løbe
fra os; — og havde 1864 i alle alvorligere Sind
bl. de Yngre efterladt en Følelse af, at Landet
nu gik en afgørende og næsten fortvivlet Kamp
for Tilværelsen i Møde og maatte opbyde alle
sine Kræfter til denne, saa voksede denne
Følelse hos en Aand som B. nu under den
voldsomme Stormgangstid 1870—71 til en helt
revolutionær Trang.
Han kom hjem og begyndte straks Efteraaret
1871 med »Emigrantlitteraturen« sine
navnkundige Forelæsninger, »Hovedstrømninger i 19.
Aarh.’s Litt.«. En bevidst Brandstiftervillie
gennemildner disse første Forelæsninger.
Udgangspunktet erklæres for at være Synet af den
haardnakkede Reaktionsbevægelse, hele Aarh.’s
danske Litt. betegner imod et 18. Aarh., hvori
i Virkeligheden vi aldrig har faaet Del. Ideen
i hans store Værk er da den at skildre
Reaktionen ude i Europa og at vise, hvorledes 18.
Aarh. igen efterhaanden, Punkt for Punkt
overvinder Reaktionen og leder Strømmen videre i
Retning af »Tankens Frihed i Forskning og
Humanitetens fri Udfoldelse i Kunst«. Den
udtrykkelige Hensigt med den hist. Skildring er
da at tage Grunden bort for den hjemlige
Reaktion og lede det genoptagne, fortsatte 18. Aarh.
ind i dansk Aandsliv. Endvidere: der tales om
Udlandet i disse Forelæsninger, men Blikket
er stadig rettet mod danske Forhold.
Indledningen spotter den danske Litt.’s Barnlighed og
Spagfærdighed og udtaler, at den
virkelighedssky Idealisme her som overalt er Produkt af
»en politisk ussel og nedbrudt Tilstand«. Og i
det flg. bruges den sammenlignende
Litteraturbetragtning hele Vejen til at aabne Øjnene for
nationale Ensidigheder og Fordomme, se dem
under Synspunkt af Race og Klima, men
fralægge dem al absolut Værdi. Denne Kamp
mod det nordisk-nationale er da det ene
Grundmotiv, — Kampen mod Kristelighed, teol.
Moral, politisk Ufrihed, social Ufrihed, det
lovregulerede Ægteskab, al Slags Konveniens det
andet Grundmotiv, der gaar gennem de første
Forelæsninger. En moderne, europæisk Litt. og
en Litt., der sætter Aandens og Samfundets
»Problemer under Debat«, en Litt. à la den
senere fr. Romantik ell. »Det unge Tyskland«
er aabenbart det, der foresvæver Forf. som
Ideal.
Disse Forelæsninger frembød ikke faa
angribelige Punkter. Historien led adskillig
Overlast ved at passes ind i Grundsynets snævre
Skema, og der var en Afhængighed af
fremmede Forfattere, som betog den
litterærhistoriske Karakteristik noget af dens Personlighed
og Originalitet. Og naar saa hertil kommer den
voldsomme Polemik mod al den Litt. og
Kultur, man dengang levede paa i Danmark, som
gaar gennem disse Forelæsninger, er det i sig
selv meget let forstaaeligt, at de vakte en
sand Brandalarm i hele vort lille Samfund, og
at Angreb efter Angreb fra alle Sider haglede
ned over den Forvovne. De Nationalliberale og
Teologerne, alle konservative Elementer og
Litteraturhistorikerne ex professo traadte i lige
Grad under Gevær. I den vittige og
skarpsindige Pjece »Forklaring og Forsvar« søgte
B. at rense sig imod de værste Beskyldninger,
man havde rejst mod ham.
Til Gengæld kom under den aandelige Tørke
i Danmark disse Forelæsninger for nogle af de
bedste bl. de Unge som det forløsende Ord. Her
var en Veltalenhed, en Livsfylde og Livsvarme,
som man ikke var vant til at modtage fra
Videnskabens Kateder; her var den
Staalfjederrebelskhed, som er den evige Ungdom, og en
Tankens Lidenskabelighed, som elsker at følge
alle Linier dristig ret ud. B. selv
elektriseredes kun ved Modstanden og voksede med
den Mission, han mere og mere følte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
