- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandprojektiler kaldes Projektiler, med hvilke man har til Hensigt at frembringe Brand i antændelige Genstande - Brandraketter, se Raketter. - Brandredskaber er de Redskaber, som i Brandanordningerne er bestemte at skulle være til Stede ved faste Ejendomme - Brandretter. I de danske Købstæder fandtes tidligere nogle særlige Retter af dette Navn - Brandr Jonsson, Biskop til Holar 1263-64 - Brandr Kolbeinsson, isl. Høvding af Asbirningers Slægt, ( -1246) - Brandrud, Andreas, norsk Kirkehistoriker, (1868- ) - Brandrulle (Søv.), Fordelingen af Besætningen i et Orlogsskib til Slukning af en om Bord opstaaet Ildebrand - Brandrør skal bevirke Antændelsen af Sprængladningen i Sprængprojektiler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brandgranater af Morterer og Haubitser,
anvendte man i det samme Øjemed ved de lange
Kanoner gloende Kugler, der udskødes
med større Ladninger og havde større
Gennemtrængningsevne. Efter det riflede Skyts Indførelse
anvendte man Brandgranater, i hvilke man
foruden en mindre Sprængladning anbragte
et Antal med Brandsats fyldte Cylindre, hvilke
da blev antændte ved Sprængladningens
Eksplosion og udbredte Ilden. Da der imidlertid var
forsk. Ulemper forbundne med Brugen af dem,
og da Granaterne ogsaa uden en saadan
Ifyldning havde en ret god Antændelsesevne, forlod
man de fleste Steder hurtig disse særlige B.
Ogsaa af Haandskydevaaben udskød man B., de
saakaldte Brandsværmere og
Geværbrandraketter, hvilke imidlertid i
Henhold til Petersborg-Konventionen ang.
brændbare og eksplosive Geværprojektiler ikke mere
maa bruges.
H. H.

Brandraketter, se Raketter.

Brandredskaber er de Redskaber, som i
Brandanordningerne er bestemte at skulle være
til Stede ved faste Ejendomme. De omfatter
Stiger og Hager, desuden Spande og Lygter,
hvis Antal er gjort afhængig af Ejendommens
Taksationsværdi. For Kbhvn’s Vedk. er
Fordringen om Spande og Lygter bortfaldet ved alm.
Ejendomme ved Regulativet af 15. Marts 1890.
Stiger og Hager skal have en bestemt fastsat
Længde af henh. 7,5 m og 6 m.
E. L.

Brandretter. I de danske Købstæder fandtes
tidligere (indtil 1873) nogle særlige Retter af
dette Navn, hvilke bl. a. behandlede og
paakendte Sager om Overtrædelser af
Brandpolitilovgivningen.
K. Hch.

Brandr Jonsson, Biskop til Holar 1263—64,
en Datterdattersøn af Biskop Brandr
Sæmundarson, blev Abbed i Þykkvibær 1247, hvor han
holdt en i sin Tid meget anset Skole; rejste til
Norge 1262 for at blive viet til Biskop, men
døde allerede 1264. For sin Lærdom var han
højt anset i Ind- og Udland; Vinteren 1262—63,
som han tilbragte i Norge, oversatte han, paa
Opfordring af Kong Magnus, Ph. Gautier’s
Alexandreis »Alexanderssaga« (udg. af Unger 1848);
han vides ogsaa at have oversat de saakaldte
»Gyðingasögur«, Jødernes Historie fra 323 f. Kr.
til 50 e. Kr. (udg. 1881). B. nød stor Anseelse
baade som Lærd og som Menneske. (Litt.:
Hist. Eccl. Isl., I.).
F. J.

Brandr Kolbeinsson, isl. Høvding af
Ásbirningers Slægt, d. 19. Apr. 1246. Efter Kolbeinn
den Unges Død 1245 blev han Høvding over det
nuv. Skagafjarðar- og Húnavatnssyssel. Denne
Stilling medførte, at han kom i Krig med
Sturlungen Þórð kakali; B. K. faldt i det
blodige Slag paa Haugsnes i Skagafjorden. B. K.
var meget afholdt; ikke mindre end to Skjalde
digtede Kvad om ham.
B. Th. M.

Brandrud, Andreas, norsk
Kirkehistoriker, f. 26. Febr 1868 i Søndre Fron, blev
Student 1886, cand. theol. 1892. Han var fra 1896
ansat som Assistent i Rigsarkivet, indtil han
Decbr 1897 udnævntes til Prof. i Teologi med
særlig Forpligtelse til at foredrage Kirke- og
Dogmehistorie. B. har specielt beskæftiget sig
med Studiet af norsk Kirkehistorie
(»Klosterlasse, et Bidrag til den jesuitiske Propaganda i
Norden« [1895]; »Stavanger Domkapitels
Protokol 1571—1630« [1897—1901]). 1913 begyndte
hans Værk »Den kristne Kirkes Historie« at
udkomme. 1907—13 var han Medredaktør af
»Norsk Kirkeblad«.
K. F.

Brandrulle (Søv.), Fordelingen af
Besætningen i et Orlogsskib til Slukning af en om
Bord opstaaet Ildebrand. Signalet herfor
bestaar i, at der kimes med Skibsklokken,
samtidig med, at Underofficererne piber i
Baadsmandspiberne. Besætningen fordeles desuden
efter en særlig Bulle til »Brand i Land«, da det
i paakommende Tilfælde paahviler ethvert
Orlogsskib at yde Assistance med Mandskab og
Sprøjter.
H. E.

Brandrør skal bevirke Antændelsen af
Sprængladningen i Sprængprojektiler til det
svære Skyts; de maa være saaledes
konstruerede, at de kan bringe denne Antændelse til
at finde Sted paa et bestemt Punkt af
Projektilets Bane, saaledes at dettes Sprængning
finder Sted i det Øjeblik, da den vil frembringe
mest Virkning mod Maalet. Af B. har man
Perkussionsbrandrør, Tids- eller
Temperingsbrandrør og
dobbeltvirkende B. Ved Perkussionsbrandrørene
vil man opnaa, at
Projektilets
Sprængning finder Sted ved
dets Anslag mod en
fast Genstand; de
benyttes til
Granater og er
konstruerede saaledes,
at der ved
Anslaget frembringes en
Ild, der tænder
Projektilets
Sprængladning. De maa
være saa følsomme,
at Antændelsen
ikke udebliver selv
ved Anslag mod et
blødt Legeme, som
f. Eks. sumpet
Terrain. Ved Tids- ell.
Temperingsbrandrørene vil man opnaa, at
Sprængningen finder Sted i et Punkt af
Projektilets Bane, der ligger noget foran og over
Maalet. Dette opnaas ved, at en i Røret
værende Sats antændes ved Skuddets Affyring,
hvorefter den brænder jævnt saa lang Tid,
som Projektilet bruger for at naa det Punkt i
Banen, hvor man vil have, at Sprængningen
skal foregaa, efter hvilken Tids Forløb Ilden
forplanter sig til Sprængladningen. Tidsrørene
anvendes til Granatkardæsker. Det er
nødvendigt, at Satsen brænder jævnt, saa at der i lige
store Tider brænder lige store Stykker. En lille
Fejl i Forbrændingshastigheden ell. i
Temperingen (ɔ: Bestemmelsen af Længden af det
Stykke Sats, hvis Forbrænding netop vil tage
den ønskede Tid) vil fremkalde en stor Fejl i
Sprængningspunktets Beliggenhed, idet der kun
brænder et lille Stykke af Satsen, medens
Projektilet bevæger sig et langt Stykke Vej. P. Gr.
a. Vanskelighederne ved at frembringe en

illustration placeholder
Perkussionsbrandrør. M/1900

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free