Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brask, Hans, Biskop i Linköping, Sveriges mest fremragende Prælat under Reformationskampen, (1464-1538) - Brasmatte (Søv.), en Maatte, der anbringes mellem Vantet og Raaen - brasserie (fr.), Bryggeri, Ølstue - Brasseur de Bourbourg, Charles Étienne, fr. Old- og Sproggransker, (1814-1874) - Brassey, - 1) Thomas, eng. Ingeniør (1805-70) - 2) Thomas, Statsmand og Forf., (1836- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nødt til at slutte sig til Christian II, men holdt
sig ogsaa i den flg. Tid forsigtig tilbage; han
deltog saaledes ikke i det store Møde i Upsala,
hvor Rigsraadet, efter Gustaf Trolle’s
Opfordring, anerkendte Christian II som Konge;
derimod deltog han i Kroningshøjtidelighederne
Novbr s. A., men undgik Døden ved det
stockholmske Blodbad. Under Rejsningen mod
Christian II angrebes hans Bispegaard af Almuen,
hvorpaa han, halvt uvillig, sluttede sig til
Gustaf Vasa, der, for at vinde den ansete Prælat
for sig, lovede ham og hans Kirke sin
Beskyttelse. Fælles Interesser for Sveriges Vel holdt
dem ogsaa i Beg. sammen; ivrig opfordrede
Biskoppen saaledes Kongen til at benytte sig
af Forholdene til at sætte sig i Besiddelse, ikke
blot af Gotland, der i gejstlig Henseende hørte
under Linköping Bispestol, men ogsaa af Norge
og de skaanske Prov. Men da Kongen af Olaus
Petri o. a. blev vundet for Reformationen, fandt
han en sej og udholdende Modstander i
Linköpings Biskop, der under den sv. Kirkes
daværende opløste Tilstand var den eneste kat.
Biskop af nogen Bet. I sine djærve Breve søgte
han af al Magt at faa Kongen til at modsætte
sig Kætteriet og opmuntrede ved sine Skrivelser
ogsaa de øvrige Biskopper og Stormænd til
Modstand herimod. I sit Stift forbød han Salget
af lutherske Skrifter og oprettede selv i
Söderköping et Bogtrykkeri, hvorfra der skulde
udgaa Skr. mod Kætteriet. Endelig skulde
Hovedkampen staa paa Vesterås Rigsdag 1527, og
ved denne Lejlighed holdt Biskoppen sig ikke
tilbage. Før Rigsdagens Aabning samlede han
de øvrige Prælater til et Møde, hvor man edelig
forbandt sig til aldrig at falde fra Paven ell.
at indvilge i nogen luthersk Lære og paa
Forhaand nedlagde Protest mod alle Beslutninger
i disse Retninger. Protesten holdtes dog
hemmelig og fik ingen Bet. Paa Rigsdagen kom det
til et voldsomt Sammenstød mellem Kongen og
Biskoppen; men da Kongen truede med at
trække sig tilbage, maatte Biskoppen til sidst
nødtvungen finde sig i at tiltræde den Reces,
der knækkede Biskoppernes Myndighed, og selv
udlevere sit kære Slot, Munkeboda, til Kronen.
Otte Rigsraader maatte gaa i Borgen for
Biskoppens Overholdelse af Recessen. Hjælpe til
den kat. Kirkes Undergang i Sverige vilde den
gl. Biskop dog ikke. Af Kongen søgte han
Tilladelse til at rejse til det under Danmark
hørende Gotland for at visitere; men herfra
begav han sig i Septbr s. A. til Danzig og
gensaa aldrig Sverige mere. Han opholdt sig
først i det i Nærheden af Danzig liggende Oliva
Kloster, senere i Klostret Landa i Polen, hvor
han døde.
A. H-e.
Brasmatte (Søv.), en Maatte, der, for at
forhindre Skamfiling, anbringes mellem Vantet og
Raaen, naar denne er brast helt ind.
H. E.
brasserie [bras↱ri] (fr.), Bryggeri, Ølstue,
brasseur [bra↱sö.r], Brygger, Værtshusholder.
Brasseur de Bourbourg [bra↱sö.r-d-burbu.r],
Charles Étienne, fr. Old- og
Sproggransker, f. i Bourbourg (Dept Nord)
8. Septbr 1814, d. i Nizza 8 Jan. 1874. B.
studerede i Gent og fra 1843 i Rom, hvor han
1845 blev præsteviet, beskikkedes derpaa af
Propagandaen til Prof. i Kirkehistorie ved den
kat. Præsteskole i Quebec, blev 1846
Generalvikar i de Forenede Stater, kom 1850 til
Meksiko, hvis gl. Sprog han studerede, og hvor han
blev Præst ved det franske Gesandtskab. 1851
rejste B. tilbage til Europa og udgav 1852
Histoire du Canada, de son église et de ses
missions (efter Aktstykker i Ærkebispens Arkiv i
Quebec), gik 1854 til Mellemamerika. Her blev
han 1855 Præst i den store Indianerlandsby
Rabinal i Guatemala, hvor han ivrigt studerede
Guiché- og Mame-Sprogene, og hvorfra han
foretog Undersøgelsesrejser til Landets gamle
Ruiner. En Frugt deraf blev hans Histoire des
nations civilisées du Mexique et de l’Amérique
Centrale (1857—59). Hjemkommen til Europa
1860 udgav han et stort Værk i 4 Bd om
Mellemamerika: Collection des documents dans les
langues indigènes pour servir à l’étude de
l’histoire et de la philologie de l’Amérique
ancienne (1862—68). 1. Del handler om gl.
amerikanske hellige Bøger, særligt om Popol Vuh;
2. Del er en Grammatik af Quiche; 3. Del er
en sp. Bog af Diego Landa om Yukatan med
fr. Oversættelse og med Tillæg af B.; 4. Del
handler om Meksikanernes gamle Billedskrift.
Værket vidner om B.’s store Lærdom og
Fagkundskab, men ogsaa om, at han ofte giver sin
Fantasi alt for frit Løb, som naar han mener
at kunne finde Oplysninger om Amerikas
Fortid paa gamle ægypt. Mindesmærker, og naar
han vil paavise Spor af gl-ægypt. Indflydelse
i selve Amerika. 1864 blev B. Medlem af den
videnskabelige Kommission, som skulde
undersøge Meksiko. B. udgav som saadan: Monuments
anciens du Mexique; recherches sur les ruines
de Palenqué (1864—66). B. vedblev ivrigt at
studere Mayasproget, udgav 1869—70 Manuscrit
Troano; études sur le système graphique et la
langue des Mayas o. fl. a. Skr. I sin Ungdom
skrev B. moralske Fortællinger og historiske
Romaner, dels anonymt, dels under Navnet
Étienne Charles de Ravensberg.
V. S.
Brassey [↱bräsi (ell. ↱brɑ.si)], 1) Thomas,
eng. Ingeniør (1805—70), bekendt ved de mange
Jernbaneanlæg, han i de forskellige (ogsaa de
skandinaviske) Lande paatog sig Udførelsen af.
Han havde herunder Anledning til at indhøste
et rigt Materiale til Bedømmelse af Forholdet
mellem Arbejdsydelse og Arbejdsløn i disse
Lande, demografisk og socialpolitisk
interessante Erfaringer, der blev videnskabelig
udnyttede af hans nedenn. Søn. (Litt.: Arthur
Helps, Life and Labours of Mr. B.).
2) Thomas, ovenn.’s Søn, Statsmand og
Forf., f. 11. Febr. 1836, var paa liberal Side
Medlem af Underhuset, fra Devonport 1865, fra
Hastings 1868—86; var Civil Lord of Admirality
1880—84, Secretary to Admirality
(Marineminister) i den 2. Gladstone’ske Regering 1884—85,
Præsident for Institute of Naval Architects
1893—95, Guvernør for Staten Victoria i Australien
1895—1900, blev Baron 1886, modtog Storkorset
af Bath-Ordenen 1906 og ophøjedes til Earl
1911. Delvis paa Grundlag af sin Faders
Optegnelser skrev B. nogle i sin Tid meget
bemærkede Skr om Arbejderspørgsmaalet,
hvoriblandt det socialpolitisk betydningsfulde Work
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
