Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremse er et Apparat, der tjener til at hemme ell. ganske standse Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. dertil egnede Steder, saaledes at
»Dødgangen«, der virker sinkende paa Bremsningen,
bliver den mindst mulige. Ved ældre
Skruebremsekonstruktioner fandt en saadan
Udligning ikke Sted, og Indstillingen af Bremsetøjet
maatte foretages nøjagtigt, hvis man vilde være
sikker paa, at samtlige Bremseklodser virkede
nogenlunde ens. For at opnaa en hurtigere
Tilspænding har bl. a. Paulitschky og
Weickum konstrueret Hurtigbremser, som dog p.
Gr. a. deres ret komplicerede Indretning ikke
har fundet megen Anvendelse; for at spare
Bremsepersonale, indrettede Weickum tillige sin
B. saaledes, at fl. Vognes Bremseapparater
kunde sammenkobles og betjenes af een Mand. 2)
Ved Vægtbremserne erstatter et Vægtlod
af passende Størrelse den menneskelige
Muskelkraft. Vægtloddet kan, som f. Eks. ved den af
Exter 1847 konstruerede B., være ophængt i
en Kæde, der er viklet om en Tromle; naar
denne frigøres, vil Vægtloddet dreje den rundt,
og Bevægelsen overføres da ved Tov ell. Kæder
og Vægtarme til Bremsetøjet; skal B. løses,
løftes Vægtloddet igen ved Hjælp af et Spil.
Fl. Vognes Bremseapparater kan forbindes med
hinanden. B. er noget kompliceret, og navnlig
er det vanskeligt at afpasse Kædernes Længde
saa nøjagtigt, at alle B. bliver lige stærkt
spændte til. Forbedringer er senere indførte af
fl., bl. a. af Borries. Paa Tendere og
mindre Rangerlokomotiver anvendes ofte
Vægtbremser, hvor Vægtloddet er anbragt paa den
ene Ende af en Vægtstang, hvis anden Ende
staar i Forbindelse med Bremsetøjet.
Bremsekraften afhænger af Vægtens Størrelse og
Vægtarmenes Længde, men kan let forøges ell.
formindskes, ved at man yderligere udøver et
Tryk nedad paa Vægtstangen, henh. hæver
denne lidt. Til Vægtbremserne hører endvidere
Gassebeur’s Hurtigbremse, der er en
Kombination af den alm. Skruebremse og
Vægtbremse, og Middelberg’s B., ved hvilken
Køretøjets Bærefjedre er saaledes ophængte i
Bremsetøjet, at Vognens egen Vægt
frembringer Bremsekraften. Endelig skal nævnes den af
Cawling Welck og Parker Smith
konstruerede Vægtbremse, hvis Vægtlod var
tildannet som en Cylinder, hvori der befandt sig
et Stempel, som var i fast Forbindelse med
Undervognen. Bremsetøjet var konstrueret som en
Slags Knæpresse, hvorpaa Vægten virkede; B.
løstes enten ved at lede Trykluft ind i ell. suge
Luft ud af Cylinderens Hulrum, hvorved
Cylinderen bevægedes opad. B., der ogsaa kunde
betjenes ved Haandkraft, var særlig tænkt
anvendt paa Vogne, der kom til at løbe i Tog
med forsk. Bremsesystemer. 3)
Fjederbremser, hvor en Fjeder træder i St f.
Vægtloddet ved Vægtbremserne. Hertil hører
bl. a. Foy’s og Neval’s B., der i Princippet
er meget ens; Bremsekraften hidrører fra
Spændingen i en kraftig Fjeder; naar denne
sammentrykkes ved Hjælp af en
Tandhjulsudveksling fra en Aksel, beliggende paa Vognens
Tag, løses B.; i et Tog kan de enkelte Vognes
Bremseaksler sammenkobles. Herhen hører
ogsaa Klose’s B., der navnlig i sin Tid har haft
stor Udbredelse i Schweiz; hver Vogn er ved
denne B. forsynet med en kraftig Fjeder, som,
naar der ikke bremses, holdes i Ligevægt ved
Damptryk paa Stemplet i en under hver
Bremsevogn siddende lille Cylinder, der staar i
Forbindelse med Lokomotivkedlen ved en under
hele Toget ført Ledning, der ogsaa kan bruges
til Opvarmning af Vognene; Bremsningen
indtræder, idet Dampen lukkes ud af Ledningen,
altsaa ogsaa naar en Kobling rives over,
hvorved Ledningen sprænges; Klose’s B. er altsaa
baade kontinuerlig og automatisk. 4) Ved
Friktionsbremserne benyttes selve Togets
levende Kraft til Bremsningen. Systemet er
fremkommet i Amerika (Mayer) og senere
forbedret af fl., navnlig af Becker og
Heberlein, og i den Skikkelse, denne sidste til Slut
har givet det, anvendes det paa mange
Sekundærbaner. Indretningen er vist skematisk i
Fig. 6; hver Bremsevogn har paa en af sine
Aksler en fastkilet
Skive, a, mod hvilken en
Friktionsrulle, c, kan trykkes;
idet c herved drejes rundt,
vikler Kæden e sig op
paa en med c forbundet
Tromle og spænder
derved B. til. Friktionsrullen c sidder i en Ramme,
der ved Stangen f kan hæves ell. sænkes, og f
hænger i en over alle Vogne paa Ruller ført Line;
gives der efter i denne, vil alle Rullerne c p. Gr.
a. passende anbragte Vægte sænke sig og
komme i Berøring med Skiverne a, hvorved
Bremsningen indtræder. Ved en lgn. Konstruktion af
Schmidt benyttes Friktionsrullens
Omdrejning til at dreje en alm. Skruebremse, og det
er saaledes indrettet, at Friktionsrullen bliver
bragt ud af Indgribning, naar den ønskede
Bremsning er naaet (Selvspærring); der opnaas
endvidere herved, at et bremset Køretøj
vedbliver at være bremset, selv om det paavirkes
af Kræfter i modsat Retning end den opr.
Kørselsretning. I St f. at sætte Friktionsrullen i
Funktion ved en Line har man senere anvendt
Trykluft ell. fortyndet Luft, som gennem en i
hele Togets Længde ført Rørledning blev ledet
til en paa hver Bremsevogn anbragt lille
Cylinder, hvis Stempelstang var i Forbindelse med
Friktionsrullen. Endelig har man benyttet den
elektriske Strøm, som lededes til Vognenes
Bremsemotorer; de første Forsøg i denne
Retning gjorde Amberger 1853. 1865
fremstillede Achard en lgn. Friktionsbremse, hvis
Virksomhed indlededes ad elektrisk Vej. 5) En
anden Maade at benytte Togets levende
Kraft paa er forsøgt 1886 i Amerika (Park);
hver Vogns B. bevæges ved en Kæde, der kan
vindes op paa en under Vognen anbragt
Tromle; denne drejes ved en Spærhage, der bevæges
ved en Ekscentrik paa en af Vognakslerne, og
Hagen sættes i ell. ud af Indgribning ved en
 |
| Fig. 6. Heberlein-Bremse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
