Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremse er et Apparat, der tjener til at hemme ell. ganske standse Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drivende Elektromotorer bringe disse til at
virke som Generatorer (Dynamoer), idet ogsaa
her Togets levende Kraft repræsenterer
Drivkraften; den sidste Bremsemetode anvendes
meget ofte ved elektriske Sporvogne.
Medens man opr. nøjedes med i et Tog at
have et passende fordelt Antal Vogne,
udstyrede med B. (Enkeltvognsbremser), hver betjent
af en Mand (Bremser) enten fra en særlig
Bremsekupé ell. fra en Platform for Enden af
Vognen ell. fra et særligt Bremsersæde, som
kunde være anbragt i et aabent ell. lukket
Bremsehus ved Vognens ene Gavl, har det
senere — efterhaanden som Togenes Vægt og
Hastighed er tiltagne — været nødvendigt at
skaffe mere virksom Bremsning, end der kan
opnaas paa denne Maade. Af stor Bet. for den
opnaaede Virkning er det, at B. paa de forsk.
Vogne betjenes samtidigt; et Skridt videre i
denne Retning kom man ved at indrette det
saaledes, at to ell. fl. Vognes B. kunde
betjenes fra eet Punkt (Tovognsbremser og
Gruppebremser), men en virkelig Løsning af
Spørgsmaalet fandtes først ved de saakaldte
gennemgaaende ell. kontinuerlige B.,
der sættes i Virksomhed fra eet Punkt, alm.
Lokomotivet, for hele Togets Vedk. Hertil har
ogsaa Ønsket om at kunne indskrænke
Personalet bidraget, men dog navnlig
Nødvendigheden af at give Lokomotivføreren, som jo alm.
først vil blive opmærksom paa en truende Fare,
Midler i Hænde til hurtig at kunne standse
Toget. Gruppebremserne og de gennemgaaende
B. har man endelig gjort automatisk
virkende, d. v. s. indrettede saaledes, at de af sig
selv træder i Virksomhed, naar B. kommer i
Uorden, ell. ved Indtrædende Uheld, som f.
Eks. Sprængning af en Kobling mellem Vognene
o. l. Efter Beskaffenheden af den Kraft, der
bruges til Bremsningen, kan man skelne
mellem flg. Systemer: 1) Haandbremser, ved
hvilke den menneskelige Muskelkraft virker som
Bremsekraft. De vigtigste Former for disse B.
er a) Vægtstangsbremsen, som er
skematisk vist i Fig. 4. Om en fast Aksel a kan en
Vinkelvægtstang bac dreje sig; trykkes der
nedad ved b, presses Bremseklodserne gennem
Trykstangen cd mod Hjulets Omkreds. Alle de
danske Statsbaners Godsvogne, der ikke er
udrustede med anden B., har denne B., som
navnlig tjener til Rangerbrug og til at sikre frit
henstaaende Vogne mod at komme i Drift af sig
selv. b) Spindelbremsen, hvor Bremseren
virker paa et Haandsving, fastgjort paa Enden
af en ofte lodret Aksel ell. Spindel; i sin
simpleste Form vikles, naar Akslen drejes rundt,
en Kæde op om denne, hvorved Kæden
strammes, og B. trækkes an; denne B. er ikke særlig
kraftig virkende, men har fundet megen
Anvendelse ved Sporvogne. Ved Jernbaner
anvendes hyppigst Skruebremsen, en
Spindelbremse, hvor en Del af Spindelen er
skrueskaaret. Fig. 5 viser skematisk Arrangementet
af den nu almindeligst benyttede Form for
Skruebremsen. Drejes Haandsvinget a og
dermed Spindelen b rundt tilhøjre, tvinges
Møtrikken c til at bevæge sig op ad Spindelens
skrueskaarne Del, idet den ved passende
Indretninger er forhindret i at dreje sig rundt
med Spindelen. Bevægelsen overføres gennem
Vinkelvægtstangen dfe, der kan dreje sig om
en fast Tap f, til Trækstangen eg, som griber
fat i den »flyvende Hænger« gi. Dennes
Omdrejningspunkt h er lejret i Hængearmen hj; et
Træk i eg vil fremkalde Træk i Stængerne hm
og ik, som fører Bremseklodsen mod Hjulets
Omkreds. Trækket i hm overføres videre til de
flg. Bremseklodser. Ved den her omtalte
Skruebremse er Bremsetøjet, hvorved forstaas
de Bremsekraften overførende Stænger,
Vægtarme, Hængere o. s. v., konstrueret saaledes,
at en Udligning af Slør og Uligheder ved de
forsk. Hjul og Bremseklodser finder Sted af sig
selv; dog maa, efterhaanden som Bremseklodser
og Bremsetøjet slides, disse Dele efterstilles paa
 |
| Fig. 4. Haandbremse paa en Jernbanevogn. |
|
| Fig. 5. Skruebremse paa en Jernbanevogn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
