Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandis, Joachim Dietrich, dansk Læge (1762-1845) - Brandisit, et Mineral fra Fassa i Tyrol, er en Varietet af Seybertit. - Brandjern er Jern, der har lidt ved for stærk og langvarig Opvarmning. - Brandkam, se Brandmur. - Brandkit, se brandfri Stoffer. - Brandkommission er Navnet paa en i Købstæderne og paa Frederiksberg bestaaende offentlig Myndighed - Brandkorps, de til Bekæmpelse af Ildebrande og Redning af Liv og Løsøre organiserede Menneskekræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brandisit, et Mineral fra Fassa i Tyrol, er
en Varietet af Seybertit.
Brandjern er Jern, der har lidt ved for stærk
og langvarig Opvarmning.
E. Su.
Brandkam, se Brandmur.
Brandkit, se brandfri Stoffer.
Brandkommission er Navnet paa en i
Købstæderne og paa Frederiksberg bestaaende
offentlig Myndighed, hvem den umiddelbare
Bestyrelse af Brandvæsenet og Tilsynet med
Overholdelsen af Brandpolitilovgivningen er
overdraget, se Brandvæsen.
P. J. J.
Brandkorps kaldes de til Bekæmpelse af
Ildebrande og dermed i Forbindelse staaende
Redning af Liv og Løsøre organiserede
Menneskekræfter. For at kunne opfylde sit Hverv
behøver et B. mange Hjælpemidler, først og
fremmest Vandforsyning, dernæst Sluknings- og
Redningsapparater, Midler til at faa
Underretning om udbrudt Ild m. m., ligesom det er
nødvendigt, at Personalet er øvet i Apparaternes
Brug og Vedligeholdelse. Det vil dog ikke
være muligt at have alle disse Midler til Stede
i tilsvarende Omfang og med lige saa let
Benyttelse i de uregelmæssig bebyggede
Landdistrikter som i Byerne, og af disse sidste er
det atter kun de større Byer, der kan bære de
med et veludrustet B. forbundne Udgifter. Et
B.’s Sammensætning er derfor afhængig af de
lokale Forhold og bliver som Følge heraf yderst
forsk. i sit Ydre. Med ufuldkomne Midler,
navnlig Vandforsyning, behøves langt fl. Kræfter
satte i Bevægelse, og det opnaaede Resultat
bliver endda langtfra saa tilfredsstillende, som
hvor Hjælpemidlerne er til Stede i fuldt
Omfang.
De første Efterretninger om organiserede B.
haves fra Romerne, som i Kejsertiden baade i
selve Rom og i mange af de større
Provinsstæder havde særlig indregistrerede
Mandskaber, der udelukkende havde til Opgave at
slukke Ildebrande; men Benyttelsen af
saadanne faste B. synes senere at være ophørt, og
det er først i 9. Aarh., at der i Frankrig
fremkommer Anordninger, ved hvilke det gøres til
Pligt for Borgerne at give Møde til Slukning
af Ildebrande. Herefter sker der efterhaanden
og med lange Mellemrum en fuldkomnere
Udvikling af borgerlige B., indtil i Beg. af 18. Aarh.
det første »faste B.« atter organiseredes i
Paris, i Slutn. af Aarh. i London, her væsentligst
ved Forsikringsselskabernes Foranstaltning,
senere i andre større Byer. Paa Steder, hvor
Manglerne ved de borgerlige B. var særdeles
følelige, men hvor Vanskeligheden ved
Indførelse af fast B. ikke lod sig overvinde,
fremkaldte Trangen til en organiseret
Slukningshjælp midt i forrige Aarh. endelig en tredie
Art af B., nemlig de frivillige B., særligt i de
større Landes Industriegne. Efterhaanden
spiller disse frivillige B. en betydelig Rolle i disse
Lande, og de støttes af saavel Stat som
Forsikringsselskaber, vel i Forstaaelse af den
værdibevarende Opgave, som de løser paa Egne,
hvor faste B. ikke kan lade sig indrette. Ogsaa
i Danmark er der i den senere Tid opstaaet
en Bevægelse for Tilvejebringelse af tilsvarende
Organisationer i Landdistrikterne, vel under
Paavirkning af de store Tab, som Ildebrandene
paa Landet hidfører; Bevægelsen har dog
endnu ikke væsentlige Resultater at opvise. For
de velorganiserede B., de faste og frivillige,
gælder, at de maa være organiserede paa fuld
militær Vis, for at det faatallige Mandskab kan
præstere virkningsfuldt Arbejde, navnlig maa
Kommandoforholdene være ordnede saaledes;
thi kun da tør det forventes, at de ofte
komplicerede Sluknings- og Redningsarbejder lader
sig gennemføre uden Forvirring. I Tilslutning
hertil vil det være nødvendigt, at der indrettes
Slukningsdelinger, Stigedelinger,
Nedbrydningsdelinger m. m., hver med sin særlige
Udrustning.
Medens i Danmark de bestaaende Love og
Anordninger vel i det væsentlige kun forlanger
indrettet borgerlige B., har dog de allerfleste
Provinsbyer af nogen Bet., navnlig efter at
Vandværker er tilvejebragte der, vel ogsaa
nogle enkelte fremskredne Landkommuner,
indrettet sig faste B., dog kun i den Forstand, at de
holder fastlønnet Mandskab, derimod ikke
indstationeret. Mandskabet tilkaldes fra et
Centralsted ved elektriske Ringeapparater (i Reglen
Brandinspektøren), men opholder sig altsaa i
Hjemmet.
Fast stationeret Mandskab har hidtil kun
Aarhus; derimod ser man et Par af de større
Byer anskaffe sig moderne Materiel, saaledes
at det vel kan ventes, at fl. vil følge Aarhus’
Eksempel.
Kjøbenhavns B. var indtil 1870
væsentlig et borgerligt B., idet Personalet saa godt
som udelukkende tilvejebragtes ved
Udskrivning iblandt Borgerne, og kun Officererne og
en Del af Mandskabet var lønnede, dog saa lavt,
at det var nødvendigt for dem tillige at drive
borgerlig Næring. Overledelsen af det hele
Brandvæsen var tillagt den kgl.
Brandkommission, der bestod af den Højestkommanderende
ved B. som Formand, Politimesteren,
Brandmajoren, et af Magistratens Medlemmer samt
en af Stadens 32 Mand. Kommissionen havde
baade administrerende og dømmende Myndighed.
Den øverste Kommando ved Ildebrande
havde en af Kongen dertil Udnævnt
Stabsofficer; for øvrigt omfattede Korpset: 1
Brandmajor eller 1. Direktør over B., Chef
for Korpset, 1 Vicebrandmajor eller 2.
Direktør, 2 Meddirektører, 7 Kaptajner, 12
Premierløjtnanter, 28 Sekondløjtnanter, 1
Regimentsfeltskær, 2 Værkmestere, 91
Overbrandmestere, 189 Underbrandmestere, 202
Straalemestere, 202 Assistenter, 3126 Brandsvende, af
hvilke 200 dannede Nedbrydningsmandskabet,
4 Overværkgeseller, 96 Værkgeseller, 330
Pumpemænd, 6 Brandbude, 5 Tamburer, 12
Faneposter og 1 Skriver, i alt 4318 Hoveder.
Officererne, Værkmestrene, Brandmestrene,
Overværkgesellerne, Faneposterne og Tamburerne
var uniformerede. Dog skulde Brandmestrene i
Ildebrandstilfælde aflægge Uniformen;
Værkgesellerne havde sorte Kitler, hvorimod det
øvrige Personale var forsynet med Skilt, der
bares paa Brystet. — Materiellet omfattede 47
større Sprøjter og Vagtsprøjter, deriblandt 3
Pramsprøjter, 1 mindre Sprøjte og 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
