Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bregner (Filicinæ), Klasse af Karkryptogamer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og undertiden overordentlig elegant formede;
hos atter andre forenes den rige Forgrening og
smukke Form med usædvanlig Størrelse, nogle
har endog indtil 5 m lange Blade. Saa længe
de endnu ikke udfoldede Blade slutter omkring
Stængelspidsen, er Hovedbladet saavel som
de enkelte Afsnit spiralagtig indrullede.
Spiralens konvekse Del svarer til den senere
Ryg- ell. Underside. Bladets Udviklingstid er
gennemgaaende særdeles lang; hos nogle B. tager
den fl. Aar. Ofte ses det fuldt udviklet og
udfoldet forneden, medens det foroven endnu er
indrullet; dette beror paa, at Bladets Vækst i
Modsætning til Forholdet hos de højere
Planter foregaar i Spidsen. Som oftest er Bladene
fjerdelte; er Delingen gentaget fl. Gange, taler
man om Afsnit af 1., 2., 3. Orden o. s. v.
Nervernes rige Forgrening benyttes meget i
Systematikken. Naar Bladene er døde, bliver
Rester af dem ofte siddende, ell. de falder ganske
af, efterladende et glat Ar, som hos vore
Løvtræer (Fig. 2 og 3). Naar undtages de
mosagtige Former, stemmer B.’s Blade væsentlig
overens med Fanerogamernes i den anatomiske
Bygning. Undertiden er de paa Undersiden
besatte med Haar, der giver dem en guld- ell.
sølvagtig Glans. Af andre Haardannelser hos
B. mærkes de brede, tynde og lysebrune Haar,
de saakaldte Avner, der navnlig findes paa
de unge Blade og Stænglen.
Paa Bladenes forsk. Dele kan der, især hos
tropiske B., fremkomme Yngleknopper i
Mængde, som, efter at have løsnet sig fra
Forbindelsen med Moderplanten, falder til Jorden og
danner ny Individer (se Fig. 6). Denne
Formeringsmaade er dog uden større Bet. i
Sammenligning med den for B. alm., der foregaar ved
Hjælp af Sporer. Naar B. har naaet en vis
Alder, frembringes de sporedannende Organer,
Sporehusene, paa Bladene, og, kun med et
Par Undtagelser, paa disses Underside. Ikke
alle Blade paa en Bregneplante bærer
Sporehuse, er frugtbare; og undertiden er der en ikke
ringe Forskel paa Udseendet af de frugtbare
Blade og de golde. Eksempelvis nævnes to
danske B., Kambregne og Strudsvinge, hvis
frugtbare Blade har smallere Afsnit end de
golde; hos den første er de tillige mere
langstilkede, og hos den sidstnævnte staar de golde
i en mægtig Tragt og omslutter de meget
mindre og frugtbare Blade.
Kun hos en enkelt Gruppe af B., hvortil den
i Væksthuse dyrkede Acrostichum hører,
bedækker Sporehusene saa godt som hele Bladets
 |
| Fig. 3. Tværsnit af en Bregnestamme; de rombiske Figurer er Bladar. Jfr. Teksten. |
|
| Fig. 4. Cyathea. |
|
| Fig. 5. Scolopendrium vulgare. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
