Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandon, By i Prov. Manitoba i Dominion of Canada - Brandon and Byshottles, Dobbeltby i det nordøstl. England, Grevskab Durham, - Brandpil, se Brandprojektiler. - Brandplet. Naar en Bevoksning af Træer lysstilles, hænder det ofte, at Jorden paa faar et »forbrændt« Udseende - Brandplet paa Væksthusplanter, især paa Blade - Brandpletter (arkæol.) er en egen Art forhistoriske Grave - Brandpolitilovgivning. Saaledes plejer man at betegne de om Brandvæsenet gældende Lovforskrifter - Brandprojektiler kaldes Projektiler, med hvilke man har til Hensigt at frembringe Brand i antændelige Genstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brandon and Byshottles [↱brändn-ən-bi↱∫åt£z],
Dobbeltby i det nordøstl. England,
Grevskab Durham, 5 km SV. f. Durham, har
(1911) 17667 Indb., Kulindustri og Teglværker.
G. Ht.
Brandpil, se Brandprojektiler.
Brandplet. Naar en hidtil sluttet Bevoksning
af Træer lysstilles, hænder det ofte, at Jorden
paa Pletter bliver nøgen, muldfattig og fast,
altsaa faar et »forbrændt« Udseende. Som
Navnet viser, har man søgt Grunden i Sollysets
Indvirkning, og den har sikkert nok Bet.; men
da B. næsten altid optræder omkr. Foden af
enkelte Træer, maa en Del af Grunden vist
ogsaa søges i, at Jorden her paa Forhaand er
fast: nærmest Træet stærkt sammenpresset af
de stadigt voksende, tykke Rødder, og længere
ude tæt gennemvævet af fine Rodtrævler. Disse
Egenskaber virker endvidere til, at det
mulddannende Dyre- og Planteliv kun er ringe,
hvorfor Løvet let bortvejres, og Jorden hurtig
bliver muldfattig. — Naar en B. skal kultiveres,
maa Træet fældes og Stødet ryddes, hvis man
ikke vil vente, til det raadner.
C. V. P.
Brandplet. Paa Væksthusplanter, især paa
Blade, iagttages undertiden uregelmæssige, med
en brun ell. brunsort Rand omgivne, tørre og
blegede Pletter, som kaldes B. Medens man
tidligere mente, at B. fremkaldtes ved
Solstraalernes Brydning i Vanddraaber paa Bladene, idet
Draaberne virkede som smaa Brændglas, har
det vist sig, at de hyppigst skyldes tilsvarende
Virkninger af Ujævnheder i Rudeglasset. Ved
Anvendelsen af bedre Rudeglas i Væksthuse er
B. blevne sjældnere. (Litt.: Jönsson,
»Brännfläckar« [Botan. notiser, 1891]).
W. J.
Brandpletter (arkæol.) er en egen Art
forhistoriske Grave, der først blev bekendte ved
E. Vedel’s Undersøgelser c. 1870 paa
Bornholm, men senere er fundne over større
Landomraader og er af megen Bet. til Oplysning om
de ældre Perioder af Jernalderen i Nordeuropa.
B. fremtræder meget uanseligt som sorte,
meget kulholdige Pletter i ringe Dybde, indtil 1/2
m under Jordfladen, oftest runde, 1/3—2/3 m i
Tværsnit, 0,10—0,25 m dybe. Stundom findes flade
Sten i Bunden og til Dække. Pletten indeholder
samtlige de fra Ligbaalet samlede Rester, Kul,
Aske, forbrændt Jord, Smaasten og de brændte
Ben (mest ringe Mængde) samt uden Orden
liggende Oldsager, fl. ell. færre, hele ell.
sønderbrudte; stundom findes noget af Baallaget
samlet i et Lerkar, det øvrige udenom. Ofte
ligger B. tæt sammen og i stort Antal; ved
Kannikegaard er saaledes undersøgt over
800 paa et langstrakt Terrain af 500 m’s
Længde, sammen med 164 Grave af anden Art. Over
Jorden er de enkelte Grave nu ikke mere
betegnede. De ældste er fra Jernalderens Beg., den
førromerske Periode, c. 400 f. Kr., og
forholdsvis fattige paa Oldsager, mest
Smaating fra Dragten, en Bæltehage,
Bøjlenaal o. l.; rigere er de fra den rom. Periode,
og endnu i Folkevandringstiden anvendtes
denne Gravform paa Bornholm, hvor den saaledes
spænder over omkr. 1000 Aar. I det hele er fl.
Tusinde undersøgte. I det øvrige Danmark synes
B. kun at forekomme
sporadisk. Gravformen
er fremkommet
samtidig med Jernets
Indførelse over det østl.
Tyskland. En vis
Overensstemmelse mell.
Landene S. f. Østersøen og
Bornholm har givet
Anledning til Antagelsen af,
at den sædvanemæssige
Brug af B. hidrører fra,
at Befolkningen i begge
Landomraader skulde
tilhøre samme Folkestamme, Burgunderne.
(Litt.: E. Vedel, »Bornholms Oldtidsminder
og Oldsager« [Kbhvn 1886]; K. Stjerna,
»Bidrag till Bornholms befolknings historia under
järnåldern« i »Antikv. tidskr. för Sverige«, 18,
1 [smlg. Hans Kjær i »Bornholms Samlinger«
1907]).
H. A. K.
 |
| Fig. 1. Sammenbukket Sværd; Jern (c. 2/9). |
|
| Fig. 2. Bøjlenaal; Jern (c. 2/3). |
|
| Fig. 3. Bæger; brændt Ler (c. 2/3). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
