- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
856

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandt, Max von, tysk Kolonialpolitiker og Forf., (1835- ) - Brandt, Peter, dansk Overrentemester, (1644-1701) - Brandt, Peter Andreas, norsk Naturforsker, (1792-1862) - Brandt, Wilhelmine Andresine, norsk Genealog, (1827-1915) - Brandtaage, meget stærk Taage, men i snævrere Forstand en forholdsvis tør Taage - Brandtegn kaldes de Kendemærker, som bæres af det til Brandvæsenet henhørende, ikke uniformerede Personale - Brandtelegraf, elektriske Signalanlæg, hvorved Offentligheden i Ildebrandstilfælde kan tilkalde Brandvæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han forblev indtil 1875, siden 1867 som
Ministerresident for det nordtyske Forbund, fra 1872
for det tyske Rige. 1875—93 var han
Kejserrigets Gesandt i Peking, hvorefter han vendte
hjem til Tyskland (Weimar). Stor Fortrolighed
med østasiatiske Samfundsforhold og Politik
har han lagt for Dagen i en Række Værker,
hvoriblandt »Die Zukunft Ostasiens« (3. Udg.
1903), »Sittenbilder aus China« (2. Udg. 1900),
»Ostasiatische Fragen« (1897), »Drei Jahre
ostasiatischer Politik« (1897), Memoireværket »33
Jahre in Ostasien« (3 Bd, 1901—02), »Die
englische Kolonialpolitik und Kolonialverwaltung«
(1906) og »Aus dem Lande des lebendigen
Buddhas« (1909).
K. V. H.

Brandt, Peter, dansk Overrentemester, f.
11. Juli 1644, d. 28. Jan. 1701. Efter først at have
tilbragt nogle Aar i privat Tjeneste blev han
1676 Hofzahlmester og Zahlmester for
Krigskassen, 1677 Zahlmester for alle Kasser, 1678
Oberzahlmester og 1681 Rentemester. B., der 1684
fik Titel af Overrentemester, var Lederen af
Landets Finansvæsen 1681—92. Han var i
Besiddelse af megen Arbejdsdygtighed, men
ellers næppe særlig fremragende, og var
langtfra i Stand til at løse de vanskelige Opgaver,
der stilledes ham. Det lykkedes ham dog, trods
de stærke Angreb, der rettedes paa ham, at
holde sig lige til 1692, væsentlig støttet af
Biermann-Ehrenschild og Wibe. Efter sin Afgang
som Overrentemester vedblev han at være et
virksomt Medlem af de milit. Kommissariater,
hvori han havde haft Sæde siden 1681. Han
var blevet optaget i Adelstanden 1679 og ejede
Pederstrup paa Lolland.
L. L.

Brandt, Peter Andreas, norsk
Naturforsker, f. i Trondhjem 1792, d. i Brasilien 1862.
Var først Handelsmand i sin Fødeby, senere
Redaktør og Litterat i Kria, hvor han
grundlagde det illustrerede Ugeblad »Skilling-Magazin
til Udbredelse af almennyttige Kundskaber«
(1835—91). Endnu før dette var begyndt at
udkomme, drog B. 1834 til Brasilien, som han
berejste sammen med den danske Zoolog P. W.
Lund, til hvis Værk: »Blik paa Brasiliens
Dyreverden før sidste Jordomvæltning« (1841—43)
han medvirkede, navnlig som Tegner.
K. V. H.

Brandt, Wilhelmine Andresine,
norsk Genealog, f. i Trondhjem 25. Novbr 1827,
d. i Kria 22. Jan. 1915. Datter af ovenn. P. A. B.
Hun beherskede store Omraader af norsk og dansk
Slægtsforskning og udgav Stamtavler bl. a. over
Familierne Lossius og B. (1863), Ellerhusen og
Gørbitz (1866), Sundt (1867), Legatfamilien
Meyer (1871), Bruenech og Stabell (1872),
Legatfamilien Ameln, Familierne von Tangen og
Flood (1884), Munthe-Slægten (1902). Hendes
Hovedværk er »Familien Benkestok« (1904), der
med sin Redegørelse for omtr. 4000 Personer
er en Fundgrube for Oplysninger om Ætter,
Familier og Personer i Nordland i de sidste
300 Aar. Foruden disse Arbejder leverede hun
Bidrag til en Mængde i Norge og Danmark
udkomne genealogiske Arbejder. Siden 1903
oppebar hun en Statsunderstøttelse. (Litt.:
»Personalhistorisk Tidsskr.« [1915]).
K. V. H.

Brandtaage er en alm. Betegnelse for en
meget stærk Taage, men i snævrere Forstand
en forholdsvis tør Taage, der dannes, naar
hygroskopiske Forbrændingsprodukter optager saa
megen Fugtighed fra Atmosfæren, at denne
bliver uigennemsigtig. Fugtighedsgraden kan
under B. være temmelig lav. En stor Del af
Taagen over store Byer, f. Eks. over London,
dannes paa ovenn. Maade.
D. la C.

Brandtegn kaldes de Kendemærker, som
bæres af det til Brandvæsenet henhørende, ikke
uniformerede Personale; de er som oftest af
Metal og bæres om Halsen for at være let
synlige. B. kaldes ogsaa de Tegn, som udstedes for
at skaffe ikke til Brandvæsenet hørende
Personer Adgang til Brandstederne.
E. L.

Brandtelegraf kaldes de elektriske
Signalanlæg, hvorved Offentligheden i
Ildebrandstilfælde kan tilkalde Brandvæsenet og dette atter
Brandmandskabet ell. de enkelte Brandstationer.

De første primitive B.-Anlæg fremkom i
München og New York omkr. 1848. I New York
anlagdes da elektriske Ringeledninger mellem 8
Kirketaarne og Raadhustaarnet, saaledes at
Taarnvægterne ved aftalte Klokkesignaler
kunde give Raadhusvagten Melding om udbrudt Ild
og Brandstedets omtrentlige Beliggenhed.
Anlægget i München var indrettet paa lgn. Maade.
Den første egl. B. anlagdes i Berlin af Siemens
& Halske 1851. I Politivagterne, Ministerierne
o. a. offentlige Bygninger indrettedes
Meldestationer, der ved Siemens’ Visertelegraf var i
Forbindelse med de ligeledes indbyrdes
telegrafisk forbundne Brandvagter. Betjeningen af
Visertelegrafapparaterne krævede naturligvis
uddannet Mandskab. Allerede det flg. Aar
oprettedes imidlertid Meldestationer, der forsynedes
med den af Werner Siemens opfundne
Brandalarm (Fig. 1), hvis Betjening var saa enkel, at
den kunde ske ved Publikum. Princippet i
denne benyttes den Dag i Dag i alle
Brandalarmkonstruktioner af Bet. og bestaar i automatisk
Frembringelse af en for hver Brandalarm
særlig Række af Strømafbrydelser og -slutninger i
den til Modtagerapparatet paa Brandvagten
førende Strømkreds ved Hjælp af en
Kontaktanordning, der paavirkes af et af et mekanisk
Løbeværk omdrejet Tandhjul med Tænder af

illustration placeholder
Fig. 1. Siemens’ Brandalarm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free