Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braunschweig, et Hertugdømme, der hører til det tyske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3 Hoveddele, nemlig den større nordlige Del,
N. f. Harzen (omfattende det meste af Kredsene
B., Wolfenbüttel og Helmstedt), den vestlige
Del i Hannover mellem Weser og Harzen
(omfattende Kredsene Gandersheim og
Holzminden) og den sydøstlige Del (Kredsen
Blankenburg). Arealet er 3672 km2. Den større nordlige
Hoveddel er et bølgeformige bakket Land, som
mod N. sænker sig mod Lüneburger Hede. Den
vestlige Hoveddel opfyldes af Harzens vestlige
Affald samt Weser-Bjergene og Sollingerwald
(indtil 474 m). Den sydøstlige Del ligger i
Harzens Bjergland, der hæver sig i Wurmberg til
968 m. Den sydøstlige Del afvandes af Bifloder
til Elben, Resten af B. hører til Wesers
Vandomraade, og gennemstrømmes af Wesers Bifloder
Leine, Aller og Oker. Klimaet er i de
nordligere lavere Dele mildt, medens det i de højere
liggende Harzegne er barskt med strenge Vintre
og fugtigt Foraar og Efteraar; den aarlige
Middeltemperatur i Byen B. er c. 9°.
Befolkningen udgør (1910) 494387 Indb.,
ell. 134,6 pr km2. Tættest befolket er den
nordlige Hoveddel. Stadbefolkningen udgjorde (1910)
264523 Indb. (fordelte paa 24 Kommuner med
over 2000 Indb.). De 430 Landkommuner havde
229816 Indb. Den herskende Religion er den
lutheranske; af Befolkningen var (1910) 464235
Protestanter, 25828 Katolikker og 1757 Jøder.
Den lutherske Kirkes Anliggender styres under
Regentens Overhøjhed af en Landssynode, der
træder sammen hvert 4. Aar, medens et Udvalg
paa 5 Medlemmer stadig fungerer.
Katolikkerne staar under Biskoppen af Hildesheim.
Oplysningen er god; der findes c. 450
Folkeskoler og adskillige Gymnasier, Realskoler og
Fagskoler. 1910—11 kostede Folkeskolevæsenet
over 5 1/2 Mill. Rm., og det højere Skolevæsen
næsten 2 Mill. Rm. Som Landets Univ. gælder
Univ. i Göttingen i Hannover, siden Univ. i
Helmstedt er blevet ophævet 1809. Det
hertugelige Bibliotek i Wolfenbüttel er berømt for sine
videnskabelige Samlinger; bl. Kunstsamlingerne
maa fremhæves Museet i Byen B., bl.
Velgørenhedsanstalterne Sindssygeanstalten i
Königslutter, Idiotanstalten i Neu-Erkerode, det
hertugelige Hospital, Vajsenhus og
Diakonisseanstalten »Marienstift« i Byen B.
Næringsveje. Af Arealet er over 50 %
Ager og Have, 9 % Eng og Græsgange og 30 %
Skov (hvoraf henved 2/3 Løvskov, det øvrige
Fyrreskov). Der dyrkes mest Rug, Havre,
Hvede, Kartofler og Hø (1912 høstedes 91916 t
Hvede, 86230 t Havre, 80727 t Rug, 348435
t Kartofler og 179536 t Hø); men dernæst
dyrkes Bælgfrugter (Ærter), Cikorie, Humle, Frugt,
Tobak og Runkelroer. Havebrug finder især
Sted ved Byerne B. og Wolfenbüttel.
Husdyravlen har stigende Bet., kun Faareavlen er i
Tilbagegang. 1912 fandtes c. 33000 Heste, 122000
Stkr Hornkvæg, 95700 Stkr Faar, 222800 Svin og
52400 Geder. Af Skovene ejer Staten over 73 %,
og Forstvæsenet staar højt. Bjergværksdriften,
især i Harzen, er meget betydelig; der produceres
Brunkul, Asfalt, Jernmalm og Stensalt til en
aarlig Værdi af (1912) 13426000 Rm. og desuden
noget Bly og store Mængder af Bygningssten,
Kalk, Gips, Pottemagerler og Porcelænsjord.
Industrien er betydelig og mangesidig; særlig
fremhæves Roesukkerfabrikationen (1912—13
fandtes 29 Fabrikker og produceredes aarlig
120667 t Sukker), endvidere Fabrikation af
Tobak og Cigarer, Papir, Sæbe, Maskiner, Vogne,
Kemikalier, Træmasse, Konserves, Tændstikker,
Porcelæn, Cement, Asfalt, Lærred, Jute m. m.,
samt Brændevinsbrænderi (1912 fandtes 29
Brænderier og produceredes 15335 hl Alkohol)
og Bryggeri (i 1912: 42 Bryggerier og en
Produktion af 528982 hl Øl). Den livlige Handel,
som meget begunstiges af Landets Beliggenhed
som Gennemgangsled for Vejene fra V. til Ø.
og fra Nord- til Sydtyskland, støttes af
udmærkede Veje (1910 fandtes 2826 km Landeveje) og
Jernbaner (i 1910 778 km Jernbaner, deraf c.
100 km smalsporede) og den sejlbare Weser.
1884 erhvervede Preussen Jernbanerne, ved Køb.
De vigtigste Banker findes i Byen B. (s. d.).
Forfatning og Forvaltning. Efter
Forfatningen af 12. Oktbr 1832, der har
modtaget fl. Ændringer, sidste Gang 1899, er B. et
konstitutionelt, arveligt Monarki, hvor den
udøvende Magt er i Hænderne paa Hertugen og
hans ansvarlige Statsministerium, medens han
deler den lovgivende Magt med Landdagen, der
tillige har Skattebevillingsret og bestaar af eet
Kammer, som har 48 Medlemmer, af hvilke 15
vælges af Byerne, 15 af Landkommunerne, 2 af
den protestantiske Gejstlighed, 4 af de store
Jordbesiddere, 3 af de højestbeskattede
Industridrivende, 4 af de videnskabeligt uddannede
Stænder og 5 af de Højestbeskattede. Valgene
sker indirekte, gennem Valgmænd; Vælgerne
har Valgpligt. Valgperioden er 4 Aar.
Landdagen indkaldes hvert andet Aar, da
Finansperioden er toaarig; i Mellemtiden fungerer et
staaende Udvalg paa 7 Medlemmer. Budgettet for
1912—13 balancerede med 14964413 og 14961518
Rm. Statsgælden var 31. Aug. 1912: 45173991
Rm., og Statens Aktiver beløb sig samtidig til
37644003 Rm. Matrikularbidraget var 1910—11:
1848200 Rm. Civillisten er paa 1125000 Rm.,
som udredes af Indtægterne af Domænerne. B.
sender 3 Deputerede til den tyske Rigsdag og
har to Stemmer i Forbundsraadet. I militær
Henseende har B. iflg. Militærkonventionen af
18. Marts 1886 med Preussen givet Afkald paa
at indtage en selvstændig Stilling, saaledes at
Hertugdømmets Tropper er indlemmede i den
kgl. preuss. Hær og hører til 10. Hærkorps (1
Infanteriregiment, 1 Husarregiment og 1
Feltbatteri); næsten alle Tropperne har Garnison i
Byen B., og Hertugen er kommanderende
General for dem. I Henseende til Retsplejen
er der i Byen B. en Overlandsret, under
hvilken der staar 1 Landsret i Byen B. og 24
Amtsretter. Administrativt er B. delt i flg. 6
Kredse:
| Braunschweig | 544 | km2 | med | (1910) | 191093 | Indb. |
| Wolfenbuttel | 736 | — | — | — | 86630 | — |
| Helmstedt | 799 | — | — | — | 78512 | — |
| Gandersheim | 544 | — | — | — | 50314 | — |
| Holzminden | 574 | — | — | — | 51750 | — |
| Blankenburg | 475 | — | — | — | 36088 | — |
| 3672 | km2 | med | (1910) | 494387 | Indb. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
