Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bregner (Filicinæ), Klasse af Karkryptogamer - Bregnerod (Rhizoma Filicis) er Rodstokken af Aspidium Filix mas Swartz, Almindelig Mangeløv - Bregninge Kirkebakke, i den nordlige Del af Øen Taasinge - Bréguet, - 1) Abraham Louis, schweizisk Urmager og Mekaniker (1747-1823) - 2) Louis François Clément (1808-83) - Brehar (Bryer), se Scilly-Øer. - Bréhat, fr. Ø i Kanalen - Brehm, - 1) Alfred Edmund, tysk i Zoolog og Rejsende, (1829-1884) - 2) Christian Ludwig, tysk Ornitolog (1787-1864) - Brehmer, Hermann, tysk Brystsygelæge, (1826-1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan henføre dem til nulevende Familier og
Slægter; dog kender man Repræsentanter for
alle de 8 nulevende Familier; adskillige af de
nulevende Slægter gaar langt tilbage og havde
i tidligere Perioder en betydelig større geogr.
Udbredelse end nu. Ang. de enkelte Familiers
og Slægters hist. Optræden, se disse.
N. H.
Bregnerod (Rhizoma Filicis) er Rodstokken
af Aspidium Filix mas Swartz, Almindelig
Mangeløv, der forekommer udbredt i
Europa. Drogen bestaar af 2 cm tykke og
oftest omkr. 10 cm lange Stykker af
Rodstokken, som er besat med talrige tiltrykte
Bladbaser, fra hvis nederste Del de tynde Birødder
udgaar. Rodstokkens og Bladbasernes
Yderflade er sortebrun og beklædt med hindeagtige,
brune Avnehaar. Brudfladen skal være lysegrøn,
ved Opbevaring bliver den brunlig, og Drogen
er da uvirksom; den skrællede Handelsvare er
endnu mindre holdbar. B. bør indsamles om
Efteraaret og fornys, naar den mister sin
grønne Farve. Den smager sødligt,
sammensnerpende og skarpt og anvendes som Middel mod
Bændelorm, enten i Form af Pulver ell. som
Ekstrakt. Foruden Oplagsnæring (Stivelse, Sukker,
fed Olie) indeholder B. æterisk Olie og den
glykosidiske Filixgarvesyre, hvis
Spaltningsprodukt, Filixrødt, betinger den lagrede Droges
brunlige Brud; desuden Filixsyre (som
efterhaanden udkrystalliserer af B.-Ekstrakt),
Aspidinol, Albaspidin, Aspidinin og Flavaspidsyre.
Bl. disse Stoffer, der alle har Syrekarakter,
findes det virksomme, men ikke nærmere kendte,
Stof. Det indeholdes i et grønligt Sekret, dannet
i Kirtelhaar, som findes i Cellemellemrum bl.
Rodstokkens og Bladbasernes Parenkymceller.
Lgn. Kirtelhaar forekommer hos andre europ.
Bregnearter, der ogsaa er ormdrivende; de har
dog alle en mindre Rodstok end alm.
Mangeløv, nærmest kommer Rodstokken af Aspidium
spinulosum Sw., der gentagne Gange er paavist
i Handelsvaren, og som i øvrigt benyttes til
Fremstilling af en Ekstrakt. En sikker
Adskillelse mellem de forsk. Bregnearters Rodstokke
kan ske paa Grundlag af Avnehaarenes
anatomiske Bygning.
B. G.
Bregninge Kirkebakke, i den nordlige Del
af Øen Taasinge, Sogn af s. N., er det højeste
Punkt paa Øen, 74 m. Oven paa Kirken, der
indeslutter Familien Juel’s Gravkapel, er
1881—82 et Spir bygget, hvorfra der er en
overordentlig smuk og vid Udsigt, mod Ø. over hele
Langeland, Lolland, en stor Del af Sjælland,
imod N. Smaaøerne langs Fyns Kyst og en stor
Del af Fyn, mod V. Ærø, Als og noget af
Sønderjylland, mod SØ. skimtes en Del af
Holstens Kyst. Udsigten skal omfatte over 5000 km2.
H. W.
Bréguet [bre↱gæ], 1) Abraham Louis,
schweizisk Urmager og Mekaniker (1747—1823),
oprettede et Værksted i Paris og gjorde
adskillige Opfindelser: dobbelte astron. Ure,
dobbelte Kronometre m. m. — Hans Barnebarn, 2)
Louis François Clément (1808—83),
fortsatte hans Forretning i Paris og har
indlagt sig Fortjenester, dels ved Forfærdigelsen
af ypperlige Instrumenter, saaledes Kronometre
til astron. og nautisk Brug, dels ved
interessante Undersøgelser (Lysets og Lydens
Hastighed} m. m.) og Opfindelser; hans
Viser-Telegraf har i lang Tid været i Brug i Frankrig.
Brehar (Bryer), se Scilly-Øer.
Bréhat [bre↱a], fr. Ø i Kanalen, 102 ha,
ligger 2 km fra Kysten, hører til Dept
Côtes-du-Nord, Arrondissement St-Brieuc, og har c.
1000 Indb., en lille Havn, Fort og to Fyrtaarne.
G. Ht.
Brehm [bre.m], 1) Alfred Edmund, tysk
Zoolog og Rejsende, Søn af nedenn. Chr. L. B.,
f. 2. Febr 1829, d. 11. Novbr 1884. I en Alder
af kun 18 Aar foretog han i
naturvidenskabeligt Øjemed en Rejse til det nordøstlige Afrika.
Efter sin Hjemkomst 1852 studerede han Zoologi
i Jena og Wien, berejste 1856 Spanien, 1860
Norge og Lapland og ledsagede 1862 Hertug
Ernst af Koburg-Gotha paa hans Rejse til
Nord-Abessinien. 1863 blev han Bestyrer af Hamburgs
zoologiske Have, og 1867 grundlagde han Berlins
Akvarium. 1877 foretog han en videnskabelig
Rejse til Vestsibirien og Turkestan, og 1878 og
1879 ledsagede han Kronprins Rudolf af
Østerrig paa hans Rejse i Donau-Landene og
Spanien. Endelig foretog han kort før sin Død en
Rejse til Nordamerika. Hans Hovedarbejde er
det berømte 10 Bd stærke Værk »Illustrirtes
Thierleben«, der foreligger i fl. forsk. Udg.,
Oversættelser og forkortede Bearbejdelser. Af
hans øvrige Skr kan nævnes: »Reiseskizzen aus
Nordostafrika« (1853), »Ergebnisse einer Reise
nach Habesch« (1863), det i Forening med
Rossmässler udgivne Arbejde »Die Thiere des
Waldes« (1866—67, 2 Bd) samt »Vom Nordpol zum
Aequator« (1890; oversat paa Dansk med Titlen
»Naturliv«, 1892).
2) Christian Ludwig, tysk Ornitolog
(1787—1864), studerede Teologi i Jena og
blev 1813 Præst i Renthendorf. Han har
indlagt sig stor Fortjeneste af den europ.
Ornitologi ved omfattende Iagttagelser ang.
Fuglenes Levemaade og specielt ved sine paa
Grundlag af omkr. 9000 Fugleskind anstillede
Undersøgelser over saadanne Forskelligheder i de
europ. Fugles Ydre, som staar i Forbindelse
med Køn, Alder, Aarstid og geogr. Race.
Resultaterne af disse først i Nutiden fuldt
paaskønnede Studier, som bl. a. førte ham til inden
for de alm. vedtagne Arter at opstille et,
sikkert nok for stort, Antal Underarter, er navnlig
nedlagt i »Beiträge zur Vogelkunde« (1821—22,
2 Bd); »Lehrbuch der Naturgeschichte aller
deutschen Vögel« (1823—24, 2 Bd); »Handbuch
der Naturgeschichte aller Vögel Deutschlands«
(1831) samt i det af ham udgivne Tidsskrift
»Ornis« (1824—27). Desuden har han udg.
»Monographie der Papageien« (1842—55) samt
forskellige Skr om Hus- og Burfuglenes Røgt og
Pleje, om Udstopning m. m.
(J. C.). R. H. S.
Brehmer [bre.mər], Hermann, tysk
Brystsygelæge, f. 14. Aug. 1826, d. 23. Decbr 1889.
Han begyndte med at studere Matematik,
Astronomi og Naturvidenskab i Breslau 1847—50,
men dyrkede derefter Botanik i Berlin og blev
endelig Mediciner. Han promoveredes 1853.
Gennem Johannes Müller’s fysiol. Forelæsninger fik
han den Tanke, at Lungetuberkulosen mulig
kunde helbredes, naar man indrettede Kuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
