Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Thomas, Statsmand og Forf., (1836- ) - Brassica, se Kaal. - Brassin, Louis, tysk Operasanger (Baryton) - Brassinsyre, se Erukasyre. - Bras Sø, en c. 106 ha stor Indsø, der hører til de saakaldte Himmelbjergsøer - Bratbost, Karl Mikael, norsk Operasanger, (1861-1904) - Brate, Erik, sv. Sprogforsker, (1857- ) - Brater, Karl L. Th., tysk Politiker (1819-69) - Bratianu, - 1) Dimitri, rum. Statsmand, (1818-1892) - 2) Joan B., rum. Statsmand, (1822-1891)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
and Wages (1872), Foreign Work and British
Wages (1879), Papers and Adresses on Work
and Wages (5 Bd, 1894), hvortil slutter sig en
bredere anlagt økonomisk Oversigt Sixty Years
of Progress (1904). B. er en fremragende
Sagkyndig i Marinespørgsmaal, hvad han har lagt
for Dagen i det store Standard-Værk The
British Navy, its Strength and Resources (6 Bd,
1882—89) samt i den af ham 1886 grundlagte
og i nogle Aar redigerede Haandbog Naval
Annual, hvor navnlig hans Art. i Aargangen
1891 om den fremtidige Krigsskibsbygning vakte
Opsigt. — Hans første Hustru, Lady Anna B.
(1840—87), vandt Ry ved en Række livlig skrevne
Skildringer fra Ægteparrets Rejser med egen
Yacht i forskellige Verdensdele: A Voyage in the
Sunbeam (1878), Sunshine and Storm in the East
(1879), Tahiti (1882), In the Tropics (1884) og
The last Voyage (1887).
K. V. H.
Brassica, se Kaal.
Brassin [bra↱sæŋ], Louis, tysk Operasanger
(Baryton), 1847—59 ansat ved Operaen i
Leipzig. Hans Sønner var: 1) Louis B., betydelig
Klaverspiller, f. 24. Juni 1840 i Aachen, d. 17.
Maj 1884 i Petrograd, studerede ved Leipzig
Konservatoriet under Moscheles, blev 1866 ansat
som Lærer ved det Stern’ske Konservatorium i
Berlin, senere ved Konservatorierne i Bryssel
(1869) og Petrograd (1879). B. har skrevet en
Del Kompositioner for Pianoforte, navnlig
Etuder. — 2) Leopold B., ligeledes
Klaverspiller, f. 28. Maj 1843 i Strassburg, d. 9. Marts
1890 i Konstantinopel, blev 1862 Hofpianist hos
Hertug Ernst II af Coburg-Gotha, senere Lærer
ved Musikskolen i Bern, og gik 1887 til
Konstantinopel. — 3) Gerhard B., Violinist, f.
10. Juni 1844 i Aachen, blev 1863 Lærer ved
Musikskolen i Bern, senere Koncertmester i
Göteborg, 1875 Dirigent for »Tonkünstlerverein«
i Breslau og gik endelig til Petrograd. B. har
komponeret en Del for Violin.
S. L.
Brassinsyre, se Erukasyre.
Bras Sø, en c. 106 ha stor Indsø, der hører
til de saakaldte Himmelbjergsøer, det midterste
Østjylland, Aarhus Amt, der gennemstrømmes
af ell. er en Udvidelse af Gudenaa ell., som den
her kaldes, Remstrup Aa.
H. W.
Bratbost, Karl Mikael, norsk
Operasanger, f. i Kvikne 1861, d. i Sthlm 1904, opr.
Militær, vakte Opmærksomhed ved sin vakre
Tenorstemme, saa at Kong Oscar II tog sig af
hans Uddannelse. 1886 debuterede han i
»Wilhelm Tell«, drog 1887 til Paris og Italien, var
1891—93 ved Operaen i Göteborg, kom derpaa
til Operaen i Sthlm, hvor han var til sin Død.
Af hans mange Roller kan nævnes:
»Tannhäuser«, David i »Mestersangerne«, Radamés i
Aida, Ernani og Toriddo i Cavaleria.
I. H.
Brate, Erik, sv. Sprogforsker, f. 13. Juni
1857 i Västmanland, blev 1876 Student i Upsala,
1884 Dr. phil. og Docent i oldgermanske Sprog
smst., 1887 Lektor ved Södermalms högre alm.
läroverk i Sthlm. Blandt hans Skr kan
mærkes: den for dansk Sproghistorie vigtige Afh.
om nordiske Laaneord i Oldengelsk (»Beiträge
zur Gesch. d. deutschen Sprache u. Litt., hrsg.
v. Paul u. Braune« X, 1885), en kortfattet
»Fornnordisk metrik« (2. Udg. 1898), »Äldra
Vestmannalagens ljudlära« (1887), en »Svensk
spåklära« (1898), til Skolebrug, nyttig for
ikke-svenske Læsere ved sin rige
Eksempelsamling til Bøjningslæren. Særlig har B. givet
sig af med de sv. Runeindskrifter, af hvilke
han har undersøgt mange for det af Vitterhets-,
Historie- och Antikvitets-Akademien planlagte
store Runeværk; de metriske Runeindskrifter
har B. i Forening med Sophus Bugge behandlet
i »Antikvarisk tidskrift for Sverige« X
(1887—91). 1913 udgav B. en i mange Henseender
vellykket sv. Oversættelse af Eddadigtene:
»Sämunds Edda«.
V. D.
Brater, Karl L. Th., tysk Politiker
(1819—69). B. var 1848—50 Borgmester i Nördlingen,
men hengav sig senere til videnskabelige Sysler
og politisk Virksomhed. Han søgte særlig at
udvikle Forvaltningsretten (grundlagde »Blätter
für administrative Praxis« [1851—60]) og deltog
fra 1856 med Bluntschli i Udgivelsen af
»Deutsches Staatswörterbuch«. Et Flyveskrift 1858
medvirkede væsentlig til Ministeriet v. d.
Pfordten’s Fald, og B. valgtes s. A. til det bayerske
andet Kammer og var her Fører for det
frisindede og nationale »Fremskridtsparti«; var
1859 Medstifter af »Nationalforeningen« og
Medstyrer indtil dens Opløsning 1866, samt udgav
»Süddeutsche Zeitung« (1859—62) og forsvarede
heri Tanken om Tysklands Enhed under
preussisk Ledelse. Endelig var han Forretningsfører
for Forsamlingerne af tyske Landdagsmænd.
E. E.
Bratianu [bră↱tianu], 1) Dimitri, rum.
Statsmand, f. 1818 i Bukarest, d. 21. Juni 1892,
studerede fra 1836 i Paris og skrev senere
Artikler i fr. Blade. Febr 1848 kæmpede han paa
Barrikaderne i Paris; vendte i Apr. hjem og
tog Del i Frihedsbevægelsen; sendtes i Aug. til
Konstantinopel for at opnaa Sultanens
Stadfæstelse paa den ny Forfatning, men maatte i
Septbr flygte fra Landet. Han drog først til
Paris og 1852 til London, hvor han baade
knyttede Forbindelser med Mazzini og med flere
Statsmænd (Lord Palmerston, Layard) samt
virkede i Bladene for sit Fædrelands Sag. 1857
vendte han igen hjem, blev Medlem af Valakiets
Forsamling og sendtes 1858 til Paris, hvor
Stormagternes Sendemænd holdt Konference,
for at overbringe dem Rumænernes nationale
Ønsker. 1860 var B. en kort Tid Minister i
Valakiet, blev 1867—68 Undervisningsminister i
Rumænien og 1878—81 Sendemand i
Konstantinopel; var endelig 1881—82 Formand for
andet Kammer. Han misbilligede sin nedenn.
Broders vilkaarlige Styrelse og medvirkede 1888 til
hans Fald.
2) Joan B., rum. Statsmand, f. 1822 i
Bukarest, d. 16. Maj 1891, Broder til ovenn.,
studerede fra 1841 i Paris og tog i Febr 1848
Del i Barrikadekampene ligesom Broderen. Han
vendte derefter hjem og var et af de
virksomste Medlemmer af Revolutionsudvalget, samt
blev i Juni en af den midlertidige Regerings
Sekretærer; det var hans Plan at gøre
Rumænien til en fri demokratisk Stat, uafhængig
baade af Rusland og Tyrkiet. I Septbr 1848
maatte han flygte fra Landet og drog til Paris,
hvor han i de flg. Aar skrev fl. Flyveskrifter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
