Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremse er et Apparat, der tjener til at hemme ell. ganske standse Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afløst af et Jern- ell. Staalbaand BEB’, der gaar
omtr. helt rundt om Skiven ACA’, og som
strammes ved Tryk paa den om D drejelige
Vægtstang DK. En speciel Slags Baandbremse er
Differentialbremsen, hvor det ved en
særlig Anordning af Baandendernes Befæstelse
til Vægtstangen er opnaaet at formindske den
til Frembringelse af et vist Bremsetryk
nødvendige ydre Kraft betydelig. Baandbremser
anvendes især ved Hejseværker og Kraner. Ved
Vindmøller bruges en B., Persen, som staar
Baandbremsen nær; Baandet er her erstattet af
en Krans af Træklodser, indbyrdes forbundne
ved Jernskinner; den ene Ende af denne Krans
er befæstet til et fast Punkt, den anden
paavirkes af en Vægtstang. 3) Endelig kan
Princippet for Friktionshjul anvendes til B. I
Fig. 3 ses en herhenhørende Konstruktion;
paa Akslen CC’ er fastkilet en Dobbeltkegle
AABB-AAB’B’, hvis ene Halvdel er vist
gennemskaaret; imod dens to koniske Inderflader
kan Keglerne DD og D’D’, der ved Navene
EE-E’E’ omslutter Akslen, men ikke drejer sig
med den, trykkes ved Hjælp af en
Vægtstangs-forbindelse, der er saaledes indrettet, at
Keglerne enten nærmer sig til ell. fjerner sig fra
hinanden samtidig. Ved et ringe Tryk paa
Vægtstangen frembringes herved, naar Keglernes
Toppunktsvinkler er tilstrækkelig smaa, en
meget kraftig Bremsevirkning. Dette Princip
ligger til Grund for de saakaldte
Frihjulsbremser, der anvendes ved Cykler.
Ved de hidtil beskrevne B. har der nærmest
været tænkt paa, at Bremsetrykket skulde
udøves ved Haandkraft; imidlertid er der intet i
Vejen for at erstatte denne med en ell. anden
Elementarkraft, f. Eks. saaledes, at man lader
en Dampmaskine virke paa Vægtstangen i St f.
Haanden. Foruden Damp er det navnlig
fortyndet ell. sammenpresset Luft, man har benyttet;
men der er konstrueret B. efter mange andre
Principper, navnlig til Brug ved Jernbanerne,
hvor B. overhovedet finder den største
Anvendelse; ved Omtalen af Jernbanebremser ndf. vil
de vigtigste af disse Systemer blive nævnte. Ang.
Anordningen af B. i Alm. skal flg. bemærkes:
det ved B. konsumerede Arbejde, ved hvis
Størrelse B.’s Virksomhed maales, afhænger dels af
Størrelsen af Trykket mellem Bremseklodsen
og den roterende Skive,
Bremseklodstrykket, og af Gnidningskoefficienten, dels
af Skivens Omdrejningshastighed; man opnaar
den største Virkning af en B. ved at anbringe
den paa den Aksel, der gør flest Omdrejninger.
Findes der i Maskineriet, der skal bremses,
store Masser i Bevægelse, Svinghjul e. l., bør
man for at undgaa Stød anbringe B. paa
samme Aksel som disse; skal B. ogsaa konsumere
Bevægkraftens Arbejde (Vindmøller), bør den
anbringes saa nær denne Krafts Angrebspunkt
som muligt. Gnidningskoefficientens
Størrelse er meget variabel og aftager bl. a.,
naar den roterende Skives
Omdrejningshastighed vokser; dette Forhold spiller en stor Rolle
ved Jernbanebremserne, idet Bremsetrykket
maa gøres større, naar Toghastigheden forøges,
saafremt man ønsker den samme
Bremsevirkning, d. v. s. at Produktet af Bremsetryk og
Gnidningskoefficient skal være konstant. Der
findes B., konstruerede med dette Forhold for
Øje, men de har hidtil ikke haft nogen særlig
Udbredelse.
En Del Anvendelse har B. fundet ved
Køretøjer af forsk. Art; B. er her en Bakkebremse,
der ved en Vægtstangs- ell. Skrueforbindelse
kan sættes i Virksomhed fra Kuskens Plads.
Særlig er det dog ved Jernbanerne (og
Sporvognene), at B. er nødvendige, og det er den
hurtige Udvikling af disse Befordringsmidler og
navnlig den større og større Hastighed,
hvormed der køres, der har fremkaldt de mange
sindrige Konstruktioner af B.
Foruden 1) Bakkebremsen, der som
ovf. nævnt er den ved Jernbanerne mest
anvendte Bremseform, og 2) Baandbremsen
findes 3) Skinnebremser, hvor
Skinnerne træder i St f. de roterende Skiver, idet
Bremseklodserne under passende Tryk slæbes
hen ad Skinnernes Overflade; til disse maa
henregnes den elektriske
Skinnebremse, hvor Bremseklodstrykket fremkaldes ad
elektromagnetisk Vej. Endvidere findes B., ved
hvilke Bremsningen sker: 4) ved at der presses
Kiler ind mellem Hjul og Skinner med en
lgn. Virkning som ved Anvendelse af Hemsko
(s. d.) ell. 5) ved at Tænger bringes til at
klemme om det særlig formede Skinnehoved;
den sidste Slags B. anvendes særlig som
Nødbremse paa Bjergbaner. Da de under 3—5
nævnte B. volder Vanskeligheder bl. a. ved
Kørsel gennem Sporskifter og -krydsninger, har
de kun fundet ringe Anvendelse ved
Jernbanerne. Endelig kan man anvende den drivende
Maskine paa en saadan Maade, at den selv
modarbejder Bevægelsen. 6) Saaledes kan
Lokomotivføreren ved Damplokomotiver
fremkalde en bremsende Virkning ved Anvendelse af
Kontradamp, d. v. s. ved at indstille
Maskinen til Baglændsgang, hvorved
Dampcylindrene kommer til at virke som Trykpumper
over for den indstrømmende Damp. Drivkraften
til dette Arbejde er Togets levende Kraft.
Bremsesystemer, baserede herpaa, er udtænkte
af Lechatelier, v. Borries, Krausz,
Riggenbach o. fl. 7) Ved elektrisk drevne
Baner kan man ved gennem passende
elektriske Modstande at kortslutte de
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
