Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Branth, Erik Otto, dansk-norsk Søofficer, (1756-1825) - Branth, Harald Blicher, dansk Landmand, (1844-1915) - Branth, Jakob Severin Deichmann, dansk Præst og Botaniker, (1831- ) - Branting, se Klyde. - Branting, Agnes Margareta Matilda, sv. Tekstilkunstnerinde, (1862- ) - Branting, Karl Hjalmar, sv. Socialdemokrat, (1860- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
understøttede Armeens Indfald i Sverige. I Slaget paa
Reden 2. Apr. 1801 var han Chef for Blokskibet
»Jylland«, der blev angrebet af de eng.
Linieskibe »Ardent« og »Russell«; efter et Tab paa
100 Mand Døde og Saarede maatte han
overgive sig; hans Skib var da saa forskudt, at
Fjenden ikke kunde hjemføre det, men lod det
brænde i Sundet. Efter en Del Togter til
Middelhavet o. a. ansattes han 1812 som
Indrulleringschef i Østjyllands Distrikt, i hvilken
Stilling han forblev indtil sin Død.
C. W.-S.
Branth, Harald Blicher, dansk
Landmand, f. 7. Aug. 1844 paa Herregaarden
Høstemark, der ejedes af Faderen Etatsraad Arnold
B., bekendt som Hippolog, d. 20. Juni 1915 paa
Sønder Elkjær. 1867 tog B. Landbrugsekamen
ved Landbohøjskolen, 1873 forpagtede og 1883
købte han Sønder Elkjær i Aalborg Amt. Han
var en fremragende praktisk Landmand, der i
Danmark var en af de første, der afskaffede
Brakken og afløste den med Rodfrugtdyrkning;
han har virket energisk for Plantningssagen,
Bælgsædsdyrkning m. m. Han var en bekendt
Kvægopdrætter, der paa Sønder Elkjær har
dannet en højt anset, stærkt efterspurgt jysk
Malkestamme. B. har spillet en betydelig Rolle
i Landbrugets Foreningsliv, særlig i Foreningen
af jyske Landboforeninger og i Agrarforeningen;
1903 valgtes han til Medlem af
Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad, i hvilket han
havde Sæde til sin Død. B. har forfattet Bogen
»Hvad jeg fortalte mine Elever« (1910), en livlig
skrevet og lærerig Haandbog til Hjælp ved unge
Landmænds daglige Arbejde.
H. H-l.
Branth, Jakob Severin Deichmann,
dansk Præst og Botaniker, f. i Nykjøbing p. M.
7. Decbr 1831, blev Cand. theol. 1857. Efter forsk.
Skolevirksomhed blev han Præst, først i
Vendsyssel, senere i et Kald ved Skanderborg; 1905
tog han sin Afsked. B. syslede allerede tidlig
med bot. Studier, særlig med Undersøgelser
af Laverne, og udgav 1869 (sammen med E.
Rostrup) »Lichenes Daniæ ell. Danmarks
Laver«. Senere har han særlig beskæftiget sig med
Bearbejdelsen af de fra forsk. arktiske Egne
hjembragte Samlinger af Laver.
A. M.
Branting, se Klyde.
Branting, Agnes Margareta
Matilda, sv. Tekstilkunstnerinde, f. 27. Febr 1862 i
Nysund, Värmland, gennemgik 1880—84 den
tekn. Skole i Sthlm. 1887 fik hun Ansættelse som
Mønstertegnerske ved »Handarbetets vänner«
og var denne Forenings Bestyrerinde
1891—1904. Efter et Studieophold i Italien grundlagde
hun 1904, sammen med Fru Mimi Börjeson, et
af Frk. B. ledet Atelier, »Licium«, med
Udførelse af kirkelig og heraldisk Tekstilkunst som
Hovedopgave. Herved har hun skabt en
moderne Paramentik, der er blevet forbilledlig
endog i kat. Lande. Hendes Virksomhed har i
Sverige givet Stødet til en Haandarbejdets
Renæssance paa national Grund lige meget af
folkeopdragende som af økonomisk Bet. Frk. B.
har ordnet og katalogiseret Beholdningerne i
Uppsala Domkirkes »klädkammare«, hvor hun bl. a.
gjorde det mærkelige Fund, som hun har
afbildet og beskrevet i »Das goldene Gewand der
Königinn Margaretha in der Domkirche zu
Uppsala« (1912). For at redde og konservere
kulturhistorisk og tekn. værdifulde gl.
Tekstilarbejder stiftede hun 1908 Foreningen »Pietas«,
i hvilken hun er Sjælen.
K. V. H.
Branting, Karl Hjalmar, sv.
Socialdemokrat, Søn af nedenn. L. G. B., f. 23. Novbr
1860, blev Student 1877 og lagde sig efter de
fysisk-matematiske Videnskaber, særlig
Astronomi, i hvilket Fag han 1879—80 og 1882—84
var Amanuensis ved Sthlm’s Observatorium.
Imidlertid var han blevet grebet af den politisk
og religiøst radikale Bevægelse i den sv.
Studenterverden, der 1882 ledede til
Grundlæggelsen af Propagandaforeningen »Verdandi«, bl.
hvis ledende Kræfter han blev. Stærkt
journalistisk anlagt og interesseret indtraadte han 1884
som Medudgiver og Redaktør af K. P.
Arnoldson’s Dagblad »Tiden«, som B. ved egne Midler
reddede fra at gaa ind, idet han gjorde Bladet
til Organ for den begyndende socialistiske
Agitation inden for Sthlm’s Fagforeninger. Da
»Tiden« alligevel 1886 maatte nedlægges, gik B.
ind i Redaktionen af det 1885 grundlagte
»Socialdemokraten«, som han senere har tilhørt,
1887—92 og 1896—1908 i Egenskab af
Chefredaktør, siden 1911 som politisk Redaktør, og
gennem hvilket han har øvet overordentlig
megen Indflydelse, ikke blot inden for sit Parti,
men i sv. Politik overhovedet. Siden 1896 har
B. tilhørt Rigsdagens andet Kammer, hvor han
har været Fører for det stadig voksende
socialdemokratiske Parti. Sin ledende Stilling i og
uden for Rigsdagen har han vundet i Kraft af
en folkelig Veltalenhed, der har sin Styrke i et
klart og behersket Foredrag, mangesidig og
grundig Dannelse, selvstændig Overbevisning,
der tillader ham at gaa uden for de af
Partidoktrinarismen optrukne Linier, Dristighed
ogsaa i Evne til at være maadeholden, klog
Behændighed og Slagfærdighed forenet med Takt.
Ligesom B. 1895, da Norge under bitter
Modstand fra sv. Side hævdede Retten til at tage
Ordningen af Landets Konsulatvæsen i egen
Haand, advarede sine Landsmænd mod at
bringe den unionelle Strid til en skæbnesvanger
Vending, saaledes bidrog han i væsentlig Grad
til en fredelig Udgang af den sv.-norske
Forenings Afvikling 1905—06. I indre sv. Politik
har han — uden at gøre Indrømmelser lige
over for den syndikalistisk-anarkiske
Antimilitarisme og Forsvarsnihilisme under Samarbejdet
med de borgerlig Frisindede og moderat
Konservative — virket for en rationel og effektiv
Udvikling af Landets Forsvarsevne. Som
Forslagsstiller og Debattant i Rigsdagen og som Medlem
af Alderdoms- og Invaliditetsforsikringskommissionen
1907—12 har B. faaet indført en
Række vigtige Reformer paa Sociallovgivningens
Omraade og medvirket paa afgørende Maade til
Ophævelse af den graderede Stemmeret ved
Kommunalvalg, for Indførelse af
Forholdstalsvalg, alm. Stemmeret i Stat og Kommune samt
kvindelig Stemmeret i Forbindelse med
Indskrænkninger i Førstekammerets Magt, foruden
for mange andre demokratiske Reformer i
Forfatnings- og Samfundsliv. Fl. Gange har B.
paadraget sig retslig Forfølgelse for Overtrædelse
af Trykkefrihedslovgivningen; paa den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
