Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil), Republik i det østlige Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Ceará. I alt producerer B. aarlig c. 12 Mill.
Sække Kaffe ell. 80 % af Verdensproduktionen.
De bedre Sorter sælges som Mokka- ell.
Java-Kaffe, Udskudsvarerne som Rio ell. Santos.
Sukkerproduktionen er betydelig. I Pernambuco
findes 47 Sukkerfaktorier, i Campos (Rio
Janeiro) 40, i Bahia 12, i det øvrige B. 15. En
Del af Sukkeret udføres, af en ikke ringe Del
fabrikeres Brændevin til Landets Forbrug.
Tobak dyrkes især i Staterne Bahia, Minas Geraes
og Goyaz, Bomuld mest i Staterne Pernambuco,
Parahyba og Alagoas. Kakao vokser vildt i
Amazonas-Slettens Skove. Den dyrkes navnlig i
Staterne Espirito Santo og Bahia. Flere
Kautsjuktræer vokser vildt paa Amazonas-Sletten,
saaledes Hevea brasiliensis og guayanensis,
Mimusops balata, Castilloa elastica, Hancornia speciosa,
Arter af Sapium. Kautsjuken indsamles af Folk
(de saakaldte Seringueiros), som gennemstrejfer
Skovene i den Hensigt. Dyrkning af Kantsjuk
er endnu i sin Barndom. Skovene leverer
desuden Tømmer af forsk. Art. Fra de sydlige
Staters Skove vindes Maté (af Ilex
paraguayensis). Kvægavlen er betydelig i Sâo Paulo og de
sydlige Stater. Der holdes mest Hornkvæg og
Svin.
Bjergværksdriften er ringe, skønt
Landet er rigt paa mineralske Skatte. Kul
findes i Rio Grande do Sul, Santa Catharina,
Paraná og São Paulo. En Del af Kullene er dog
af mindre god Kvalitet. Guld findes fl. Steder,
Diamanter i Minas Geraes, Goyaz og Matto
Grosso. Ogsaa Petroleum forekommer. En stor
Del af Verdens Forsyning med Monazit, som
benyttes til Fremstilling af Glødenet, kommer
fra B.
Industri. 1910 fandtes i B. 194
Bomuldsmøller med 761816 Spindler, 27958 Væve, 24064
Damphestekræfter og 8168 Vandhestekræfter.
Der er to Silkevæverier i Petropolis. I Rio
Janeiro findes betydelige Dampmøller, hvortil
Hveden indføres væsentlig fra Argentina og
Uruguay. Bryggerier findes fl. Steder. I alt findes
i B. 3258 industrielle Virksomheder, som
sysselsætter 151841 Personer. I dem staar en
Kapital af 6657 Mill. Milreis. Aarsproduktionens
Værdi er 741,5 Mill. Milreis.
Handelen. Indførslen havde 1910 en
Værdi af 713,8 Mill. Milreis Papir, Udførslen
1027,8 Mill. Milreis Papir. Kaffe udgør 60 % af
Udførslens Værdi, derefter kommer Kautsjuk,
Huder, Maté, Kakao, Bomuld, Tobak, Sukker.
40 % af Udførslen gaar til de Forenede Stater,
16 % til England og ligesaa meget til Tyskland.
For Importens Vedkommende har England
første Plads, derefter følger Tyskland og de
Forenede Stater. 1911 indgik i Havnene 16837
fremmede Dampere med 12,6 Mill. t, 7,4 Mill. t under
britisk Flag, 2,9 Mill. t under tysk Flag. B.’s
Skibsflaade bestaar af 238 Dampere med 130582
t og 290 Sejlskibe med 607281. Kyst- og
Flodsejladsen er forbeholdt indenlandske Skibe. 1912
havde B. 22139 km Jernbaner, hvoraf 10799 km
Statsbaner. 1909 fandtes 3246 Posthuse, som
ekspederede 198,5 Mill. Breve, 12,5 Mill.
Brevkort, 431,4 Mill. Tryksager og Vareprøver, 0,3
Mill. Værdiforsendelser til en Værdi af 46,6 Mill.
Milreis. Der fandtes 2070 Telegrafstationer, 11
Stationer for traadløs Telegrafering paa Land,
28 paa Skibe, 58257 km Linie med 117682 km
Traad. Der ekspederedes 2450469 Telegrammer.
Der fandtes 1910 11900 Telefonstationer med
60400 km Traad.
Historie.
I Jan. 1500 besøgte Spanieren Vicente Yañez
Pinzon Nordkysten af B. og Mundingen af
Amazon-Floden. Marts s. A. afsejlede
Portugiseren Pedro Alvarez Cabral fra Lissabon for
at gaa til Indien. Han holdt en vestlig Kurs
for at undgaa Kalmerne ved Guinea-Kysten og
for mulig at opdage Land, som man efter
Fugletræk formodede mod V. I Apr. landede Cabral
i Staten Bahia, hvor nu Byen Santa Cruz ligger,
tog Landet i Besiddelse for Portugal og kaldte
det Ilha da Vera Gruz. Ved hans Hjemkomst
ændredes Navnet til Terra da Santa Cruz, men
allerede 10 Aar efter anvendtes officielt Navnet
Brazil efter Pernambuk-Træet, som man havde
fundet i Landet, og som forveksledes med
det under Navnet Brazil fra Asien
importerede Farvetræ. I de følgende Aar
udsendtes flere Ekspeditioner til Undersøgelse af
Landet. I en af disse deltog Amerigo Vespucci,
som grundede et Fort ved Cabo Frio og gjorde
en Rejse 300 km ind i Landet. 1502 opdagedes
en stor Bugt, som antoges for Mundingen af
en betydelig Flod. Der grundlagdes et Fort,
og Bugten kaldtes Rio de Janeiro. 1503
opdagede Fernando de Noronha de Øer, som bærer
hans Navn; 1505 var man naaet til
Plata-Flodens Munding. Den ny Koloni benyttedes som
Deportationssted for Forbrydere, der sammen
med Eventyrere blev de første Kolonister og
snart indgik ægteskabelige Forbindelser med
Indianerkvinder, hvilket i høj Grad lettede
Kolonisationen. 1532 inddeltes Kysten i 12
Capitanias, der overdroges som arvelige Len til
portugisiske Adelsmænd med Forpligtelse til at
fremme Kolonisationen. 1540 besejlede
Spanieren Orellana, som kom fra Peru, hele
Amazon-Floden. I de flg. Aar grundlagdes ny Kolonier,
men da Lensbesidderne havde Ret til at gøre
Indianerne til Slaver og derfor anstillede Jagter
paa disse, udbrød blodige Stridigheder, som i
høj Grad hemmede Udviklingen. For at bøde
herpaa stilledes B. 1549 under en kgl.
Generalguvernør med Residens i Bahia. Samtidig
begyndte Indførslen af Negerslaver. Med den
første Generalguvernør Thomé de Souza fulgte
de første Jesuiter, der som Missionærer bl.
Indianerne ydede et mægtigt Bidrag til at hæve
disse og i det hele til den fredelige Kolonisation.
En af Jesuiterne grundlagde 1554 São Paulo,
som blev Hovedstad i et Capitania. I det sunde
Højland dannedes snart en betydelig hvid, med
noget indiansk Blod blandet Befolkning, de
driftige og energiske Paulistas, som snart kom
til at spille en stor Rolle som Foregangsmænd
ved Kolonisationen i det Indre.
I Midten af 16. Aarh. begyndte
Franskmændene at sætte sig fast i Nærheden af Rio
Janeiro. 1555 grundlagde Nicolas Durand de
Villegaignon, understøttet af de mod Portugiserne
fjendtlig sindede Indianere, et Fort. Først 1567
lykkedes det den portug. Generalguvernør Mem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
