Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremser, en Familie af Fluernes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løfter den unge Flue med den ogsaa en stor
Mængde andre Fluer tilkommende »Pandeblære«
den forreste Del af sit Hylster af, og efter en
kort Hviletid svinger den sig bort for at søge
det andet Køn. Som udviklede Insekter lever
B. sikkert yderst kort, og mange tager næppe
Føde til sig; de flyver med høj, dansende,
særdeles urolig Flugt og lader ofte under denne
en høj, fin Piben høre. Næppe noget Hovdyr
gaar fri for deres Angreb, idet saavel Kamelen
som Tykhude (Næsehornet), alt Hornkvæg,
Antiloper, Hjorte, Rensdyr, Moskushjorte, Heste
o. s. v. er plagede af dem; men desuden findes
navnlig een Slægt, Cuterebra, talrig paa mindre
Pattedyr, særlig Gnavere. End ikke Mennesket
gaar ganske fri for Bremselarvernes Angreb, og
ikke alene fra Sydamerika (Brasilien, Cayenne,
Costa Rica, Ny-Granada), men ogsaa fra Europa,
særlig Norge og Sverige, berettes om mange
Tilfælde, hvor Bremselarver er fundne navnlig
under Huden af Mennesket, ja, man opstiller
endog en egen Bremseart, Oestrus hominis, som
kun skulde leve paa Mennesket. Larven, der
gerne begynder sine Vandringer nedefra,
borer Gange op under Huden og naar som oftest
op til Hovedet, hvor den da udstødes og gaar
til Grunde. Det har senere vist sig, at disse
Larver aldrig er fuldt udviklede Larver i 3.
Stadium, men altid kun i 1. ell. 2., at de gaar
til Grunde, inden 3. er naaet, samt at der næppe
er nogen Tvivl om, at Larverne skyldes forsk.
B., der mere tilfældig har lagt deres Æg paa
Mennesket; særlig hyppig synes Oksens B.,
Hypoderma bovis, at optræde. Det er som oftest
Hyrder, Sæterpiger, altsaa Folk, der omgaas
meget med Kvæget, og hvis Renlighed næppe
er stor, hos hvem Larverne findes.
Oestriderne findes i alle Verdensdele, Gastrophilus
særlig i den gl. Verden, Oestrus særlig i Afrika,
knyttet til Antiloperne, og Slægten Cuterebra
med et Par nærstaaende Arter er udelukkende
amerikansk. Man deler B. bekvemt i 3 store
Grupper efter de Steder paa Dyrene, hvor
Larverne lever; disse er: Mave- og
Tarmbremser, Næse- og Svælgbremser samt Hudbremser.
Til hver af disse 3 Grupper hører en af de B.,
der angriber vore Husdyr, og som spiller en
saa stor Rolle for Landmanden; saaledes lever
Hestens B. (Gastrophilus equi) i Maven,
Faarets (Oestrus ovis) i Næsen og Oksens
(Hypoderma bovis) under Huden.
Hestebremsen (Gastrophilus equi) er en
temmelig stor, behaaret, broget Flue med Brystet
beklædt med brungule Haar, Bagkroppens Rod
derimod af sortebrune og Spidsen af gulbrune
Haar, Vingerne kun svagt gennemsigtige med
et sortegraat, bølget Tværbind. B. omsvæver
navnlig i klart Solskin, men rimeligvis ogsaa
i maaneklare Nætter, Hestene og afsætter
Æggene paa Hestens Ryg, Hals og Ben. De af
Æggene udkrøbne, spæde Larver vandrer paa
Hestens Hud opad mod Hovedet, og den ved
Vandringen frembragte kildrende Fornemmelse
faar Hesten til at slikke sig; derved naar
Larverne Mundhulen og passerer derfra videre ned
i Svælget og Maven, hvor de hurtig hager sig
fast med de store Mundhager. At der hos denne
Art, saavel som i øvrigt hos vistnok alle B. (i
alt Fald alle Tarmbremser), under disse mere
eller mindre aktive Vandringer gaar
mangfoldige Larver til Grunde er en selvfølgelig Sag,
derved i Forbindelse med Hunnens store
Frugtbarhed forklares ogsaa den ringe
Overensstemmelse, der er mellem Larvernes enorme
Talrighed og de udviklede Insekters store Sjældenhed.
Fra Mavevæggen trænger Larven ud i
Maverummet, nærende sig af de afsondrede Vædsker;
kun sjælden gennemborer Larven Mavehuden
helt; naar den er færdig til Forpupning, slipper
den sit Fæste og gaar med Ekskrementerne ud
i det fri og forpupper sig i Jorden. B. kommer
frem 30—40 Dage efter. Foruden denne Art
huser Hesten c. 10 andre Gastrophilus-Arter,
af hvilke 3 — som udviklede Insekter kun tagne
i enkelte Eksemplarer — er fundne i Danmark.
Faarebremsen (Oestrus ovis), der er en lille
graa uanselig Flueform, lægger sine Æg paa og
i Faarenes Næsebor, hvorfra Larverne søger op i
Næsens og Pandens Hulheder. Faarene, der
kender deres Fjende meget vel, styrter af Sted
i vildt Løb med Næsen ned i Græsset ell. søger
sammen i kredsformede Flokke med Hovederne
tæt trykkede til hinanden inde i Midten. Kort
efter at Fluen har lagt sine Æg i Næseborene,
viser Stedet sig som Følge af Larvernes borende
Virksomhed stærkt betændt og opsvulmet. De
fuldvoksne Larver udstødes med Slimet ad
samme Vej, som de kom ind. Oksebremsen
(Hypoderma bovis), maaske den farligste af dem alle,
er en sort Flue med rødgule Fødder og
Skinneben; Legemet er tæt baaret af afvekslende, røde,
gule, sorte og graa Baand. Den anbringer sine
Æg paa Huden af Køer, og de spæde Larver,
der er meget smalle og forsynede med
Mundhager, borer sig efter nogles Mening ned
gennem den; saa snart de er komne ned i Hudens
nedre Lag, forbliver de her tilsyneladende rolig
 |
| Fig. 1. Oksehud med Bremsebylder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
