Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandes, Georg Morris Cohen, dansk Forf., (1842- ) - Brandes, Johan Christian, tysk Skuespiller og Skuespilforfatter (1735-99) - Brandes, Ludvig Israel, dansk Læge, (1821-1894) - Brandés, Marthe, fr. Skuespillerinde, egl. Marthe Brunschwig, (1865- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han efterhaanden, ialtfald til Tider, i et
hjerteligere Forhold til dansk Kultur og Nationalitet
i Alm. (se bl. a. »Danskheden i Sønderjylland«
[1899]), medens Forholdet til de yngre litterære
Rørelser efterhaanden blev løsere; saaledes
faldt det naturligt, at Demokratiet, da det fik
den politiske Magt, afgjorde Nationens Gæld til
sin meget omstridte Søn ved en anselig
offentlig Anerkendelse og Hædersgave (1902), og —
trods hyppige personlige Rivninger, som B.’s
Natur nu en Gang fører med sig, og trods den
stadig staaende Strid om den Brandes’ske
Aandsretnings Værdi — er B. i sin Alderdom begyndt
at staa for den offentlige Bevidsthed som et
hist. Fænomen, hvis Bet. alm. anerkendes, og
hvis Begrænsning tydelig tegner sig. B. har i
en ganske ualmindelig Grad Kritikerevnen til
over for enhver Livsfremtoning at kunne finde
ind til, hvor det er, Vældet bobler frem inde i
den, og hvorudfra den er blevet til og maa
forstaas, en ganske ualmindelig Affinitet med
mange Slags Liv, og denne — halvt videnskabelig,
halvt digterisk af Væsen — har sat ham i
Stand til at leve sig ind i og gøre sig til
Organ for en Mængde Aandsfænomener. Han
har virket i Danmark som en stadig Spejder
ud mod Europa, en utrættelig Tilfører af nyt
aandeligt Livsstof, en remueur d’idées af høj
Rang, og hans levende Interesserethed, hans
Evne til Sympati, Entusiasme, Indignation, hans
Mod og Kamplyst har vakt og ildnet Slægtled
efter Slægtled af Unge. Men hans Evne til at
skabe sig Fjender har altid været lige saa stor
som Evnen til at vinde Tilhængere, hans Væsen
har altid øvet baade frastødende og
tiltrækkende Virken, og hans Forfatterskab har givet
Modstandere adskillige Angrebspunkter baade
ved den ofte løse Underbygning og ved
Forsyndelser mod den sande Forsknings selvløse
Saglighed.
Siden Bogen om Shakespeare samlede B. sig i
lang Tid ikke til noget større Værk. Sin
Ungdomsven Jul. Lange satte han 1898 et smukt
Mindesmærke i en Bog; s. A. udgav han sine
»Ungdomsvers«; tidligere Afh. om Heine og H. Ibsen
bearbejdede han til selvstændige, mindre Bøger
(1897—98). En anselig Række Avis- og
Tidsskriftartikler fra de senere Aar har han
samlet i et Antal Supplementsbind til den Udg. af
»Samlede Skr« i 12 Bd, som paabegyndtes 1899
(og hvortil 1902 sluttede sig en tysk Udg. »Ges.
Schriften«). Ellers var 3 Bd Livserindringer B.’s
betydeligste Arbejde i det ny Aarh.’s første
Tiaar (»Barndom og Ungdom« [1905], »Et
Tiaar« [1907], »Snævringer og Horizonter«
[1908]). 1915 fremkom imidlertid atter et stort
Værk af B. — den Bog om Goethe, som mange
tidligere Forarbejder havde bebudet. Trods
mange glimrende Enkeltheder kommer dette
Alderdomsarbejde vel ikke paa Højde med Bogen
om Shakespeare, men i Opfattelsen og
Bedømmelsen af Goethe udfolder og belyser B.’s egen
Aand sig paa det klareste og fyldigste.
Litt. om B. er meget stor, men bestaar
indtil videre mest af polemiske Artikler og
Skr samt af kortere Essays. I »Tilskueren«
1902 og 1912, ligesom i et særligt norsk
Festskrift 1912, indeholdes i Anledning af B.’s 60. og
70. Fødselsaar adskillige Bidrag til
Belysningen af ham. Den udførligste (om end næppe
den dybest gaaende) danske Fremstilling er
Alfr. Ipsen, »G. B., en Bog om Ret og Uret«
(1902—03).
V. V.
Brandes, Johan Christian, tysk
Skuespiller og Skuespilforfatter (1735—99). Efter en
omflakkende Ungdom prøvede B., 22 Aar gl., sin
Lykke paa Teatret; som Skuespiller naaede han
ingen Sinde ud over det respektable, men han
erhvervede sig et Kendskab til Scenens
Fordringer, der kom ham til gode som dramatisk
Forf.; hans talrige Lystspil udmærker sig ved
livlig Handling og letløbende Dialog;
bekendtest er »Trau, schau, wem«, »Graf Olsbach«,
»Der geadelte Kaufmann« og Melodramet
»Ariadne auf Naxos«; B. udgav 1790—91 en samlet
Udg. af sine dramatiske Arbejder i 8 Bd og
forfattede kort før sin Død en Selvbiografi,
hvori han med naiv Oprigtighed berettede om
sit Liv. — Hans Hustru, Esther
Charlotte, f. Koch (1746—86), gjaldt for en
betydelig Skuespillerinde, særlig beundredes hendes
Spil i »Ariadne auf Naxos«. — Deres Datter,
Charlotte Wilhelmine Francisca
(kaldet Minna) B. (1765—88), var en begavet
dramatisk Sangerinde.
A. A.
Brandes, Ludvig Israel, dansk Læge,
f. 26. Oktbr 1821 i Kbhvn, d. smst. 17. Septbr
1894. 1845 tog han Lægeeksamen, hvorpaa han
uddannede sig saavel i Udlandet som paa Alm.
Hospital i Kbhvn. 1848 tog han Licentiat-, 1850
Doktorgraden. Han fortsatte sin Uddannelse som
Reservemedikus paa Alm. Hospital og
Frederiks Hospital og blev derpaa 1863, efter i nogle
Aar at have været Distriktslæge i Kbhvn, da
Kommunehospitalet oprettedes, Overlæge paa
Alm. Hospitals 1. Afdeling og Lemmestiftelse. —
B. har dels skrevet forsk. mindre Afh. og
populære Smaating, dels en stor Haandbog i
Terapien i 4 Bd (1859—66); men af langt større
Bet. end hans medicinsk-videnskabelige
Arbejder er hans Virksomhed i filantropisk Retning.
Først og fremmest er B.’s Navn knyttet til
»Sygehjemmet« (s. d.), dernæst til »Den
gensidige Hjælpeforening for kvindelige
Haandarbejdere«, der stiftedes 1867. Men for B.’s
humane Aand, der gjorde ham i høj Grad elsket
paa sit Hospital, laa det ogsaa nær at søge at
faa Sygeplejen forbedret, ikke mindst paa
Hospitalerne, hvor den indtil 1870’erne stod
overordentlig lavt, og B. arbejdede derfor ivrig for
at faa en Forbedring gennemført, navnlig ved
at faa Damer af bedre Stand som
Sygeplejersker, og hans Foredrag herom paa det
skandinaviske Naturforskermøde 1872 gav Stødet til,
at en saadan Forandring virkelig blev indført.
(Litt.: L. I. B., »Mine Arbejders Historie«
[Kbhvn 1891]).
G. N.
Brandés [brã↱dæs], Marthe, fr.
Skuespillerinde, egl. Marthe Brunschwig, f. i
Paris 1865. Skuespillerinde 1893—1903 ved
Comédie Française, hvor hun baade har udført
klassiske og moderne Roller, senere ansat ved
Théâtre de la Renaissance og Vaudeville. Hun
har især vundet sig et Navn i Dumas fils’, Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
