- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremen, fri Hansestad og Forbundsstat i det tyske Rige - Bremen, tidligere Ærkebispedømme, og efter Reformationen Hertugdømme - Bremer, Andreas Frederik, da. Læge, (1810-1857) - Bremer, Fredrika, sv. Forfatterinde, (1801-1865)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af den alm. Befolkning, og det flg. Aar besejrede
Borgerne Omegnens Adel og ødelagde 14 Borge.
B.’s Forfatning vedblev dog at være
aristokratisk, idet Byraadet valgtes paa Livstid og
supplerede sig selv. 1283 havde B. sluttet sig til
Hansaen, men indtog altid et særegent,
selvstændigt Standpunkt; saaledes vilde den ikke
tage Del i Krigen mod Norge (1283—85), hvad
der hidførte dens Udelukkelse (»Verhansung«)
af Forbundet 1285; den blev dog atter optaget
i det 1358. 1522 sluttede B. sig til den lutherske
Lære og tiltraadte 1532
Schmalkalden-Forbundet (B. og Magdeburg var de eneste nordtyske
Byer, der sluttede sig til det), 1547 maatte den
udholde en Belejring af de Kejserlige; 1618
antog B. den reformerte Lære, da Borgerne havde
vendt sig fra de fanatiske, lutherske
Prædikanter. 1646 gjorde Kejseren B. til en fri Rigsstad,
hvad Sverige dog ikke vilde anerkende, da det
fik Ærkebispedømmet ved den westfalske Fred
1648. B. forsvarede tappert sin Uafhængighed i
Krigene med Sverige 1654 og 66, men den fulde
Anerkendelse som fri Rigsstad fulgte først 1741,
efter at Ærkebispedømmet i den store nordiske
Krig var kommet i Kurfyrsten af Hannovers
Eje. Ved Omordningen af Rhinlandene 1803 blev
B. ved at være fri Rigsstad og fik endog
Udvidelse af sit Territorium; men 1810
indlemmnede Napoleon den i det fr. Kejserdømme og
gjorde den til Hovedstad i Departementet
Bouches-de-la-Weser; 1815 blev den atter Rigsstad
i den tyske Forbundsstat. Heftige Stridigheder
om en Reform af Forfatningen førte til en
meget frisindet Forfatning af 1849, som dog under
de flg. Aars Reaktion ændredes i konservativ
Retning 1854. En ny Forfatning med
demokratiske Ændringer gaves 1. Jan. 1894. B.’s Handel
udviklede sig især fra Midten af 19. Aarh. med
stærk Fart; 1847 aabnedes den første
Dampskibslinie mellem Bremerhaven og New York,
og s. A. aabnedes en Jernbane mellem B. og
Wunstorf. 1866 indtraadte B. i det nordtyske
Forbund, og 1888 blev B. Medlem af den tyske
Toldforening. (Litt.: Buchenau, »Die freie
Hansestadt B. und ihr Gebiet« [3. Opl., B. 1900];
»Jahrbuch für Bremische Statistik, Jahrgang
1913« [B. 1914]; v. Bippen, »Geschichte der
Stadt B.« [3 Bd, B. 1892—1904]).
G. Ht.

Bremen, tidligere Ærkebispedømme,
og efter Reformationen Hertugdømme,
ligger omkr. Wesers og Elbens Mundinger, var
5176 km2 og udgør nu Regeringsdistriktet Stade
i den preuss. Prov. Hannover. Det af Hede- og
Moseland samt frugtbart Marskland bestaaende
Landskab (se nærmere under Hannover)
hørte i Middelalderen til Ærkebispedømmet B.,
til hvilket Beg. blev lagt ved det af Karl den
Store 788 oprettede Bispedømme, hvor Ansgar
blev Biskop 848 og senere Ærkebiskop (se
Ansgar). Den mest berømte af hans Efterfølgere
er Adalbert, der døde 1072. Under Ærkebisp
Christoph, Hertug af Braunschweig-Lüneburg
(d. 1558), fandt Reformationen Indgang i B. Den
sidste (Titulær-) Ærkebiskop var den danske
Prins Frederik (Frederik III), hvem Svenskerne
fratog B. 1645, hvorefter det blev sekulariseret
ved den westfalske Fred 1648 og tillige med
Verden overgivet til Sverige som Hertugdømme
(med Stade til Hovedstad). Under den store
nordiske Krig besatte Danmark disse Lande 1712
og solgte dem 1715 til Kurfyrsten af Hannover;
1803—06 var B. i fr. Besiddelse, hørte senere
under Kongeriget Westfalen og indlemmedes
1810 i det fr. Kejserdømme, indtil det 1814 faldt
tilbage til Hannover, med hvilket det 1866
indlemmedes i Preussen. (Litt.: Lappenberg,
»Geschichtsquellen des Erzstifts und der Stadt
B.« [Bremen 1841]; Dehio, »Geschichte des
Erzbistums Hamburg-B.« [2 Bd, Berlin 1877]).
(H. W.). G. Ht.

Bremer, Andreas Frederik, da. Læge,
f. i Kbhvn 2. Apr. 1810, d. 26. Juni 1857, tog
1831 kirurgisk, 1832 med. Eksamen. Fra 1834
var han Militærlæge og deltog som saadan i den
første slesvigske Krig. Han var en ivrig og
dygtig Medicinalhistoriker, der har skrevet
betydelige Afh. om Paracelsus (for Licentiatgraden
1836 og for Doktorgraden 1837); endvidere
udgav han, en »Haandbog i Lægevidenskabens
Historie« (1844) og leverede betydelige Bidrag paa
Epidemiologiens Omraade og til Oplysning om
danske Medicinalforhold og danske Lægers
Personalhistorie.
G. N.

Bremer, Fredrika, sv. Forfatterinde, f.
paa Gaarden Tuorla i Finland 17. Aug. 1801, d.
paa Gaarden Årsta i Södermanland 31. Decbr
1865. Faderen, en af Finlands
rigeste Handelsmænd, forlod
3 Aar efter Datterens
Fødsel sin finske Ejendom og
flyttede til Sverige, hvor han
levede dels i Sthlm, dels paa
Godset Årsta et Par km
derfra. I det stive Hjem, hvor
Børnene holdtes i ærbødig
Afstand fra Forældrene,
voksede den lille Fredrika op med Hovedet
fuldt af urolige Tanker og Hjertet af stærke
Følelser, paa Kant med Tilværelsen i det hele.
Foruden i sin Selvbiografi har hun i nogle af
Romanerne »Hemmet ell. familjesorger och
-fröjder« og »Syskonlif« givet livlige
Skildringer af sit Barndoms- og Ungdomsliv. Som
Voksen følte den begavede og virkelystne unge
Kvinde sig ikke tilfredsstillet af det
indholdsløse Liv i Hjemmet og Selskabskredsene; men
da det ikke ansaas for passende for unge Piger
af hendes Stand at tage Arbejde uden for
Hjemmet, blev hun i al Hemmelighed Forfatterinde.
1828 udkom hendes første Bog, »Teckningar ur
Hvardagslifvet«, der efterfulgtes af en Række
Romaner under samme Fællestitel:
»Presidentens döttrar« (1834), »Nina« (1835), »Grannarne«
(1837), som alm. anses for hendes bedste Bog
(paa Dansk med Titel »Nabofamilierne«). Omtr.
samtidig med, at Fru Gyllembourg i Danmark

illustration placeholder
F. Bremer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0982.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free