- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil), Republik i det østlige Sydamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de sidste Rester af de endnu i Beg. af 19. Aarh.
betydelige Goayataka-Folk.

De Indianere, som endnu lever uafhængigt,
kaldes Indios bravos. Deres Antal anslaas til
200000—600000; men de gaar tilbage med
rivende Fart, dels ved hensynsløs Udbyttelse fra
Kautsjuksamlernes Side, dels derved, at
Indianerne søger Arbejde hos Brasilianerne og
derved mister deres Nationalitet. Endnu mere
gælder dette de kristne, halvciviliserede
Indianerstammer (Indios trataveis). I Staten
Amazonas bestaar over Halvdelen af Befolkningen
af en Indianerbefolkning, blandet sammen af
de forskelligste Stammer. De betegnes som
Tapuyoer, deres Sprog er Tupi, blandet med
portugisiske Ord. Mere og mere blandes de
med de indvandrede Sorte og Hvide og antager
portugisisk Sprog.

Den indvandrede Befolkning. Den
sidste Folketælling i B. foretoges 1900. En
projekteret Tælling i 1911 opgaves af Mangel paa
Penge. Befolkningens Fordeling paa de enkelte
Stater vises i flg. Tabel.
Staterkm2Indb.Indb. pr.km2
Rio Grande do Sul28300011490704
Santa Catharina1130003202893
Paraná1750003271302
São Paulo25000022822799
Minas Geraes60000035944716
Rio Janeiro4350092603521
Forbundsdistriktet1215730951602
Espirito Santo440002097835
Sydøst Staterne150971595400086
Bahia56000021179564
Sergipe2500035626414
Alagoas2650064224924
Pernambuco100000117815012
Parahyba560004907349
Rio Grande do Norte520002743175
Ceará1600008491275
Nordøst Staterne97950059087976
Piauhý2400003343281,4
Maranhão3400004595081,4
Goyaz6900002552840,4
Matto Grosso15000001185250,1
Pará12500004453560,4
Amazonas18500002497560,1
Territoriet Acré191000650000,3
Nordvest Staterne606100019277570,4
Tilsammen7550000173765622


Der var 330000 fl. Mænd end Kvinder, hvilket
skyldes Indvandringen. 1911 antoges
Befolkningen at være steget til 23 Mill., sikkert et
noget for højt Tal. Som det ses af Tabellen,
bor det store Flertal af Befolkningen i de
østlige Stater, tættest i Hovedstadens Nærhed og
i Kystlandet mellem 5° og 15° s. Br., medens
Staterne i det Indre er næsten folketomme. For
disses Folketal er de uafhængige Indianeres
ukendte Antal dog ikke uden Bet., selv om de
kun tæller faa Hundrede Tusind Individer.
Indvandringen fra Europa er ret betydelig,
særlig til de sydlige Stater og til Højlandsstaten
Minas Geraes. 1911 indvandrede 153203
Individer, hvoraf 46754 Portugisere, 27007 Spaniere,
22821 Italienere, 13898 russ. Undersaatter, mest
Polakker, 6233 tyrk. Undersaatter, 4223 Tyskere,
3327 fra Østerrig-Ungarn, 1340 Franskmænd,
1116 Svenskere, 1045 Englændere. Af disse
Indvandrere angaves 99811 som Landmænd, 55595
havde faaet Understøttelse til Indvandringen.
Efterkommerne af Indvandrerne antager hurtig
det portugisiske Sprog, kun i Staterne Rio
Grande do Sul og Santa Catherina findes
samlede tyske Bebyggelser med c. 400000 Indb., som
endnu har bevaret deres Sprog.

1872 antoges det, at af de daværende 10 Mill.
Indb. var 38 % af europ. Herkomst, 20 %
Negre, 4 % Indianere, 38 % Blandinger. Efter
den Tid maa Indvandringen stærkt have
forøget det hvide Befolkningselement. Den stadige
Blanding af Racerne bevirker dog, at de rene
Racer næppe gaar frem i Tal. Fremtiden synes
at tilhøre den raceløse Blandingsbefolkning. I
B., hvor man ikke kender til at betragte
Blandingerne som Udskud, kendes heller ikke til de
daarlige moralske Egenskaber, som andre
Steder tilskrives den blandede Befolkning.
Klimaet bevirker nogen Forskel i Racernes
talmæssige Forhold. I de hede Kystegne er
Negrene talrige og indgaar med en betydelig Andel
i Raceblandingen. I de sydlige Stater og i
Højlandet er det hvide og indianske Element
overvejende.

Staten.

Ifølge Forfatningen af 1891 danner B. en
Forbundsrepublik. Fællesanliggender er
Forsvaret, Haandhævelse af Orden og Forbundslovene.
Fællesindtægter er Indførselstold,
Stempelafgifter, Indtægter af Post- og Telegrafvæsen samt
af Udstedelsen af Seddelpenge, medens
Udførselstolden tilfalder Enkeltstaterne. Den
lovgivende Myndighed udøves af Nationalkongressen
med Præsidentens Sanktion. Kongressen bestaar
af Deputeretkammer og Senat og møder hvert
Aar 3. Maj, medmindre en anden Dag
fastsættes ved Lov. Sessionen varer 4 Maaneder, men
kan ekstraordinært forlænges. Intet Medlem
af Kongressen kan staa i Statens Tjeneste, dog
kan Kamret tillade Kongresmedlemmer at have
diplomatisk ell. militær Tjeneste. Heller ikke
kan Kongresmedlemmer være Ministre ell.
deltage i Administrationen af noget
statsunderstøttet Foretagende. Deputerede skal have været
brasilianske Borgere i 4 Aar, Senatorer maa
være over 35 Aar gl. og have haft Borgerret i
mindst 6 Aar. Deputeretkamret bestaar af 212
Medlemmer, som vælges direkte for tre Aar.
Der vælges mindst een Deputeret for hver 70000
Indb., dog saaledes, at ingen Stat faar mindre
end 4 Mandater. Senatorerne vælges ved
direkte Valg paa 9 Aar, 3 for hver Stat, saaledes
at en Trediedel af Senatet gaar af hvert tredie
Aar. Vicepræsidenten er Formand i Senatet.
Den udøvende Myndighed har Præsidenten,
som maa være født i Landet og mindst 35
Aar gammel. Han vælges paa 4 Aar og kan ikke
genvælges. Heller ikke kan nogen vælges, som
er beslægtet eller besvogret i første ell. andet
Led med en afgaaende Præsident ell.
Vicepræsident. Valget sker ved direkte Afstemning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0943.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free