Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredal, Peter Jensen, dansk Søofficer ( -1658/9) - Bredas, se Høns. - Bredasdorp, Hovedstad i en Division af Sydvestprovinsen i Kaplandet - Bredballe og Bredballestrand, Landsby og Fiskerleje i det sydøstlige Nørrejylland - Bredberg, Bengt Gustaf, sv. Kemiker og Metallurg (1797-1873) - Bredbergit, en Varietet af alm. Granat fra Sala i Sverige. - Bredbil, d. s. s. Tømmermandsbil, se Bil. - Bredbury, By i England, Cheshire - Bredbælte, se ferske Vande. - Bredde. - 1) Et Steds Bredde danner tillige med dets Længde (s. d.) dets geografiske Koordinater - 2) (astron.) er Stjernens Afstand fra Ekliptikken, maalt paa en Cirkel - Breddeindeks, et i Antropologien meget benyttet Udtryk for Hovedets relative Bredde, - Brede, Landsby med en efter danske Forhold betydelig Klædefabrik, Kbhvn's Amt, Sokkelunds Herred, Lyngby Sogn - Bredeaa, en lille, c. 22 km lang Aa paa Sønderjyllands Vestkyst, preuss. Regeringsdistrikt Schleswig - Bredebugt, se Breiðifjörður. - Bredegrund, Smaalands Farvandet, NV. f. Masnedø - Bredemandshage, Smaalands Farvandet, et Flak, som S. f. Bogø - Brederode, Henrik, Greve af, Forkæmper for Nederlændernes Befrielse (1531-1568)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løver« som Viceadmiral. Efter at have
medvirket ved den sv. Flaades Indespærring ved
Landskrona sendtes B. senere ud paa
Efteraaret til den jyske Kyst for at hjælpe med
ved Overførelsen af Tropper. Maj 1659, da han
med en Del Skibe laa i Æbeltoft Vig, blev han
angrebet af den sv. Viceadmiral Owen Kox
(senere adlet under Navn af Sjøløv); i Kampen
mistede han begge Benene og døde kort efter.
Af hans Skibe, som til Dels sank i Vigen, er
Rester af det ene 1893 opfiskede, deriblandt en
Kanon, som endnu var ladt. Iflg. en anden
Beretning faldt han allerede 18. Decbr 1658, da
han ud for Sønderborg vilde entre et fjendtligt
Skib. Et Mindesmærke for ham er rejst i
Nyborg.
C. W.-S
Bredas, se Høns.
Bredasdorp, Hovedstad i en Division af
Sydvestprovinsen i Kaplandet umiddelbart N.
f. Kap Agulhas. I Omegnen drives betydelig
Faare- og Strudsavl.
C. A.
Bredballe og Bredballestrand,
Landsby og Fiskerleje i det sydøstlige Nørrejylland,
Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt,
c. 2 km Ø. f. Vejle ved Vejle Fjord, har Kirke
(opf. 1907), Skoler, Missionshus, Skibsbyggeri m.
m.; 1. Febr 1911 var der 81 Gaarde og Huse
og 371 Indb. (1906: 357).
H. W.
Bredberg [↱bre.dbærj], Bengt Gustaf,
sv. Kemiker og Metallurg (1797—1873), var
1816—31 Lærer ved Falu Bergskola, 1836—49
Bjergmester i Nya Kopparbergets Distrikt. 1842 blev
han Medlem af »Vetenskaps Akademien«. B. har
især stor Fortjeneste af at have indført
adskillige Forbedringer i Metoderne for
Udsmeltning af Kobber, Sølv og Nikkel. Af hans Skr
fremhæves: »Om aftersortering« (Jernkontorets
Annaler, 1827), »Metallurgiska anteckningar«
(1863—69); desuden forsk. i »Vetenskaps
Akademiens« Skr 1823—51 publicerede metallurgiske
Afhandlinger.
(N. V. U.) O. B. B.
Bredbergit [sv. bre.dbær↱jit], en Varietet af
alm. Granat fra Sala i Sverige.
Bredbil, d. s. s. Tømmermandsbil, se Bil.
Bredbury [↱bredbəri], By i England,
Cheshire, ligger 3 km NØ. f. Stockport i Nærheden
af Peake-Kanalen. (1911) 8683 Indb., hvori dog
det tilstødende Romiley er medregnet. B. har
en got. Kirke.
G. Ht.
Bredbælte, se ferske Vande.
Bredde. 1) Et Steds Bredde danner
tillige med dets Længde (s. d.) dets
geografiske Koordinater, hvorved dets
Beliggenhed paa Jorden eller Jordoverfladen
er bestemt. B. angives ved Stedets
Afstand fra Ækvator maalt i Grader paa Stedets
Meridian. Ved Ækvator er B. 0° og ved
Polerne 90°; man adskiller mellem nordlig og
sydlig B., efter som Stedet ligger N. ell. S. f.
Ækvator. Alle Punkter, der har samme B.,
ligger paa een Breddekreds ell. Parallel. B. kan
ogsaa angives som den Vinkel, Stedets Lodlinie
danner med Ækvators Plan, og den er
yderligere lig med Stedets Polhøjde. Paa dette
sidste Forhold beror Bestemmelsen af Bredden
gennem Observation af Sol- ell. Stjernehøjder.
H. P. S.
2) (astron.) er Stjernens Afstand fra
Ekliptikken, maalt paa en Cirkel, der gaar gennem
Stjernen og Ekliptikkens Poler og staar lodret
paa Ekliptikken (Breddecirkel}. B. er nordlig
ell. sydlig, alt efter som Stjernen staar N. f.
ell. S. f. Ekliptikken, og regnes fra 0° (i
Ekliptikken) til 90° (i Polen). Tænkes Iagttageren i
Solens ell. Jordens Centrum, er B. respektiv
heliocentrisk ell. geocentrisk. B. og Længde,
Ekliptikkoordinater, benyttedes tidligere for at
angive et Himmellegemes Position, saaledes i
Hipparchs Stjernekatalog; siden Flamsteed
bruges Ækvatorkoordinater ɔ: Deklination og
Rektascension.
J. Fr. S.
Breddeindeks, et af A. Retzius
foreslaaet, i Antropologien meget benyttet Udtryk
for Hovedets relative Bredde, sædvanligvis et
Tal, der angiver Forholdet mellem Bredden og
Længden, naar denne regnes for 100; er f. Eks.
en Hovedskal 184 mm lang og 138 mm bred,
bliver Indeks = 100 X Bredde: Længde =
13800: 184 = 75. Efter Størrelsen af B.
betegner man de forsk. Menneskeracer som
brachykefale, naar B. er 80 ell. derover, som
mesokefale, naar den ligger mellem 80 og 75,
ell. som dolichokefale, naar den er
lavere end 75. Levende Individers B. er stedse
et Par Enheder højere end Kraniers af samme
Race, hvorfor man ved Sammenligning maa
fradrage denne Forskel, som dog er meget
variabel (reduceret B.). Ved mere omfattende
Undersøgelser lettes Anvendelsen af B. ved
Indekstabeller, beregnede for alle
forekommende Værdier af Hovedets Længde og Bredde
(Welcker, Bogdanov, Fürst).
S. H.
Brede, Landsby med en efter danske Forhold
betydelig Klædefabrik, Kbhvn’s Amt,
Sokkelunds Herred, Lyngby Sogn, ligger smukt ved
Furesøens Afløb Mølleaa, c. 13 km N. f. Kbhvn.
Fabrikken blev anlagt 1809 (af Modeweg) i
Kbhvn, men blev flyttet 1831 til B., for at den
kunde benytte den Vandkraft, som Mølleaaen
afgiver (nu benyttes ogsaa Dampkraft). Et
tidligere Kobberværk ved B. er for længst
nedlagt. B. har et Plejehjem og er
Jernbaneholdeplads paa Lyngby—Vedbæk-Banen.
H. W.
Bredeaa, en lille, c. 22 km lang Aa paa
Sønderjyllands Vestkyst, preuss.
Regeringsdistrikt Schleswig; den opstaar af fl. mindre
Vandløb (Fiskebæk, Smedebæk m. fl.), der
samler sig ved Løgumkloster, hvorfra den løber i
nordvestlig Retning forbi Landsbyen Brede,
der har været kendt for sin Kniplingsindustri;
den falder ud i Vesterhavet lige over for Rømø.
H. W.
Bredebugt, se Breiðifjörður.
Bredegrund, Smaalands Farvandet, NV. f.
Masnedø, udstrakt Grund uden for Dyrefod
Flak med mindste Dybde 3,7 m. Mellem B. og
Landgrunden paa Sjælland findes et smalt Løb
med 13 à 17 m Vand.
G. F. H.
Bredemandshage, Smaalands Farvandet, et
Flak, som S. f. Bogø med under 2 m Vand
strækker sig indtil 1/2 Sm. fra Land, hvorefter
Dybden pludselig tiltager til 9 m.
G. F. H.
Brederode [↱bre.dəro.də], Henrik, Greve
af, Forkæmper for Nederlændernes Befrielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
