- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
888

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braun, Max, tysk Zoolog, (1850- ) - Braun, Wilhelm von, sv. Digter (1813-60) - Braunau, - 1) By i Böhmen, 405 m o. H. i en Dal - 2) By i Øvre-Østerrig, 15 km V. f. Linz - Braunfels, Walter, tysk Komponist, (1882- ) - Braunit, et sort Mineral med ufuldkommen Metalglans, (3Mn2O3.MnSiO3) - Brauns, Julius, tysk Stenografsystematiker, (1857- ) - Braunsberg, By i den preuss. Prov. Østpreussen (Landskabet Ermeland) - Braunschweig, et Hertugdømme, der hører til det tyske Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over de lavere Dyr, kan nævnes hans
Ungdomsarbejde over Papegøjens (o. fl. a. Fugles)
Udvikling; bekendt er han dog vel navnlig ved
sine Undersøgelser over de snyltende
Dyreformer, især Ormene; det er f. Eks. saaledes
B., som først har klarlagt »den brede
Bændelorm«’s Livshistorie. Ganske naturlig er derfor
ogsaa Bearbejdelsen af Snylteormene i Bronn’s
store Samleværk »Klassen und Ordnungen des
Thierreichs« tilfaldet B., ligesom en fortræffelig
Lærebog, »Die thierischen Parasiten des
Menschen«, der er udkommet i fl. Oplag, skyldes
hans Pen. Nævnes maa endelig, at han
redigerer det videnskabelige Tidsskr. »Zoologische
Annalen«, som er fremkommet paa hans
Foranledning og særlig er helliget den zool.
Forsknings Historie.
R. H. S.

Braun, Wilhelm von, sv. Digter
(1813—60). Faderen var Oberst, og B. blev tidlig
bestemt for den milit. Vej; kun 15 Aar gl kom
han ind paa Officersskolen paa Karlberg. Intet
passede dog mindre for B. end stram militær
Disciplin; han drev det kun til at blive
Løjtnant, og 1846 tog han sin Afsked. Allerede som
Kadet var B. bekendt bl. Kammerater og
Lærere som Digter, og 1837 udgav han sin første
Digtsamling; i alt har han udg. 17 Bd, dels
Vers, dels Prosa, oftest i Form af »Kalendere«
(»Calle«, »Carolina«, »Borup« o. fl.). B. har vel
skrevet en Del »alvorlige« Digte, men er dog
væsentlig en lystig Satiriker. Hans muntre Digte
gjorde straks Lykke; de dannede en velkommen
Modsætning til den sentimentale, sødladne
Poesi (især C. W. Böttiger’s), som da var paa
Moden, og over hvilken B. svang sin kaade
Svøbe. Hans Kaadhed gik dog ikke sjælden
over Stregen og blev lovlig grovkornet. Selv i
hans lystigste Digte spores tidt en Understrøm
af Tungsind; han havde mistet sin Ungdoms
Elskede, Ebba v. B., ved en tidlig Død. Hans
bekendteste Digt, »Mitt konterfej«, er typisk for
ham ved sin muntre Tone, der ender i et lille
uventet vemodigt Udbrud. I hans Noveller gaar
det især ud over militært Pedanteri og
bureaukratisk Hovmod; han tilhørte i politisk
Henseende Oppositionskredsen, hvor han var
meget skattet p. Gr. a. sine personlige Egenskaber;
han var en fornøjelig Kammerat og en brav
Karakter. — I sine senere Aar havde B. ikke
noget fast Hjem, men flyttede uroligt om; hans
Helbred var daarligt, hans Tungsind tog til,
hvor tappert han end stræbte at skjule det, og
kun 47 Aar gl døde han paa et Hospital i
Uddevalla. Hans samlede Værker er udgivne
fl. Gange; enkelte af Novellerne er oversatte paa
Dansk. (Litt.: C. Bååth-Holmberg,
»Frihetens sångarätt«; B. er skildret hyppig af sine
Samtidige: se saaledes Orvar Odd,
»Grupper og personager«; A. Blanche,
»Minnesbilder« o. fl.).
I. F.-H.

Braunau, 1) By i Böhmen, 405 m o. H. i
en Dal, nær ved den preuss.-Schlesiske Grænse,
ved Jernbanelinien Halbstadt—Mittelsteine, har
(1910) 8025 tyske Indb., betydelig Handel og
Industri, især i Bomuld og Ure og et
Benediktinerabbedi med en smuk Kirke. Lukningen af den
protestantiske Kirke, som var blevet opført i B.
Decbr 1617, gav Anledning til Uroligheder i
Böhmen og derigennem til 30-Aars Krigens
Udbrud. — 2) By i Øvre-Østerrig, 15 km V. f.
Linz, ved højre Bred af Inn, Knudepunkt paa
Jernbanen Neumarkt—Simbach, har (1910) 4070
Indb., en got. Sognekirke, Klokkestøberi og
Ølbryggeri. I B. staar en Bronzestatue af
Boghandler Palm, som Napoleon I lod skyde her
26. Aug. 1806.
G. Ht.

Braunfels, Walter, tysk Komponist, f. 19.
Decbr 1882 i Frankfurt a. M., er blevet bekendt
ved Operaerne »Prinzessin Brambilla« (til
Bierbaum’s Digtning) og »Ulenspiegel« (1913).
W. B.

Braunit, et sort Mineral med ufuldkommen
Metalglans, bestaar overvejende af Manganilter
(3 Mn2O3.MnSiO3). B. krystalliserer tetragonalt,
har Feldspatens Haardhed og en Vægtfylde af
næsten 5. Forekommer sammen med andre
Manganmineraler bl. a. i Botnedal i Telemarken,
ved Jakobsberg og Långban i Sverige, Ilefeld i
Harzen, Thüringen.
(N. V. U.). O. B. B.

Brauns, Julius, tysk
Stenografsystematiker, f. 8. Jan. 1857 i Ludwigslust, nu
Overlærer i Hamburg. B. udgav 1888 et originalt
Stenografisystem, der udmærker sig ved sin
rationelle Tegnfordeling og en meget sindrig
Forkortelsesteori, baseret paa Baglydenes
Symbolisering. Trods Systemets teoretiske Fortrin har
det dog kun vundet ringe Udbredelse. Det
B.’ske Stenografforbunds Organ er
»Kurzschriftliche Mitteilungen«. B. har bl. a. udgivet
»Welche Anforderungen sind an eine
Schulkurzschrift zu stellen« (1888), »Entwurf und
Begründung einer Schulkurzschrift« (1888),
»Lehrgang der Schul- u. Verkehrskurzschrift« (5. Udg.
1909), 1907 forandredes Systemet til
vokalskrivende. — Hans Broder Wilhelm B.,
Købmand i Halmstad, overførte Systemet paa
Svensk og har skaffet det adskillig Udbredelse
navnlig i Sydsverige.
A. W.

Braunsberg [-bærk], By i den preuss. Prov.
Østpreussen (Landskabet Ermeland),
Regeringsdistrikt Königsberg, ved den sejlbare
Passarge, 8 km ovf. dens Udløb i Frische Haff,
Knudepunkt paa Jernbanen Berlin—Königsberg,
har med Garnison (1910) 13599 mest kat. Indb.,
betydelig Handel med Korn, Tømmer og Hør,
og en Del Industri, især Garverier,
Maskinfabrikker og Ølbryggeri. B. har et kgl. kat.
Skolelærerseminarium, et kat. Akademi med et
teol. og filos. Fakultet (Lyceum Hosianum,
opkaldt efter Kardinal-Biskoppen Stanislaus
Hosius, d. 1579), et kat. Gymnasium og to
Vajsenhuse. — B. er anlagt 1255 ved den tyske
Ridderordens Borg, der har givet Byen Navn; den
hørte senere til Hanseforbundet, kom til Polen
ved Forliget i Thorn 1466, var under 30-Aars
Krigen en Tid i de Svenskes Besiddelse, senere
omstridt mellem Polen og Brandenburg og
tilfaldt Preussen ved Polens første Deling 1772.
G. Ht.

Braunschweig [↱bra^un∫va^ik], et
Hertugdømme, der hører til det tyske Rige, ligger i
Nordtyskland mellem 51° 33′ og 53° n. Br., 8°
55′ og 11° 27′ ø. L. f. Grw., er næsten helt
omsluttet af de preuss. Prov. Hannover,
Sachsen og Westfalen; desuden berøres det af
Hertugdømmet Anhalt og Fyrstendømmet Waldeck.
Landet bestaar, foruden af 6 smaa Enklaver, af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free