- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
840

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandkorps, de til Bekæmpelse af Ildebrande og Redning af Liv og Løsøre organiserede Menneskekræfter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kabinetsprøjter, og var fordelt ved Kirkerne,
Slottene, Kasernerne o. a. offentlige Bygninger.
Hertil kom 1861 en Dampsprøjte.

For Sikkerhedstjenestens Skyld var Byen
inddelt i 7 Distrikter, hvoraf Broerne udgjorde det
ene; hvert Distrikt var underlagt en Kaptajn.
Af Vagter med fast Mandskab havdes kun 1,
ved Brandmajorens Bolig, med en saakaldt
Jagtsprøjte. Alarmeringen til Ildebrande skete
ved Klemtning fra Taarnene, med 1 Slag for
Skorstensild, 2—7 Slag for Husild i de forsk.
Bykvarterer, hvorhos Vagterne om Natten
skulde pibe og raabe »Brand«; desuden
signaliseredes Ilden ved Udhængning paa Taarnene
af et tilsvarende Antal Flag om Dagen, Lygter
om Natten. Greb Ilden saa stærkt om sig, at
den yderste Anstrengelse behøvedes,
tilkendegaves dette ved Kanonskud fra Voldene, dog
kun efter forud indhentet kgl. Resolution.
Ildens Dæmpning tilkendegaves efter
Brandmajorens Ordre ved Kimning fra Taarnene.
Ved Skorstensild mødte Brand- og
Vicebrandmajoren og samtlige Brandofficerer i Distriktet,
Jagtsprøjten og 4 Distriktssprøjter, desuden 6
Sluffer med Tønder til Vandtilførsel og det
Antal af Borgervæbningen, som bestemtes af
Stadshauptmanden, til at gøre Vagt. Ved Husild
mødte den Højestkommanderende,
Kommandanten, en Officer af Søetaten, Politidirektøren,
Stadshauptmanden, Vandinspektøren,
Vandmestrene med deres Folk, Brand- og
Vicebrandmajoren, de Officerer og Officianter samt
offentlige Sprøjter med deres Mandskab,
Pumpe- og Nedbrydningsmandskaber, som, efter det
af Brandmajoren forfattede Regulativ, stod for
Tur i vedk. Distrikt, hvorhos Stadshauptmanden
straks skulde foranstalte det fornødne Antal af
Over- og Underofficerer samt Borgere ved
Infanteriet, ej mindre end 200 Mand, til
Brandstedet til Ordens Overholdelse, og 50 Mand
borgerlige Artillerister med 2 Officerer og 5
Underofficerer for at redde Gods. Under
Politidirektørens Tilsyn skulde Beboerne i Nærheden
af Brandstedet stille Vandkar ell. Tønder,
fyldte med Vand, for deres Dør ell. Port, om
Vinteren om fornødent koge Vand til at optø
Pumper og Sprøjter, medens Slagtere, Møllere
og Hyrekuske skulde fremføre Vandtønder paa
Sluffer, indtil Karrer med Læggelser, som
tilførtes ifølge afholdt Licitation, var ankomne.
Endelig skulde efter Politidirektørens
Forlangende alle, som holdt Heste og Arbejdsvogne,
holde sig beredte til at tilføre Vand ell.
bortføre Flyttegods.

Dette, i Forhold til Byens Størrelse (c. 100000
Indb.) store Apparat, ved hvilket enhver
Ildebrand bragte hele Befolkningen paa Benene,
undergik ingen Forandring, før Vandværket
med den lettere Vandforsyning 1860 gav
Anledning til Oprettelsen af 6 faste Brandvagter (i
Nikolaj Taarn, Langebrogade, Store
Kannikestræde, Gothersgade, Adelgade og Dronningens
Tværgade), indbyrdes telegrafisk forbundne.
Signaliseringen af Ildebrande forblev vel som
hidtil; men Slukningen foretoges af de faste
Brandvagter, og kun naar efter Befaling
Brandalarm om Dagen skete ved Tromme, om
Natten ved Brandraab og Piben af Vægterne,
sattes det store Apparat i Bevægelse. Paa Broerne
forblev dog alt som hidtil, indtil der, til Dels
efter Forhandling med Frederiksberg
Kommune, 1865—67 indrettedes faste Brandvagter
i Guldbergsgade og paa Gasværksvejen. Den
hele Ordning af Brandvæsenet var imidlertid
allerede tidligere erkendt ikke længere at være
tidssvarende; en Kommission havde derfor ved
allerhøjeste Kommissorium af 31. Oktbr 1863
faaet Paalæg om at tage Spørgsmaalet om en
Omordning under Overvejelse, deriblandt
Henlægningen af Brandvæsenet under Kommunen.
Kommissionen afgav sin Betænkning 1866, og
Loven om Brandvæsenet i Kbhvn vedtoges
derefter 15. Maj 1868. Iflg. denne Lov, der traadte
i Kraft 1. Aug. 1870, og det dertil knyttede
Regulativ af 21. Juni s. A. henlagdes
Brandvæsenet under Kbhvn’s Kommune til Bestyrelse
og kom til at bestaa af: den faste, lønnede
Styrke med 1 Brandinspektør som
Højestkommanderende, 1 Vicebrandinspektør som
Næstkommanderende, 3 Brandassistenter, 1 Læge, 1
Sprøjtemester, de fornødne Maskinfolk til
Dampsprøjten, 12 Sprøjteførere og 81
Brandfolk samt saa mange Mand til Pumpning, at
der hver Nat kunde haves 24 Mand paa
Brandvagterne til denne Tjeneste; Reservekorpset,
der udskreves af den borgerlige
Indrulleringskommission, skulde udgøre 80 Sprøjteførere og
320 Brandfolk. Som Befalingsmænd ved dette
2 Assistenter. Af Reservekorpset, ell. paa anden
Maade, skulde udtages 6 Sprøjteførere og 18
Mand til en mobil Reserve. Den faste Styrke
skulde inddeles i 12 Sprøjtemandskaber og
besætte de 8 faste Brandvagter, som bibeholdtes
fra det tidligere B. — Materiellet skulde
omfatte 40 større Sprøjter, 2 Pramsprøjter, 1
Dampsprøjte med Tilbehør, 30 Vandvogne, 1
Redningsstige foruden mindre Sprøjter og
Redskaber. Samtlige Stationer skulde ved
Telegrafledninger forbindes med Hovedbrandvagten
(Nikolaj Taarn), Brandinspektørens og
Vicebrandinspektørens Boliger, Brandinspektørens
Kontor og Kbhvn’s Vandværk. Endelig skulde
der paa Østerbro indrettes en 9. Brandvagt, til
hvilken skulde antages 2 Sprøjteførere og 9
Brandfolk, af hvilke 1 Sprøjtefører og 6
Brandfolk stadig skulde være til Stede til Udrykning
med Sprøjten.

Omordningen 1870 medførte i og for sig ikke
væsentlige Forandringer i de i de nærmest
foregaaende Aar faktisk bestaaende Tilstande;
den bevarede de forholdsvis mange, svagt
udrustede Stationer, hvis Beliggenhed skyldtes
rene Tilfældigheder, gav ikke nogen virkelig
Hovedstation med Kontorer for
Administrationen, anviste ikke Officererne bestemte
Kommandoer, men lagde Hovedvægten paa de
underordnede Befalingsmænd, Sprøjteførerne, og
benyttede ikke tilstrækkelig Telegrafen som
Hjælpemiddel i Brandvæsenets Tjeneste,
hvorhos Heste, som normeret Bevægkraft for
Sprøjterne, helt var ladet ude af Betragtning.
Omordningen tog i det hele mere Hensyn til de
smaa end til de store Ildebrande, hvor det
gælder om Initiativ og Samvirken.
Efterhaanden som Byen udvidedes, og Trang dertil viste
sig, indførtes vel forsk. Udvidelser og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0902.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free