- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
925

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremse er et Apparat, der tjener til at hemme ell. ganske standse Bevægelse - Bremse, Tvangsmiddel over for Heste - Bremseklods, se Bremse. - Bremseprocent - Bremser, en Familie af Fluernes Orden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Gummi mellem Cylinderens og Stemplets
cylindriske Flade og staar kun gennem den i
Stemplet indbyggede Kugleventil d i Forbindelse
med hinanden. Naar Luften suges ud gennem
Rørledningen e, løftes Kuglen fra sit Sæde,
hvortil den under Bremsning presses af
Overtrykket paa Stemplets Underside. For at
forøge det øverste Rum a’s — Vakuumkammerets
— Volumen saaledes, at dets procentvise
Formindskelse, der finder Sted ved Bremsning,
naar Stemplet bevæger sig opad, ikke skal
medføre nævneværdig Stigning af Lufttrykket deri,
findes under hver Vogn til hver Cylinder en
særlig Vakuumbeholder, der ved en
Gummislange staar i Forbindelse med Rørledningen f
til nævnte Vakuumkammer.

I de fleste Lande anvendes nu saa godt som
udelukkende kontinuerlige og automatiske B.
ved personførende Hurtigtog. Medens
Trykluftbremserne (særlig Westinghouse og Knorr) mest
anvendes i Tyskland, Rusland, Vesteuropa og
Nordamerika, har Vakuumbremserne (Hardy,
Clayton) størst Udbredelse i Skandinavien,
Østerrig, Balkanstaterne, Spanien, England,
Sydamerika, Indien, Afrika og Australien. I de
senere Aar, hvor endogsaa rene Godstog bliver
fremført med stor Hurtighed, har man paa
Kontinentet underkastet Spørgsmaalet om
Indførelse af en international, gennemgaaende og
automatisk B. ved saadanne Tog en
indgaaende Prøvelse og udført adskillige Forsøg, men
noget endeligt Resultat foreligger endnu ikke.
Her er det navnlig Østerrig, der er gaaet i
Spidsen med Hardy’s ovenomtalte
Godstogsbremse. P. Gr. a. deres lettere Regulerbarhed
egner Vakuumbremserne sig bedre for
Bremsning ned ad lange Faldstrækninger end
Trykluftbremserne, og de synes efter de foretagne
Forsøg ogsaa at give en tilfredsstillende
Bremsning selv af meget lange Godstog. Imidlertid vil
Spørgsmaalets Løsning ikke alene blive
afhængig af B.’s praktiske Fordele og Mangler, men
ogsaa — og i maaske endnu højere Grad — af
Udgifterne ved dens Indførelse.

illustration placeholder
Fig. 8. Hardy’s automatiske Vakuumbremse-Cylinder.

G. K.

Bremse anvendes af og til som
Tvangsmiddel over for Heste. Den bestaar af en Snor, der
med sine Ender er fæstet til en Pind. Ved
Anvendelsen lægges Snoren om Hestens Overlæbe,
og Pinden drejes rundt, indtil Snoren strammer
om Læben. Den Smerte, der herved tilføjes
Hesten, bevirker, at man faar bedre
Herredømme over dens Hoved, og at dens
Opmærksomhed afledes fra andre Ting, der er den
ubehagelige. B. benyttes navnlig over for Heste,
der ikke vil lade sig beslaa, samt ved
Dyrlægeoperationer.
(C. G. B.). O. P.

Bremseklods, se Bremse.

Bremseprocent angiver i Procent Forholdet
mellem Summen af de Dele af de enkelte
Vognes Vægt, der overføres til Skinnerne gennem
alle de bremsede Vognhjul i et Tog (ɔ:
Summen af Hjultrykkene fra alle de bremsede
Vognhjul), og hele Togets totale Vognvægt. Ofte
benyttes B. ogsaa for den enkelte Vogns
Vedkommende og betyder da, hvor stor en Del —
udtrykt i Procent — det samlede
Bremseklodstryk udgør af den hele gennem alle Vognens
bremsede Hjul til Skinnerne overførte Vægt
af Vognen (i ubelastet Stand) ell. m. a. O. af
Summen af Hjultrykkene fra alle Vognens
bremsede Hjul.
G. K.

Bremser, en Familie af Fluernes Orden,
indbefattende som oftest temmelig store, plumpe,
stærkt haarede Fluer. (Illustr., se farvetrykt
Tavle »Have- og Landbrugsinsekter«, Fig.
32—36). Munddelene er forsk. udviklede; hos nogle
er de rudimentære, og Snablen (Underlæben)
kan da næsten mangle; hos andre er derimod
Munddelene i det hele veludviklede, og
Underlæben i saa Tilfælde lang og knæet ved
Grunden. Følehornene er altid yderst korte,
treleddede og udstyrede med en nøgen eller en
fjeret Børste. Vingernes Ribber ligner i høj
Grad Muscidernes. Hunnerne er
undertiden udstyrede med et langt Læggerør,
undertiden ikke. Fluerne selv er yderst sjældne, og
det er kun undtagelsesvis, at man støder paa
dem i Naturen; Larverne derimod, som lever
paa bestemte Steder af Pattedyrenes, særlig
Hovdyrenes Legeme, er overalt særdeles alm.
og hører til nogle af de Dyr, der mest af alle
optræder ødelæggende og skadelige paa vort
Hornkvæg og vore Heste. De er hvide,
maddikeagtige. Legemet er sammensat af 12 Ringe,
som ofte i Randen er udstyrede med Kredse
af skarpe Torne; der findes 2 Par Aandehuller:
1. Par beliggende mellem 1. og 2. Ring er altid
yderst smaa, 2. Par derimod særdeles store,
halvmaanedannede Plader, beliggende paa
Legemets bageste Ring, der ofte kan skydes en
Del ind i de foregaaende. Hyppigst findes
kraftige Mundhager af en ejendommelig Bygning,
hvilke dog ogsaa, i alt Fald hos den voksne
Larve, kan mangle. Gattet, der altid er meget
lille, ligger paa sidste Ring under
Stigmepladerne. Larverne synes at skifte Hud 3 Gange,
og hver Gang antager de en noget anderledes
Skikkelse og Farve, hvorfor man ogsaa sondrer
mellem 3 forsk. Stadier. Efter det sidste
forlader Larven det Dyr, der har tjent den til
Vært, og vandrer ell. føres med
Ekskrementerne ud i det fri, hvor den hurtig søger ned
i Jorden og forpupper sig inde i den gamle
Larvehud (Tøndepuppe). Naar dette Stadium,
som er af forsk. Varighed, er gennemløbet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free