Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredahl, Christian Hviid, dansk Forf., (1784-1860) - Bredal, Ivar Frederik, dansk Musiker, (1800-1864) - Bredal, Johan Olaf, norsk Jurist og Politiker, (1862- ) - Bredal, Niels Andreas, dansk Maler, (1841-1888) - Bredal, Niels Krog, dansk-norsk Forf., (1733-1778) - Bredal, Peter Jensen, dansk Søofficer ( -1658/9)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chr. Arentzen, »Dansk Maanedsskrift«
[1864, II]; O. Borchsenius, »To Digtere«
[1886]).
Chr. Bl.
Bredal, Ivar Frederik, dansk Musiker,
f. i Kbhvn 17. Juni 1800, d. smst. 25. Marts
1864. Allerede som ganske ung, kun 17 Aar gl,
indtraadte han som Bratschist i det kgl. Kapel,
blev 1834 Koncertmester (Musikdirigent)
selvtredje (sammen med Frøhlich og P. Funck),
hvilken Stilling han senere ombyttede med den
som Korsyngemester (1850—63). Han har
navnlig gjort sig bekendt som talentfuld dramatisk
Komponist Ved de to 3 Akts Syngespil »Bruden
fra Lammermoor« af H. C. Andersen (1832) og
»Guerillabanden« af Overskou (1834). Efter
Samtidiges Udsagn udmærkede B.’s Musik sig ved
Livfuldhed og Klarhed, ved flydende
Melodiøsitet og god Behandling af baade det vokale og
instrumentale Element. Han var Elev af Kuhlau,
til hvis hele Stil han nærmest sluttede sig. Som
det lader til, kom han med sine nævnte to
Værker, der gjorde megen Lykke og gik mange
Gange over Scenen, de inkarnerede
Weyse-Tilhængere noget paa tværs, fik i hvert Fald ikke
den Opmuntring til fortsat Arbejden, som han
efter det præsterede havde fortjent. P. Gr.
heraf og desuden kuet ved Sorg over sin
Hustrus Død trak han sig efterhaanden tilbage og
forfulgte ikke den vundne Sejr. Han har
desuden skrevet Sange til det 1835 anonymt
opførte Lystspil »Igaar og idag« (af S. Beyer),
samt komponeret Stykker for Bratsch, en
Paaskehymne »Opstandelsen« samt »Judas
Ischariot« for Tenorsolo med Orkester. Han
valgtes i Administrationen for den nydannede
Musikforening (1836) og dirigerede dennes
første Koncert 1837.
A. H.
Bredal, Johan Olaf, norsk Jurist og
Politiker, f. i Larvik 10. Marts 1862, cand. jur.
1885, Højesteretsadvokat 1891, med
Sagførerforretning i Sandefjord 1887—94, senere i Kria,
hvor han hurtig gjorde sig fremtrædende
gældende baade som Jurist og som Politiker.
1903—04 var han Formand i den norske
Advokat- og Sagførerforening, 1904—09 Censor og
Eksaminator ved den jur. Embedseksamen. 1906 blev
B. Formand i en departemental Komité til
Udarbejdelse af Forslag til Lov om Erhvervelse
af Vandfald, Bjergværk, Skov og elektrisk Kraft,
Indledningen til en i Norge meget omstridt
Koncessionslovgivning, som han selv kom til at
forelægge Stortinget, idet han 28. Oktbr
1907—19. Marts 1908 var Medlem af Ministeriet
Løvland og Chef for Justitsdepartementet; han
repræsenterede her den frisindede Fraktion. Ved
sin Fratræden (sammen med den hele Regering)
gik han tilbage til sin Advokatpraksis og blev
s. A. Medlem af Civilproceslovkommissionen,
1913 Formand i den norske Afdeling af Comité
maritime international. B. var ogsaa Medlem af
den Komité, som udarbejdede Forslag til
Krigsforsikringsloven af 21. Aug. 1914.
K. V. H.
Bredal, Niels Andreas, dansk Maler,
Søn af ovenn. I. F. B., f. i Kbhvn 22. Juni
1841, d. 14. Febr 1888. Efter i sin tidlige
Ungdom at have arbejdet som Litograf gennemgik
han Kunstakademiet og begyndte at male
Landskabsstudier paa egen Haand. Sit første
Billede, »Den ufuldendte Marmorkirkes Portal«,
udstillede han 1865, og nu fulgte en Række
Malerier, i hvilke i Reglen det arkitektoniske
spillede en fremtrædende Rolle. Hans første
Udenlandsrejse førte ham til Norge og
Nürnberg, hvorfra han hjembragte værdifulde
Studier. 1872 drog han til Italien og opholdt sig en
halv Snes Aar, dels i Rom, dels i de smaa
Bjergbyer. Hovedværker fra denne Tid er forsk.
Partier fra Villa d’Este ved Tivoli, »Opgangen
til Ruinerne af Kejserpaladserne ved Rom«,
»Fra Latéranets Klostergaard«, »Kirken S.
Giorgio in Velabro i Rom« samt en Mængde
Akvareller. Fra 1876 kastede B. sig navnlig over
Vandfarvemaleriet og naaede paa dette
Omraade meget smukke Resultater. I det hele
udmærker hans Frembringelser sig ved smagfuldt
Motivvalg, sund Opfattelse og samvittighedsfuld
Udførelse, ofte ogsaa, og dette gælder især om
hans ikke talrige Oliemalerier, ved koloristisk
Finhed. 1884—87 var han bosat i Kolding og
udførte smukke Akvareller efter den
derværende Slotsruin.
S. M.
Bredal, Niels Krog, dansk-norsk Forf.,
f. i Trondhjem 12. Septbr 1733, d. i Kbhvn 26.
Jan. 1778. B.’s Navn er bl. a. kendt som Forf.
af det første danske Sangdrama »Gram og
Signe« (1756) i pseudoklassisk Stil. 1761—70
var B. Borgmester i sin Fødeby, men flyttede
da til Kbhvn, hvor han 1771 blev Meddirektør
ved det kgl. Teater; han viste sig her ivrig for at
fremme det nationale Synge- og Sørgespil i
nær Tilslutning til Johs. Ewald’s Bestræbelser.
Selv søgte han at give sit Bidrag med et nyt
Syngespil »Tronfølgen i Sidon«. Men da den
første danske Teaterkritiker — Rosenstand-Goiske
i »Den dramatiske Journal« — havde givet dette
en ublid Medfart, hævnede B. sig ved at skrive
en Efterkomedie »Den dramatiske Journal«,
som opførtes efter »Tronfølgen« 25. Novbr 1771.
Denne uhørte Fremgangsmaade gav Anledning
til stort Spektakel i Teatret, og Aftenen endte
med Slagsmaal mellem »De røde« (Officererne),
som tog Embedsmandens Parti, og »De sorte«
(Studenterne), som tog Intelligensens og
Kritikkens Parti. Politimesteren nedlagde Forbud
mod Gentagelse af Efterstykket, og Johs. Ewald
forevigede Teaterskandalen i sin lille, satiriske
Komedie, »De brutale Klappere«.
J. Cl.
Bredal, Peter Jensen, dansk Søofficer,
skal være født i Ditmarsken og begyndte sin
Virksomhed i Flaaden som simpel Matros. 1644
blev han Kaptajn, 1657 kæmpede han i
Søslagene ved Falsterbo og Møen. 1658 havde han
med en Eskadre af 4 Skibe søgt Vinterkvarter
paa Nyborg Fjord, hvor han gjorde sig
berømt ved sit heltemodige Forsvar mod
Svenskerne, der over Isen søgte at entre hans Skibe;
som Belønning herfor udnævntes han til
Ekvipagemester paa Holmen. Under Kbhvn’s
Belejring 1659 udmærkede han sig ved sammen
med Admiral Nikolaj Helt at erobre en Del sv.
Fartøjer og forpurre et Angreb paa Amager.
Da Admiral Obdam samme Efteraar havde
slaaet sig igennem Adgangen til Sundet for at
komme Kbhvn til Undsætning, udrustedes en
dansk Hjælpeflaade under Rigsadmiralen
Henrik Bjelke, i denne førte B. Orlogsskibet »Tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
