Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bréval, Lucienne, fr. Operasangerinde, (1869- ) - Brevbærer, se Postbud. - Brevbøger, *c: Bøger indeholdende Formularer til Breve (dog ogsaa ensbetydende med Kopibøger) - Brevduer, forsk. Racer af Husduen, se Duer. - B., der allerede benyttedes som Budbringer af de gl. Romere og Ægyptere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Opera 1892 som Selika i »Afrikanerinden«;
har senere udført alle de store Sopranpartier,
og særlig gjort sig bemærket i de Wagner’ske
Kvindeskikkelser, som Brynhild, Eva, Kondry o. s.
v. 1901—2 foretog B. en Turné i Amerika.
S. L.
Brevbærer, se Postbud.
Brevbøger, ɔ: Bøger indeholdende
Formularer til Breve (dog ogsaa ensbetydende med
Kopibøger, f. Eks. »Kancelliets Brevbøger«).
Væsentlig vil der være Brug for en saadan ved
Forretningsbreve, retslige Dokumenter,
ceremonielle Skrivelser o. desl., hvor der kræves
bestemte, ved Vanen fastslaaede Formler. —
Den ældste trykte B. er af Anton Sorg,
Bogtrykker i Augsburg, hvor den udkom 1484. Den
ældste danske B. paa Tryk er Nic. Heldvaderus’
(Kbhvn 1625). Mest kendt og benyttet af nyere
B. er »Almindelig Brev-, Kontor- og
Formularbog« (nyeste Udg. 1880), der efter udenlandsk
Eksempel ogsaa meddeler Mønsterbreve af
berømte Brevforfattere.
(E. G.). C. S. P.
Brevduer, forsk. Racer af Husduen, se Duer.
— B., der allerede benyttedes som Budbringer
af de gl. Romere og Ægyptere, og som lige ned
til vore Dage anvendes ved Kapflyvninger,
besidder udpræget Orienteringssans, god
Flyveevne og Kærlighed til Hjemmet. Gode
Eksemplarer skal have skarpt Syn, store, rødlige ell.
gulbrune Øjne, kæk Holdning, kraftigt, bredt,
muskelsat Brystparti; godt udviklet, helst langt og
dybt Brystben og ikke for lang Krop. Fjerene
maa være brede og godt glat- og fastliggende,
Vingernes Muskulatur veludviklet. Halen kort og
Benene ret høje. Unger, der tænkes anvendte til
Kapflyvninger, maa helst være tiltrukne paa
trænede, flyvende Forældre, og fremfor alt tyde
paa Sundhed og Kraft. Inden for B., der er gode,
livlige og stærke Yngleduer med rigeligt
Brystkød, forekommer, alt efter hvad Blod de har i
Aarerne, forsk. Typer, hvoraf Antwerpen-,
Verviers- og Lüttich-B. er de vigtigste. Farve
og Tegning spiller for Brevduesportens Udøvere
kun en underordnet Rolle. Oftest forekommer
blaabaandede- og musklede samt rødkroede.
Særlig i Belgien har Brevduesagen fra gl Tid
vundet mange trofaste Tilhængere.
B. er i det hele godt egnet til
Slagtedueproduktion, og da særlig som Krydsningsemne. I
Amerikas store Duefarme anvendes saa godt
som overalt en stærkt kultiveret Brevdue,
benævnt »Show-Homer« til Frembringelse af
bredbrystede Dueunger med rigeligt, lyst Kød.
W. A. K.
Brevduesporten.
Allerede i den graa Oldtid var B. kendt som
Budbringer. Ramses III (over 1000 f. Kr.) lod
sin Kroningsfest fremstille paa et Vægmaleri i
et Tempel; her ses 4 B., der bortsendes til de
4 Verdenshjørner, for at kundgøre denne
Begivenhed. Salomon den Vise benyttede
dresserede B. Kinesiske og ægyptiske Søfolk medtog
B. paa deres lange Rejser, for, naar de
nærmede sig Hjemmet, at løslade dem og saaledes
melde Skibets snare Tilbagekomst. Grækerne
benyttede B. for at melde Slægt og Venner i
Hjemmet Udfaldet af de olympiske Lege.
Anakreon (Midten af 6. Aarh. f. Kr.) omtaler, at
han sender en Due med Brev til en Ven.
Ferekratus (Midten af 5. Aarh. f. Kr.) skriver i sit
Værk »Malerne«: »Send Duerne bort med Bud«,
Beviser nok for, at B. i Oldtiden alm. blev
anvendte som Sendebud. Fra Grækenland blev B.
førte til Rom, hvor de tidlig endog anvendtes
i milit. Øjemed. Plinius d. Æ. beretter, at ved
Modenas Belejring af Antonius (43 f. Kr.) stod
den indesluttede Decius Brutus i
Brevdueforbindelse med Konsul Hestius. I Rom stod dengang
et Par B. i en Værdi, der svarede til 3 à 400
frc., særlig gode endog til 800 frc.; man byggede
meget store Brevduestationer, der rummede
indtil 5000 Duer. Da de Kristne i Slutn. af 11.
Aarh. paa deres Korstog kom til Orienten,
forefandt de Brevdueforbindelser. Tasso omtaler i
sit Digt »Det befriede Jerusalem«, at en B., der
var blevet forfulgt af en Rovfugl, udmattet faldt
ned i de Kristnes Lejr; under dens Vinge
fandtes en Depeche, der røbede Fjendens Planer.
Ved Belejringen af Jean de Acre (1187)
benyttede Sultan Saladin B. Det var B., der bragte
Melding om Ludvig den Hellige’s Landgang i
Ægypten, og om hans Nederlag ved Mansourah
(1250). Sultan Noureddin (1146—73) var den
 |
| Brevduer. |
|
| Brevduer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
