Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 845 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandrør skal bevirke Antændelsen af Sprængladningen i Sprængprojektiler - Brandsaar, Saar, frembragte ved Ild og varme Substanser ell. ved ætsende Stoffer - Brandsalve, Brandliniment, er Salve eller Smørelse mod brændt Skade - Brandsats, en paa forsk. Maade sammensat Sats, der benyttedes til at fylde i Brandprojektiler - brandsikkert Glas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuldstændig ensformig brændende Sats og en Sats,
der efter længere Tids Opbevaring bibeholder
denne Egenskab, har man arbejdet paa at
fremstille et saakaldet mekanisk B., hvor
f. Eks. et Urværk sættes i Gang ved Skuddets
Affyring og hidfører Sprængningen efter en vis
Tids Forløb; men det er ikke endnu lykkedes
at overvinde de Vanskeligheder, der er
forbundne med et saadant Rørs Konstruktion. De
dobbeltvirkende Bør indbefatter i sig saavel
Tidsrørets som Perkussionsrørets Egenskaber
og Virkemaade. De anvendes navnlig som
Tidsrør, og man opnaar ved dem, at hvis den Del
af Mekanismen, der bevirker, at Røret kan
fungere som Tidsrør (Temperingsmekanismen),
skulde svigte, faar man dog noget Udbytte af
Projektilet, idet Perkussionsmekanismen da
virker ved Anslaget.
H. H.

Dobbeltvirkende Brandrør. M/1902.

Brandsaar, Saar, frembragte ved Ild og
varme Substanser ell. ved ætsende Stoffer. B.
skyldes Forbrændinger af højere Grader, i alt
Fald saadanne, som har tilintetgjort Overhuden
ell. løftet den op i en Brandblære. Hvis Huden
derunder er uskadt, heles det overfladiske Saar
hurtig og uden Ardannelse, hvorimod dybere
Destruktioner medfører alvorligere,
suppurerende Saar med Substanstab og Ar, der ofte kan give
Anledning til Vansir ell. blivende Ulemper p.
Gr. a. Sammentrækninger, Sammenvoksninger
og indskrænket Bevægelighed. Behandlingen
bestaar i Beg. bedst i omhyggelig Desinfektion
og Dækning med aseptiske, indifferente
Forbindinger, men maa senere, navnlig ved
dybere og stærkere suppurerende Saar, gaa over
til Anvendelsen af antiseptiske Omslag, som
Klorkalkvand, Lapisvand e. l., og ved meget
udbredte Forbrændinger kan det blive
nødvendigt at holde Patienten i permanent Vandbad.
E. P-n.

Brandsalve, Brandliniment, er Salve eller
Smørelse mod brændt Skade. En Blanding af
lige Dele Kalkvand og Linolie har under Navn
af »Æggeolie« i umindelige Tider vist sig som
et fortrinligt Middel mod brændt Skade. Ogsaa
kølende Salve og Kollodium anvendes hyppig.
Den nyere Tids Medicin har forsk. Stoffer at
fremvise, som med Held er anvendte i Form
af Salver ell. Smørelse, nemlig Jodoform, Jodol,
Iktyol, Traumaticin o. fl.
E. K.

Brandsats, en paa forsk. Maade sammensat
Sats, der benyttedes til at fylde i
Brandprojektiler for ved sin Forbrænding at frembringe
Brand.
H. H.

brandsikkert Glas finder Anvendelse
overalt til Indsætning i Mure, Skillerum, Lofter m.
m. af brandsikkert Materiale, hvor det kommer
an paa at skaffe Lys igennem disse jo ellers
uigennemsigtige Bygningsdele. Alt i en
Aarrække har det saakaldte Monierglas ell.
Traadglas fundet Anvendelse dertil: tykt Glas med
indstøbt Traadfletning med grovere ell. finere
Masker. Dette Glas tillades af de gældende
Bygningslove inden for visse Størrelser (0,5 m²)
indsat endda i Brandgavle. I den nyeste Tid
er fremkommet endnu mere
lysgennemtrængelige Konstruktioner, f. Eks. det saakaldte
Elektro- ell. Galvanoglas, der særlig egner sig til
Anbringelse i indendørs Skillerum, og f. Eks.
brandsikre Døre; et Vindue af dette Glas
bestaar af et Antal Glasstykker af mindst 3 mm
Tykkelse samlet inden for en Kobberramme
med Kobbersprodser. Hvert Glasstykke maa
højst være 100 cm² stort og hele Vinduet ikke
større end 10 % af den massive Væg- ell.
Loftsplade, i hvilken det skal indsættes. Naar
Glasstykkerne er anbragte, sættes det hele i et
galvanisk Bad og Kobber fældes deri paa
Sprodserne saaledes, at Glasstykkerne bliver
som indnittede i Rammen. Glasset anvendes
meget i Varehuse til Adskillelse af
Udstillingsvinduerne fra Salgslokalet og har stor Bet. for
saadanne Lokaler, idet deres Anbringelse saa
godt som intet Lys spærrer ude og dog

Fig. 1.

Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>