Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandvagt kaldes Folk, der er udstillede i Bygninger ell. paa Steder, hvor Ilds Udbrud kan befrygtes - Brandvagt kaldes den Vagt, der under Lejr- og Bivuakforhold udsættes til Afspærring og Ordenens Overholdelse - Brandvagt (Søv.), Sikringsstyrke af mindre Skibe, der særlig om Natten udsendtes fra en Orlogsflaade - Brandval, Herred, Solor Fogderi, Hedemarkens Amt - Brandvedtægter - Brandvisitation, se Brandvæsen. - Brandvæsen. Indbegrebet af de Foranstaltninger, som af det Offentlige træffes til Forebyggelse af Brandfare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man kan være sikker paa, at den opfylder sin
Pligt, paa passende Steder Kontrolure, som
trækkes af B., og som derefter viser, at B. har
passeret dem.
Efter Omstændighederne kan B. udsættes
med een Mand ell. som et Kommando,
bestaaende af en Underbefalingsmand og en ell. fl.
Brandmænd. Ved B. betegnes ogsaa de
Lokaliteter, paa hvilke et Brandkorps’ Mandskab (i
større ell. mindre Styrke) med tilhørende
Udrustning underbringes (Brandstation), og
den danner saaledes en integrerende Del af en
Bys Brandslukningsorganisation. Om Vagternes
(Stationernes) Fordeling, se Brandkorps.
I Alm. kan anføres, at af Vagterne (Stationerne)
bør 1 være Centralstation med Bolig for den
Højestbefalende og Kontorer for
Administrationen; for øvrigt skelnes imellem Hoved- og
Bistationer, efter den Bet., Stationerne har.
Stationerne faar som Følge heraf forsk.
Udrustning med Personel og Materiel. Det er
Stationernes Opgave at understøtte hinanden ved
Ilds Udbrud, i Reglen saaledes, at Afdelinger
fra en Hovedstation og en Bistation giver Møde;
ved større Ildebrande mødes fra fl. Stationer.
Det maa derfor ved bestemte Udrykningsregler
være fastslaaet, hvorledes Stationerne skal give
Møde, naar Ild alarmeres i de forsk. Stationers
Kredse.
Det er indlysende, at den paa Stedet
anvendte Trækkekraft vil være afgørende for
Udformningen af en B.’s Grundplan, idet der f.
Eks. til Heste vil udkræves stort Staldrum, samt
Foderrum, Lokaler til Anbringelse af Kuske m.
m. Ordentligvis vil der tillige være indrettet
Bolig til en Brandofficer, hvorhos der ved
Planlægningen tillige vil være at tage Hensyn til, at
Mandskabets Sovelokaler bør anbringes saa nær
ved Remisen som muligt, for at udligne det
Tab af Tid, der følger med, at Vagtmandskabet,
der ganske vist er i det væsentlige paaklædt,
skal rejse sig fra Sengen. Som Helhed maa det
iagttages, at en Udrykning kan foregaa saa hurtigt
som muligt, hvorfor man ved nyere B. med
Hestekraft vil se Hestene anbragt i en Stald
lige bag Udrykningskøretøjerne med Døre ud
til Remisen, der aabnes ved et enkelt
Haandgreb for dem alle, ell. endda i selve Remisen;
ligeledes benyttes Seletøj, der er ophængt over
den Plads, Hestene vil indtage ved Køretøjerne,
og derfra ligeledes ved et enkelt Haandgreb
udløses og falder ned over Hestene; denne
Anordning har dog kun Bet., hvis Hestene i
Stalden er fritagne for at bære Seletøj. Kbhvn’s
Brandvæsen har uden Gene, siden det blev
normeret med Heste, haft Seletøjet liggende paa
de Heste i Stalden, der anvendes til første
Udrykning. Alarmeringstiden for en moderne B.
med Hesteforspænding er nu reduceret til c. 1/2
Minut. Paa vedføjede Fig. er til
Sammenligning fremstillet dels Kbhvn’s i 1906 byggede
Brandstation for Brønshøj, der p. Gr. a. de
landlige Forhold er holdt lav, mindende om en
Bondegaard, dels en af Berlins nyeste til
Automobildrift indrettede Brandvagter; ved denne
er dog kun angivet de to i nederste Etage til
selve Vagten hørende Lokaliteter, medens
Brandofficerens Bolig er anbragt paa 2. Sal.
E. L.
Brandvagt kaldes den Vagt, der under
Lejr- og Bivuakforhold udsættes til Afspærring og
Ordenens Overholdelse. Benævnelsen B.
anvendes ogsaa paa de Vagter og enkelte Poster, der
i Kantonnement og Kaserner udstilles i lgn.
Øjemed.
B. P. B.
Brandvagt (Søv.), en i ældre Tid anvendt
Betegnelse for den Sikringsstyrke af mindre
Skibe, der særlig om Natten udsendtes fra en
Orlogsflaade for at sikre denne mod Overfald.
Brandvagtsunderofficer, en paa
Orlogsværftet vagthavende Underofficer, der
saavel Dag som Nat ronderer med visse Mellemrum
og inspicerer alle Kontorer, Værksteder,
Bygninger, oplagte Skibe etc. for Ild og Lys.
H. E.
Brandval, Herred, Solör Fogderi,
Hedemarkens Amt, (1910) 3664 Indb., ligger paa
begge Sider af Glommen og er væsentlig en
Skovbygd. Foruden Hoveddalen findes der ikke
nogen udpræget Dalstrækning; Bjerge og Dale
krydser hinanden i alle Retninger. Af større
Indsøer kan mærkes Skadsen. Det
opdyrkede og bebyggede Areal findes væsentlig omkr.
Glommen samt til Dels ved Skadsen. Skovbrug
og Agerbrug er Hovednæringskilderne, om end
det sidste p. Gr. a. den temmelig magre Jord
ikke kaster meget af sig. Landeveje gaar langs
begge Sider af Glommen samt over til Sverige
forbi Sydenden af Skadsen. Paa Østsiden af
Glommen gaar den bredsporede
Kongsvinger-Flisenbane med Stationer ved Roverud og
Nor. Antagen Indtægt for 1910: 732800 Kr og
Formuen 6700000 Kr. Herredets Areal er 587
km2, hvoraf 37 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Brandvedtægter kaldes de af de kommunale
Raad vedtagne og af Justitsministeren ell.
Amtmanden stadfæstede Vedtægter, hvorved det
offentlige Brandvæsen i Kommunerne nærmere
ordnes, se Brandvæsen.
P. J. J.
Brandvisitation, se Brandvæsen.
Brandvæsen. Herved forstaas dels
Indbegrebet af de Foranstaltninger, som af det
Offentlige træffes til Forebyggelse af Brandfare og til
Begrænsning af de skadelige Følger af opstaaet
Ildebrand, dels de offentlige Myndigheder, som
er virksomme for de nævnte Formaal. De
nugældende Regler om Ordningen af B. findes for
Kbhvn i L. 15. Maj 1868, for Frederiksberg i
Reglement 1. Febr 1877 med senere Tilføjelser,
for Købstæderne i L. 21. Marts 1873, for
Landdistrikterne i L. 1. Aug. 1912, der dog kun er et
Optryk af ældre L. af 1861, 1889 og 1898, samt
i L. 1. Apr. 1905. endelig i forsk. i Medfør af
de nævnte Love udstedte Anordninger,
Regulativer og Vedtægter. Ogsaa Bygningslovene for
Kbhvn, Frederiksberg og Købstæderne (alle
optrykte under 1. Aug. 1912) indeholder visse
herhen hørende Forskrifter.
De anførte Bestemmelser opstiller for det
første en Række Paabud og Forbud, sigtende til
at formindske Faren for Ilds Opkomst og
Udbredelse, f. Eks. Forskrifter om den Afstand,
hvori Bygninger af brandfarligt Materiale skal
holdes fra andre Bygninger, om Opførelse af
Brandmure mellem Bygninger, der støder nær
op til hinanden, om hvilke Materialer der maa
anvendes til Tagdækning ell. til Skillerum og
Etageadskillelser, om Indretning og Renholdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
