Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil), Republik i det østlige Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De tueformede, graagrønne Græsser (Echinolæna
scabra, Paspalum-Arter, Tristegis glutinosa)
staar med Mellemrum, i hvilke der vokser
Urter og Dværgbuske. Blandt Træerne er Palmer
(smaa Arter af Kokos) sjældne. Lianer og
Epifyter mangler næsten ganske. Paa de højeste
Dele af Højlandet findes Campo aberto, som
udmærker sig ved sine træagtige Lillier
(Vellosia Barbacenia). Paa nogle Steder gaar
Savannen over til lave, 1—1 1/2 m høje Krat,
Carrascos, væsentlig dannede af kurveblomstrede og
læbeblomstrede Buske med enkelte Træer; andre
Steder findes 6—10 m høje Skove, Carrasceinos.
Stedsegrøn Højskov af Regnskovenes Type
(Capoes) findes, hvor Grundvandet staar højt, i
Dalene langs Floderne og i andre Lavninger i
Terrainet. Særlig ved Paranas øvre Løb dækker
de store Arealer. I de lavere, mere hede og
tørre Egne N. f. 15° s. Br. er den græsrige
Savanne lidet udbredt og erstattes af lave,
tornede Krat med enkelte Træer. De betegnes som
Sertão (Ørken). De danner næsten
uigennemtrængelige Krat af tornede Buske, som staar
bladløse den største Del af Aaret. Særlig talrige
er Kaktusarter, ogsaa lave Palmer er hyppige.
Aabne Skove af tornede, løvfældende Træer
kaldes Caatinga. Sertão og Caatinga dækker
uhyre store Arealer i det nordøstlige B. og paa
Plateauerne mellem de sydøstlige Tilløb til
Amazonas. Paa fugtigere Jord erstattes de af
Savanne og i Floddalene af Regnskov. I Staten
Matto grosso er Savanne overvejende. Regnskov
findes i Floddalene. Sumpskoven, som her
kaldes Pantanal, svarer ganske til Igapó i
Amazonas-Sletten.
I det tempererede Sydbrasilien afløses den
tropiske Regnskov paa Højlandets
Østskraaning af den subtropiske Regnskov. Den
adskiller sig navnlig fra den tropiske ved de færre
Lianer. Palmer er meget talrige (Attalea indaya,
Astrocaryum tucuma, Cocos Coronata). Blandt
de talrige Træarter kan yderligere nævnes
Psidium araça, Eugenia pitanga, Nectandra mollis,
Tecoma ipé, Acacia angico, Sterculia rex,
Cedrela brasiliensis. I Bjergene findes Skove
(Hervales), som væsentlig dannes af Ilex
paraguayensis, der leverer den yndede Drik Maté.
Paa Højsletterne findes Græsland, dels Campo
vero, der mod S. gaar over i Pampas-Stepperne,
dels Savanne. Karakteristisk for det sydlige B.
er Araukarie-Savannen (Pinhal), Græsland med
spredt voksende høje Araukarier (A.
brasiliensis).
Dyreverden.
I Staten Minas Geraes er der gjort store
Fund af uddøde tidlig-kvartære Pattedyr,
hvoriblandt Heste (Equus og Hipparium), en
Mellemform mellem Hovdyr og Gnavere (Toxodon)
og Gumlere, særlig de kæmpemæssige Skjolddyr
(Glyptodon, Hoplophorus) og Kæmpedovendyr
(Megatherium, Coelodon).
Svarende til Forskellighederne i Vegetationen
findes der Uligheder i den Dyreverden, som
bebor Landets forskellige Egne. I
Amazonas-Sletten, hvor næsten alt er enten Skov eller
Vand, er de fleste Dyr Skov- ell. Vanddyr. Det
store Flertal af Pattedyrene er klatrende, thi ved
den plantefattige Skovbund findes kun lidt af
Føde. Af Brølaber findes ikke mindre end 38
Arter, af Sapajuer (Cebus) 5 Arter. Ateles
Bartletti og Lagotrix-Arter tæmmes ofte af
Indianerne. Af andre Slægter af Aber maa
fremhæves Pithecia, Callithrix, Nyctipithecus og
Egernaber (Hapale). Ogsaa af andre Familier
findes klatrende Arter, saaledes Snohalebjørnen
(Cercoleptes), Vaskebjørn (Procyon),
Myreslugere (Tamandua og Cyclocturus), Dovendyr og
Pungrotter (Didelphys). Af Rovdyr findes
Jaguar; de mindre Kattearter, Los og Puma er
sjældnere. Udelukkende ved Jorden lever
Tapir og Pekari (Dicotyles). Bæltedyr, Aguti, Paca
og Næsebjørn hører til Skovrandene og
Savannerne. Flagermus er meget talrige, og
ligeledes er Fugleverdenen meget rig paa Arter og
Individer. Særlig talrige er Papegøjer, Duer,
Spætter, Tukaner, Gøge og Finker, medens
Kolibrierne er svagt repræsenterede. Den største
Slange er Kæmpeslangen (Boa constrictor).
Farlige ved deres Giftighed er fl. Arter af Slægten
Lachesis. Løvfrøer og Leguaner lever i
Mængder i Træerne. Insektverdenen er uhyre rig.
Af Biller alene findes mere end 15000 Arter. I
Omegnen af Pará har en Forsker samlet over
700 Arter Sommerfugle. Myg, Myrer og
Termitter er talrige og ubehagelige. Farlige er
Myggene som Smittebringere baade for Malaria
og gul Feber. Ved Floderne lever Flodsvinet
(Hydrochoerus). I Vandet forekommer to Arter
Manater, to Arter Delfiner, Vandslangen
(Eunectes murinus), talrige Skildpadder, f. Eks.
Podocnemis expansa, hvis Æg og Kød spises,
Kaimaner og ægte Krokodiller. Af Fisk findes
henved 2000 Arter. Særlig velsmagende er
Pirarucú (Sudis gigas), som fanges i stor Mængde.
Den største Fisk er Piraiba (Piratinga
piraaiba) som bliver 2 m lang. Alm. er ogsaa
Piranha (Serrasalmo Natteri), en for sin hvasse
Tandbesætning og sin Rovlyst frygtet Fisk. Af
særlig Interesse er endelig Forekomsten af
Lungefisk (Lepidosiren paradoxa). I Floderne
og ved Flodbredderne lever endelig et stort
Antal Vandfugle, saasom Hejrer, Ibiser, Traner,
Storke, Snepper, Gæs, Ænder og Maager.
I Østbrasiliens store sammenhængende
Regnskove ligner Dyreverdenen Amazonas-Slettens.
Der findes Brølaber og Sapajuer, Pungrotter,
Egern og Gnaverpindsvin. Fælles for Skoven og
det aabne Land er Jaguar, Puma, Næsebjørn,
Sjakalræve (Lycalopex) og Paca. Af Fugle
findes Kongegrib (Cathartes Pupa), Falke, Ugler,
Kolibrier, Papegøjer, Duer, Tukaner,
Hokkohøns, Gøge, Finker o. s. v. I Savannelandene
har Flertallet af klatrende Dyr deres Tilhold i
de tætte Capoes og i de mere eller mindre
aabne Skove; men i Modsætning til de Egne,
hvor Regnskoven er stærkt overvejende, findes
et stort Antal Dyr, som søger Skjul i
Skovrandene, men væsentlig søger deres Føde i det
aabne Land, og endelig findes Dyr, som helt
hører det aabne Land til. De vigtigste Hovdyr
er Tapir, Hjorte og Pekarier. Af Rovdyr findes
Jaguarer, Ulve, Ræve og Stankdyr. Desuden
findes fl. Arter Bæltedyr, den store Myresluger
(Myrmecophaga jubata), Klippemarsvin (Cavia
rupestris). Af Fugle lever i Campos Jorduglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
