Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremerholm, en Holm i Sundet mellem Amager og Kbhvn - Bremerlampen, en elektrisk Buelampe, opfundet af Tyskeren Bremer c. 1900 - Bremerlehe, se Lehe. - Bremersandsten - Bremersvold, Hovedgaard i Fuglse Herred, S. f. Maribo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have haft deres Plads her lige over for Kbhvn’s
Slot. Saaledes byggede Christian III
»Boltehuset« paa det Sted, hvor Gaden, der har faaet
Navn derefter, nu løber. Til Forskel fra denne
»gamle Smedie« kaldtes den nyere, som
Frederik II byggede 1563, »Ankersmedien«, der
tillige tjente som Mønt, og som 1619 blev indrettet
til Holmens Kirke og Navigationsskole. Paa
Terrainet mellem Vingaardsstræde og nuv.
Holmens Kanal blev under Christian III, Frederik
II og Christian IV opført »Skipperboderne« for
Kongens Søfolk og Værftsarbejdere.
Gadenavnene her viser endnu hen til Slægtskabet med
de »Nye Boder«, der blev opført, da der ikke
længere var Plads paa B. 1573 opførte
Frederik II den lange Reberbane med det høje
Sejlhus, hvoraf der endnu staar en Del bag
Charlottenborg, og en Mængde andre
Værftsbygninger rejste sig i Tidens Løb paa B., der
voksede stærkt ved Opfyldning. Da Christian
IV 1607—08 førte Byens Vold og Grav fra
Østerport paa Kongens Nytorv ned over B., blev det
egl. Skibsværft »Holmen« skilt fra Byen ved
»Revieren«, Navnet paa Stadsgraven fra nuv.
kgl. Teater til dens Munding ved Holmens
Kirke. Christian V paatænkte at føre en Kanal
fra Nyhavn (1672) til Revieren og saaledes
gøre Holmen til en fuldstændig Ø, men Tanken
blev aldrig til Virkelighed. Derimod blev under
denne Konge af Mangel paa Plads den egl.
Skibsbygningsvirksomhed flyttet ud paa
»Nyholm« ude ved »Bommen«, hvor det første
Orlogsskib »Dannebrog« løb af Stabelen 1690.
Den store Interesse, der under Christian VI’s
Regering vistes Flaaden, fik ogsaa Bet. for
»Gammelholm«, som denne Del af B. kom til at
hedde i Modsætning til »Nyholm« (s. d.). En
stor Mængde Nybygninger rejste sig, saaledes
det store Hovedmagasin, af hvis Midtpavillon
Studenterforeningsbygningen var en Levning;
endvidere en Bolig for Holmens Chef i
Størrestræde og inde paa Holmens Terrain
Konstruktionskommissionens og Ekvipagemesterens
Bolig, Værksteder for Smede, Bødkere, Snedkere,
Blokkedrejere, Rapertmagere, Billedskærere,
Kompasmagere m. m. Ved Indgangen laa
Vagtbygninger, længere fremme Baadskure,
Kogeskure for Beg og Sværte, Vejerbod,
Mastemagerværft, Baadebyggerplads, Bankestok,
Mastegrav og indhegnede Pladser til Opbevaring
af Tømmer og Spaaner (»Delehaven« og
»Spaanehaven«), ja B. havde midt imellem
Værkstederne, i Nærheden af den gl. Dok (der var
blevet et Havnebassin), en Drengeskole for 180
Sønner af Tømmermænd og Matroser, stiftet
1743. Holmens Mandskab bestod herefter kun
af »fri Folk«, thi 1741 forbød Christian VI af
Hensyn til Flaadens og Magasinernes
Sikkerhed Straffefangers Anvendelse paa Holmen.
Den gl. hvælvede Bygning, der havde været
Misdædernes Arresthus, »Trunken«, blev nu
indrettet til Tjæremagasin. B. hørte dengang
til Stadens Seværdigheder — »det
Allermærkværdigste i Kbhvn« — skriver saaledes Grev
Walzdorff — »er Flaaden og Skibsbyggerierne.
Over 1000 Mennesker er hver Dag beskæftigede
paa Gammel- og Nyholm; Magasinerne er saa
fyldte, og Alt i saa smuk Orden, at man er ude
af sig selv af Forbauselse«.
Fra Gammelholm ramtes Byen 1795 af en
stor Ulykke, da en i »Delehaven« i de
derværende Brændsels- og Tømmeroplag
opkommen Ild forplantede sig til Hovedmagasinet,
sprang over Holmens Kanal og i 3 Dage, 5.,
6. og 7. Juni, lagde 50 Gader og 960 Huse og
Gaarde i Aske. Paa Holmen selv indskrænkede
Ødelæggelsen sig i det væsentlige til de 4/5 af
Hovedmagasinet, hvorved dog store Værdier gik
tabt. Da Gammelholm efter Kapitulationen 1807
sammen med Kastellet og Nyholm blev besat af
Englænderne, udplyndredes Bygningerne,
Magasinerne og Værkstederne fuldstændig, og alt,
hvad Fjenden ikke kunde medtage, blev
ituslaaet og ødelagt.
Endnu et halvt Aarh. forblev Gammelholm i
Marinens Besiddelse og benyttedes af denne.
Den sidste større Bygning, som opførtes her,
var Bygningen til Søkortarkivet, 1827 tæt ved
Holmens Kirke og ved Trappen mellem denne
og Holmens Bro, hvorfra Kronometrene
udskibedes til Flaadens Skibe. Trappen bar derfor
Navnet »Kronometertrappen«. Ved L. af 15. Apr.
1859 bestemtes imidlertid, at de Flaaden
tilhørende Etablissementer her skulde overføres
til Nyholm, samt at Grunden med den bag
Charlottenborg liggende bot. Have skulde
bortsælges til Bebyggelse efter en af Etatsraad,
Prof. Meldahl udarbejdet Plan. 1861 solgtes den
første Grund; 1864 blev »Holmens Kanal«, det
gl. Revier, opfyldt, og 1877 var Planen i
Hovedsagen gennemført. Terrainet bærer Navnet i
den kommunale Inddeling »Gammelholms Rode«.
Navnet benyttes endnu officielt i Sognepræstens
Titel, idet Holmens Provst er Sognepræst til
B.’s Menighed.
(C. B-n.). B. L.
Bremerlampen, en elektrisk Buelampe,
opfundet af Tyskeren Bremer c. 1900, benytter
særlige Kulstænger med et stort Indhold af
Metalsalte, f. Eks. Flusspat, hvorved Lysudbyttet
forøges til det 2 à 3-dobbelte ved samme
Strømforbrug. Kulstængerne er ikke som i alm.
Buelamper anbragte over hinanden, men begge
rettede skraat nedad. Lysbuen, som dannes mellem
Spidserne, bringes til at brænde nedad ved
Hjælp af en lille Elektromagnet, hvis vandrette
Kraftlinier skærer vinkelret gennem Buen, der
opfører sig som en bevægelig elektrisk
Strømleder. Lyset er gulligt ell. rødligt efter
Metalsaltenes Natur og noget uroligt. Lamper af
denne Art kaldes ogsaa Effektbuelamper
ell. Flammebuelamper.
Abs. L.
Bremerlehe [-↱le.ə], se Lehe.
Bremersandsten kaldes i Danmark en
jævnlig som Bygningssten anvendt, fra
Westfalen stammende, finkornet, graa ell. gullig
Sandsten, som er dannet i Ferskvand under
den ældste Del af Kridtperioden.
J. P. R.
Bremersvold, Hovedgaard i Fuglse Herred,
S. f. Maribo, oprettet af Mogens Gøye (d. omtr.
1608) af Landsbyen Galmindorp, der alt
fra 1367 tilhørte Gøyerne. Tilhørte senere
Rantzau’erne og 1673—75 Stadshauptmand Fr.
Thuresen. Solgt 1726 af Frederik IV til
Geheimeraadinde v. Raben, hvis Slægt endnu ejer
Gaarden.
B. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
