Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandtelegraf, elektriske Signalanlæg, hvorved Offentligheden i Ildebrandstilfælde kan tilkalde Brandvæsenet - Brandtit, et farveløst Mineral, Ca2MnAsO4.2H2O. - Brandvagt kaldes Folk, der er udstillede i Bygninger ell. paa Steder, hvor Ilds Udbrud kan befrygtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indikatorskabet et med dens Nummer forsynet
Faldklaprelais, der er indskudt parallelt med Sløjfen,
hvis elektriske Modstand er ringe, saa at den
saa at sige kortslutter Faldklaprelaiset. De
interne Brandalarmer bestaar f. Eks. af en inden
for en Glasrude anbragt Trykkontakt, ved hvis
Indtrykken der indskydes en stor Modstand, c.
1000 Ohm, i Brandalarmsløjfen. Strømmen i den
bliver derved stærkt svækket, medens
Strømmen i Faldklaprelaiset forstærkes saa meget,
at det kan tiltrække sit Anker, og Klappen
falder. Herved udløses et andet Faldklaprelais
med Paaskriften »Brand«, et Transparent med
samme Paaskrift belyses, og Klokkesignaler
afgives, hvorhos en i Sløjfen til
Hovedbrandalarmens Udløsemagneter indskudt Modstand
kortsluttes, saa at Strømmen gennem dem bliver
saa stærk, at de udløser Alarmen. Ved
Strømafbrydelse som Følge af Traadbrud finder
ingen Alarmering Sted. Dette opnaas ved et paa
Alarmsløjferne indskudt Relais, der taber sit
Anker ved Strømafbrydelse, men ikke ved
Strømsvækkelse. Ved Ankerets Fald omskiftes
Faldklapkontakterne til Lyssignalet og
Faldklaprelaiset »Traadbrud« og til et andet
Klokkesignal, og Modstanden i Sløjfen til
Hovedalarmen kortsluttes ikke. Ved Hjælp af endnu
et Relais angives Isolationsfejl og stærkere Fald
i Liniebatterispændingen ved et tredie
Faldklaprelais og Lyssignal med Paaskriften »Fejl«,
saa at Anlægget er under god Kontrol. I St f.
ell. i Forbindelse med de interne Brandalarmer
kan anbringes automatiske
Brandalarmer. Disse er enten Maksimalmeldere,
der alarmerer, naar en forud bestemt højere
Temp. er opstaaet i Lokalet, ell.
Differentialmeldere, der alarmerer ved en pludselig
opstaaet Temperaturstigning i Lokalet. Siemens
& Halske’s nyere Maksimalmeldere bestaar af en
U-formigt bukket Blikstrimmel (se Fig. 20), der
er dannet af to Metaller med meget forsk.
Udvidelseskoefficient, som er sammenvalsede og
svejsede under højt Tryk. Lægges Metallet med
den største Udvidelseskoefficient paa Indersiden
af Bøjlen, vil denne aabne sig ved Opvarmning
og derved kunne aabne en foroven paa dens
Inderside anbragt Kontakt, saa at den gennem
Melderen gaaende Strøm svækkes, idet den da
kun kan passere gennem en parallelt med
Melderen indskudt stor Modstand.
Temperaturindstillingen, sædvanlig mellem Grænserne
40°—90°, sker ved at give Bøjlen en større ell.
mindre Spænding ved Drejning af en paa den faste
Kontaktdel virkende Ekscentrik. Fig. 21 viser
Udseendet af den færdigmonterede Melder, hvis
Beskyttelseshylster dog er borttaget.
Leipziger-Firmaet Schöppe’s Meldere, der ogsaa har ret
stor Udbredelse i Tyskland, er konstruerede
efter et lgn. Princip som Siemens & Halske’s.
En Differentialmelder (»Autopyrofonen«), der
nu fabrikeres af Siemens & Halske, men er
opfundet af Danskeren Hilkier, er vist skematisk
tilvenstre i Fig. 22. Den bestaar af et
U-formigt, lukket Glasrør, hvis Grene er fyldte til
over Halvdelen med Kviksølv. Over Kviksølvet
findes i begge Grene, af hvilke Luften er
uddrevet før Tilsmeltningen, en ringe Mængde af
en let fordampelig Vædske. I Glasset er
indsmeltet Platintraade, hvortil
Tilførselsledningerne loddes. Den ene Gren bestaar af tykkere
Glas end den anden, saa at den ved hurtig
Temperaturstigning ikke opvarmes saa hurtigt
som den tyndere Gren. Vædskedampene i den
tyndere Gren faar derfor ved hurtig
Temperaturstigning større Tryk end Dampene i den
tykkere Gren, saa at Kviksølvet trykkes over
i den. Synker Kviksølvet ned under den
strømførende Platintraad, afbrydes den gennem
Kviksølvet gaaende Del af Strømmen i Alarmsløjfen,
der herefter kun kan passere gennem den
parallelt med Melderen indskudte store Modstand
og derfor svækkes. Ved langsom
Temperaturstigning, som f. Eks. kan fremkaldes af ulmende
Ild, kan det risikeres, at Kviksølvet ikke synker
saa langt, at Strømmen afbrydes, idet begge
Grene da opvarmes temmelig ens. Siemens &
Halske kombinerer derfor stedse
Differentialmelderen med en Maksimalmelder, se Fig. 22.
Fig. 23 og 24 viser Udseendet af de
færdigmonterede, kombinerede Meldere, set forfra og
fra Siden, idet dog Beskyttelseshylstret er
borttaget.
Brandinspektør V. Bentzon.
 |
| Fig. 20. |
|
| Fig. 21. |
|
| Fig. 22. |
|
| Fig. 23. |
|
| Fig. 24. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
