Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bréal, Michel J. A., fr. Sprogforsker, (1832- ) - Breccier, i Geologien Bjergarter, sammensat af skarpkant. Brudstykker, som er sammenkittede af et ell. andet Bindemiddel - Brèche kaldes i Alm. den ved Skydning ell. ved Minesprængninger frembragte Ødelæggelse af en permanent Befæstningsdel - Brèchebatterier, de Batterier, hvorfra Brechelægningen af Eskarpemuren fandt Sted - Brèche de Roland (sp.: Puerta de Roland), Rolandsbrechen, et Pas i de vestlige Pyrenæer - Brecher, Gustav, østerrigsk Komponist, (1879- ) - Brechin, By i det østlige Skotland, Forfarshire - Breckinridge, John, nordamerikansk Statsmand og General (1821-75) - Brecknock (Brecon), Shire i England, den sydlige Del af Wales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Del af disse er samlede i Mélanges de
mythologie et de linguistique (1877; 2. Opl. 1882),
Essai de sémantique (science des significations)
(1897). Overordentlig læseværdige er ogsaa
forskellige pædagogiske Arbejder, der tillige har
faaet Bet. for Undervisningens Udvikling i
Frankrig, navnlig Quelques mots sur
l’instruction publique en France (1872; 3. Opl. 1881) og
Excursions pédagogiques (1882).
Vilh. Th.
Breccier [↱brætsjər] kaldes i Geologien
Bjergarter, der sammensættes af skarpkant.
Brudstykker, som er sammenkittede af et ell. andet
Bindemiddel. Man kan skelne mellem eruptive
B., hvis Bindemiddel er en oprindelig smeltet
Masse, der i sig før Størkningen har optaget
løsrevne Stumper af andre Bjergarter, og
sedimentære B., i hvilke Brudstykkerne er
sammenkittede ved et senere udskilt
Bindemiddel. En særlig Slags B. er de saakaldte
Spring-B. ell. Gnidnings-B., der hyppig
dannes, hvor der finder Forskydninger Sted
langs Spalter i Jordskorpen.
J. P. R.
B. bruges arkæol. om Lagene i de
mellemeuropæiske Findesteder fra palæolitisk
(ɔ: Old-)Stenalder, naar de, som det især i Klippehuler
ofte er Tilfældet, ved de i nedsivende Fugtighed
indeholdte Stoffer er blevne sammenbundne til
en graalig ell. mørk, tit meget fast Masse, hvori
Dyre- og Menneskeben, Oldsager o. s. v. er
indlejrede.
H. A. K.
Brèche [↱bræsjə, fr. bræ∫] kaldes i Alm. den
ved Skydning ell. ved Minesprængninger
frembragte Ødelæggelse af en permanent
Befæstningsdel og i Særdeleshed den Aabning, der
som Regel maa tilvejebringes saavel i
Kontreskarpens som eventuelt ogsaa i Eskarpens
Beklædningsmure, for at Angriberen let og hurtig
kan trænge over Graven. En saadan B. anses
for gangbar (praktikabel), naar den er
16—25 m bred, og naar den nedstyrtede Jord- og
Betonmasse danner en nogenlunde jævn og flad
Skraaning. Fremstillingen af B. ved Skydning,
Brechelægningen, udførtes tidligere enten ved
Snitskydning, der anvendtes mod lodrette
Mure, idet Muren først gennemskødes efter en
vandret og dernæst efter fl. lodrette Linier,
saaledes at den styrtede ned i regelmæssige,
firkantede Blokke, ell. ogsaa ved Demolering,
der dog fortrinsvis anvendtes mod de skudsikre
Konstruktioners Lofter, og hvor Skydningen
havde en mindre systematisk Karakter.
Nutildags vil saavel Brechelægning som Demolering
som Regel blive udført af Kasteskytset.
Sch. P.
Brechebatterier [↱bræsjə-] kaldtes tidligere
de Batterier, hvorfra Brechelægningen af
Eskarpemuren fandt Sted. Ved det
Vaubanske regelmæssige Angreb anlagdes B. i
Glaciskroningen umiddelbart foran Graven for
at frembringe Brechen ved direkte Skydning.
Indførelsen af det riflede Skyts muliggjorde
imidlertid, at man allerede fra fjernere
Batterier ved indirekte Skydning kunde udføre
denne Brechelægning, der med den videre
Udvikling af Kasteskytset og den dermed flg.
Opgivelse af Eskarpemuren er faldet helt bort. B.
bruges nutildags som Betegnelse for de
Batterier, der f. Eks. har til Opgave at brechelægge
de Betonmasser, som beskytter Foden af
Panserkonstruktionerne.
Sch. P.
Brèche de Roland [↱bræ∫-dö-rå↱lã] (sp.:
Puerta de Roland), Rolandsbrechen,
et 40—60 m bredt Pas i de vestlige Pyrenæer,
det fr. Dept Hautes-Pyrénées; det er 2804 m
højt, indesluttet af høje Klippevægge og fører
fra Spanien V. f. Mont-Perdu til Gave de Pau’s
Dal i Frankrig. Iflg. Sagnet har Roland hugget
denne Kløft med Sværdet Dyrendal.
G. Ht.
Brecher [↱bræкər], Gustav, østerrigsk
Komponist, f. 5. Febr 1879 ved Teplitz; endnu
medens han var Elev ved Nikolai-Gymnasiet i
Leipzig, opførte Rich. Strauss hans symfoniske
Digtning, »Rosmersholm«. De Forventninger og
den Opsigt, B. saaledes vakte, er egl. ikke
blevne opfyldte, idet B. snart slog sig paa
Dirigentvirksomheden (fra 1903 har han været Leder
af Hamburg-Operaen) og kun har komponeret
lidt, deriblandt en »social« Symfoni »Aus unserer
Zeit« til Digtning af Mackay, samtidig med, at
han har skrevet musiklitterære Essays.
W. B.
Brechin [↱brekin], By i det østlige Skotland,
Forfarshire, ved Esk, V. f. Montrose, har (1911)
8439 Indb. og Industri i Lærred og Sejldug. B.
har et mærkeligt rundt Taarn, bygget omkr.
Aar 1000, af en Type, som hyppig findes i
Irland, men er ualmindelig i Skotland. David I
grundede et Bispesæde og en Domkirke i B.
1150. Montrose afbrændte Byen 1645.
G. Ht.
Breckinridge [↱breknridз] John,
nordamerikansk Statsmand og General (1821—75),
hørte til en anset Slægt i Kentucky og blev
1843 Sagfører i sin Hjemstat. 1851—55 var han
Medlem af Repræsentanthuset og tog som
udpræget Forkæmper for Slaveriet ivrig Del i
Forhandlingerne om Nebraska-Loven og om
Kansas’ Stilling. 1856 valgtes han til Unionens
Vicepræsident (sammen med J. Buchanan som
Præsident) og var som saadan Senatets
Formand 1857—61. Han var 1860 Slaveripartiets
Kandidat til Præsidentposten og fik alle de egl.
Sydstaters Stemmer, i alt 72, men faldt
igennem imod Lincoln’s 180. Han blev derefter
valgt til Senator for Kentucky og stræbte nu
at opnaa et for Sydstaterne gunstigt Forlig og
at modarbejde Planen om at undertrykke deres
Opstand med Magt. Da dette ikke lykkedes, og
han heller ikke kunde formaa sin Hjemstat til
at deltage i Opstanden, sluttede han sig
personlig dertil og blev derfor Decbr 1861 udstødt
af Senatet. Han kæmpede 1862 som
Brigadegeneral ved Shiloh og Murfreesborough og 1864
ligeledes med Dygtighed i Kampene i
Vestvirginia, blev Febr 1865 Sydens Krigsminister og
flygtede efter Nederlaget 2 Maaneder senere til
Europa. Han vendte først tilbage 1868 og blev
igen Sagfører i Lexington.
E. E.
Brecknock [↱breknåk] (Brecon), Shire
i England, den sydlige Del af Wales, begrænset
mod S., V. og N. af de walisiske Shirer
Monmouth, Glamorgan, Caermarthen, Cardigan og
Radnor, mod Ø. af det eng. Shire Hereford, er
1862 km2 med (1911) 65999 Indb., hvoraf
Halvdelen taler Walisisk. Grevskabet er bjergfuldt.
Den nordlige Del opfyldes af Mynydd Epynt
Bjergene, den sydlige Del, S. f. Floden Usk,
af Black Mountains med B.-Beacons (872 m);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
