- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
854

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandt, Enevold, Greve, dansk Hofmand (1738-72) - Brandt, Fredrik Oskar, norsk Officer, (1860- ) - Brandt, Frederik Peter, norsk Retshistoriker, (1825-1891) - Brandt, Heinrich v., preuss. General, (1789-1868)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Aftale med Struensee, foranlediget til at
kræve Satisfaktion af Kongen, og under den
Scene, der opstod heraf, forglemte B. sig i den
Grad, at han udskældte Kongen og pryglede
ham. Skønt Slagsmaal mellem Christian VII og
hans Omgivelser ikke var noget usædvanligt og
tilstrækkelig kendt af alle ved Hoffet, og skønt
B. straks fik Kongens Tilgivelse og kort Tid
efter endog udnævntes til grandmaître de la
garderobe
(hvormed fulgte Ekscellencetitlen),
maatte Hovedanklagen mod B. selvfølgelig blive den,
at han havde lagt Haand paa »Herrens
Salvede«; hans Dom blev den samme som
Struensee’s — Afhugning først af den højre Haand,
dernæst af Hovedet, hvorefter Liget skulde
sættes paa Stejle. Denne for B.’s Vedk. absolut
oprørende Dom blev stadfæstet af Kongen, hvis
personlige Had til B. ikke tillod nogen Tale om
Formildelse, og blev til Skændsel for Landet
eksekveret i sin hele barbariske Form 28. Apr.
1772.
Chr. Bl.

Brandt, Fredrik Oskar, norsk Officer,
Brodersøn af nedenn. F. P. B., f. 18. Oktbr
1860, Officer 1881, Oberst 1911, fra 1. Apr. 1912
Chef for Hærens Officersskoler (»Den militære
Højskole« og »Krigsskolen«). B. var 1907—10
Redaktør af »Norsk milit. Tidsskr.«, i hvilket
han i Aarenes Løb har skrevet en Række Afh.
og andet, og er siden 1887 Indehaver af
Tidsskriftets yderst sjælden uddelte Guldmedaille
»til Fremme af milit. Videnskabelighed«. B.
repræsenterer Landforsvaret i »Norges
geografiske Kommission«.
K. V. H.

Brandt, Frederik Peter, norsk
Retshistoriker, f. 25. Juli 1825, d. 2. Maj 1891, tog
jur. Eksamen 1846 og knyttedes 1849 til Kria
Univ. som Adjunktstipendiat. 1862 udnævntes
han til Lektor (Prof.) i Lovkyndighed.
1856—58 foretog han en Studierejse til Udlandet,
hvorunder han navnlig opholdt sig i Bonn og
Kbhvn. Efteraarssemestret 1867 holdt han i
Upsala efter Indbydelse en Række Forelæsninger
over norsk Ret, særlig Civilprocessen. Ved
Universitetsjubilæet i München 1872 kreeredes han
for sine Fortjenester af norsk og germansk
Retshistorie til Æresdoktor. Efter en fleraarig
Svaghedstilstand søgte han 1890 Afsked fra sit
Embede. — Sin videnskabelige Produktion
begyndte B. 1850 med en særskilt trykt Afh. over
Odels- og Aasædesretten; 1851 fik han den
saakaldte Kronprinsens Guldmedaille for en
Prisafhandling, »Fremstilling af de
Forandringer, som Norges dømmende Institutioner i den
ældre Tid har undergaaet« (»Norsk Tidsskr. f.
Vid. og Litt.«, 5. Bd). I Anledning af en
akademisk Konkurrence afholdt han 1852
Prøveforelæsninger, hvoraf den betydeligste angik
»De ældste norske og danske Loves
Bestemmelser om Formuesforholdet mellem Ægtefolk«
(trykt smst., 7. Bd). Ogsaa ved en senere
Konkurrence valgte han for en Prøveforelæsning
et retshistorisk Emne, »Om foreløbige
Retsmidler i den gl. norske Rettergang« (»Ugeblad for
Lovkyndighed«, 2. Bd, saavel som særskilt,
1862). I Mellemtiden havde han 1853 udg. en
ganske kortfattet Oversigt over de ældre norske
Retskilder, »Grundrids af den norske
Retshistorie, 1. Afsnit«. Tillige forberedte han sammen
med Prof. Hallager den fortrinlige Udgave af
»Christian IV’s norske Lovbog af 1604«, der
1855 udkom som Universitetsprogram, og hvis
oplysende Fortale han forfattede. Som Prof.
udgav han endelig sine »Forelæsninger over den
norske Retshistorie« i 2 Dele (1880—83). Dog
omfatter dette hans Hovedværk ikke
Statsrettens Historie, hvoraf han kun har ladet trykke
et enkelt Kapitel, »Den norske Krigsforfatning
i Middelalderen« (i »Militært Tidsskr.«, 34. Bd).
Ogsaa under sin Behandling af den moderne
Ret følte B. sig især hendraget til de Emner,
der mest umiddelbart bunder i hist. Forhold.
Hans andet større Arbejde, »Tingsretten,
fremstillet efter den norske Lovgivning« (1866—67,
2. Opl. 1878), har derfor ligeledes sin
Hovedfortjeneste i Redegørelsen for de hist.
Retsdannelser, ligesom hans meget benyttede
Præjudikatsamling, »Repertorium for praktisk
Lovkyndighed« (Bd 1—3, 1855—63), bidrog til at
styrke den hist.-jur. Vurdering af
Sædvaneretten som retsstiftende Element. Bl. hans mindre
Arbejder nævnes en af sagkyndige meget
anerkendt Afh., »Om Søforsikring« (1876, paa Tysk
1878), »De fremmede Religionsbekenderes
Retsstilling efter norsk Lov« (i »Tidsskr. f. d.
evang.-luth. Kirke«, 9. Bd) og »Statstjenernes Forhold
til Konge og Stat« (i »Nyt norsk Tidsskr.«, 1884).
Af Lovgivningsarbejder har B. Hovedandelen i
det vanskelige og vigtige Lovudkast af 1881, der
gik over i »Lov om Vasdragenes Benyttelse«
af 1. Juli 1887. — I politisk Henseende indtog
B. ingen meget fremskudt Stilling, om han end
inden sin Udnævnelse til Lektor havde deltaget
adskillig i Journalistikken. I det 1880—81 af det
jur. Fakultet udarbejdede Responsum ang. det
brændende Spørgsmaal om Kongens Veto i
Grundlovssager dissenterede han fra sine
Kolleger i Henseende til Motiveringen af Vetoets
ogsaa af ham anerkendte absolutte Karakter.
(Litt.: »Tidsskr. f. Retsvidenskab«, IV, S.
509—14 og V, S. 255, og »Skillingsmagazin«, 1891,
Nr 19, begge Steder af Ebbe Hertzberg).
(E. H.). Abs. T.

Brandt, Heinrich v., preuss. General, f.
1789 i Laki i Vestpreussen, d. 23. Jan. 1868 i
Berlin. Han studerede først Jura, men traadte
1807 som Fændrik ind i en af de nyformerede
Batailloner. Allerede ved Tilsit-Freden fik han
imidlertid sin Afsked, traadte 1808 ind i
Weichsel-Legionen og udmærkede sig i Spanien. 1812
deltog han i Ruslandstoget paa fr. Side og
forfremmedes til Kaptajn. Ved Leipzig saaredes
han, faldt i russ. Fangenskab og afskedigedes
1815, men ansattes i preuss. Tjeneste som
Kaptajn. Efter at have gjort sig bekendt som
Militærforfatter blev han ansat som Lærer for
Kadetkorpset i Berlin og forfremmet til Major i
Generalstaben. 1831 forrettede han Tjeneste i
Gneisenau’s Hovedkvarter i Posen og var 1838
Generalstabschef ved 2. Armékorps i Stettin.
1848 avancerede han til Brigadegeneral og
udmærkede sig i denne Stilling i Posen, hvor han
blev Kommandant 1850. 1853 udnævntes han til
Generalløjtnant og Devisionskommandør, tog
1857 sin Afsked og levede Resten af sit Liv i
Berlin, stadig beskæftiget med milit. Studier
og med Forfattervirksomhed. B. har udg. talrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0920.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free