Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Joan B., rum. Statsmand, (1822-1891) - Bratland, Jacob, norsk Maler, (1859-1906) - Bratlandsdalen - Bratlie, Jens Kristian Meinich, norsk Officer og Politiker, (1856- ) - Bratsberg Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bl. a. om Østerrigs Stilling til det østerlandske
Spørgsmaal (1855). 1857 kom han igen hjem,
valgtes til Valakiets Forsamling og virkede
1859 for de to Landes Forening. 1860 var han
en kort Tid Minister, men kom først til at
spille en fremragende Rolle, efter at Fyrst Carol
1866 var kommet til Magten. Novbr 1867 blev
B. Finans- og Maj—Novbr 1868
Indenrigsminister; som saadan fremkaldte ell. taalte han
Forfølgelser imod Jøderne og Agitation blandt
Rumænerne i Transsilvanien. Han fjernedes
som Følge af Stormagternes Mishag, men blev
straks valgt til Formand i andet Kammer og
tog 1870—71 Del i oprørske Bevægelser imod
Fyrsten. Senere udsonedes han med denne og
blev 24. Juli 1876 Førsteminister. Med en kort
Afbrydelse i Foraaret 1881 holdt han sig i denne
Stilling indtil 25. Maj 1888; han var tillige snart
Indenrigs-, snart Finans- og snart
Udenrigsminister og øvede en væsentlig Indflydelse paa
Rumæniens hele Udvikling. Han var
Ophavsmand til dets Løsrivelse fra Tyrkiet Maj 1877
og til Forbundet med Rusland; var dets
Sendemand ved Berlin-Kongressen, men skæmmede
Landets Uafhængighed ved at bryde Tilsagnet
om Jødernes borgerlige Ligestilling. Han
gennemførte 1881 Landets Ophøjelse til et
Kongerige, udvirkede 1882 en Lov om Forbedring af
Bøndernes Kaar og 1884 om Valgrettens
Udvidelse. Af Uvillie mod Ruslands Færd 1878
knyttede han 1884—85 nøje Forbindelse med
Bismarck og virkede for Hærens Udvikling og
Hovedstadens Befæstning. Endelig fremmede
han Jernbanernes Bygning. Men hans
Selvraadighed vakte mange Fjender imod ham; han
beskyldtes for Vilkaarlighed og Misbrug af sin
Myndighed, og selv hans Broder sluttede sig
til hans Modstandere. 1880 og 1886 var han
endog Genstand for Mordforsøg. Da han 1888
maatte fratræde, besluttedes Rigsrets-Anklage
imod ham, men Kongens Indflydelse hindrede,
at den sattes i Værk. Dog var B. i de sidste
Aar udelukket fra det offentlige Liv.
E. E.
Bratland, Jacob, norsk Maler, f. i Bergen
7. Apr. 1859, d. 11. Juni 1906. Efter endt
Skolegang kom han i en Slægtnings Forretning; men
hans Interesse for al Kunst — Musik, Teater og
Billedkunst — havde allerede fra hans tidligste
Drengedage været stærk, og i al Stilhed
besluttede han sig til at blive Maler. I sin Fritid
arbejdede han energisk paa egen Haand, og
1883 rejste han til München, hvor han
gennemgik Akademiet og til sidst fik Prof. Löfftz’s
Vejledning. 1886 vendte han tilbage til Norge
og var en kort Tid i Hardanger og udstillede
s. A. i Bergens Kunstforening. 1887 tog han
Ophold i Paris og studerede videre under
Bouguereau og Robert Fleury. Hans første større
Billede »Lang Venten« blev udstillet paa
Salonen 1888. I Bergen vakte han s. A. megen
Opmærksomhed ved sit store Billede »En
Vaagenat«, der ogsaa udstilledes paa
Høstudstillingen i Kria. For dette Billede fik han
paa Verdensudstillingen i Paris 1889 2. Medaille.
Senere opholdt han sig paa Vestlandet (efter en
kortere Tur til Paris), dels i Bergen, dels paa
Stordøen og i Sogn. I denne Periode malede
han »Kirkefolk« og »En Ligningskommission«,
der begge senere udstilledes paa
Chicago-Udstillingen (1893), samt »Søndag« (1891,
Kunstmuseet i Kria). Samme Aar kom han første
Gang til Kria, i hvis Nærhed han efter sit
Giftermaal (1892) har været bosat. Paa Statens
Udstilling 1894 udstillede han fl. Billeder, som
vandt megen Paaskønnelse, og som viser hans
energiske Begavelse (bl. a. »Ung Moder«,
Portræt af Komponisten Chr. Sinding).
(Fr. O.). E. L-w.
Bratlandsdalen er Navnet paa den trange
Dal, hvorigennem Ny Chaussé forbinder
Suledals Vand i Stavanger Amt med Røldal i Søndre
Bergenhus Amt. Det hele Anlæg og den vilde
Natur er en af Vestlandets største
Seværdigheder.
(J. F. W. H.). M. H.
Bratlie [↱bratli], Jens Kristian Meinich,
norsk Officer og Politiker, f. 17. Jan. 1856 i Skiaaker,
Nordre Land, Officer 1877, milit.
Højskoleeksamen 1880, cand. jur. 1885, Kaptajn i
Ingeniørvaabnet 1893. Efter nogle Aars Virksomhed som
Advokatfuldmægtig blev B. 1889
Ekspeditionschef i Forsvarsdepartementet, siden 1898 har
han været Generalkrigskommissær, fra 1906
tillige konstitueret som Generaladvokat for
Armeen og Marinen. B. var Formand i Komiteen
af 1901 til Omordning af Udskrivningsvæsenet
og Kodifikation af Værnepligtlovgivningen.
1900—12 var B. en af Kria’s Repræsentanter i
Stortinget, hvor han tilhørte det
konservativ-liberale Samlingspartis højre Fløj, efterhaanden
som dettes Leder, anerkendt og beundret ogsaa
af Modstandere for mangesidig Indsigt,
usædvanlig Arbejdsevne og parlamentarisk
Slagfærdighed. Som Formand i Stortingets
Militærkomité 1903—09 fik han betydelig Indflydelse paa
den endelige Udformning af Loven om den ny
Hærorganisation af 1909, hvis Gennemførelse i
de flg. Aar har haft epokegørende Bet. for
Udviklingen af Landets Værnekraft; og ved hans
Valg til Præsident i Odelstinget 1906—09, til
Stortingspræsident fra Periodens Beg. 1910, blev
hans Stilling som ledende Politiker yderligere
markeret. Som Fører for den stærkeste Gruppe
inden for den parlamentariske Opposition, som
Vinteren 1911—12 samlede sig mod Ministeriet
Wollert Konow, dannede han 19. Febr 1912 den
rekonstruerede Regering af Højre og
Frisindede, der — underkendt af Valgene Efteraaret
1912 — efter Stortingets Sammentræden veg
Sædet 30. Jan. 1913 for det af den nuv. (1915)
Ministerchef Gunnar Knudsen ledede,
forstærkede ny Venstreflertal. Ved sin Afgang som
Statsminister — og ved Siden deraf Chef for
Armé- og Revisionsdepartementerne — traadte
B. tilbage til sine Embeder som
Generalkrigskommissær og Generaladvokat samt (siden 1910)
som Direktør i Statens Enkekasse. B. har i
Aarenes Løb skrevet talrige Betænkninger og
Afh. om milit., administrative og politiske
Emner.
K. V. H.
Bratsberg Amt, (1910) 108084 Indb., deraf i
Byerne 25893. Amtet omfatter det Terrain, der
udgør Skienselvens samt den øvre Del af
Nidelvens Nedslagsdistrikter. Den sydlige Del af
Amtet indtages af Bamle Fogderi, ɔ:
Kystdistriktet mellem Langesund og Kragerø,
medens den vestlige og nordlige større Del,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
