- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
892

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brausewetter, Otto, tysk Maler, (1835-1904) - Braut-Anund, sv. Sagnkonge - Brauwer, A., se Brouwer. - Brava (Barava), Havneby paa Somali-Kysten - Brava, en af de capverdiske Øer, i den sydlige Gruppe - Bravade, Praleri, Stortalenhed, Skryderi, pralende Trusel. - Bravais, Auguste, fr. Astronom (1811-63) - Bravaisit, Mineral, et ufuldstændig bekendt vandholdigt Lerjordsilikat - Bravering, Øvelse ved Rytteriet, hvorved Kampen til Hest Mand mod Mand fremstilles og øves. - Bravi, se Bandit; alm. om lejede Snigmordere - bravo (ital. Adjektiv), brav! fortræffelig! navnlig som Bifaldstilraab - Bravo, Luis Gonzalez, sp. Statsmand (1811-71) - Bravo-Murillo, Juan, sp. Statsmand (1803-73) - bravour (fr.; ital.: bravura), Tapperhed, betegner i Musikken den elegante, overlegne Udførelse - Bray, By i det irske Grevskab Wicklow (Prov. Leinster) - Bray, Landskab i det nordvestlige Frankrig, Nordmandiet - Bray, Jan de, holl. Maler, ( -1697)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Genrebilleder af et tungt og mørkladent
Stemningsindhold: »Richard ser i Aandesyn Eduard’s
myrdede Sønner« (1860, Danzig-Mus.),
»Charon’s Baad«, »General v. York« (1888,
Königsberg Provinsiallanddag).
A. Hk.

Braut-Anund, sv. Sagnkonge; har Tilnavnet
Braut af, at han brød Vej og ryddede Skov;
Fader til Ingjald Ildraade.
A. O.

Brauwer [↱brå^uər], A., se Brouwer.

Brava, Havneby (Barava), Havneby paa
Somali-Kysten med c. 3000 Indb., har trods sin slette
Havn betydelig Handel, særlig med Slaver. Byen
staar under et Oligarki af Indfødte, der hvert
7. Aar vælger en Melek (Konge); den blev
anlagt af Araberne og tilhører siden 1891 Italien.
C. A.

Brava [↱bravə], en af de capverdiske Øer, i
den sydlige Gruppe, 56 km2 stor, med c. 10000
Indb., af hvilke de første kom dertil 1680 fra
Madeira og Fogo efter vulkanske Udbrud. B.,
der i det Indre er bjergfuld, frembringer
Frugter, Grønsager og Korn i en saadan Overflod,
at den kan forsyne de øvrige Øer i Gruppen
med Korn. Fra Byen Furna udføres
Palmeolie og Kaffe til Lissabon.
C. A.

Bravade [fr. bra↱vad], Praleri, Stortalenhed,
Skryderi, pralende Trusel.

Bravais [bra↱væ], Auguste, fr. Astronom
(1811—63), var først Marineløjtnant, derpaa
Prof. i Astronomi i Lyon, senere Prof. i Fysik
ved École polytechnique. Han gjorde fl.
videnskabelige Rejser, saaledes 1838—40 til Norge og
Spitsbergen, væsentlig for at studere de
meteorologiske og magnetiske Fænomener i de
forsk. Egne af Jorden. Resultaterne af Rejsen
med Korvetten »La Recherche«, der
overvintrede i Bosekop Vinteren 1838—39, er nedlagte
i Voyages en Scandinavie, en Laponie, au
Spitzberg et aux Feröe pendant les années 1838, 1839
et 1840 sur la corvette la Recherche
(1845—52),
der indeholder meget værdifulde magnetiske og
meteorol. Observationer. De i samme Værk
meddelte Tegninger af de forsk. Nordlysformer
(Atlas pittoresque [3 Bd, 1845—52]) er de mest
naturtro, man besidder, og i det hele er dette
Arbejde et Kildeskrift for Studiet af Nordlys.
Denne Ekspedition var ikke uden Indflydelse
paa Valget af Bosekop for den norske
Polarstation 1882—83.
J. Fr. S.

B.’s teoretiske Undersøgelser over
Krystallernes molekylære Bygning, ved hvilke han
inddeler Krystallerne i 14 Klasser efter
Molekulnettets Struktur, har faaet en vidtrækkende og
grundlæggende Bet. Hans Afh. herom, af hvilke
den første udkom 1849. er udgivne samlede
under Titlen Études cristallographiques (1866).
Af særlig Interesse er ogsaa hans Iagttagelser
over Strandlinierne i det nordlige Norge, af
hvilke han drog rigtigere Slutninger om
Skandinaviens Hævning end de fleste Geologer indtil
den nyeste Tid.
(N. V. U.). O. B. B.

Bravaisit [-væ↱sit], Mineral, et ufuldstændig
bekendt vandholdigt Lerjordsilikat fra
Kullagene ved Noyant, Dept Allier, Frankrig.
O. B. B.

Bravering, Øvelse ved Rytteriet, hvorved
Kampen til Hest Mand mod Mand fremstilles
og øves.
(C. G. B.). O. P.

Bravi (ital., Flertal af bravo, d. v. s.
tapper, dristig Mand), se Bandit; alm. om lejede
Snigmordere. I den tyrk. Hær betegnede man
ved B. de Fanatikere, der før Kampen beruste
sig i Opium og derpaa dumdristig styrtede
Fjenden i Møde.

bravo (ital. Adjektiv), brav! fortræffelig!
navnlig som Bifaldstilraab; i forstærket Form:
bravissimo (se tillige Bravi).

Bravo, Luis Gonzalez, sp. Statsmand
(1811—71), var først Sagfører i Madrid, men
tog tidlig Del i det politiske Liv og udgav 1839
et radikalt Blad samt medvirkede n. A. til at
fortrænge Enkedronning Christine. Dog allerede
1842 sluttede han sig til Espartero’s
Modstandere og var 1843 virksom Deltager i Opstanden
mod ham. Decbr 1843—Maj 1844 var han
Førsteminister og derefter Sendemand i Lissabon
indtil 1847. Han var 1864—65 og paa ny
1866—68 Indenrigsminister under Narvaez, forfulgte
Pressen paa det haardeste og bekæmpede
skarpt det liberale Parti; blev efter Narvaez’s
Død Apr. 1868 selv Førsteminister og søgte nu
at gennemføre en yderlig Reaktion, men
fremkaldte netop derved Kongehusets Fordrivelse
Septbr s. A. I sit sidste Aar sluttede han sig
endog til Karlisterne og troede paa deres Sejr.
E. E.

Bravo-Murillo [↱bravå-mu↱ril], Juan, sp.
Statsmand (1803—73), var 1825—34 Sagfører i
Sevilla og sluttede sig 1834 til den ny
Forfatning, men traadte (1835) straks i Modsætning
til det yderlige Fremskridtsparti og bekæmpede
det som Deputeret siden 1837. Han var 1840
indviklet i en Sammensværgelse mod Espartero
og maatte derfor flygte til Frankrig. Efter sin
Hjemkomst 1843 var han igen Sagfører, indtil
han 1847 blev Justitsminister; overtog i de flg.
Aar andre Portefeuiller i Narvaez’s
Ministerium og blev Jan. 1851 selv Førsteminister. Det
var hans Tanke at »ombringe Politikken« ved
materielle Reformer, men han blev
efterhaanden mere og mere reaktionær, indtil han Decbr
1852 maatte vige for den rent absolutistiske
Retning. Efter Revolutionen 1854 flygtede han til
Frankrig; kom først tilbage 1856 og brugtes
i fl. diplomatiske Hverv indtil 1868.
E. E.

bravour [bra↱vu.r] (fr.; ital.: bravura),
Tapperhed, benyttes i Musikken til at betegne den
elegante, overlegne Udførelse og Overvinden af
alle, særlig tekn., Vanskeligheder; deraf
Bravourstykke, Bravourarie (Allegro di
bravura
, Valse de bravour etc.), Kompositioner,
der er beregnede paa at fremhæve den
Udøvendes tekn. Færdighed. Con bravura, som
Foredragsbetegnelse, med Ild og Fyrighed i
Gengivelsen.
S. L.

Bray [brei], By i det irske Grevskab
Wicklow (Prov. Leinster), ved Mundingen af Floden
B.; tidligere en lille Fiskerby, nu stærkt besøgt
Badested med c. 7500 Indb.
G. Ht.

Bray [bræ], Landskab i det nordvestlige
Frankrig, Nordmandiet, med betydelig
Frugt- og Kvægavl samt Produktion af Smør og Ost;
nu en Del af Dept Seine-Inférieure.
G. Ht.

Bray [bræ^i], Jan de, holl. Maler, f. i
Haarlem, d. smst. 1697. Han var Elev af Faderen
Salomon de B. (1597—1664, der c. 1621

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0958.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free