- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave /
Bind IV: Bridge—Cikader
(1915-1930)
Titel og indhold | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind IV: Bridge - Cikader

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVI

Förord till den digitala utgåvan

Det här är fjärde bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.

The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside
Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel og indhold - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer - 949, 950
Rettelser og Trykfejl - 951
    

B


Bridge, Kortspil - 1
Bridgend, By i Glamorganshire i Wales - 2
Bridge of Allan, yndet Badested i Skotland, Grevskab Stirling - 2
Bridgeport, - 2
1) By i U. S. A., Stat Connecticut - 2
2) By i U. S. A., Stat Ohio - 2
Bridges, Robert Seymour, eng. Digter, f. 1844 - 2
Bridgeton, By i U. S. A., Stat New Jersey - 2
Bridgetown, se Barbados - 2
Bridgewater, By i U. S. A., Stat Massachusetts - 2
Bridgewater, Francis Henry Egerton, Jarl af (1758-1829) - 3
Bridgewaterbøgerne, se Bridgewater, F. H. E. - 3
Bridgewatergaleriet, en bekendt Privatsamling af c. 300 fortrinlige Malerier - 3
Bridgewaterkanalen, Englands ældste Kanal, bygget 1758-71 - 3
Bridgman, Frederick Arthur, amer. Genremaler, (1847- ) - 3
Bridgman, Laura Dewey, blind-døvstum Amerikanerinde (1829-89) - 3
Bridgnorth, By i det vestlige England, Shropshire - 3
Bridgwater, By i det sydvestlige England, Somersetshire - 3
Bridlington, By i det nordøstlige England, Yorkshire (East-Riding) - 3
Bridon, se Hovedtøj, - 3
Bridport, Søstad i Sydengland, Dorsetshire - 3
Bridsha, se Masagan - 3
Bridurt, se Brudurt - 3
Brie, et tidligere fr. Grevskab, som 1361 forenedes med Kronen, ligger Ø. f. Paris mellem Seine og Marne - 3
Brie-Comte-Robert, By i det fr. Dept Seine-et-Marne - 3
Brieg (slav. Brzeg), By i preussisk Prov. Schlesien - 3
Brieg, se Brig - 3
Briel, se Brühl - 3
Briel ell. Brielle, befæstet Søhavn i den nederlandske Prov. Sydholland - 3, 4
Briem, Eiríkur, isl. Docent, (1846- ) - 4
Briem, Páll Jakob, isl. Amtmand, (1856-1904) - 4
Briem, Valdimar, isl. Præst og religiøs Digter, (1848- ) - 4
Brienne (B.-le-Château), lille By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aube - 4
Brienne, Greverne af, spillede en ret fremtrædende Rolle i den senere Korstogstid - 4
Brienz, By i det schweiziske Kanton Bern - 4
Brier Creek, Flod i U. S. A., Stat Georgia - 5
Brière-de-l'Isle, Louis Alexandre Esprit Gaston, fr. General, (1827-1896) - 5
Brierfield, By i England, Lancashire - 5
Brierley, Benjamin, eng. Forfatter (1825-96) - 5
Brierley Hill, Fabrikby i Mellemengland, Staffordshire - 5
Briesen, By i den østlige Del af Preussen, Prov. Preussen - 5
Brieuc, se Saint Brieuc - 5
Brieux, Eugène, fr. Forf., (1858- ) - 5
Briey, By i Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle - 5
Brig (Brieg, Brigue), lille By i det schweiziske Kanton Wallis - 5
Brig, et Skib af Middelstørrelse med to fuldriggede Master og Raasejl paa begge - 5
Brigade. Navnet er opr. ital. (brigata) og betegner i Alm. en større, af en enkelt Vaabenart bestaaende Troppeafdeling - 5
Brigadier betegner i det franske Rytteri den Meniges nærmeste Foresatte - 5, 6
Brigands (fr.; ital. brigánti *c : urolige, af bríga, Uro), Urostiftere, Landevejsrøvere, »Briganter« - 6
Briganter (Brigántes), det største og mægtigste Folk i det rom. Britannien - 6
Brigantine, et Skib i Middelhavet med 2 Master og Gaffelsejl samt Stagsejl - 6
Brigg, Glamford B., By i England, Lincolnshire - 6
Briggs, Henry, eng. Matematiker (1561-1630) - 6
Brigham City, Brigham, By i U. S. A., Stat Utah - 6
Brigham Young, se Young - 6
Brighouse, Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire (West-Riding) - 6
Bright, Sir Charles Tilston, eng. Ingeniør (1832-88) - 6
Bright, John, eng. Statsmand, (1811-1889) - 6, 7
Bright, Richard, eng. Læge (1789-1858) - 7
Bright, Timothy, eng. Læge og Stenografiopfinder (1550-1615) - 7
Brighton, Søstad i det sydlige England, ligger ved Kanalen - 7
Brighton, By i den britisk-austral-ske Koloni Victoria, Forstad til Melbourne - 7
Brightske Syge, se Nyrebetændelse - 8
Brigitinerorden, d .s .s. Birgittinerorden - 8
Brignoles, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Var - 8
Brignoles, meget bekendte tørrede Blommer, uden Stene, der faas fra den fr. By af samme Navn - 8
Brigsdalsbræen i Norge gaar ned til Nordfjord paa Nordsiden af Justedalsbræens store Snemark - 8
Brigsejl (Søv.), det agterste Gaffelsejl paa en Brig - 8
Brihaspati ell. Brahmanaspati (»Bønnens Herre«), i den ind. Mytologi Gudernes Lærer - 8
Brihatkatha, en Eventyrsamling af Gunâdhya i »Piçâca-Sproget« - 8
Brihuega, By i Mellemspanien, Prov. Guadalajara - 8
Brik, et Fiskeredskab, der bestaar af en rund Træskive, som flyder frit paa Vandet med en lodret opstaaende Træpind - 8
Brik-Brak, se Bismer - 8
Briketter kaldes en Slags kunstigt Brændsel, der fremstilles ved Sammenpresning - 8, 9
Brikol, d. s. s. Bricole - 9
Brikolskud, en Art Rikochetskud - 9
Bril (Brill), - 9
1) Mattijs (Mattheus), holl. Maler, (1550-1583) - 9
2) Paul (Paulus) B., (1554-1626) - 9
Brile (Brei, Briel, Kætser, Kajs, Catcher), et Redskab, hvormed man optager Fisk af Hyttefade o. l.l - 9
Brilettos, se Pentelikon - 9
Brill, Evert Jan, holl. Boghandler i 19. Aarh. - 9
Brillant er Betegnelse for en bestemt Form, som man ved Slibning giver gennemsigtige Ædelstene - 9
Brillantblik, se Hvidblik - 9
brillante (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: glimrende, med Ild og Bravur - 9
Brillantglas, Glas, som er slebet i Facetter og er stærkt lysbrydende - 9
Brillantgrønt, se Malakitgrønt - 9
Brillantgult. Med dette Navn betegnes forsk. Tjærefarvestoffer: - 9
1) Natriumsalt af Dinitro-*alpha*-naftolmonosulfonsyre - 9
2) Natriumsalt af Sulfanilsyre-azo-difenylaminsulfonsyre - 9
3) Natriumsaltet af Diamidostilbendi-sulfonsyre-disazofenol-fenol - 9, 10
Brillantild, se Fyrværkeri - 10
Brillantine, en Blanding af amer. Olie, undertiden andre Olier, Glycerin og parfumeret Alkohol - 10
Brillantinestol, en særegen Slags Jacquardvæv - 10
Brillantkrocein, et Tjærefarvestof, Natriumsaltet af Amidoazobenzol-azo-*beta*-naftol-disulfonsyre - 10
Brillat-Savarin, Anthelme, fr. Forf. (1755-1826) - 10
Brille (tekn.), en Ring, oftest af Jern, der sidder paa en Dok ell. sjældnere paa Forsætteren paa Drejebænken - 10
Brilleand, se Ænder - 10
Brillebas, Øgenavn for en ofte forekommende Nodefigur - 10
Brillefugle, se Honningfugle - 10
Brillekaiman, se Kaimaner - 10
Brillepengvin, se Pengviner - 10
Briller kaldes et Apparat, der bæres for Øjnene enten for at forbedre Synet ell. for at beskytte Øjnene - 10, 11, 12
brillere (fr.), glimre, udmærke sig - 12
Brilleslange, se Giftsnoge - 12
Brillesten, se Mergel - 12
Brilon, By i preuss. Prov. Westfalen - 12
Brin, Benedetto, ital. Statsmand, (1833-1898) - 12
Brinchmann, Christopher, norsk Arkivar og Forf., (1864- ) - 12
Brinck, Iver, dansk Præst, (1665-1728) - 12
Brinckman, Karl Gustaf von, sv. Diplomat, sv. og tysk Digter (1764-1847) - 12
Brinckmann, Justus, tysk Museumsmand, (1843-1915) - 12, 13
Brindaban, By i Distriktet Muttra i United provinces i Forindien - 13
Brindeau, Paul Louis Edouard, fr. Skuespiller, (1814-1882) - 13
brindisi (ital. Substantiv), Skaal (at drikke en til ved Gæstebud, at drikke ens Skaal) - 13
Brindisi, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 72 km Ø. f. Tarento - 13
Brindley, James, eng. Mekaniker og Vandbygningsingeniør (1716-72) - 13
Brinell, Johan August, sv. Metallurg, (1849- ) - 13, 14
Bring, - 14
1) Ebbe Gustaf, sv. Teolog, (1814-1884) - 14
2) Johan Kristofer, sv. Præst (1829-98) - 14
Bringe, den forreste Del af Hestens Krop (Bryst) - 14
Bringebyld, se Botryomykose - 14
Bringebær, norsk Navn for Hindbær - 14
bringe i Led (lat. reponere) ell. sætte i Led, Ledsætning - 14
Bringekobbel er den Kæde ell. Læderrem, hvorved Kørehestens Seletøj forbindes med Vognstangens Forende - 14
bringe til (Søv.), at føre det løse af et næsten stivhalet (strammet) Tov hen til en Klampe ell. Pullert - 14
Brink, Kanten ell. Pynten af et skraat, stejlt Sted - 14
Brink, Bernard ten, tysk Litterærhistoriker og Sprogforsker, (1841-1892) - 14
Brink, Jan ten, holl. Litteraturhistoriker og skønlitterær Forf., (1834-1901) - 14, 15
Brink, Jules ten, holl. Komponist (1838-89) - 15
Brint (Hydrogenium), H=l,008, et luftformigt Grundstof - 15, 16
Brintionkoncentration - 16
Brinton, Daniel Garrison, amer. Etnolog, (1837-1899) - 16
Brintoverilte, Brintperoxyd, H2O2 - 16, 17
Brinvilliers, Marie Madeleine, Markise (c. 1630-76), Giftblanderske - 17
Brinz, Alois von, tysk Retslærd, (1820-1887) - 17
brio (ital.), Livfuldhed; con brio ell. brioso, musikalsk Foredragsbetegnelse: livfuld, med ildfuldt Foredrag - 17
Brioche, en Slags Hvedeboller, hvortil Dejgen sammensættes af Hvedemel, Smør, Salt, Æg og Fløde - 17
Briochovskiøerne, Fællesnavn paa en stor Samling af Øer - 17
Brion, Friederike Elisabeth, (1752-1813) - 17
Brion, Gustave, fr. Genremaler, (1824-1877) - 17
Brioniske Øer i Adriaterhavet ved Kysten af Istrien - 17
Brionne, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure - 17, 18
Brioschi, François, ital. Matematiker og Politiker, (1825-1897) - 18
Briosco, se Riccio - 18
brioso, se brio - 18
Briot, Charles Auguste Albert, fr. Matematiker (1817-82) - 18
Brioude, By i Mellemfrankrig, Dept Haute-Loire - 18
brisant kaldes et Sprængstof, hvis fuldstændige Eksplosion finder Sted i Løbet af meget kort Tid (c. 1/5oooo Sekund) - 18
brisante Sprængstoffer, se brisant - 18
Brisantgranater, se Granater - 18
Brisbane, Flod i den sydligste Del af den britiske Koloni Queensland - 18
Brisbane, Hovedstad i den australske Stat Queensland - 18
Brise, en frisk, men ikke særlig stærk Blæst - 18
Brisebarre, Edouard Louis Alexandre, fr. dramatisk Forf. (1818-71) - 18
Briseis, Achilleus' Elskerinde - 18, 19
Briseis Flak, Kattegat, landløs Sandgrund, 20 Sm. N. f. Sjællands Odde - 19
brisement forcé (kirurgisk) - 19
Brisieux, Charles Étienne, fr. Arkitekt, (1660-1754) - 19
Brisinga, se Søstjerner - 19
Brisingemen, Gudinden Frøja's Smykke - 19
Brisk, se Juniperus - 19
Brisk kaldes den forberedte Standplads, paa hvilken de større Kanoner i Beglen betjenes - 19
Brisling, se Sild - 19
Brissac, gl fr. Adelsslægt, hed opr. Cossé, - 19
Brissel (glandula thymus) er en Kirtel, der hos Hvirveldyrene findes i den forreste Del af Brysthulen - 19, 20
Brisson,Eugène Henri, fransk Statsmand, (1835-1912) - 20
Brisson, Mathurin Jacques, fr. Naturforsker (1723-1806) - 20
Brissot, Jean Pierre, fr. Revolutionsmand (1754-93) - 20, 21
Brissot, Pierre, fr. Læge, (1478-1522) - 21
Bristoe Station i U. S. A., Stat Virginia - 21
Bristol, By og eget Grevskab i det sydvestlige England - 21, 22
Bristol, Navnet paa fl. Byer i U. S. A., - 22
1) B. i Connecticut, ligger 25 km SV. f. Hartford - 22
2) B. i Bhode Island, ligger 26 km SØ. f. Providence - 22
3) B. i Pennsylvania, ligger 30 km NØ. f. Philadelphia - 22
4) Paa Grænsen af Staterne Tennessee og Virginia ligger 410 km ØNØ. f. Nashville - 22
Bristol (egl. Breistöl), Lars, norsk-eng. Industridrivende, (1848- ) - 22
Bristol Bugt, stor Bugt af BeringsHavet N. f. Alaska Peninsula - 22
Bristoldiamanter er klare, farveløse Kyartskrystaller - 22
Bristolkanal, den 128 km lange Bugt af Atlanterhavet, mellem Sydwales og Devons Kyster - 22
Bristolpapir, Isabeypapir, en Slags fint Pap - 22
Brit, Flod i det sydlige England - 22
Britannia, Romernes Navn for England, i videre Forstand omfattende baade England med Skotland og Irland - 22
Britanniabroen, se Broer (Fig. 1) - 22
Britanniametal, en blaalig-hvid Metallegering - 22, 23
Britannicus, - 23
1) Tilnavn for Kejser Claudius - 23
2) Claudius Tiberius B. Cæsar, f. 41 e. Kr. - 23
Britannien, d. s. s. Britannia - 23
Britannien, Ny-, det tidligere Navn paa Neu-Pommern (Birara), Hovedøen i Bismarcks-Archipel - 23
Britard, J. B., se Brizard - 23
Briter, Beboerne af det gl. Britannia. Nu: Englænderne, de britiske Øers Indbyggere - 23
British Association, et videnskabeligt eng. Selskab, stiftet 1831 - 23
British Museum, en storartet national Institution i London - 23, 24, 25
British Museum of Natural History i South Kensington i London - 25
British South Africa Company, The (kaldt Chartered Company), det af Cecil Rhodes 1889 grundlagte Koloniseringsselskab - 25
Britisk Belutshistan, se Belutshistan - 25
Britisk Birma, se Birma - 25
Britisk Central Afrika, indtil 1907 Betegnelsen for det nuv. Nyassaland Protectorate (s. d.) - 25
Britisk Columbia, den mellem det store Ocean og Klippebjergenes Hovedkæde liggende Prov. af Dominion of Canada - 25, 26, 27
Britiske Øer, Europas største Arkipelag, der ved Nordsøen og Kanalen skilles fra Fastlandet - 27
Britisk Guayana, se Guayana - 27
Britisk Honduras (Belize, Balize), eng. Koloni i Mellemamerika ved Honduras-Bugten paa Østsiden af Halvøen Yucatan - 27
Britisk Indien, se Indobritiske Rige - 27
Britisk Nordamerika, Fællesnavn for Dominion of Canada og den ligeledes selvstyrende Koloni Newfoundland - 27
Britisk Nord Borneo, britisk Koloni, omfattende den nordlige Del af Borneo - 27, 28
Britisk Ny-Guinea, se Ny-Guinea - 28
Britisk Ostindien, se Indobritiske Rige - 28
Britisk Senegambien, se Gambia - 28
Britisk Somaliland (eng. Somaliland protectorate) udgør de eng. Besiddelser paa Nordsiden af Somali-Halvøen i Østafrika - 28
Britisk Sydafrika omfatter de udstrakte Besiddelser i det sydlige Afrika - 28
Britisk Vestafrika bestaar af Kolonierne Gambia, Sierra Leone, Guldkystkolonien og Nigeria - 28
Britisk Østafrika omfatter ... hele det under britisk Overhøjhed staaende Territorium paa Østsiden af Afrika - 28, 29
Britolit, et Mineral af kompliceret Sammensætning - 29
Britomartis, græsk Gudinde, hvis Dyrkelse hørte hjemme paa Kreta - 29
Briton Ferry, By i det sydlige Wales, Glamorganshire - 29
Britschu, se Jangtsekiang - 29
Britz, B. bei Berlin, Landsby i Preussen, Prov. Brandenburg - 29
Brive la Gaillarde, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Corrééze - 29
Brix, se Brüx - 29
Brix, Christian Karl, dansk Skolemand og Politiker, (1820-1908) - 29
Brix, Hans, dansk Litteraturhistoriker,(1870- ) - 29
Brix, Harald Frederik Valdemar, dansk Socialdemokrat, (1841-1881) - 29, 30
Brixllum (nu Brescello), By i Gallia cispadana ved Padus (Po) - 30
Brixen (ital. Bressanone), By i Østerrig, den sydlige Del af Tyrol - 30
Brixenthal, en Alpedal i det nordøstlige Tyrol - 30
Brixham, Havnestad i Devonshire, det sydvestlige England - 30
Brixia, se Brescia og Bresse - 30
Brixlegg, Landsby i Tyrol, SV. for Rattenberg - 30
Brixton, Bydel i den sydlige Part af London, hørende til Distriktet Lambeth - 30
Briza L., Slægt af Græsfam. (Svingel-Gruppen) - 30
Brizard, Jean Baptiste, kaldet Britard, fr. Skuespiller (1721-91) - 30
Brizeux, Julien Auguste Pélage, fr. Digter,(1803-1858) - 30
Brizo, gr. Gudinde, der dyrkedes paa Øen Delos - 30, 31
Brjámslækur, en Præstegaard i det nordvestlige Island, ved Vatnsfjörður - 31
Brjansk, By i Storerusland, Guv. Orel - 31
Brjusov, Valérij Jakovlevitsch, russ. Digter og Kritiker, (1873- ) - 31
br. m., Forkortelse for brevi manu (s. d.) - 31
Broaag, se Aag og Broer (Træbroer, Jernbetonbroer og Jernbroer over fl. Aabninger) - 31
Broach, se Barotsh - 31
Broadhurst, Henry, eng. Politiker (1840-1911) - 31
Broad Law, Bjerg i den nordøstlige Del af Hartfell i Sydskotlarid, 839 m højt - 31
Broadstairs, By og Søbadested i England, Grevskabet Kent - 31
Broadway (Bredgade), Hovedgaden i New York - 31
Broadwood and Sons, Pianofortefabrik i London, anlagt 1732 - 31
Broager, Landsby i Sønderjylland, ligger paa den c. 47 km2 store Halvø Broagerland - 31, 32
Broang, d. s. s. Borenda - 32
Broarbejde, se Tænder - 32
Brobane, se Broer - 32
Brobdingnag i J. Swift's »Gullivers Rejser«, Navn paa Kæmpernes Land - 32
Broberg, Christian August, dansk Købmand og Politiker, (1811-1886) - 32
Broberg, Severin Carl Olfert Fischer, dansk Skolemand og Forf. (1822-1900) - 32
Brobygaard, Hovedgaard i Salling Herred, S. f. Faaborg, Hovedsæde i Grevskabet Muckadell - 32
Brobyggerbrødrene (fratres pontifices) var et fr. Broderskab, der anlagde og vedligeholdt Broer, Færger, Veje og Herberger - 32
Brobyværk, Landsby midt i Fyn (Sønder-Broby Sogn, Salling Herred, Svendborg Amt) - 32
Broca, Paul, fr. Kirurg og Antropolog, (1824-1880) - 32, 33
Broca'ske Vinding, se Hjerne - 33
Brocchi, Giovanni Battista, ital. Digter, Naturforsker og Rejsende (1772-1826) - 33
broccoli, se Kaal - 33
Broch, Jens Peter, norsk Orientalist, (1819-1886) - 33
Broch, Lars Marius Bing, norsk Militær og Topograf (1826-82) - 33
Broch, Olaf, norsk Slavist, (1867- ) - 33
Broch, Ole Jacob, norsk Matematiker, Fysiker, Socialøkonom og Politiker, (1818-1889) - 33, 34, 35
Broch, Theodor Christian, norsk Ingeniørofficer og Forf. (1796-1863) - 35
Brochantit, Mineral af Sammensætning 4CuO.SO3.3H2O - 35
Broche, Bryst- ell. Halssmykke for Kvinder, oftest fastgjort med en fjedrende Naal - 35
brocherede Tøjer kaldes Tøjer, ved hvilke Mønstret bestaar af frit staaende Figurer, dannede ved Figurislætten - 35
Brochering, løs Hæftning, se Bogbinderi. Se ogsaa brocherede Tøjer - 35
Brochmand, Jesper, kgl. Sekretær, (1488-1572) - 35
Brochmand, Jesper Rasmussen, dansk Teolog, (1585-1652) - 35, 36
Brochure (fr.), Flyveskrift; lille hæftet Bog - 36
Brock, dansk Slægt, se Brok - 36
Brock, Gustav Edvard, dansk Retskyndig og Politiker, (1816-1878) - 36
Brock, Ludvig Frederik, dansk og norsk Officer, (1774-1853) - 36
Brock, Niels, dansk Handelsmand og Legatstifter, (1731-1802) - 36
Brock, Peter Michael Johan, dansk Numismatiker, (1842-1906) - 36
Brock, Thomas, eng. Billedhugger, (1847- ) - 36, 37
Brockdorff, en gl. holstensk Adelsslægt - 37
Brockelmann, Carl, tysk Orientalist, (1868- ) - 37
Brocken, i Folkemunde kaldet Blocksberg, det højeste Punkt i Bjergpartiet Harzen, 1142 m - 37, 38
Brockenhuus, gl. dansk Adelsslægt - 38, 39
Brockenhuus, Frans, dansk Rigsmarsk (1518-69) - 39
Brockenspøgelse. Paa en Bjergtop kan det hænde, at man faar sin egen Skygge at se paa forbidrivende Taagemasser - 39
Brockhaus, Friedrich Arnold, Grundlæggeren af en af de største Bogforretninger i Tyskland, (1772-1823) - 39, 40
Brockhaus, Hermann, tysk Orientalist, (1806-1877) - 40
Brockmann, Johan-Franz Hieronymus, tysk Skuespiller (1745-1812) - 40
Brockport, By i U. S. A., Stat New York - 40
Brockton, By i U. S. A., Stat Massachusetts - 40
Brockville, By i Dominion af Canada, Prov. Ontario - 40
Brod. Ved B. forstaas i daglig Tale inden for Zoologien det Stikkeapparat - 40
Brod (bot.) er en stivere, børste- ell. haarformet Fremragning fra Spidsen af et Organ - 40
Brod (Søv.), den toppede hvide Kam, der fremkommer paa en Bølge, naar dennes øverste Del »vælter over« - 40, 41
Brod, se Böhmisch-B.og Deutsch-B. - 41
Brod, By og Fæstning i Kroatien-Slavonien, Komitat Pozega, ved Save - 41
brodde, se Skærpning - 41
Broder forekommer undertiden som Mands-navn hos de got. Folk - 41
Broderfolkenes Vel (Oscar II's Valgsprog) var Navnet paa en Sammenslutning af Nordmænd og Svenskere - 41
Broderi udføres med Naal og Traad som Haandarbejde ell. paa Maskine - 41, 42, 43, 44
Broder Jonathan, Øgenavn paa det nordamerikanske Folk. - 44
Broderkredsen paa Havet, se Sømandsmission. - 44
Broderlod kaldtes den større Arvelod, en Søn efter ældre skandinavisk Ret modtog i Forhold til Datter - 44
Brodersen, Abraham, se Baad. - 44
Brodersilke, en særlig Slags Silke, der tvindes af Raasilke med meget ringe Snoning - 44
Broderskaber, religiøse - 44, 45
Brodfrø (Xanthium L.), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) - 45
Brodie, Sir Benjamin Collins, eng. Kirurg (1783-1862) - 45
Brodrager, se Broer. - 45
Brodrick, William St. John Freemantle, eng. Statsmand, (1856- ) - 45
Brodsky, Adolf, Violinist, (1851- ) - 45
Brodsø, se Brod (Søv.). - 45
Brody, By i den østlige Del af det østerrigske Landskab Galizien - 45
Brodzinski, Kazimierz, polsk Digter og Kritiker, (1791-1835) - 45
Brodzki, Victor Lodzia, polsk Billedhugger, (1825-1904) - 45, 46
Broek (B. i Waterland), Landsby i den holl. Prov. Nordholland, 7 km NØ. f. Amsterdam - 46
Broekvipage, se Brotrain. - 46
Broen, A. L, se De Broen. - 46
Broen, Store Bælt, et Flak med 9 à 13 m Vand, der skyder sig fra Nordenden af Langeland - 46
Broens Rev, Bornholms Østkyst, mellem Neksø og Due Odde - 46
Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring - 46, 47, 48, 49, 50, Broer I, Broer II, 51, 52, 53, 54, 55, 56, Broer III, Broer IV, Broer V, Broer VI, 57, 58, 59
Broer(paa Skibe), en let Opbygning over Dækket, fra hvilken et Skib styres og manøvreres - 59
Brofeldt, Johan (kaldes altid med Forfatternavnet Juhani Aho), finsk Forf., (1861- ) - 59, 60
Brofferio, Angelo, ital. Forf., (1802-1866) - 60
Brog (Søv.). Forstøtning til Fartøjerne i et Skib - 60
Broge, Hans, dansk Forretningsmand, (1822-1908) - 60
Brogeblit, se Klyde. - 60
broget Blymalm, d. s. s. Pyromorfit (se Apatit). - 60
broget Fluesnapper, se Fluesnappere. - 60
broget Kobbermalm (Bornit) er et Mineral efter Formlen Cu3FeS3 - 60, 61
broget Sandsten, en særlig i Tyskland anvendt Betegnelse for den ældste Etage af Triasformationen (s. d.). - 61
Broglie, - 61
1) Charles François, Greve af (1719-81) - 61
2) Claude Victor, Prins af (1757-94) - 61
3) François Marie, Hertug af, Marskal af Frankrig (1671-1745) - 61
4) Victor Francois, Hertug af, Marskal af Frankrig, (1718-1804) - 61
5) Achille Léonce Charles Victor, Hertug af, (1785-1870) - 61
6) Albert, Hertug af, (1821-1901) - 61, 62
Broglio, Emilio, ital. Politiker og Forf. (1814-92) - 62
Brogniart, se Brongniart - 62
Brohan, - 62
1) Augustine Suzannne, fr. Skuespillerinde (1807-87) - 62
2) Josephine Félicité Augustine, fr. Skuespillerinde, (1824-1893) - 62
3) Emilie Madelaine, fr. Skuespillerinde, (1833-1900) - 62
Brohartkorn, se Hartkorn, - 62
Bro Herred, se Brusk. - 62
Broholm, Hovedgaard i Gudme Herred, NØ f. Svendborg - 62, 63
Brohoved er et Befæstningsanlæg, som sikrer Forsvareren den uhindrede Brug af en Bro, et Pas ell. anden vanskelig Overgang - 63
Broisat, Emilie, fr. Skuespillerinde, (1848- ) - 63
Brok er den sygelige Tilstand, hvorved en af Indvoldene træder ud af sin naturlige Beliggenhed og frem gennem en Spalte - 63, 64
Brok (Brock), en uddød dansk Adelsslægt, der kendes fra Slutn. af 13. Aarh. - 64, 65
Brok, Eske, dansk Rigsraad, til Vemmetofte, Estrup og andre Herregaarde, (1560-1625) - 65
Brokade, svære Silkestoffer med ivævede Guld- og Sølvfigurer og -ornamenter - 65
Brokadeglas, se Glas. - 65
Brokadepapir, se Brokade. - 65
Brokat bruges som Betegnelse for de forskellige Bronzefarver, Bronzepulvere - 65
Brokatelle, se Brokade. - 65
Brokbaand, en Bandage, hvorved man holder et Brok inde - 65, 66
broken down, d. s. s. brudt ned (s. d.). - 66
Broken Mill, Bjergværksby i det indret af den britisk-australske Koloni New South Wales - 66
Broker (eng.), Mægler - 66
Brokfugle. (Charadriidæ) med ret korte, kraftige, i øvrigt højst forsk. formede Næb, de forholdsvis lave og kraftige Ben med lille ell. manglende Bagtaa - 66, 67
Brokkenhuus, dansk Slægt, se Brockenhuus. - 67
Brokkniv (Herniotoni), en alm. krummet med Endeknop forsynet Kniv, benyttet ved Operationen for indeklemt Brok (Herniotomi) - 67
Brok og Sindre, nordisk Mytologi; to Dværge, der smedede Asernes Klenodier. - 67
Brokorn var tidligere Navnet paa en Afgift i Korn, bestemt til Anlæg ell. Vedligeholdelse af Broer - 67
Broksnider, en Art Specialister, der i tidligere Tid, uden at være Læger, havde lagt sig efter at »helbrede« for Brokskade - 67
Broksæk, se Brok. - 67
Brokurt, se Brudurt. - 67
Brolæggerjomfru, se Brolægning. - 67
Brolægning er en Vejbefæstelse, som udføres med større ell. mindre Blokke af Sten - 67, 68, 69
Brolægningskommission kaldtes i tidligere Tid en i Kbhvn bestaaende kommunal Kommission - 70
Brolægningsskat kaldes en særlig kommunal Skat, som i Kbhvn erlægges af alle indenbys Ejendomme - 70
Brom, Br = 79,92, er et engyldigt Grundstof, der hører til Halogenernes Gruppe - 70
Bromal, Tribromaldehyd, CBr3.COH - 70
Bromalhydrat, se Bromal. - 70
Bromalin, Bromalium, Bromoformin, Bromætylformin, er Heksametylentetramin-Ætylbromid (CH2)6N4]C2H5Br - 70
Bromammonium, se Ammoniumbromid. - 70
Bromargyrit, d. s. s. Bromsølv. - 70
Bromarsen, se Arsenbromid. - 70
Bromater, bromsure Salte - 70
Bromatografi (gr.), Beskrivelse af Næringsmidlerne. Bromatologi, Lære om Næringsmidlerne. - 70
Bromberg, Begeringsdistrikt i den nordøstlige Del af preuss. Prov. Posen - 70, 71
Brombrinte, HBr, kan dannes ved direkte Forening af Brom og Brint ved højere Temp. - 71
Brombær (norsk Bjørnebær ell. Brambær) er en folkelig Benævnelse for forsk. Rubus-Arter - 71
Bromeigon et hvidt, uopløseligt Pulver uden Lugt og Smag - 71
Bromeliaceæ, se Ananasfamilien. - 71
Brometoden til Etablering af Duplekstelegrafering, se Telegraf. - 71
Bromider, Salte af Brombrintesyren eller Forbindelser af Metaller med Brom - 71
Bromios, se Dionysos. - 71
Brormpin, Bromfedt, en gul Vædske af olieagtig Smag - 71
Bromisme kaldes de ved Brugen af Brompræparater Optrædende Forgiftningstilfælde - 71, 72
Bromit, d. s. s. Bromsølv. - 72
Bromkadmium, se Kadmiumbromid. - 72
Bromkalium, K. Br., er et Salt, som danner hvide ell. farveløse terningformede Krystaller - 72
Bromley, By i det sydøstlige England, Grevskabet Kent, 16 km SØ. f. London - 72
Bromlit, se Aragonit. - 72
Bromme, se Brommy. - 72
Brommetaller, d. s. s. Bromider. - 72
Brommy (tidligere Bromme), Karl Rudolf, tysk Admiral, (1804-1860) - 72
Bromnatrium, se Natriumbromid. - 72
Bromocoll er et Brom-Lim-Tannin-Præparat, som indeholder 20 % organisk bundet Brom - 72
Bromoform, CHBr3, er en farveløs Vædske, af behagelig, kloroformlignende Lugt - 72
Bromolietryk er en fotografisk Kopieringsmetode - 72
Brompton, en vestlig Bydel af London, hørende til Distriktet Kensington - 72
Broms, Gustaf Emil, sv. Industridrivende og Donator (1849-1903) - 72
Bromsgrove, By i det vestlige England, Grevskab Worchester, 22 km SSV. f. Birmingham - 72
Bromsnue, se Bromisme. - 72
bromsure Salte, d. s. s. Bromater. - 72
Bromsyre, HBrO3, kendes kun i vandig Opløsning - 72, 73
Bromsølv, et temmelig sjældent, af Brom og Sølv (AgBr) bestaaende Mineral - 73
Bromsølvgelatine Emulsion - 73
Bromsølvpapir er Papir, der er gjort lysfølsomt med et Lag Bromsølvgelatine - 73
Bromsølvplader (Tørplader) fremstilles ved Overhældning af rene Glasplader med Bromsølvgelatine til fot. Negativer - 73
Bromus L. (Hejre, norsk Faks, Fakse), Græsslægt af Svingel-Gruppen - 73, 74
Bromvand, se Brom. - 74
Bromwich, se West Bromwich - 74
Bromyrit, d. s. s. Bromsølv. - 74
Bromætyl, se Ætylbromid. - 74
Bronchi...., se Bronki.... - 74
Bronchus. Luftrørets to Hovedgrene (en til hver sin Lunge) kaldes henh. højre og venstre B. (se Luftrør). - 74
Brondolo, Klitø i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia - 74
Brongniardit, et mørkegraat metallisk, sjældent Mineral (PbAg2Sb2S5) - 74
Brongniart (Brogniart), Adolphe Théodore, fr. Botaniker, (1801-1876) - 74
Brongniart, Alexandre, fr. Geolog, (1770-1847) - 74, 75
Brongniart, Alexandre Théodore, fr. Arkitekt (1739-1813) - 75
Broni, By i Norditalien, Prov. Pavia, ligger 20 km SSØ. f. Pavia - 75
Bronkialastma, se Astma. - 75
Bronkialkatarr], d. s. s. Brystkatarr. - 75
Bronkialkrampe, en ved Astma forekommende krampagtig Sammentrækning af Musklerne paa Luftrørets fineste Forgreninger - 75
Bronkialkrup, en krupøs sædvanlig difterisk Betændelse af Bronkierne, i Reglen med en tilsvarende i Luftrøret og Strubehovedet (se Krup). - 75
bronkial Respiration, den ved Auskultation paaviselige Form for Aandedrætslyden - 75
Bronkiektasi, se Brystkatarr. - 75
Bronkier kaldes Luftrørets Forgreninger i Lungerne. - 75
Bronkitis, se Brystkatarr. - 75
Bronkofoni, den ved Auskultation hørlige Forstærkelse af Stemmen - 75
Bronkopneumoni, se Lungebetændelse. - 75
Bronkorrhoe, se Brystkatarr. - 75
Bronkoskopi , direkte Undersøgelse af Luftrøret og dets Forgreninger ved Hjælp af Synet - 75
Bronkotomi, Operation, hvorved Luftvejene aabnes, nærmest synonymt med den almindelig anvendte Trakeotomi (Luftrørssnit). - 75
Bronn, Heinrich Georg, tysk Naturforsker (1800-62) - 75
Bronnizy, By i Storerusland, Guv. Moskva, ved Moskva's højre Bred - 75
Bronsart von Schellendorff, Hans, tysk Komponist og Pianist, (1830-1913) - 75, 76
Bronsart von Schellendorff, Poul, preuss. General og Krigsminister, (1832-1891) - 76
Bronsart von Schellendorff, Walther Georg Franz, preuss. General og Krigsminister, (1833- ) - 76
Brontaios (gr. »den tordnende«), Tilnavn til Zeus. - 76
Bronte, By paa Sicilien, Prov. Catania - 76
Brontê. Tre Søstre af dette Navn, navnlig de to ældste, har gjort sig bekendte i den eng. Litt. - 76
Bronteion, gr., Apparat til Efterligning af Torden paa de antikke Teatre. - 76
Brontes, »Tordner«, en af Kykloperne. - 76
Brontofobi, Frygt for Lynild og Torden. - 76
Brontologl, Læren om Torden. - 76
Bronze er oprindelig en Fællesbetegnelse for Kobberlegeringer, hvis Hovedbestanddel foruden Kobberet er Tin - 76, 77, 78
Bronzealderen (hertil 3 Tavler) - 78, 79, 80, I. Ældre Bronzealder, I. Ældre Bronzealder (Bagside), II. Yngre Bronzealder, II. Yngre Bronzealder (Bagside), 81, 82, 83, 84
Bronzefarver, se Brokat. - 84
Bronzegrønt, se Kromgrønt. - 84
Bronze-Kalkuner, se Kalkuner. - 84
Bronze-Kunsthaandværk (hertil 2 Tavler) - 84, (blank), Bronze I, Bronze II, (blank), 85
Bronzeledninger er Ledninger af Bronzetraad og anvendes i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg (se Telefonledninger). - 85
Bronzepulver, se Brokat. - 85
Bronzeresalt, se Brunering. - 85
Bronzering benævnes mange forsk. Processer, der gaar ud paa at forskønne Genstande af Metaller ell. Ikkemetaller - 85
Bronzesygdom, se Addison's Sygdom. - 85
Bronzetraad anvendes til Luftledninger i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg - 85
Bronzetryk, se Farvetryk. - 85
Bronzino, Agnolo di Cosimo, kaldet B., ital. Maler, (1503-1572) - 85
Bronzit, se Pyroxengruppen. - 85
Brooke, Fulke (ell. Foulke) Greville, Lord, eng. Forf. (1554-1628) - 86
Brooke, Sir James, Rajah af Savarak paa Borneo (1803-68) - 86
Brooke, Stopford Augustus, eng. Forf. og Præst, (1832- ) - 86
Brookfield, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 160 km NNV. f. Jefferson - 86
Brookit (Arkansit), et Mineral, der bestaar af Titansyre, TiO2 (smlg. Rutil) - 86
Brookline, By i U. S. A., Stat Massachusetts - 86
Brooklyn, se New York. - 86
Brooks, Charles Shirley, eng. Forf, (1816-1874) - 86
Brooks, Phillips, amer. Prædikant af den protestantisk-episkopale Kirke (1835-93) - 86
Brooks, William Robert, amer. Astronom, (1844- ) - 86
Broom, se Kupé. - 86
Broomé, Emilia, f. Lothigius, sv. Politiker, (1866- ) - 86, 87
Broomé, Gustaf, sv. Retslærd, (1824-1894) - 87
Broomsgrove, d. s. s. Bromsgrove. - 87
Broos (magyar. Szász-Város), kgl. Fristad i Transsilvanien, Komitat Hunyad - 87
Bropenge kaldes en Afgift, som erlægges i Provinshavne af alle Varer til Handelens og Skibsfartens Tarv indrettede Anlæg - 87
Bropille, se Broer. - 87
Broprøve. Inden en nybygget Bro overgives til Færdslen, anstilles alm. en Prøvebelastning - 87
Brorson, Hans Adolf, Biskop og Salmedigter, (1694-1764) - 87, 88
Brosbøll, Johan Carl Christian, (1816-1900) - 88, 89
Broschi, Carlo, italiensk Kastratsanger, se Farinelli. - 89
Broseley, By i det vestlige England, Shropshire - 89
Brosimum Swartz, Slægt af Morbærfam., Træer med Mælkesaft og hele, ganske glatte og læderagtige Blade - 89
Broskanse, se Brohoved. - 89
Broskog, se Brusk. - 89
Brosme, se Torsk. - 89
Brosmekonge, se Fiskekonger. - 89
Brosmius, se Torsk. - 89
Brossard, Sébastien de, fr. Musikforfatter (1660-1730) - 89
Brosse, Salomon de, fr. Arkitekt, (før 1560-1626) - 89
brosse arabique, en af sammenflettede Hestehaar forfærdiget Handske, som anvendestil Børstning af meget finhudede Heste - 89
Brosses, Charles de, fr. Forf. og Politiker, (1709-1777) - 89, 90
Brosset, Marie Félicité, fr. Orientalist, (1802-1880) - 90
Brostation, ogsaa kaldet Trappe- ell. Taarnstation, er en særlig Slags Krydsningsbanegaard - 90
Brosten, se Brolægning. - 90
Brostenit, et rumænsk Mineral, væsentlig bestaaende af vandholdig Mangan- og Jernilte - 90
Brostrøm, Carl Jacobsen, dansk Handelsgartner, (1836- ) - 90
Broström, Dan (Daniel), sv. Skibsreder og Politiker, (1870- ) - 90
Brotrain er de med 3, 4 ejler 6 Heste forspændte og med Feltbromateriel læssede Vogne - 90
Brouardel, Paul Camille Hippolyte, fr. Læge, (1837-1906) - 90
Brouckére, Charles M. Jos. Ghislain de, belg. Statsmand (1796-1860) - 90, 91
Brougham, se Kupé. - 91
Brougham, Henry, Lord, eng. Statsmand, (1778-1868) - 91, 92
Broughton, se Manchester. - 92
Broughton, John Cam Hobhouse, Lord, eng. Statsmand (1786-1869) - 92
Broughton, Miss Rhoda, eng. Romanforfatterinde, (1840- ) - 92
Broughtons Archipel, se Chatham-Øerne. - 92
Broughty Ferry, By i det østlige Skotland, Forfarshire - 92
brouillere (fr.), forvirre, bringe i Uorden; komme i Klammeri. Brouillerie, Tvist, Uro. - 92
brouillon (fr.), det første løse Udkast til et skriftligt Arbejde, Skitse, Koncept; en Forretningsmands Kladdebog. - 92
Broussais, Francois Joseph Victor, fr. Læge, (1772-1838) - 92
Broussaisme, se Broussais. - 92
Brousse, Paul, fr. Socialist, Grundlægger af Possibilisternes Fraktion, (1844- ) - 92
Broussonet, Pierre Marie Auguste, fr. Læge og Naturforsker, (1761-1807) - 92
Broussonetia Vent., Slægt af Morbærfamilien, Træer med Mælkesaft - 92, 93
Brouwer (Brauwer), Adriaen, nederlandsk Maler, (c. 1605/06-1638) - 93
Brouwershaven, By i den holl. Prov. Zeeland, paa Øen Schouwen - 93
Brovst, Sogne- og Stationsby i Nørrejylland N. f. Limfjorden (Øster-Han Herred, Hjørring Amt) - 93
Brovægt er en faststaaende Centesimalvægt (s. d.), bygget til Vejning af Vogne og store Dyr - 93
Browallia L., Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede), enaarige Urter - 93
Browallius, Johan, sv. Biskop, Videnskabsmand og Politiker (1707-55) - 93
Brown, Charles Brockden, arner. Romanforfatter, (1771-1810) - 93
Brown, Ernest William, amer. Matematiker og Astronom, (1866- ) - 93, 94
Brown, Ford Madox, eng. Maler, (1821-1893) - 94
Brown, George Loring, nordamerikansk Landskabsmaler, (1814-1889) - 94
Brown, Henry Kirke, nordamer. Billedhugger, (1814-1886) - 94
Brown, John, eng. Læge, (1735/6-1786) - 94
Brown, John, nordamer. Abolitionist, (1800-1859) - 94, 95
Brown, Peter Hume, skotsk Historiker, (1850- ) - 95
Brown, Robert, eng. Sektstifter, (1549-1630) - 95
Brown, Robert, eng. Botaniker, (1773-1858) - 95
Brown, Robert, skotsk Naturforsker (1842-95) - 95
Brown, Thomas, skotsk Filosof (1778-1820) - 95
Browne, Charles Farrar, amer. Humorist, bedre kendt under sit Pseudonym Artemus Ward, (1834-1867) - 95, 96
Browne, Georg, russisk Feltherre (1698-1792) - 96
Browne, Hablot Knight, kaldet »Phiz«, eng. Tegner for Træsnit, Kobberstikker og Maler, (1815-1882) - 96
Browne, Sir Thomas, eng. Læge og Filosof (1605-81) - 96
brown hemp, den mørkeste og billigste Manillahamp - 96
Brownhills, By i det mellemste England, Grevskab Stafford, 15 km NØ. f. Wolverhampton - 96
Brownianisme, se Brown, J. - 96
Browning, Elizabeth Barrett, eng. Forfatterinde, (1809-1861) - 96, 97
Browning, Robert, eng. Digter, (1812-1889) - 97, 98
Brownister kaldes en yderliggaaende Sekt, der har Navn efter Rob. Brown (s. d.) og dannedes ved Aar 1581 i Middelburg - 98
Brown-Séquard, Charles Edouard, fr. Læge, (1817-1894) - 98
Brownske Bevægelser, se Diffusion og Molekyl. - 98
brown-stoneware, eng. Benævnelse for ordinært Stentøj, oftest glaseret - 98, 99
brown-stout, se Øl. - 99
Brownsville, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 56 km fra Floden Rio Grandes Udløb - 99
Brown Willy, se Cornwall. - 99
Brownwood, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 196 km NV. f. Austin ved Bayou Pecan - 99
Broxburn, By i Skotland, Linlithgowshire, ligger 17 km V. f. Edinburgh - 99
Broye, en 79 km lang Flod i det vestlige Schweiz - 99
Brozas, By i det vestlige Spanien, Prov. Caceres - 99
Brozik, Vaclav (Wenzel), tschechisk Maler, (1851-1901) - 99
Broøjne, se Broer. - 99
Bruarå, en Biflod til Ølfusá i Island - 99
Bruay, By i det nordvestlige Frankkrig, Dept. Pas-de-Calais - 99
Bruce, se Elgin. - 99
Bruce, A. H., se Balfour of Burleigh. - 99
Bruce, Catherine Wolfe, amer. Mæcen, (1816-1900) - 99
Bruce, se Aberdare. H. A. B. - 99
Bruce, James, skotsk Afrikarejsende (1730-94) - 99
Bruce, John, eng. Historiker, (1802-1869) - 99, 100
Bruce, John Collingwood, eng. Arkæolog, (1805-1892) - 100
Bruce, Robert, Greve af Annandale i Skotland og Cleveland i England, ( -1294) - 100
Bruce-Joy, se Joy, A. Bruce. - 100
Bruch, Max, tysk Komponist, (1838- ) - 100
Bruchidæ, se Bønnebiller. - 100
Bruchsal, By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Karlsruhe - 100
Bruchus, se Bønnebiller. - 100
Brucin, C21H20(O.CH3)2N2O2.4H2O, et Alkaloid - 100
Brucit, et Mineral, bestaaende af Magnesiahydrat (MgO2H2) - 100
Bruck, - 100
1) an der Leitha, By i det østerrigske Landskab Nedre-Østerrig - 100
2) an der Mur, By i det østerrigske Landskab Steiermark - 100, 101
3) Fürstenfeldbruck, Flække i Kongeriget Bayern, Ober-Bayern - 101
Bruck, Karl Ludwig, Østerrigsk Statsmand, (1798-1860) - 101
Brucken, Gerard Fock van, holl. Musiker, (1859- ) - 101
Bruckner, Anton, Østerrigsk Komponist, (1824-1896) - 101, 102
Brud (med.), d. s. s. Benbrud. - 102
Brud (miner.) - 102
Brud, se Maar. - 102
Brudbelastning, d. s. s. Brudspænding. - 102
Brudeand, se Ænder. - 102
Brudefører var opr. den, der førte Bruden ind i Hallen og bortfæstede hende til Bejleren - 102
Brudegave. Iflg. gl Skik i Norden skulde ved Giftermaal veksles tre Hold af Gaver - 102
Brudekobbel er et ikke ualmindeligt Skovnavn - 102
Brudekrans. En Blomsterkrans gik allerede hos Oldtidens Romere over til at være en særlig Brudepynt - 102
Brudekrone, se Brudekrans. - 102
Brudekøb - 102, 103
Brudelys, se Butomus. - 103
Brudeløb, se Bryllup. - 103
Brudenat. I Middelalderen søgte Kirken at gennemføre, at Nygifte bevarede Kyskhed den første Nat - 103
Brudepige er Navnet paa Brudens ugifte Ledsagersker - 103
Brudering. En Ring har hos mange Folkeslag været Sindbillede paa Troskab og Forening - 103, 104
Bruderov. Ved Siden af Brudekøb fandtes ogsaa den Skik, at Brudgommen røvede Bruden - 104
Brude's Livbaand, se Redningsapparater. - 104
Brudeslør. At Bruden er tilsløret, er en ældgammel østerlandsk Skik - 104
Brudesvend, Navnet paa Brudgommens Ledsagere - 104
Brudevold (kaldet Bru de Wold), Hilmer Theodor, norsk-sydafrikansk Militær, (c. 1842-1913) - 104, 105
Brudforlængelsen af et Materiale er den blivende Forlængelse, Materialet faar, naar det trækkes over - 105
Brudfugtighed, den Fugtighed, som Natursten besidder ved Brydningen. - 105
Brudgras, se Brudurt. - 105
Brudspænding. Ved et Materiales B. forstaas, den Kraft pr Arealenhed, som netop er i Stand til at sønderrive Materialet - 105
Brudsten, Natursten, der i Bjergegnene og i disses Nærhed anvendes som Bygningssten - 105
brudt Akkord (mus.) opstaar ved en metrisk Omdannelse af Akkordens enkelte Toner, - 105
brudt ned siges i Væddeløbssproget en Hest at være, naar den er saa medtagen, at den ikke kan deltage i Væddeløb - 105
Brudurt (Bridurt, norsk Brudgras, Herniaria L.), Slægt af Nellikefamilien (Knavel-Gruppen) - 105
Brueghel (Breughel, Bruegel), flamsk Malerfamilie. - 105
1) Pieter B., den Æ., den mest fremragende Repræsentant for Genremaleriet i 16. Aarh. - 105
2) Pieter B., den Yngre, (1564-1638) - 105, 106
3), Jan B., »Fluweelen« eller »Fløjls-B.« kaldet, (1568-1625) - 106
Brueys, David Augustin de, fr. Forf. (1640-1723) - 106
Brug (Bruk) er et norsk Dialektord, Oldnorsk bruk = Hob, Mængde - 106
Brugden, paa Norsk ogsaa Brygden (Selache maxima, Gunnerus), kaldes en Haj, nærmest beslægtet med Sildehajernes Gruppe - 106
Brugdestol og Brugdebænk betegner en Slags norske Træsæder med Ryg (Brugde) - 106
brugeligt Pant - 106, 107
Brugère, Henri Joseph, fr. Officer, (1841- ) - 107
Bruges, se Brügge. - 107
Brugg, By i det schweiziske Kanton Aargau - 107
Brugiére, se Barante. - 107
Brugmann, Fried. Karl, tysk Sprogforsker, (1849- ) - 107
Brugnatelli, Ludovigo (Luigi) Gasparo, ital. Kemiker (1750-1818) - 107
Brugnatelli's Knaldsølv, se Knaldsølv. - 107
Brugnatellit, et Mineral fra Lombardiet - 107
Brugsch-Pasha, Heinrich Karl, tysk Ægyptolog, (1827-1894) - 107, 108
Brugsforeninger, se Forbrugsforeninger. - 108
Brugshævd. I Følge D. L. 5-5-2 kan man lige saa vel vinde Hævd paa Brug som paa Ejendom - 108, 109
Brugsret i stringent juridisk Sprogbrug en begrænset tinglig Ret, der hjemler Besiddelse, Brug og Benyttelse - 109
Brugstyveri. paa ulovlig Maade at sætte sig i Besiddelse af noget alene for at benytte sig deraf til et bestemt Brug - 109
Brugsværdi, se Værdi. - 109
Bruguiera Lam., Slægt af Rhizophoraceerne, Træer, der alle vokser i Mangroven - 109
Bruhn, Ernst Poul, dansk Militær, (1787-1868) - 109
Bruhn, Johannes, norsk Skibsbygningstekniker, (1868- ) - 109
Bruhns, Carl Christian, tysk Astronom, (1830-1881) - 109
Bruhns, Nicolaus, (1665-1697) Organist - 109
bruiere, gennemdampe, om Metoder ved Tøjfarvning - 109
Brulliot, Franz, tysk Kobberstikker og Kunstforsker (1780-1836) - 109, 110
brumaire, Taagemaaneden, (af fr. brume, Taage), var i den første fr. Republiks Kalender Aarets anden Maaned - 110
Brumatalim, se Larvelim. - 110
Brumath, By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, Unter-Elsass - 110
Brumel, Antoine, belg. Kontrapunktiker fra 15. Aarh., levede endnu 1505 - 110
Brummer, Carl Harald, dansk Arkitekt, (1864- ) - 110
Brummer, Friederich, kendt Boghandler i Kbhvn (1768-1836) - 110
Brummer, Therese Conradine (f. Gasse), dansk Forfatterinde, (1833-1896) - 110
Brummer, en elektrisk Vækker, konstrueret som den galvaniske Vækker, hvor Knebel og Klokke dog er fjernet - 110
Brummersyge (Brølesyge) kaldes hos Kvæget den Tilstand, som ytrer sig ved sygeligt øget Kønsdrift (Nymfomani) - 110
Brumunddalen, se Furnes Herred. - 110
Brun, Alexander, dansk Biavlskyndig, Hofjægermester, (1814-1893) - 110, 111
Brun, Christen, norsk Biskop og Kirkehistoriker, (1846- ) - 111
Brun, Constantin, dansk Gesandt, (1860- ) - 111
Brun, Frederik Carl Christian, dansk Operasanger (Tenorist), (1852- ) - 111
Brun, Hans Jacob, norsk Officer, (c. 1661-1739) - 111
Brun, Hans Salvesen, norsk Sanger og Skuespiller, (1834-1901) - 111
Brun, Johan Lyder, norsk Teolog, (1870- ) - 111, 112
Brun, Johannes Finne, norsk Skuespiller, (1831-1890) - 112
Brun, Johan Nordal, Tenorsanger, (1857-1906) - 112, 113
Brun, Johanne, f. Prieme, dansk Operasangerinde, (1874- ) - 113
Brun, Louise, f. Gulbrandsen, norsk Skuespillerinde, (1831-1866) - 113
Brun, Lucien, fransk Politiker (1822-98) - 113
Brun, Michael Walleen, dansk Dramatiker, (1819-1891) - 113, 114
Brun, Sophie Christiane Friederike, f. Münter, dansk-tysk Forfatterinde, (1765-1835) - 114
Brun, Sven, norsk Præst, (1812-1894) - 114
Brunalger, se Alger. - 114
Brunanborg, se Brunnanburh. - 114
brun Blyilte, d. s. s. Plattnerit. - 114
brun Blymalm, d. s. s. Pyromorfit, se Apatit. - 114
Brunby-Ballen, se Ballen Havn. - 114
Brunchorst, Jørgen, norsk Naturforsker og Diplomat, (1862- ) - 114, 115
Brunck, Richard François Philippe, fr. Filolog (1729-1803) - 115
Brundisium, se Brindisi. - 115
Brune, det Navn, hvorunder Odin optræder i Braavallaslaget. - 115
Brune, Guillaume Marie Anne, Marskal af Frankrig, (1763-1815) - 115
Bruneau, Alfred, fr. Komponist, (1857- ) - 115
Brunehild, frankisk Brunechildis, fr. Brunehau(l)t, Datter af Vestgoterkongen Athanagild af Baldungernes Æt i Spanien - 115, 116
Brunei, britisk Vasalstat paa Nordvestkysten af Borneo mellem Sarawak og britisk Nord-Borneo - 116
Brunel, tæt, svært, hel- ell. halvuldent, kipret Stof - 116
Brunel, - 116
1) Marc Isambard, fr.-eng. Ingeniør, (1769-1849) - 116
2) Isambard Kingdom, eng. Ingeniør, (1806-1859) - 116
Brunella, se Brunelle. - 116
Brunelle (norsk Blaakolle, Brunélla L.), Slægt af Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen) - 116
Brunelle (Accentor} kaldes en lille Slægt af Sangfugle - 116, 117
Brunelleschi, Brunellesco, Filippo, ital. Arkitekt, Renaissance-Arkitekturens Fader, (1377-1446) - 117
Brunering (Bronzering), en Proces, der danner et forskønnende og beskyttende Lag af Ilte paa Jern- og Staaldele - 117, 118
Brunersalt, se Brunering, - 118
Brunerstaal, Værktøj til at polere Staalgenstande med. - 118
brunet, brunladen. - 118
Brunet, Jacques Charles, fr. Bibliograf (1780-1867) - 118
Brunet, Pierre Gustave, fr. Filolog (1807-96) - 118
Brunet de Presle, Char1es Marie, fr. Hellenist (1809-75) - 118
Brunet-Desbaines, Alfred, fr. Maler og Raderer, (1845- ) - 118
Brunetière, Ferdinand, fr. Litteraturhistoriker, (1849-1906) - 118
Brunette, se brunet. - 118
Brunétto Latini, ital. Forf., (o. 1210-1294) - 118, 119
Brunfels, Otto, tysk Botaniker, (1488-1534) - 119
Brunhilde, d. s. s. Brunehild. - 119
Brunhilde, tysk Sagnheltinde, d. s. s. nordisk Brynhild. - 119
Bruni (Bruny), langstrakt Ø ved Sydøstkysten af den australske Ø Tasmanien - 119
Bruni, Leonardo, alm. kaldet Leonardo Aretino, ital. Humanist, (1370-1444) - 119
Brunius, Karl Georg, svensk Arkitekt, Kunsthistoriker og Arkæolog (1792-1869) - 119, 120
Brunjord fra Siena (terra di Siena), se Bolus. - 120
brun Jura ell. Dogger, mellemste Etage af Juraformationen (s. d.). - 120
Brunjernsten (Limonit). et Mineral, der bestaar af Jerntveiltehydrat (Rust) - 120
1) Traadet B. - 120
2) Tæt B. - 120
3) Gul og gulbrun Okker - 120
4) Bønnemalm (pisolitisk B.) - 120
5) Myremalm (Myrmalm) - 120
6) Jernoolit (Minette) - 120
Brunkeberg hed den Aas, der hævede sig paa Fastlandet N. f. selve »Staden« i det middelalderlige Sthlm - 120
Brunketofte Lund, se Bunketofte Lund. - 120
Brunkul kaldes de Aflejringer af Kul, som hyppig optræder i Tertiærformationen - 120, 121
Brunkulformationen, en i ældre Tid benyttet Betegnelse for Tertiærformationen (s. d.). - 121
Brunkulsandsten kaldes enhver til den brunkulførende Tertiærformation hørende Sandsten - 121
Brunkultjære. Ved tør Destillation af Brunkul ell. kulholdige Skifere - 121
Brunkvæg, se Kvægracer. - 121
Brunlanes, Herred, Larvik Fogderi, Jarlsberg og Larviks Amt - 121
Brunlanes, ogsaa kaldet Nes Jernværk - 121
Brunn, Heinrich von, tysk Arkæolog og Kunsthistoriker, (1822-1894) - 121
Brunnakke, d. s. s. 1) Pibeand, 2) Taffeland, se Ænder. - 121
Brunnanburh (Brunanborg) var en nordengelsk Borg - 121, 122
Brunnen, Havnestad i det schweiziske Kanton Schwyz - 122
Brunner, Heinrich, østerrigsk-tysk Retslærd, (1840-1915) - 122
Brunner, Johannes, fr. Mekaniker (1804-63) - 122
Brunner, Sebastian, katolsk Teolog og Forf., (1814-1893) - 122
Brunnerske Kirtler, se Fordøjelse og Tarmkanal. - 122
Brunnow, Filip, russ. Diplomat (1797-1875) - 122
Bruno (Brun), Navn paa en Mængde, mest tyske, Bisper og Klerke, hvoraf fl. er berømte, - 122
1) B. I, Ærkebisp af Köln, (925-965) - 122, 123
2) B. af Toul, Pave under Navnet Leo IX (s. d.). - 123
3) B., Krønikeskriver, Kannik i Magdeburg, dernæst i Merseburg - 123
4) B. fra Köln,( -1101) - 123
Bruno, Filippo (som Munk kaldet Giordano), ital. Filosof, (1548-1600) - 123, 124
Brunow, Ludwig, tysk Billedhugger, (1843- ) - 124
Brunrod, se Scrophularia. - 124
Bruns, Carl Eduard Georg, tysk Retslærd, (1816-1880) - 124
Bruns, Ernst Heinrich, tysk Astronom, (1848- ) - 124
Bruns, Poul Victor von, tysk Læge, (1812-1883) - 124
Brunsbüttel, Landsby i den preuss. Prov. Schleswig-Holstein, ligger 30 km NV. f. Glückstadt - 124
Brunsmand, Johan, Præst, (1637-1707) - 124
Brunspaan, raspet Blaatræ. - 124
Brunspat, se Ankerit. - 124
Brunst, i Jagtsproget Haarvildtets Parring. Parringstiden kaldes Brunsttiden. - 124
Brunsten, se Pyrolusit. - 124
Brunstenblende, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende. - 124
Brunstenkis, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende. - 124
Brunstenkisel, d. s. s. Mangangranat, se Granat. - 124, 125
Brunsthjort, i Jagtsproget den fede Hjort umiddelbart før og under Brunsten - 125
brunstrubet Digesmutte, se Digesmutter. - 125
Brunsvig, paa Dansk alm. Benævnelse for Braunschweig. - 125
Brunsvigergrønt, forskellige grønne Kobberfarver, f. Eks. Bjerggrønt, Scheeles Grønt o. fl. - 125
Brunsvigit, et Mineral fra Badauthal i Harz, Udseende og Sammensætning nærmest som Klorit. - 125
Brunsviken, en lille, N. f. Stockholm liggende Sø, ved hvis Bred Lystslottet Haga ligger. - 125
Brunswick, - 125
1) By i U. S. A., Stat Maine - 125
2) By i U. S. A., Stat Georgia - 125
brunt er en Blandingsfarve - 125
brunt Krudt, se Krudt. - 125
Brurskanken, 1442 m højt Fjeld mellem Røsvandet og Vefsendalen i Søndre Helgeland. - 125
Brusa, Emilio Antonio Maria, ital. Retslærd, (1843-1908) - 125
Brusacorci, ital. Maler, se Riccio. - 125
bruscamente (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: raa, opfarende, uvenlig. - 125
Bruse kaldes et Apparat, der tjener til Findeling af Vædsker - 125
Brushit, et monoklint, gullighvidt Mineral - 125
Brushøns (Bruskok) (Machetes pugnax L.) kaldes en Vadefugl, den eneste af sin Slægt - 125, 126
Brusianere, Petrobrusianere, se Peter fra Bruys. - 126
Brusk (cartilago) er en i den dyriske Organisme, navnlig hos Hvirveldyrene meget udbredt Substans - 126, 127
Brusk, Herred i det sydøstlige Nørrejylland, Vejle Amt - 127
Bruskbold (Scleroderma Pers.), Svampeslægt af Lycoperdaceernes Fam., - 127
Bruskbæger (Illécebrum L.), Slægt af Nellikefam. (Knavel-Gruppen) med kun een Art, Kransblomstret B. - 127, 128
Bruskfisk (Chondropteri) har et uforbenet, ganske brusket ell. delvis forkalket Skelet - 128
Bruskbat (Marasmius Fr.), Slægt af Agaricaceernes Fam., - 128
Bruskhinde, se Brusk. - 128
Bruskigle, se Igler. - 128
Brusklim, se Lim. - 128
Brusksvulst (Chondroma ell. Enchondroma), en Svulst ell. Nydannelse, der hovedsagelig er dannet af Brusk - 128
Bruspulver bestaar af l,5 g Vinsyre og 2 g tvekulsurt Natron - 128
brusque (fr.), se brysk. - 128
Brussa (Bursa), Hovedstad i det tyrkiske Vilajet Chotavendikjar i Lilleasien - 128, 129
Brussavin, en god Bordvin fra Omegnen af Brussa - 129
Bruta, se Gumlere. - 129
brutal (fr. af lat. brutus), dyrisk, raa, grov. - 129
Brutalitet, Dyriskhed, Raahed, Grovhed i Ord ell. Gerning - 129
Brut, le ell. la Geste des Bretons, et gl. fr. Digt, forfattet af Wace omtr. 1155; - 129
Bruttium kaldtes i Oldtiden den sydligste Del af Halvøen Kalabrien - 129
brutto, ital. Ord for smudsig, ubearbejdet, rå, bruges med overført Bet. - 129
Brutto-Tonnage, et Skibs Brutto-Deplacementtonnage er Vægten i Tons à 1000 kg af Skibet, lastet til den dybeste Vandlinie - 129
Brutus, - 129
1) Lucius Junius, rom. Sagnhelt, Stadens Befrier for Kongedømmet - 129
2) Marcus Junius, den sidste Forkæmper for den rom. Republik, (85 f. Kr.-42) - 129, 130
3) Decimus Junius B. Albinus tjente under Cæsar i Gallien - 130
Brutus, sover du? - 130
Bruun, Camillo, dansk Forf., (1818-1880) - 130
Bruun, Carl, ( -1846) - 130
Bruun, Carl Adolph, dansk Søofficer, (1834-1911) - 130
Bruun, Carl Alfred, dansk hist. Forf., (1846-1899) - 130
Bruun, Christian Walter, dansk Biblioteksmand og Historiker, (1831-1906) - 130
Bruun, Christopher Arndt, norsk Præst og Folkelærer, (1839- ) - 130, 131
Bruun, Constance, norsk Skuespillerinde, (1864-1894) - 131
Bruun, Frederik, dansk Fængselsdirektør, (1816-1891) - 131, 132
Bruun, Harald, norsk Maler, (1873- ) - 132
Bruun, Jens Schou Fabricius, norsk Skolemand og Sprogforsker, (1843- ) - 132
Bruun, Laurids Valdemar, dansk Forfatter, (1864- ) - 132
Bruun, Mads Pagh, dansk Politiker, (1809-1884) - 132, 133
Bruun, Malthe Conrad, dansk Forf., (1775-1826) - 133
Bruun, Niels Thorup, dansk Litterat, (1778-1823) - 133, 134
Bruun, Peter Daniel, dansk Embedsmand og Politiker, (1796-1864) - 134
Bruun, Peter Daniel, dansk Militærforfatter og Arkæolog, (1856- ) - 134
Bruun, Philip Jakob, russ. Historiker og Arkæolog, (1804-1880) - 134, 135
Bruun, Thomas Christopher, dansk Forf., (1750-1834) - 135
Bruunshaab, Klædefabrik i Jylland, Viborg Amt, Nørlyng Herred, Asmild Sogn, ligger c. 4 km SØ. f. Viborg - 135
Bruusgaard, norsk Familie, indvandret fra Danmark i Beg. af 19. Aarh. Til den hører: - 135
1) Martin Henrik, Skibsreder, (1841-1914) - 135
2) Johan Gustav Edvin, Læge, (1869- ) - 135
3) Christian Fredrik, Officer, (1871- ) - 135
4) Harald Emil, Søofficer, (1873- ) - 135
Bruvik, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt - 135, 136
Bruxelles, (hermed Kort), flamsk Brussel, tysk Brüssel, Hovedstad i Kongeriget Belgien og Prov. Brabant - 136, Bruxelles, (blank), 137, 138
Bruyère, se La Bruyére. - 138
Bruyère Træ faas af Roden af Erica arboræa - 138
Bruyn, Abraham de, nederlandsk Kobberstikker, (1540-1587) - 138
Bruyn, Bartholomaeus, tysk Maler, (1493-1555) - 138
Bruyn-Kops, Jacob Leonard de, holl. Statistiker (1822-87) - 138
Bruys, Pierre de, se Peter fra B. - 138
Bry, se Læder. - 138
Bry, Theodor (Dirk) de, nederlandsk Guldsmed og Kobberstikker, (1528-1598) - 138
Brya Patr. Br., Slægt af Ærteblomstrede, smaa Træer ell. Buske - 138
Bryan, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 130 km ØNØ. f. Austin - 138
Bryan, William Jennings, nordamer. Politiker, (1860- ) - 138, 139
Bryant, William Gullen, amer. Digter (1794-1878) - 139
Bryaxis, athenisk Billedhugger, der virkede i sidste Halvdel af 4. Aarh. f. Kr. - 139
Bryce, James, eng. Statsmand og Forf., (1838- ) - 139
Brücke, Ernst Wilhelm Ritter von, tysk Læge, (1819-1892) - 139, 140
Brückner, Alexander, tysk-russ. Historiker, (1834-1896) - 140
Brückner, Alexander, polsk Videnskabsmand, (1856- ) - 140
Brückners Klimaperiode er en c. 35-aarig Periode i de klimatiske Forhold - 140
Bryde. »Skytten Bryde« ell. »Ærens Tornekrans« er en dansk Folkebog - 140
Bryde (lat. villicus) kaldtes i den ældre Middelalder i Danmark Godsstyreren - 140
Bryde, - 140
1) Godtfred Mauritz, norsk Skibsreder, (1865- ) - 140
2) Johan, norsk Skibsreder, Hvalfanger, (1858- ) - 140, 141
Brydekamp er i Lighed med Boksekamp en Tvekamp uden Vaaben - 141
Brydemaskine, se Hamp. - 141
bryde Staven over en. Dette Udtryk stammer fra Hvervningstiden - 141
bryde ud siges i Væddeløbssproget en Hest at gøre, naar den under et Løb forlader Banen mod Rytterens Villie. - 141
Brydning, se Bragning. - 141
Brydning, Lysets, (Refraktion), Retningsforandring, som en Lysstraale lider fra et gennemsigtigt Stof til et andet - 141, 142, 143
Brydning. Med dette Navn betegner man i den germanske, særlig den nordiske Sprogvidenskab en Række Vokalovergange - 143, 144
Brydning, Akkordernes, se arpeggio og brudt Akkord. - 144
Brydning, d. s. s. Brydekamp. - 144
Brüel, Georg Wilhelm, dansk Forstmand, (1752-1829) - 144
Bryennios, Philotheos, gr. Teolog, (1833- ) - 144
Bryer, se Scillyøerne. - 144
Brygge (norsk) d. s. s. Skibsbro, Landgangsbro. - 144
Brügge (flamsk Brugge, fr. Bruges), Hovedstad i belg. Prov. Vestflandern - 144, 145
Brüggemann, Hans, en af 16. Aarh.'s betydeligste Billedskærere - 145
Bryggeri, se Øl. - 145
Bryggerilaboratorier, gæringsfysiologiske, zymotekniske Laboratorier - 145
Bryggeriskoler, se Øl. - 145
Bryggesaa, Aasulv Olsen, norsk Politiker, Statsraad, (1856- ) - 145
Brygmel, Betegnelse for Majsmel og Majsgryn, bestemt til Brug i Bryggerier. - 145
Brygning, se Ø1. - 145
Bruhl, By i preuss. Prov. Rheinland, Regeringsdistrikt Köln - 145
Bruhl (Briel), en af Modlingbæk gennemstrømmet Dal i Nedre-Østerrig - 145
Bruhl, Heinrich, Greve, kursachsisk Førsteminister, (1700-1763) - 145, 146
Brühls Terrasse, se Dresden. - 146
Bryhn, Nils, norsk Læge, Botaniker, (1854- ) - 146
Brüll, Ignaz, Østerrigsk Komponist (1846-1907) - 146
Bryllup, i nyere nordiske Sprog fælles Betegnelse for et Pars Indtrædelse i Ægteskab - 146, 147, 148, 149
Bryllup, i Bogtrykkersproget Betegnelse for Gentagelser i Satsen af fl. ell. færre af Manuskriptets Ord. - 149
Brylluppet i Kana, se Kana. - 149
Brylov, Alexander Paulovitsch, russ. Arkitekt, (1798-1877) - 149
Brylov, Karl Paulovitsch, russ. Maler, (1799-1852) - 149
Bryn, Helmer Halvorsen, norsk Diplomat, (1865- ) - 149
Bryn, Knud Ørn, norsk Ingeniør, (1855- ) - 149, 150
Brynde, et Ord med den opr. Bet. »Brand« {Hedebrynde) er, ligesom det tyske »Brunst«, en Afledning af Roden i Verbet at brænde - 150
Brynesten, se Hvæssesten. - 150
Brynhild, den ypperste Heltinde i oldnordisk Sagndigtning - 150
Brünig, et 1011 m højt Pas i Schweiz - 150
Brynildsen, Brynild Elias, norsk Organisator af filantropiske Formaal, (1861- ) - 150
Brynildsen, John, norsk Leksikograf, (1852- ) - 150
Brynje, se Rustning. - 150
Brynjolfur Sveinsson, se Sveinsson, Br. - 150
Brynjulfson, Gisli, Docent ved Kbhvn's Univ., (1827-1888) - 150
Brynmawr, By i det sydøstlige Wales, Brecknockshire - 150
Brünn (tsch. Brno), Hovedstad i østerr. Kronland Mähren - 150, 151
Brünnich, Morten Thrane, dansk Zoolog og Mineralog, (1737-1827) - 151
Brünniche, Andreas Schytz Plum, dansk Læge, (1823-1908) - 151
Brünnichs Tejste (Kortnæbbet Lomvie), se Alkefugle. - 151
Brünnow, Franz Friedrich Ernst, tysk Astronom, (1821-1891) - 151
Bryolog, en, som studerer Mossernes Naturhistorie - 151
Bryonia, se Galdebær. - 151
Bryonin er et Glykosid, der forekommer i Roden af Bryonia alba - 151
Bryophylhim, Salisb., Slægt af Tykbladede, fleraarige, kødede Urter - 151
Bryophyta, se Mosser. - 151
Bryopsis, se Alger (Grønalger), S. 496. - 151
Bryozoer, se Mosdyr. - 151
Bryozokalk ell. Limsten, en væsentligst af Mosdyr (Bryozoer) dannet Kalksten. Se - 151
Kridtformation. - 151
brysk (af fr. brusque), opfarende, barsk, kort for Hovedet. - 151
Bryske, uddød dansk Adelsslægt - 151, 152
Bryssel, paa Dansk almindelig Benævnelse for Bruxelles. - 152
Bryssel-Kniplinger - 152
Bryssel-Konvention. to Konventioner angaaende ensartede Regler om Erstatning for Skade ved Skibssammenstød og om Bjergning - 152
Bryssel-Tæpper, fløjlsvævede Tæpper med kort, uopskaaret Flor (se Fløjl) - 152, 153
Bryst (thorax) kaldes den Del af Legemet, der indeslutter Lunger og Hjerte - 153
Bryst kaldes for Leddyrenes Vedk. det mellemste Parti af Legemet - 153
Bryst kaldes Anlægsfladen omkr. en paa Enden af et Stykke Tømmer dannet Tap - 153
Brystbeklemmelse, et væsentligt Symptom ved Angina pectoris - 153
Brystbenet, sternum (se Afb. under: Skelet), er hos Mennesket et af 3 flade Knogler dannet Ben - 153, 154
Brystbetændelse, d. s. s. Lungehindebetændelse. - 154
Brystbillede, en billedlig Fremstilling af en menneskelig Skikkelse, forestillende dens Hoved og den øverste Del af Kroppen - 154
Brystbor, et større Bor, der bruges ved grovere Træarbejde - 154
Brystbugfinnede (Pisces thoracici) kaldes de Benfisk, der har Bugfinnerne siddende under Brystfinnerne - 154
Brystbyld (mastitis), »Byld i Brystet«, Betændelse af Brystkirtlen - 154
Brystbyld (hos Dyr) d. s. s. Bringebyld. - 154
Brystdraaber, Kongen af Danmarks, Brysteliksir (liqvor pectoralis) - 154
Brysteliksir, se Brystdraaber. - 154
Bryster, mammæ, kaldes de to Forhøjninger, der hos den voksne Kvinde indeslutter Mælkekirtlerne - 154, 155
Brüster Ort, se Danziger-Bugt. - 155
Brystfinne, se Fisk. - 155
Brystgang, se Lymfekar. - 155
Brysthammer, se Hammer. - 155
Brystharnisk, se Rustning. - 155
Brysthinde (pleura), se Lungehinde. - 155
Brysthindebetændelse, se Lungehindebetændelse. - 155
Brysthindefistel, se Lungehindebetændelse. - 155
Brysthjul, se Vandhjul. - 155
Brysthule, se Bryst. - 155
Brysthvirvel, se Hvirvelsøjle. - 155
Brysthøide kaldes den Afstand fra Jorden, i hvilken man almindeligvis maaler staaende Træers Tykkelse - 155
Brystkarameller bestaar enten af delvis til Karamel omdannet Sukker alene, ell. samme tilsat forsk. Ingredienser - 155
Brystkasse, se Bryst. - 155
Brystkatarr (Bronkitis), en Lidelse af Bronkiernes Slimhinde - 155, 156
Brystkirtel, se Bryster og Mælkekirtel. - 156
Brystkors, et med Ædelstene besat Guld- ell. Sølvkors - 156
Brystkrampe, Fællesbetegnelse for en Række trykkende, kvælende ell. smertefulde Fornemmelser i Brystet - 156
Brystkræft (Cancer mammæ). Et af de hyppigste Steder for Kræftens Udvikling er den kvindelige Brystkirtel - 156
Brystlim er en gulbrun klar Masse, tilberedt af et Lakridsrodsudtræk - 156
Brystning kaldes en lav Mur, som tjener til Rækværk, f. Eks. ved Altaner, Balkoner, o. s. v. - 156
Brystpulsaare, d. s. s. Aorta, se Blodkar. - 156
Brystpulver, d. s. s. Lakridsrodpulver, afførende. - 156
Brystsaft (Brystsirup) er Altæasaft (til Børn) - 156
Brystsirup, se Brystsaft. - 156
Brystskjold kaldes Insekternes første Brystring - Forbrystet -, hvor den er særlig udviklet - 156
Brystsmerter, se Bryststing. - 156
Bryststemme, se Stemme. - 156
Bryststing, en i Siderne af Brystet optrædende, ofte meget heftig Smerte - 156
Brystsving, d. s. s. Borsving for Metalarbejdere, se Bor. - 156
Brystsygdomme kaldes med et fælles Navn Sygdommene i Brystorganerne (Lunger og Hjerte). - 156
Brystsyge, se Lungetuberkulose. - 156
Brysttap bruges i St f. en alm. Tap, hvor der gennem Forbindelsen skal overføres betydelige Kræfter - 156
Brystte (Species pectorales) benyttes som Middel mod Hoste - 156
Brysttrykken, se Angina pectoris og Kardialgi. - 156
Brystvatret Sanger (Høgesanger), se Sangere. - 157
Brystvattersot (Hydrothorax), en Ansamling af vandig, stærkt æggehvideholdig Vædske i Lungesækken - 157
Brystvorte, se Bryster. - 157
Brystværk, i Orgler Benævnelsen paa det Værk, hvis Piber anbringes i Midten af Orglet - 157
Brystværn er ved Befæstningsanlæg Benævnelsen for det som oftest af Jord dannede Værn - 157
Bry-sur-Marne, Landsby i Mellemfrankrig, Dept Seine, Arrond. Scéaux, 13 km Ø. f. Paris - 157
Brütt, Adolf, tysk Billedhugger, (1855- ) - 157
Bryum L. (Endeknop), en over hele Jorden udbredt artrig Slægt af de topfrugtede Bladmosser - 157
Brüx (Brix, czech. Most), By i Østerrig, i den nordlige Del af Böhmen - 157
Brzesko, By i Østerrig, i den vestlige Del af Landskabet Galizien - 157
Brzezany, Brzczany, By i Østerrig i den østlige Del af Landskabet Galizien - 157
Brzeziny, d. s. s. Bresiny. - 157
Brzozow, By i det østerrigske Landskab Galizien - 158
Bræ, se Gletscher. - 158
Brædevægge bruges meget til Inddeling af en Lejlighed i Værelser - 158
Brædstrup, Landsby og opvoksende Stationsby i Nørrejylland mellem Horsens og Silkeborg - 158
Brækjern ell. Brækstang, en 1-1,5 m lang Jernstang, ofte flad i den ene Ende - 158
brække (Søv.), en Betegnelse for, at Søen (Bølgerne) bryder paa et Skær e. 1. (se Brod) - 158
brække op. I Jagtsproget forstaas herved, at Indvoldene udtages af Vildtet for at hindre Forraadnelse. - 158
brække sammen, i Jagtsproget ensbetydende med at falde i Skuddet. - 158
Brækmiddel (Emeticum, Vomitivum), et Middel, hvorved kan fremkaldes Brækning. - 158
Brækning (Vomitus), d. s. s. Opkastning - 158, 159
Bræknød, se Rævekager. - 159
Brækrod, Ipecacuanha, Roden af Uragoga Ipecacuanha, en Halvbusk, Hjemsted Brasilien - 159
Brækstad, Hans Lien, norsk Publicist, (1845-1915) - 159
Brækvinsten, vinsur Antimonilte-Kali, Kaliumantimonyltartrat, Tartras stibico kalicus, Tartarus emeticus - 159
Brændalder og Højalderer to af Snorre Sturlason meddelte Betegnelser for to gl. (forhistoriske) Tidsrum - 160
Brändberget, højt Punkt i det sv. Landskab Medelpad. - 160
Brænde kaldtes vel opr. kun det Ved, der brugtes som Brændsel - 160
Brændegople, se Gopler. - 160
Brændehaar (bot.), er encellede Børstehaar - 160
Brændejern (ferrum candens) har spillet en stor Rolle i Kirurgieni fordums Dage - 160
Brændematerialier, se Brændsel. - 160
Brændemærkning (Indbrænding med et glødende Jern af et Tegn paa et ell. andet Sted paa Forbryderens Legeme) - 160, 161
Brændende Kærlighed, se Lychnis. - 161
Brændenælde, se Nælde. - 161
Brænder er den Del paa Lamper og Kogeapparater, hvor Forbrændingen foregaar (se Lamper og Kulgas). - 161
Brænderi, se Alkohol. - 161
Brændeskærm, se Cnidium. - 161
Brændetegn er i Huden indbrændte Mærker paa Heste. - 161
Brændevin (Fabrikationen), se Alkohol. - 161
Brændevin (kulturhist.) - 161
Brændevinsbeskatning - 161, 162, 163, 164
Brændevinsbrænderi, se Alkohol. - 164
Brændevinshandel - 164
Brændevinsvægt, se Alkoholometri. - 164
Brændflade (kaustisk Flade) - 164, 165
Brændglas kan man kalde enhver større Samlelinse - 165
Brænding, se Brod. - 165
Brændlinie, se Brændflade. - 165
Brændoffer er den sædvanlige Betegnelse for det israelitiske Heloffer - 165
Brændofferalteret, se Templet, det jerusalemske. - 165
Brændpunkt, det Punkt, hvori et Hulspejl ell. en Samlelinse forener Straaler - 165
Brændpunkt (mat.) for en plan Kurve forstaas et Punkt, hvis Forbindelseslinier med Cirkelpunkterne tangerer Kurven - 165
Brændsel kaldes Saadanne Stoffer, af hvis Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af Varme - 165, 166, 167, 168
Brændsel, kunstigt, se Briketter. - 168
Brændspejl, et stort Hulspejl, som ved at rettes mod Solen kan frembringe en stærk Opvarmning omkr. Brændpunktet - 168
Brændstof, se Brændsel. - 168
Brændvidde, se Brændpunkt. - 168
Brændværdi, se Brændsel. - 168
Brænne, Bernhard Cornelius, norsk Industridrivende og Politiker, (1854- ) - 168
Brännkyrka, Sogn i Sverige, Sofholms Herred i Sodermanland, c. 6 km S. f. Sthlm - 168
Bræstrup, Christian Jacob Cosmos, dansk Politidirektør, (1789-1870) - 168, 169
Bræt, fladt og tyndt Stykke Tømmer, frembragt ved Savning, kaldes ogsaa Bord (s. d.) - 169
Brøchner, Hans, dansk Filosof, (1820-1875) - 169
Brød tilberedes af Mel ved at gøre den i Melet indeholdte Stivelse lettere fordøjelig - 169, 170, Brød, (blank), 171, 172, 173, 174, 175, 176
Brødbillen (Anobium panicium), der hører til Borebillerne, lever i gl. Brød - 176
Brødbrydning, se Nadver. - 176
Brødfrugttræ, se Artocarpus. - 176
Brødre af Fælleslivet (fratres communis vitæ) kaldtes et religiøst Samfund - 176, 177
Brødre, barmhjertige, se Barmhjertige Brødre. - 177
Brødre, bøhmiske, se bøhmiske Brødre. - 177
Brødrehuse kaldtes de Fællesboliger, som Brødrene af Fælleslivet indrettede sig - 177
Brødre i den kristelige Lære, se Broderskaber. - 177
Brødre i Herren, Selvbetegnelse bl. Darbysterne (s. d.). - 177
Brødre, Jesu Lidelsers, se Servitter. - 177
Brødremenigheden ell. Herrnhuterne er et ejendommeligt protestantisk Kirkesamfund - 177, 178
Brødre og Søstre, den fri Aands, Fællesbetegnelse for en Række libertinistisk levende Samfund - 178
Brødskæremaskiner - 178
Brødstudium, et Studium man driver for at skaffe sig en økonomisk betrygget Eksistens. - 178
Brøgger, Anton Wilhelm, norsk Arkæolog og Kulturhistoriker, (1884- ) - 178
Brøgger, Waldemar Christoffer, norsk Mineralog og Geolog, (1851- ) - 178, 179
Brøggerit, et regulært, sort glinsende Mineral, som er rigt paa sjældne Grundstoffer - 179
Brøk - 179
Brøleabe (Mycetes), en arner. Abeslægt af Sapajuernes Fam., se Sapajuer. - 179
Brølesyge, se Brummersyge. - 179
Brömsebro er Navnet paa den Bro paa den østlige Grænse af Smaaland og Bleking - 179, 180
Brömsebäck, se Brömsebro. - 180
Brønd (Søv.), det Rum, der fremkommer mellem to Opbygninger i et Skib - 180
røndanstalt, se Brøndkur. - 180
Brønddamper, se Brønd. - 180
Brønde - 180, 181
Brønderslev, Vester-B., stærkt voksende Sogne- og Stationsby i Vendsyssel - 181
Brøndforgiftning, se Kulsyreforgiftning. - 181
Brøndkarse (Nasttirtium R. Br.), Slægt af Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter - 181, 182
Brøndkur, en Kur, der hovedsagelig bestaar i Nydelsen af et af de forsk. Mineralvande - 182
Brøndlund Slot, se Aabenraa. - 182
Brøndsel, se Bidens. - 182
Brøndshøj, se Brønshøj. - 182
Brøndsted, Karl Gustav, dansk Forf. og Skolemand, (1851- ) - 182
Brøndsted, Peter Oluf (Ole), dansk Arkæolog, (1780-1842) - 182, 183
Brøndsten af Form som Cirkelringsektorer bruges til Opmuring af runde Brønde. - 183
Brøndtraad, se Crenothrix. - 183
Brøndum, se Ancher, A. K. - 183
Brønnøy, Herred, Søndre Helgelands Fogderi, Nordlands Amt - 183
Brøns ell. Brønæs, Kirkeby i det nordvestlige Slesvig, 15 km S. f. Ribe - 183
Brønshøj (Brøndshøj), Bydel og Kirkesogn i Kbhvn - 183
Brønsted, Johannes Nicolaus, dansk Kemiker, (1879- ) - 183, 184
Brønæs, se Brøns. - 184
Brørup (1340: Brøddorp), opvoksende Sogne- og Stationsby i det sydlige Nørrejylland - 184
Bsyb, se Abchaser. - 184
Bt. (ogsaa Bar. og Bart.), se Baronet. - 184
bto., Forkortning af brutto (s, d.). - 184
Bu, Japanesisk Længdemaal = 1/100 Shaku = 3,036 mm - 184
Bua, en Ø ved Dalmatiens Kyst - 184
Buache, Philippe, fr. Geograf, (1700-1773) - 184
Buarbræen (ogsaa Buersbræen) er en Gletscher, som gaar ned fra Folgefonnen ikke langt fra Odde i Hardanger. - 184
Bubalis (Ko-Antilope), se Antiloper. - 184
Bubalus, se Bøffel. - 184
Bubastis, oldægyptisk By, 63 km NØ. f. Kairo - 184
Bubbles (eng.), Luftblærer, Bobler, bruges i overført Bet. som Betegnelse for svindelagtige Forretningsforetagender - 184
Bubendorf, Landsby i det schweiziske Kanton Baselland - 184
Bubi-Øen, se Booby-Øen. - 184
Bubna, se Prag. - 184
Bubo (stor Hornugle), se Ugler. - 184
Buboner kaldes i Medicinen egl. Svulster af Lymfekirtlerne i Lyskeregionen - 184
Bucaramanga, By i den sydamer. Republik Colombia, Hovedstad i Dept Santander - 184
Buccari (Bakar), fri Havnestad i Kroatien-Slavonien, Hovedstad i Kredsen Fiume - 184
buccina (lat.), et rom. Blæseinstrumen af Metal, omtr. kredsformig bøjet - 185
Buccinator er en i Kinden liggende Muskel - 185
Buccino, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger 57 km Ø. f. Salerno - 185
Buccinum, se Konk. - 185
Bucco, se Atellaner. - 185
Buccoblade (Folia Bucco} er Bladene af forsk. Barosma-Arter (Rutaceæ) - 185
Bucconidæ, se Dovenfugle. - 185
Bucentaur (Bucentoro), den pragtfulde Galej, hvorpaa Dogen af Venedig hvert Aar sejlede ud paa det adriatiske Hav - 185
Bucephalus, d. s. s. Bukefalos. - 185
Bucephalus polymorphus, se Ikter. - 185
Bucer (Butzer), Martin, tysk Reformator, (1491-1551) - 185
Buceros, Bucerotidæ, se Næsehornsfugle. - 185
Buch, Christian Leopold v., tysk Geolog, (1774-1853) - 185
Buch, Peter Christian Nouvel, dansk Retskyndig, (1816-1904) - 185, 186
Buchan, et paa Græsgange rigt Landskab i det østlige Skotland, Aberdeenshire - 186
Buchan, Alexander, skotsk Meteorolog, (1829- ) - 186
Buchanan, Andrew, eng. Diplomat (1807-82) - 186
Buchanan , Claudius, skotsk Missionsorganisator, (1766-1815) - 186
Buchanan, George, skotsk Forf. (1506-82) - 186
Buchanan, James, Præsident i Nordamerika 1857-61, (1791-1868) - 186, 187
Buchanan, Robert, eng. Forf. (1841-1901) - 187
Buchan Ness, se Buchan. - 187
Buchara (Bochara, Bokhara), russisk Vasalstat i det sydøstlige Turan - 187, 188
Buchari (*c: den, der stammer fra Ruchara) er Tilnavnet paa fl. arab. Lærde - 188
Buchariet, se Østturkestan. - 188
Bucharly, se Irtisch-Tatarer. - 188
Buchau, Ry i Kongeriget Württemberg, Donaukreds - 188
Buchenberger, Adolf August, tysk Agrarøkonom (1848-1904) - 188
Buchenstein (ital. Livinal-longo), - 188
1) Dal i Sydtyrolalperne - 188
2) Kommunen B. i Dalen - 188
Bucher, Bruno, tysk Kunsthistoriker, (1826-1899) - 188
Bucher, Lothar, tysk Politiker (1817-92) - 188, 189
Buchez, Philippe Benj. Josephe, fr. Politiker og filos. Forf., (1796-1865) - 189
Buchholtn, Magdalene Sophie, født Bentsen, norsk Forfatterinde (1758-1825) - 189
Buchholz (tidligere Katharinenberg im B.), By i Kongeriget Sachsen - 189
Buchholz, Thorvald Rasmus Borup, norsk Læge (1813-90) - 189
Buchholzit, en Varietet af Mineralet Sillimannit, fra Fassa i Tyrol. - 189
Buchit er Betegnelse for en haard, kontaktmetamorfoseret Sandsten. - 189
Buchloë Engelm., Slægt af Græsfamilien (Chloris-Gruppen) - 189
Buchner, Eduard, tysk Kemiker, (1860- ) - 189, 190
Buchner, Hans, tysk Bakteriolog, (1850-1902) - 190
Buchner, Johann Andreas, tysk Kemiker og Farmaceut, (1783-1852) - 190
Buchner, Max, tysk Afrikarejsende, (1846- ) - 190
Buchon, Jean Alexandre, fr. Historiegransker, (1791-1846) - 190
Buchonit, en vulkansk Stenart - 190
Buchwald, von, en fra det gl. Wagrien i Omegnen af Lübeck stammende ældgammel, fremragende og vidtforgrenet Slægt - 190, 191
Buchwald, Friedrich, dansk Embedsmand og Godsejer, (1747-1814) - 191
Buchwald, Johannes de, dansk Læge, (1658-1738) - 191
Bucina, d. s. s. Buccina. - 191
Buckau, stor Fabrikforstad til Magdeburg. - 191
Buckelplader - 191
Buckie, By i Nordskotland, i Grevskabet Banff - 191
Buckingham ell. Bucks (Navnet af de store Bøgeskove, som tidligere fandtes her), Grevskab i det sydlige Mellem-England - 191, 192
Buckingham, - 192
1) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1592-1628) - 192
2) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1628-1687) - 192, 193
Buckingham, Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1797-1861) - 193
2) Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1823-89) - 193
Buckland, Francis Trevelyan, eng. Naturforsker (1826-80) - 193
Buckland, William, engelsk Geolog, (1784-1856) - 193
Bucklandit, se Epidot. - 193
Buckle, Henry Thomas, engelsk Historiker, (1821-1862) - 193, 194
Bucks, se Buckingham. - 194
Buckskin, et klædeagtigt, som Regel kipret, uldent Stof, der efter Vævningen valkes og overskæres paa Retten - 194
Buckstone, John Baldwin, eng. Skuespiller og Skuespilforfatter, (1802-1879) - 194
Bucuresci, se Bukarest. - 194
Bucyrus, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 99 km N. f. Columbus - 194
Buczacz, By i Østerrig, den østlige Del af Landskabet Galizien - 194
Bud, Ft. búðir (en Bod, Boder), omtales ofte i de isl. Sagaer og i Grágás, navnlig paa Altinget - 194
Bud, Herred, Romsdal Fogderi, Romsdals Amt - 194, 195
Budal, Hans, norsk Billedhugger, (1830-1879) - 195
Budalen, Herred, Guldalen Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 195
Budapest (hertil Kort), Ungarns Hoved- og Residensstad - 195, 196, Budapest, (blank), 197, 198
Budaun, Distrikt i de indobritiske forenede Prov. Agra og Audh - 198
Budde, en fra Øsel med Brødrene Godslef B. (d. 1622) og Mathias B. 1570 indvandret Adelsslægt - 198
Budde, Carl Christian Leopold Gether, dansk Forf., (1836-1902) - 198
Budde, Jan Adolph, norsk Agronom (1811-1906) - 198
Budde, Oluf Christoffersen, norsk-dansk Søofficer (1682-1744) - 198
Budde, Vilhelm Christian, dansk Læge, (1844-1893) - 198
Budde, Vincents, norsk Officer (1660-1729) - 198, 199
Buddenbrock, Wilhelm Dietrich von, preuss. Feltmarskal (1672-1757) - 199
Buddha, Stifteren af Buddhismens Munkeorden og Lære (s. ndf.) - 199, 200, 201, 202
Buddhaghosha, en Brahman fra Magadha (Behar; efter Birmanerne fra Birma) - 202
Buddhaisme, Buddhalster, se Buddhisme. - 202
Buddhisme (ell. Buddhaisme) er den af Buddha grundlagte Religion, et ateistisk-pessimistisk Læresystem - 202, 203, 204, 205, 206, 207, 208
Buddike, en Kapsel, som aabner sig ved et Laag. - 208
Budding - 208
Buddinge, Landsby i Nordsjælland, Gladsakse Sogn, Sokkelunds Herred, Kbhvn's Amt, c. 7 km NNV. f. Kbhvn - 208
Buddingsten (puddingstone), en Betegnelse for brunlige, af Flint- og Hornstenknolde bestaaende Konglomerater. - 208
Buddleia, L., Slægt af Loganiaceer, Træer ell. Buske med helrandede ell. takkede Blade - 208
Budduma ell. Jedina, en centralafrikansk Negerstamme paa Øerne i Tsad-Søen - 208
Bude, se Budæus. - 208
Budeie (norsk), Malkepige; Kvinde, som har Tilsyn med Kreaturerne paa en Gaard - 208
Budenz, Joseph, tyskfødt ung. Sprogforsker, (1836-1892) - 209
Budfoged var før 1857 Benævnelsen paa en Bestillingsmand, der visse Steder paa Landet var ansat til Hjælp for Sognefogden - 209
Budget (Oprindelse: bougette-pochette,Læderpung) er nu Betegnelsen for et i Tal udtrykt Overslag - 209, 210
Budissin, se Bautzen. - 210
Budle, nordisk Sagnhelt, Fader til Brynhild og Atle; hans Slægt kaldes Budlunger. - 210
Budmani, Petar, serbo-kroatisk Sprogforsker, (1835- ) - 210
Budolphi Stiftelse, stiftet 1725 af Student Morten Nielsen Budolph - 210, 211
Budrum, By paa Lilleasiens Sydvestkyst, Vilajet Aidin - 211
Budshak, se Bessarabien. - 211
Budskab bruges i det officielle Sprog, men i øvrigt meget sjælden om Tilkendegivelser fra den højeste Statsmagt - 211
Budstikke er Benævnelsen paa en i Norges Landdistrikter fra Oldtiden alm. benyttet Omsendelsesform - 211, 212
Budstikken, Navn paa fl. norske Tidsskr og Aviser - 212
Budua (slav. Budva), By i Østerrig, Landskab Dalmatien, ligger c. 20 km SØ. f. Cattaro ved Adriaterhavet - 212
Budweis (tsch. Budejovice), By i Østerrig, den vigtigste Stad i den sydlige Del af Böhmen - 212
Budæus (eller Bude), Guillaume, fr. Videnskabsmand (1467-1540) - 212
Bue, Mandsnavn, d. s. s. B o. - 212
Bue, et af Menneskeslægtens ældste Skudvaaben - 212, 213
Bue er i Bygningskunsten et af kileformede Sten sammensat Stykke Murværk - 213, 214, 215
Bue (mat.), et Stykke af en krum Linie. Om dens Længde, se Rektifikation. - 215
Bue (i Musikken) - 215
1) se Bindebue, - 215
2) det Instrument, hvormed Strengene paa Strygeinstrumenter spilles ell. stryges - 215
Bue (elektr.), det lysende Rum mellem Kulspidserne i en elektrisk Buelampe - 215
Bueckelaer, Joachim, flamsk Maler fra Antwerpen, ( -1575) - 215
Bue den Digre, Jomsviking, Søn af den bornholmske Jarl Vesete - 215
Buefil, Nedstryger, Klejnsmedeværktøj, er et Savblad, udspændt i en Savbue - 215
Bueflygel, se Bueklaver. - 215
Buefrise kalder man en løbende Række af smaa runde (romanske) ell, spidse (gotiske) Buer under en Gesims - 215
Bueføring (ell. Buestrøg; fr. coup d'archet), Føringen af Buen ved Strygeinstrumenter - 215, 216
Buegang, en Bække Buer, som, hvilende paa Søjler ell. Piller, danner en overdækket Gang - 216
Buegang (med.), se Øre. - 216
Bueinstrumenter, se Strygeinstrumenter. - 216
Bueklaver, Benævnelse paa Instrumenter, der forsøger at forbinde Virkningen af Strygeinstrumenter med et Klaviatur - 216
Buelampe, Buelys, se elektrisk Lys. - 216
Buen, Anders Johnsen, norsk Socialdemokrat, (1864- ) - 216
Buenaventura ell. Bahia della Choco, Havnestad i den sydamerikanske Bepublik Colombia - 216
Buen Ayre, se Bonaire. - 216
Buenos Aires, - 216
1) Forbundsstat i Republikken Argentina, ligger S. f. La Plata-Mundingen - 216
2) Ciudad de Nuestra Senora de B. A., Hovedstad i Bepublikken Argentina - 216, 217
Buen Retiro (*c: godt Tilflugtssted), et tidligere kgl. Lystslot, der ligger lidt Ø. f. Madrid - 217
Buepasser, se Passer. - 217
Buer, Bjergværks- og Industriby i det vestlige Preussen, Prov. Westfalen - 217
Buesav, se Sav. - 217
Bueskud, se Morterer. - 217
Bueskytte - 217
Bueskytter, folkelig gr. Betegnelse for gl. pers. Gulddareiker - 217
Buestilling kaldes ved en Bygnings Opførelse en Konstruktion af nøjagtig samme Form som den Bue, der ønskes muret - 217
Buestrenghamp, d. s. s. Sanseveriatrævler. - 217
Buestrøg, se Bueføring. - 217
Buet, Mont, et 3109 m højt Bjerg i Faucigny-Gruppen af Vestalperne - 217
Bufarik, d. s. s. Boufarik. - 217
Buffa, Gasparo, ital. Digter, (1833- ) - 217
Buffalo (amerikansk Bison), se Bison. - 217
Buffalo, By i U. S. A., Stat New York, ligger 738 km VNV. f. New York - 217, 218
Buffalo Bill, se Cody. - 218
Buffalora, d. s. s. Boffalora. - 218
Buffere er Stødapparater (Stødpuder), der anbringes for begge Ender af Jernbanekøretøjer, Sporvogne o. l. - 218, 219
Bufferhøjden af en Jernbanevogn er Højden af Buffernes Midte over Skinneoverkant - 219
Buffet, Skænk, Skænkebord - 219
Buffet, Louis Josephe, fr. Statsmand, (1818-1898) - 219
buffo (ital.), komisk; Opera buffo *c: komisk l Opera (Opera comique) - 219
Buffon, George Louis Leclerc, fr. Naturforsker, (1707-1788) - 219, 220
Bufo, se Tusser. - 220
Bufonia, se Diipolia. - 220
Bug, ogsaa kaldet Underliv (abdomen ell. venter) - 220
Bug (Søv.), den midterste Del af et Raasejl - 220
Bug, - 220
1) (sydlige ell. østlige B.), lillerussisk Boh, 820 km lang Flod i Sydrusland - 220
2) vestlige B., en henved 750 km lang Biflod til Weichsels højre Bred - 220
Bugblade (bot.), Amfigastrier, er ejendommelige, smaa Blade af særegen Form hos visse Halvmosser - 221
bugbugfinnede (Pisces abdomindles) kaldes de Benfisk, hvis Bugfinner er anbragte langt bag ved Brystfinnerne - 221
Bugeaud de la Piconnerie, Thomas Robert, Marskal af Frankrig, Hertug af Isly, (1784-1849) - 221
Bugenhagen, Johannes, tysk Reformator, (1485-1558) - 221
Bugey, fr. Landskab, se Belley. - 221
Bugfinner, se Fisk. - 221
bugføddede (Gastropoda), se Snegle. - 221
Buggaardinger (Søv.), Tove, der staar fast i Raasejlenes Underlig - 222
Bugge, en uradelig, lidet talrig, nørrejysk Slægt - 222
Bugge, norsk Familie, der nedstammer fra den dygtige Præst Søren B., (1721-1794) - 222
1) Peter Olivarius B., norsk Biskop og Politiker, (1764-1849) - 222
2) Søren Bruun B., norsk Filolog og Gejstlig, (1798-1886) - 222
3) Frederik Moltke B., norsk Skolemand, (1806-53) - 222, 223
4) Frederik Wilhelm Klumpp B., Prof., Biskop, (1838-1896) - 223
5) Fredrik Moltke B., Jurist, (1865- ) - 223
Bugge, Alexander, norsk Historiker, (1870- ) - 223
Bugge, Andreas Fredrik, norsk Arkitekt, (1859- ) - 223
Bugge, Christian August, norsk Præst og teol. Forf., (1853- ) - 223, 224
Bugge, Cornelius Bergh, norsk Sprogagitator, (1865- ) - 224
Bugge, Elseus Sophus, Prof. i sammenlignende Sprogvidenskab og Oldnorsk ved Kria Univ., (1833-1907) - 224, 225
Bugge, Jens Daae, norsk Læge, (1865- ) - 225
Bugge, Karl Ludvig Tørrisen, norsk Jurist og Forf., (1840- ) - 225
Bugge, Niels, hørte til de jyske Stormænd, der kom op ved at slutte sig til Grev Gert - 225
Bugge, Thomas, dansk Astronom, (1740-1815) - 225, 226
Bugge-Wicksell, Anna Kristine Margrete, sv. Forkæmperinde for Kvindesagen, (1862- ) - 226
Buggjord, den Rem, der spændes under Hestens Bug (egl. Bryst) for at fæstne Seletøjet. - 226
buggy, lavt Enspænderkøretøj. - 226
Bughinde (Peritonæum), en silkepapirtynd, glat Hinde, der beklæder Organerne i Bughulen og dens Vægge - 226, 227
Bughindebetændelse eller Underlivsbetændelse (Peritonitis) er en Betændelse af den serøse Hinde (Peritonæum) - 227, 228
Bughule, se Bug. - 228
Bugi, Bugineser, et malajisk Folk, der opr. kun optog Riget Boni paa den sydvestligste af Celebes Halvøer - 228
Bugiardini, Giuliano, efter Faderen kaldet Giuliano di Piero, ital. Maler af den florentinske Skole, (1475-1554) - 228
Bugineser, se Bugi. - 228
Bugislaf, se Bogislav. - 228
Buglas, se Negros. - 228
Buglehorn (egl. Bøffelhorn), Jagt- ell. Signalhorn, alm. i Brug hos Infanteriet - 228
Bugline (Søv.), et Tov ell. en Talje, der fastgøres i et Raasejls luv staaende Lig (lodrette Kant) - 228
Bugmuskler, se Bug. - 228
Bugpressen, se Bug. - 228
Bugpulsaare. Den store B. er den Del af Aorta, der ligger i Bughulen. - 228
Bugserbaad, et mindre, stærkt bygget Skib med et kraftigt Maskineri, som er indrettet til at slæbe andre Skibe - 228
bugsere (Søv.), at slæbe et Skib ell. en flydende Genstand gennem Vandet - 228
Bugsnit (Laparotomi), en Operation, hvorved Bughulen aabnes - 228, 229
Bugspryd, d. s. s. Bovspryd. - 229
Bugspyt ell. Pankreassaft afsondres af Bugspytkirtlen og flyder gennem dennes Udførselsgang ned i Tyndtarmen - 229, 230
Bugspytkirtel (Pancreas) ligger i Bughulen bag ved Mavesækken - 230
Bugstik (Punctio ell. Paracentesis abdominis), den Operation, hvorved man ved en Trokart gennemstikker Bugvæggen - 230
Bugsvampe (Gasteromycétes), Orden af Autobasidiomyceternes Underklasse - 230
Bugsvangerskab, se Ekstrauterinsvangerskab. - 230
Bugsøm (bot.) kaldes i Støvvejen og Frugten Frugtbladenes sammenvoksede Rande - 230
Bugt bet. en Indskæring ell. en Del af et Hav, som strækker sig ind i Landet. - 230
Bugt (Søv.), den midterste Del af et Tov i Modsætning til dettes Ende, Tampen - 230
Bugtaler, et Menneske, der formaar uden synlig Bevægelse af Munden at frembringe Ord og Toner - 230, 231
Bugtang, Digeltang, bruges ved metallurgiske og kem. Processer til at fatte Diglen med - 231
Bugulma, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara, ved Kamas Biflod Bugulminka - 231
Buguruslan, By i det sydøstlige Busland, Guv. Samara, ved Kinel - 231
Bugvattersot (Ascites) - 231
Bugvrid (Tormina ventris) kaldes de ved forsk. Tarmaffektioner optrædende heftige Smerter i Underlivet - 231
Bu Hamára (arab. *c: Manden med Æslet), marokkansk Stammehøvding - 231
Buhl, Frants Peter William, dansk gl.-test. Teolog og Semitist, (1850- ) - 231
Buhl, Ludwig von, tysk Læge, (1816-1880) - 231
Buhl, Peter, dansk Søofficer, (1789-1812) - 232
Buhot, Felix, fr. Maler og Raderer, (1847-98) - 232
Buhrsten (Buhrstone, nordamerikansk), en porøs Kiselstenart (Kvartsit), der anvendes som Møllesten. - 232
Buhturi, d. s. s. Bohtori. - 232
Buijsse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- ) - 232
Building-Societies, se Byggeforeninger. - 232
Buin, Piz, se Silvretta. - 232
Buinsk, By i det østlige Rusland, Guv. Simbirsk - 232
Buisson, Ferdinand Édouard, fr. Skolemand og Forf., (1841- ) - 232
Buitenzorg (»Sorgenfri«, sundanesisk Bogor), Bjergby paa Java, 59 km S. f. Batavia - 232
Bujalance, By i Sydspanien, Prov. Gordoba, ligger 38 km Ø. f. Cordoba - 232
Bujider, orientalsk Herskerslægt i Persien og Mesopotamien i 10. og 11. Aarh. - 232
Bujukdere, Bøjyk-dere, »den store Dal«, Landsby i europ. Tyrki, ligger 20 km NNØ. f. Konstantinopel - 232, Bukarest, (blank), 233
Buk (Enkelt Bekkasin), se Bekkasiner. - 233
Buk, i Jægersproget Hannen hos Raavildtet. - 233
Buk bruges med flg. Bet: Stilladsbuk - 233
Buk, et meget brugt Gymnastikredskab, er en læderbeklædt Træklods paa 4 Ben, indstillelig i Højden - 233
Buka, den nordligste af de tyske Salomons-Øer - 233
Bukar, se Asperula. - 233
Bukarest (hertil Kort), rum. Bucuresci [buku'reStj], Kongeriget Rumæniens Hovedstad - 233, 234
Bukarestrlngen, en bekendt stor Guldring med Runeindskrift - 234
Bukefala, en By i Indien (nu Djalalpur) ved Floden Hydaspes (Djelam) - 234
Bukefalos (ell. -las, gr. »Oksehoved«), Alexander den Store's Stridshingst - 234
Bukefalos Næsebaand kan komme til Anvendelse over for Køreheste, der vil gaa for stærkt paa Biddet - 234
Bukejevske Horder, en Gruppe Kirgisere - 234
Buket (Vinens), se Blomst. - 234
Bukkeblad (Menyánthes L.), Slægt af Ensianfamilien - 234, 235
Bukkebro er en Bro, hvis Strækbjælker hviler paa faste Understøttelser, dannede som Bukke - 235
Bukkehorn (Trigonella L.), Slægt af Ærteblomstrede (Kløver-Gruppen), en- ell. sjældnere fleraarige Urter - 235
Bukkehorn-Frø, Frøene af Trigonella Fænum græcum L., en enaarig Urt - 235
Bukkespring, Spring af Kaadhed ell. Uartighed - 235
Bukketorn, se Lycium. - 235
Bukoler, et Hyrdefolk i Oldtiden, som boede i den utilgængeligste, nordvestlige Del af Nildeltaet - 235
bukolisk, hyrdeagtig, Hyrdelivet vedrørende - 235, 236
Bukovac, Vlacho, kroatisk Maler, (1855- ) - 236
Bukovina (*c: Bøgeskov), Hertugdømme, østerr. Kronland, grænser mod S. og Ø. til Rumænien (Moldau) - 236, 237
Bukranion (gr.), et Oksekranium. B. var hos Grækerne og Romerne et Offersymbol - 237
Buksbom, se Buxus. - 237
Buksbomfamilien (Buxaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Tricoccæ - 237
Buksbomtræ af Buxus sempervlrens er gulligt, overordentlig tæt og meget haardt og holdbart - 237
Bukser, se Dragt. - 237
Buksnæs, Herred, Vesteraalen og Lofoten Fogderi, Nordlands Amt - 237
Bukuresci, d. s. s. Bukarest. - 237
Bulacan, By i Provinsen af samme Navn paa Øen Luzon bl. Filippinerne, ved en Arm af Pampagna-Flodens Delta - 237
Bulak, Kairos Havnestad - 237
Bulak-ed-Dakrur, arab. By, 4 km V. f. Kairo paa Flodens Vestside - 237
Bulala, se Fittri. - 237
Bulama, d. s. s. Bolama, se Bissagos-Øerne. - 237
Bulbil (bot.) ell. Løgknop er en i den vegetative Formerings Tjeneste staaende Yngleknop - 237
Bulbjerg, se Bolbjerg. - 237
Bulb-Køl, der bestaar af en Plade under Midten af Fartøjet og som i den underste Ende bærer en Vægt - 237, 238
Bulbochæte. se Alger (Grønalger). - 238
Bulbocodium L., Slægt af Giftliljerne med en enkelt Art, B. vernum, - 238
Bulbotuber (bot.), Løgknold - 238
Bulbus (bot.), Løg, en Særform af Jordskuddet - 238
Bulbærparalyse er en Sygdom, der skyldes Lidelse af Kernerne i den forlængede Marv - 238
Bule, en halvkugleformet (ell. rettere kugle-kalotformet) Fremstaaenhed paa Legemets Overflade - 238
Bule (gr.), Raad, raadgivende ell. administrerende Forsamling - 238
Buletang, d. s. s. Ascophyllum nodosum, se Alger (Brunalger). - 238
Buleuterion, se Bule. - 238
Bulevard betyder opr. et Anlæg til Forsvar (smlg. Bolværk), men blev i Paris overført som Betegnelse for Ringgader - 238
Bulgar, se Bolgary. - 238
Bulgarer, et opr. tyrk. ell. maaske finsk Folk, der omtr. ved Middelalderens Beg. optræder i Volga-Egnene - 238
Bulgarer (Bulgari) kaldtes ofte i Middelalderen Katharerne - 238
Bulgaria, se Topsvamp. - 238
Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige - 238, 239, 240, 241, 242, 243, 244
Bulgarin, Faddéj (*c: Thaddaeus) Venediktovitsch, russ. Journalist (1789-1859) - 244
Bulgaris, Demetrios, græsk Statsmand, (1801-1878) - 244, 245
Bulgaris, Eugenios, gr. Teolog, (1716-1806) - 245
bulgarisk Sprog og Litteratur - 245
Bulghar Dagh, se Taurus. - 245
Bulhao-Pato, Raimundo Antonio de, portugisisk Digter, (1829-1912) - 245
Bulhar, Havneplads i Britisk Somaliland, 80 km V. f. Berbera. - 245
Bulias, se Bunas. - 245
Bulimi, »Ulvehunger«, sygelig Forstærkelse af Sultfølelsen - 245
Bulimus, en Slægt af sydamer. Lungesnegle med store, tykke, aflang-ovale Skaller - 245
bulk, in, eng. Udtryk for, at Lasten er anbragt løst i Skibet, f.Eks. Kornvarer, Kul etc. - 245
bulkhead, eng, Udtryk for en Skillevæg i et Skib - 245
bull (eng.), Børsforretningsmand, der spekulerer i Varers ell. Papirers opadgaaende Prisbevægelse - 245
Bull, Edvard, norsk Historiker, (1881- ) - 245, 246
Bull, Edvard Hagerup, norsk Jurist og Politiker, (1855- ) - 246
Bull, Edvard Isak Hambro, norsk Læge, (1845- ) - 246
Bull, Francis, norsk Litteraturhistoriker, (1887- ) - 246
Bull, Georg Andreas, norsk Arkitekt,(1829- ) - 246
Bull, Henrik, norsk Arkitekt, (1864- ) - 246, 247
Bull, Henrik Johan, norsk Forretningsmand, (1844- ) - 247
Bull, Jacob Breda, norsk Forf., (1853- ) - 247
Bull, Johan Lauritz, norsk Officer, (1847- ) - 247
Bull, John, et Slags Øgenavn for den eng. Nationaltype - 247
Bull, John, eng. Komponist og Virtuos, (c. 1563-1628) - 247
Bull, Karl Sigwald Johannes, norsk Officer, (1860- ) - 247
Bull, Mette-Marie, f. Wang, norsk Skuespillerinde, (1876- ) - 248
Bull, Olaf Marthin Luther Breda, norsk Forf., (1882- ) - 248
Bull, Ole Bornemann, norsk Violinvirtuos, (1810-1880) - 248, 249
Bull, Ole Bornemann, norsk Læge, (1842- ) - 249
Bull, Peter Nicolay, norsk Læge, (1869- ) - 249
Bull, Schak August Steenberg, norsk Arkitekt, (1858- ) - 249
Bulla, se Blæresnegle. - 249
Bulla (lat., egl. »Boble«), Amuletkapsel - 249, 250
Bulladan, Bulwadin, By i det tyrkiske Asien, Vilajet Aidin, ligger 160 km VSV. f. Smyrna - 250
bulla in coena Domini, se Bulle. - 250
Bullant, Jean, fr. Arkitekt (c. 1515-78) - 250
Bullaren (Bullare), et c. 18 km2 stort og 30 km langt, men meget smalt Sødrag i det sv. Landskab Bohus - 250
Bullarium kaldes Samlingen af pavelige Buller og Brever, være sig almindelig ell. speciel - 250
bullati doctores ell. magistri, der fik deres akademiske Værdighed ved en bulla af Paven ell. en anden Fyrste - 250
Bulldog. Der gives to Racer, den eng. B. og den fr. B. Se Hunde. - 250
Bulle (tysk Boll), By i det schweiziske Kanton Freiburg - 250
Bulle er opr. Betegnelse for det ved Dokumenter hængende Metalsegl - 250, 251, 252
Bulle, den gyldne, se Gyldne Bulle. - 252
Bullen, Anna, d. s. s. Anna Boleyn. - 252
Bullen, Frank Thomas, eng. Romanforfatter, (1857-1915) - 252
Buller, Sir Redvers Henry, britisk General, (1839-1908) - 252
Bulletin, (ital. bulletino, lat. biilla), Beretning om et ell. andet Anliggende - 252
bullet-tree, bully-tree, d. s. s. Bolletrietræ. - 252
Bullfinch, Væddeløbsforhindring - 252
bull-frog, Oksefrø, se Frøer, - 252
Bulliah, se Ballia. - 252
Bullinger, Heinrich, schweizisk Reformator, (1504-1575) - 252
Bullion (eng.), Guld og Sølv i umøntet Tilstand, særlig i Form af Barrer - 252
Bullockmaskine, en af de ældste Rotationsmaskiner for Papir i Ruller (endeløst Papir). Se Hurtigpresse. - 252
Bull-Run, en lille Biflod til Floden Potomac SV. f. Washington - 252, 253
Bull-Terrier, eng. Hunderace, se Hunde. - 253
Bulmer, William, eng. Bogtrykker, (1757-1830) - 253
Bulmerincq, August Michael v., tysk Folkeretslærer, (1822-1890) - 253
Bulmeurt (Hyoscyamus L.), Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede) - 253
Bulnesia Gay, Slægt af Zygophytlaceerne, Træer ell. Buske med finnede, glatte ell. behaarede Blade - 253
Buloz, François, fr. Publicist (1803-77) - 253
Buls, Charles, belg. Politiker, (1837- ) - 253
Bulthaupt, Heinrich Alfred, tysk Forf., (1849-1905) - 253
Bulto corriente, peruviansk Vægt; l B. = 1/2 Carga (l Carga = 69 kg). - 253
Buluvajo (eng. Bulawayo), By i det Indre af Sydafrika, Hovedstad i Matabele-Land - 253, 254
Bulwer, eng. Forf., se Lytton. - 254
Bulwer, H., se Dalling and Bulwer. - 254
Bulygin, Alexander, russisk Minister, (1851- ) - 254
Bum, B.-Kittam, Flod i det vestlige Afrika, britisk Koloni Sierra Leone - 254
Bumados,se Ghazir. - 254
Bumbaad eller Kadrejerbaad, en lille Baad, der benyttes til at sejle ud med Varer til Skibe - 254
Bumerang (Boomerang, af Voomera, der egl. bet. Kastetræ), et Kastevaaben af Træ - 254
Bumia. tunesisk Guldmønt af 100 Pjasters Paalydende. Møntens Vægt er 19,45 gr af 9/10 Finhed - 254
Bunarbaschi, »Kildehoved«, et flere Steder forekommende tyrk. Stednavn - 254
Bunas (falsk Skrivemaade i St. f. Bulias), en Athener, der som Voldgiftsmand forhalede Kendelsens Afsigelse - 254
bunch, Maal for Linned- og Jutegarn efter det eng. System; l B. = 3 Bundles = 180000 Yards. - 254
Bund, der, schweizisk politisk Bagblad af liberal Farve; udkommer (fra 1850) i Bern. - 254
Bunda eller Mbunda er Navnet paa en afrikansk Negerstamme i Angola - 254
Bundaberg, By i Commonwealth of Australia, Stat Queensland - 254
Bundefjord er Navn paa den inderste Del af Kristianiafjorden - 254
Bundehesh, et paa Mellempersisk (Pehlevi) affattet teol. Værk - 254, 255
Bundelkund, se Bandelkhand. - 255
bunden Næring er kun tilladt dem, der opfylder visse i Loven foreskrevne Betingelser - 255
bunden Stil, Betegnelse for det rytmisk formede Sprog i Modsætning til alm. Prosa - 255
bunden Varme, se latent Varme. - 255
Bunder, holl. Markmaal = l ha. - 255
Bundfald, Bundfældning, se Fældning. - 255
Bundgaard, Anders Jensen, dansk Billedhugger, (1864- ) - 255
Bundgarn, et af de ældste i Danmark brugte Garnredskaber - 255, 256
Bundi (Bondee), indobritisk Vasalstat i Radshputana - 256
Bundkonglomerat se Konglomerat. - 256
Bundle, Maal for Linned- og Jutegarn efter det eng. System; l B. = 20 Hanks = 60000 Yards (3 B. = l Bunch). - 256
Bundmoræne, se Moræne. - 256
Bundramme (Søv.), det Underlag, hvorpaa Maskineriet i et Skib er anbragt - 256
Bundsforvandt, se Forbundsfælle. - 256
Bundstok (Søv.) benævnes den Del af Spanterne i et Skib, som strækker sig tværs over Kølen fra Kiming til Kiming - 256
Bundstykke, se Kanon. - 256
Bundt (mat.) - 256
Bundtillier ell. Bundtéllier er Røstværker ell. løse Bræder, som lægges i Bunden af et Fartøj, hvor man skal træde. - 256
Bundu, d. s. s. Bunda. - 256
Bungalow, se Bangalo. - 256
Bungarus, se Giftsnoge. - 256
Bunge, Alexander, russ. Botaniker og Rejsende (1803-90) - 256, 257
Bunge, Alexander, russ. Rejsende,(1851- ) - 257
Bunge, Friedrich Georg von, russ.-tysk Retslærd, (1802-1897) - 257
Bunge, Nikolai Kristjanovitsch, russ. Statsmand (1823-95) - 257
Bungener, Laurenze Louis Felix, reformert Teolog og Romanforfatter, (1814-1874) - 257
Bungert, August, tysk Komponist, (1846-1915) - 257
Bungsberg, et 168 m højt Punkt i den østlige Del af Holsten (Landskabet Wagrien), SØ. f. Kiel - 257
Bunias, se Takkeklap. - 257
Bunin, Ivan Aleksjéjevitsch, russisk Digter, (1870- ) - 257, 258
Bunke (Aira L.), Slægt af fleraarige, tuedannende Græsser med topformet Blomsterstand - 258
Bunkeaarer, svære Aarer, som tidligere brugtes i Sejlskibe som Fremdrivningsmiddel ell. Drejningsmiddel - 258
bunker, eng. Udtryk for en Kulkasse i et Dampskib - 258
Bunker Mill, en Høj i Charlestown, nu en Del af Boston - 258
Bunkerkul, se bunker. - 258
Bunketofte Lund (i Alm. fejlagtig kaldet Brunketofte), Skov i Skaane, 7 km fra Landskrone - 258
Bunsen, Christian Karl Josias, tysk Videnskabsmand og Diplomat, (1791-1860) - 258, 259
Bunsen, Robert Wilhelm, tysk Kemiker, (1811-1899) - 259, 260
Bunsen-Brænder blev konstrueret af Bunsen for at muliggøre Anvendelsen af Lysgas til Opvarmnings-Øjemed - 260
Bunsenit, et gullig-grønt, regulært Mineral, bestaaende af Nikkelilte NiO - 260
Bunsens Element, se Galvanisk Batteri. - 260
Buntes Burette, se Gasanalyse. - 260
Buntmager, se Pelsvarer. - 260
Buntpapir kaldes med en tysk Benævnelse undertiden al Slags farvet Papir - 260
Buntzen, en fra Slesvig stammende Slægt - 260, 261
Buntzen, Andreas, dansk Læge, (1811-1880) - 261
Buntzen, Heinrich, dansk Landskabsmaler, (1803-1892) - 261
Bunyan, John, eng. religiøs Forf., (1628-1688) - 261
Bunzlau (Boleslavia), By i preussisk Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Liegnitz - 261
Bunzlau, se Jung-Bunzlau. - 261
Buochs, Landsby i det schweiziske Kanton Unterwalden - 261
Buol-Schauenstein, Karl Ferdinand, Greve, østerr. Statsmand, (1797-1865) - 261
Buon, flere italienske Arkitekter og Billedhuggere i Venezia i Tiden fra Midten af 15. til Midten af 16. Aarh. - 261, 262
Buonaccorsi, se Vaga, P. d. - 262
Buonamici, Giuseppe, ital. Pianist og Komponist (1846-1914) - 262
Buonaparte, d. s. s. Bonaparte. - 262
Buonarotti, Michelangelo, se Michelangelo. - 262
Buonarotti, Michelangelo (den Y.), ital. Digter, (1568-1646) - 262
Buoncompagni, d. s. s. Boncompagni. - 262
Buonfiglio (Bonfiglio), Benedetto, ital. Maler fra Perugia, (c. 1420-1496) - 262
Buoninsegna, se Duccio. - 262
Buononcino, se Bononcino. - 262
Buontalenti, Bernardo, med Tilnavnet delle Girandole, ital. Arkitekt og Ingeniør, (1536-1608) - 262
Buonvicino, se Moretto. - 262
Buphtalmum L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter med gule Kurve - 262
Bupleurum , se Hareøre. - 262
Buprestidæ, se Pragtbiller. - 262
Buquoy, Karl Bonaventura de Longueval, Baron af Vaux, Greve af, Feltherre i Trediveaarskrigen, (1571-1621) - 262
Bur, se Stabbur og Bondegaarde. - 262
Bura, Oldtidsby i Achaia i Grækenland, ved nuv. Idra - 262
Buran kaldes i Ruslands og Sibiriens Stepper alle stærke Vinde - 262
Burano, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 10 km NØ. f. Venezia paa Øen B. - 263
Burano-Kniplinger er en Efterligning af de gl. points de Venise (se Kniplinger) - 263
Buratit, d. s. s. Aurichalcit. - 263
Burbage, Richard, eng. Skuespiller, ( -1619) - 263
Burbank, Luther, amer. Planteforædler, (1849- ) - 263
Burchiello, egl. Domenico di Giovanni, kaldet B., ital. Digter, ( -1448) - 263
Burckhard, Max Eugen østerr. Retskyndig, Publicist og Teaterdirektør, (1854-1912) - 263
Burckhardt, Heinrich Christian, hannoveransk Forstmand, (1811-1879) - 263
Burckhardt, Jacob, schweizisk Kultur- og Kunsthistoriker, (1818-1897) - 263, 264
Burckhardt, Johann Ludwig, schweizisk Forskningsrejsende og Orientalist, (1784-1817) - 264
Burckmair, se Burgkmair. - 264
Burda (arab.), Betegnelse for den Kappe, som efter at have tilhørt Profeten Muhammed gik over til de abbasidiske Kalifer - 264
Burdeau, Auguste Laurent, fr. Minister (1851-94) - 264
Burdekin, Flod i den nordlige Del af den australske Koloni Queensland - 264
Burdett, Sir Francis, eng. Politiker, (1770-1844) - 264, 265
Burdett-Coutts, Lady Angela Georgina, eng. Filantrop, (1814-1907) - 265
Burdigale, se Bordeaux. - 265
Burdur, Buldur, By i tyrk. Asien, Vilajet Konia - 265
Burdwan, d. s. s. Bardwa., - 265
Bure, i nordiske Gudesagn Asernes Stamfader, fremkommet af Stenen, hvorpaa Koen Audhumbla slikkede. - 265
Bureau (fr.) betyder paa Dansk nu d. s. s. Kontor - 265
Bureau central des Associations de Presse, se Union internationale des A. de P. - 265
Bureau des Longitudes, der har sit Sæde i Paris - 265
Bureauer, se internationale Bureauer. - 265
Bureaukrati, egl. Kontorherredømme, Styre ved Embedsmænd - 265, 266
Bureau Veritas, et internationalt Klassifikations- og Registreringsselskab - 266
Bureja, Biflod til Amurs venstre Bred i det russ.-sibiriske Amur-Distrikt - 266
Bureja-Bjergene, Bjergryg i den asiatisk-russ. Amur-Prov. - 266
Buren, d. s. s. Boers. - 266
Burén, Axel, (1842- ), var 1892-1912 Chef for den kgl. Opera i Sthlm - 266
Burenin, Viktor Petròvitsch, russ. Digter og Journalist, (1841- ) - 266, 267
Burensköld, Jakob, sv. Baron og Kriger (1655-1738) - 267
Burette, et Apparat, der navnlig benyttes ved Titreranalyser til nøjagtig Afmaaling af forsk. Vædskemængder - 267
Bureus, Johan, sv. Lærd (1568-1652) - 267
Burfell, Navnet paa fl. isolerede kuppel- ell. kisteformede Fjelde paa Island - 267
Burford (i Angelsachsernes Tid Beorgford), gl Flække i Oxfordshire (England) - 267
Burg, - 267
1) By i preuss. Prov. Sachsen - 267, 268
2) By i preuss. Prov. Schleswig-Holstein - 268
Burg, de, se Texel. - 268
Burgas, By i Bulgarien, ligger 130 km SSV. f. Varna ved B.-Bugten - 268
Burgdorf , - 268
1) By i preuss. Prov. Hannover - 268
2) (fr. Berthoud o: Berchtold af Zähringen), By i det schweiziske Kanton Bern - 268
Burger, Johann, schweizisk Kobberstikker (1829-1912) - 268
Burger, Ludwig, tysk Illustrator og Maler, (1825-1884 - 268
Burger, Willem Schalk, sydafrikansk Politiker, (1852- ) - 268
Burgers, Thomas Francis, Præsident i Transvaal 1872-77 (1834-81) - 268
Burgess, James, eng. Naturforsker og Orientalist, (1832- ) - 268
Burgess, John William, amer. Statsretslærer og Historiker, (1844- ) - 268, 269
Burgh, F. C. v. d., Pseudonym for Mathilde Christensen, dansk Forfatterinde. - 269
Burghersh, se Westmoreland. - 269
Burghley, d. s. s. Burleigh. - 269
Burgkmair, (Burckmair), Hans, tysk Maler og Tegner for Træsnit, (1473-1531) - 269
Burgmüller, Friedrich, tysk Klaverkomponist (1806-74) - 269
Burgos, Prov. i det nordlige Spanien, Landskabet Gammel Kastilien - 269, 270
Burgos, Francisco Javier de, sp. Statsmand og Forf., (1778-1848) - 270
Burgoyne, John, eng. General (1722-92) - 270
Burgoyne, Sir John Fox, eng. Ingeniørofficer og Feltmarskal (1782-1871) - 270
Burgschmiet, Daniel, tysk Billedstøber, (1796-1858) - 270
Burgsteinfurt, By i preuss. Prov. Westfalen - 270
Burgstädt, By i Kongeriget Sachsen - 270, 271
Burgteater, det kejserlige Skuespilhus i Wien - 271
Burgund, Landskab i Frankrig, se Bourgogne - 271
Burgunder (Burgiindii, Burgundiones), en stor germansk Folkestamme - 271, 272
Burgunderharpiks, Burgunderbeg, er en lysegul Harpiks - 272
Burgundervine, se Bourgognevine. - 272
Burgundiske Hus, se Portugal (Historie). - 272
Burgundiske Kanal, d. s. s. Bourgogne, Canal de. - 272
Burgundiske Kreds, en af de ti Kredse, i hvilke Tyskland deltes under Kejser Maximilian - 272
Burgundiske Lovbøger, Lex Burgundionum, er en af Kong Gundobad af Burgund (474-516), forfattet Lovsamling - 272
Burhanpur (Barhampur, eng. Boorhaunpoor), By i Nimar-Distriktet i de indobritiske Centralprovinser i Forindien - 272
Buri, Maximilian von, tysk Retslærd, (1825-1902) - 272
Burial ell. Burial-Rial-Sebili, tunesisk Sølvskillemønt af l Pjasters Paalydende - 272
Burian von Rajecz, Stefan, Friherre, ung. Statsmand, (1861- ) - 272, 273
Buridan, Johannes, fr. Filosof, ( -e. 1350) - 273
Buridans Æsel, se Buridan. - 273
Burin (fr.), Gravstik, særlig til Kobberstikning - 273
Buris, Søn af Henrik Skatelaar, stod under Kongekrigen paa Valdemar's Side - 273
Burislav, d. s. s. Boleslav. - 273
Burjater, Burjæter, Buræter, mongolsk Folk - 273
Burke, Edmund, eng. Taler og politisk Forf., (1729-1797) - 273, 274
Burke, Sir John Bernard, fremragende eng. Heraldiker og Genealog, (1815-1892) - 274
Burke, Robert O'Hara, eng. Opdagelsesrejsende, (1821-1861) - 274
Burke, William, berygtet Morder og Ligrøver (1792-1829) - 274
Burkne, se Asplenium. - 274
Burleigh, William Cecil, Lord, eng. Statsmand, (1520-1598) - 274, 275
burlesk (af ital. burla, Spot), snurrig, pudserlig, latterlig, en Art af det lav-komiske - 275
Burlingame, Anson, nordamerikansk Statsmand (1822-70) - 275
Burlington, d. s. s. Bridlington. - 275
Burlington, Navn paa fl. Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: - 275
1) B. i Vermont, ligger 65 km VNV. f. Montpellier ved Lake Champlain - 275
2) B. i New Jersey, ligger ved Delaware - 275
3) B. i Jowa, ligger paa højre Bred af Mississippi, 400 km ovenfor St Louis - 275
Burlington House, Palads i London, opført 1665 - 275
Burlos-Søen, den midterste af de tre store Kystsøer i Ægyptens Delta - 275
Burmand, Jætte, Holger Danskes hedenske Modstander - 275
Burmann, Johannes, holl. Botaniker, (1706-1776) - 275
Burmann, - 275
1) Peter (den ældre), holl. Filolog, (1668-1741) - 275, 276
2) Peter (Secundus *c: den Yngre), (1714-78) - 276
Burmeister, Carl Christian, dansk Industridrivende, (1821-1898) - 276
Burmeister, Hermann, tysk Naturforsker, (1807-1892) - 276
Burmeister og Wains, Maskinfabrik og Skibsbyggeri - 276, 277
Burmester, Ludwig Ernst Hans, tysk Matematiker, (1840- ) - 277
Burmester, Willy, tysk Violinist, (1869- ) - 277
Burnand, Eugène, schweizisk Maler og Raderer, (1850- ) - 277
Burne-Jones, Edward, Sir, eng. Maler, (1833-1898) - 277, 278
Burnell, Arthur Coke, engelsk Orientalist, (1840-1882) - 278
Burnes, Alexander, Sir, engelsk Diplomat og Opdagelsesrejsende, (1805-1841) - 278
Burnet, Gilbert, skotsk Kirkehistoriker, Biskop og Statsmand, (1643-1715) - 278
Burnett, Flod i den britisk-australske Koloni Queensland - 278
Burnett, Frances Hodgson, eng. Romanforfatterinde, (1849- ) - 278
burnettisere, se Træ. - 278
Burney, Charles, eng. Komponist og Musikhistoriker (1726-1814) - 278
Burney, Frances, se D'Arblay. - 278
Burnham, Sherburne Wesley, amer. Astronom, (1838- ) - 278, 279
Burnley, en stærkt opblomstrende Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire - 279
Burnouf, Emile Louis, fr. Filolog, (1821-1907) - 279
Burnouf, Eugène, fr. Orientalist, (1801-1852) - 279
Burnouf, Jean Louis, fr. Filolog (1775-1844) - 279
Burns, John, eng. Arbejderfører, Socialpolitiker, (1858- ) - 279, 280
Burns, Robert, Skotlands største lyriske Digter, (1759-1796) - 280, 281
Burnside, Ambrose Everett, amer. General, (1824-1881) - 281
Burntisland, By i det sydøstlige Skotland, Grevskab Fife, ved Nordkysten af Firth of Forth - 281
Burntwood, d. s. s. Brentwood. - 281
Burnus er Navnet paa den store hvide, uldne, med en Hovedhætte forsynede Overklædning, - 281, 282
Buro (Buru, holl. Boeroe), nederlandsk ind. Ø af Molukkerne - 282
Burod, se Artemisia. - 282
Burollos, se Burlos-Søen. - 282
Burr, Aaron, nordamerikansk Politiker (1756-1836) - 282
Burr, Wilhelm Hubert, amer. Ingeniør, (1851- ) - 282
Burrau, Carl, dansk Astronom og Forsikringsmatematiker, (1867- ) - 282
Burre, norsk Borre (Arctium L., Lappa Juss.), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), toaarige, høje og kraftige Urter - 282
Burrerod, Boden af Lappa officinalis All., minor D C, nemorosa Kornicke, tomentosa Lam - 282
Burrerods Olie faas ved at koge de smaatskaarne Rødder af Lappa minor og L. tomentosa med Olivenolie - 282, 283
Burriana, By i det østlige Spanien, Prov. Castellon de la Plana - 283
Burrilville, By i U. S. A., Stat Rhode Island - 283
Burri's Metode til Fremstilling af ægte Renkulturer af Bakterier - 283
Burritt, Elihu, »den lærde Smed«, amer. Fredsapostel (1810-79) - 283
Burroughs, John, amer. Forf., (1837- ) - 283
Burrow-Head, Forbjerg paa Skotlands Sydvestkyst, lige over for Øen Man. - 283
Burrus, Lucius Afranius, var en Tilhænger af Agrippina, Kejser Claudius' Gemalinde - 283
Bursa, se Brussa. - 283
Bursa, i middelalderlig Latin en Læder-Pengepung (bourse, Börse, Børs), senere en fælles Kasse - 283
Bursa, - 283
1) se Slimsæk. - 283
2) B. omentalis, den Indkrængning af Bughinden, som danner det store Net. - 283
3) B. pharyngea, en lille Fordybning i den øverste Del af Svælget. - 283
Bursa Fabricii. Hulrum i den yderste Del af Kloakken hos Fuglene - 284
Bursch, se Bursa. - 284
Burscheid, By i det vestlige Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 10 km S. f. Solingen - 284
Burschenschaft, særlig Navn paa de Studenterforeninger, der stiftedes ved de tyske Univ. - 284
burschikos, se Bursa. - 284
Burser, Joachim, tysk Botaniker, Læge i Annaberg, (1583- 1639) - 284
Bursera L., Slægt af Balsamfam., Træer med spredte og uligefinnede ell. ved Reducering hele Blade - 284
Burseraceæ, se Balsamfamilien. - 284
Bursian, Konrad, tysk klassisk Filolog (1830-83) - 284, 285
Bursitis, Betændelse i en Bursa - 285
Burslem, By i det mellemste England, i Grevskabet Staffords Lervaredistrikt - 285
Bursprog, *c: Borgersprog, kaldtes i Middelalderen en Vedtægt ell. Akt, der blev offentlig kundgjort paa et Møde - 285
Burt, Thomas, eng. Arbejderfører, (1837- ) - 285
Burthogge, Richard, eng. Filosof, (c. 1638-c. 1700) - 285
Burton, John Hill, skotsk Historiker og Jurist, (1809-1881) - 285
Burton, Richard Francis, eng. Rejsende og Opdager, (1821-1890) - 285, 286
Burton upon Trent, By i Mellemengland, Staffordshire - 286
Burtscheid, tidligere selvstændig Stad, 1897 indlemmet i Aachen - 286
Buru, se Buro. - 286
Burudschird, Hovedstad i den pers. Prov. Luristan - 286
Burun (tyrk.:»Næse«), Forbjerg. - 286
Buruter, se Kirgiser. - 286
Burwood, By i Commonwealth of Australia, Stat New South Wales, ligger 13 km V. f. Sydney - 286
Bury, Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire - 286
Bury, John Bagnal, eng. Historiker, (1861- ) - 286
Bury, se Blaze de B. - 286
Bury, Saint Edmunds, By i det østlige England, Grevskab Suffolk - 286
Burzev (Burtzew, Bourtzeff), Vladimir Lvevitsch, russ. Revolutionær og Publicist, (c. 1865- ) - 286, 287
Buræter, se Burjater. - 287
Busada, Bou-Saâda, By i Algier, Dept Algier, SØ. f. Hovedstaden ved Floden af s. N. - 287
Busatschi, en flad, kun i Nord bakket Halvø i den nordligste Del af det kaspiske Hav - 287
Busbecq, Ogier Ghislain de, Diplomat og Lærd, (1522-1592) - 287
Busca, By i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 14 km NV. f. Cuneo - 287
Buscaino-Campo, Alberto, ital. Forf. (1826-95) - 287
Busch, Carl, dansk Musiker, (1862- ) - 287
Busch, Joseph Marie François Volkmar, dansk Komponist, (1812-1893) - 287, 288
Busch, Moritz, tysk Forf. (1821-99) - 288
Busch, Wilhelm, tysk humoristisk Tegner, (1832-1908) - 288
Busche, Hermann von dem (Hermanus Buschius, Pasiphilus), tysk Humanist og Forf. (1468-1534) - 288
Buscher (Bushir, Abuscher, Abeshr), Havnestad i Persien, Prov. Farsistan - 288
Busenbaum, Hermann, tysk jesuitisk Morallærer (1600-68) - 288
Busento, Grækernes Pyxus og Romernes Bucentius, Flod i Syditalien, Prov. Cosenza - 288
Buseo, se Buzau. - 288
Bushel, Rummaal for Korn og andre tørre Varer i Storbritannien og øvrige engelsktalende Lande - 288
Bushi-do, jap. »Ridderens Vej«, Betegnelse for den japanesiske Lensmand, Samurai'ens Æreslov - 288, 289
Bushir, se Buscher. - 289
Bushman, en i de britisk-australske Kolonier brugt Betegnelse for en Kolonist, der lever i the bush - 289
Bushmannit, en naturlig mangan-og magniumholdig Alunart - 289
Bushrangers (eng.), Buskrøvere - 289
Busi (slav. Bisavo), en lille, skovbevokset, indtil 240 m høj Ø i den dalmatiske Øgruppe - 289
Busi, G., se Gariani. - 289
Busiris [gr. rbu-], gr. Gengivelse af det oldægyptiske pe-osiri, d. e. »Osiris' Sted«, Navn paa fl. Byer i Ægypten - 289
Busiris er efter græske, vist fra Søfarende stammende Sagn Navn paa en mytisk Konge i Ægypten - 289
Busk (bot.), en Plante med fl. omtr. lige tykke, træagtige, fra Grunden opskydende Skud. Eks.: Ribs, Lyng, Pors. - 289
Busk, By i det østerr. Landskab Galizien, Østgalizien, ligger NØ. f. Lemberg - 289
Busk, Jens Andersen, dansk Politiker, (1845-1908) - 289, 290
Buskerud Amt - 290
Busket. Dermed forstaas en Samling af Buske, stundom med enkelte lavere Træer i Midten - 290
buskgællede (Lophobrdnchii), se Naalefisk. - 290
Buskhoved (Carélophus), se Tangspræl. - 290
Buskmus (Sminthus), se Springmus. - 290
Buskmænd, den opr. fra de holl. Kolonister stammende Betegnelse paa de dværgagtige, sydafrikanske Folkestammer - 290, 291
Busknegre, Maroner, se Guayana. - 291
Buskplantning i Skovbruget: den Fremgangsmaade, ved hvilken man i St f. l sætter fra 4 til mange Planter paa eet Sted - 291
Busksanger, se Rørsangere. - 291
Buskskvætte (Bynkefugl), se Digesmutter. - 291
Buslajev, Fjódor Ivanovitsch, russ. Filolog (1818-98) - 291
Busmækker, se Skvalderkaal. - 291
Busnach, Willam, fr. dramatisk Forf., (1832-1907) - 291
Busnois, Antoine (egl. de Busne), belg. Komponist fra 15. Aarh. - 291, 292
Busolt, Georg, tysk Historiker, (1850- ) - 292
Busoni, Ferruccio Benvenuto, ital. Klaverspiller og Komponist, (1866- ) - 292
Bussa, By i Sudan ved Nedre-Niger, ligger i den britiske Koloni Nord-Nigeria - 292
Bussaco, et tidligere Karmeliterkloster i Portugal, Prov. Beira, ligger 25 km N. f. Coimbra - 292
Bussang, By i Frankrig, Dept Vosges, ligger 10 km Ø. f. Thillot - 292
Busse, Karl, tysk Forf., (1872- ) - 292
Bussemanden var efter en bl. de germanske Folk alm. udbredt og ældgammel Forestilling opr. en Husaand - 292
Busseronne eller Basseronne. Paa sit Hjemsted forklares den som en sid og vid Overklædning for Søfolk - 292
Buss of Bridgewater, saaledes kaldtes Skibet »Emnianuel«, der var et af Martin Frobisher's Skibe - 292
Bussole skal være dannet af arab. muassala, en Pil, og bruges især om Kompasser o. l. Instrumenter - 292
Busson, Charles, fr. Landskabsmaler, (1822-1908) - 292
Bussone, se Garmagnola. - 292
Buss' sunkne Land, en Banke, der var aflagt paa en Del ældre Søkort SØ. f. Grønland - 292, 293
Bussy, Roger de Rabutin, Greve af, fr. Forf. (1618-93) - 293
Bussæus, Andreas, norsk Videnskabsmand (1679-1735) - 293
Bustamit, se Pyroxengruppen. - 293
Bustan, se Bostan. - 293
Buste (ital. busto) plastisk Brystbillede, der er fuldt udformet m. H. t. de rumlige Dimensioner - 293
Bustee, se Basti. - 293
Busti, Agostino, kaldet Bambaja, Agostino da Milano etc., ital. Billedhugger fra Milano (1483-1548) - 293
Busto-Arsizio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 32 km NV. f. Milano - 293
bustrofedon, »som Okserne vender«, Indskriftformen, hvor Linierne læses skiftevis fra venstre og højre - 293
Bustrup, Hovedgaard i Rødding Herred, V. f. Skive - 293
Busuluk, Kredsby i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara - 293
Butala, se Batala. - 293
Butaner, C4H10. Disse Kulbrinter hører til Paraffinerne - 293, 294
Buta Palena, Flod i det sydlige Chile - 294
Bute, Grevskab paa Vestkysten af Mellemskotland - 294
Bute, John Stuart, Jarl af, eng. Statsmand, (1713-1792) - 294
Butea Roxb., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Træer ell. højt slyngende Buske - 294
Butenschøn, se Dickmar, H. - 294
Buteo, se Musvaage. - 294
Butera, By paa Sicilien, Prov. Caltanissetta, ligger 40 km SØ. f. Caltanissetta - 294
Butes, attisk Heros - 294
Buthus, se Skorpioner. - 294
Butik (af fr. boutique, af gr.-lat. apotheca, Forrådskammer, Magasin), Salgsbod, Handelslokale. - 294
Butjadingen *c: »Landet buten (paa den anden Side) Jade«, et frugtbart Marskland mellem Weser og Jade - 294
Butler, - 294
1) B. City, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 200 km VSV. f. Jefferson - 294
2) By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 260 km VNV. f. Harrisburgh - 294
Butler, irsk Slægt, se Ormonde. - 294
Butler, Benjamin Franklin, nordamerikansk Politiker og General (1818-93) - 294, 295
Butler, E., se Thompson, E. - 295
Butler, Joseph, eng. Teolog (1692-1752) - 295
Butler, Josephine, eng. Forkæmperinde for Kvindesagen, (1828-1906) - 295
Butler, Samuel, eng. Digter (1612-80) - 295
Butler, Samuel, eng. Maler og Forf. (1835-1902) - 295
Butler, Walter, Anstifter af Drabet paa Wallenstein, ( -1634) - 295
Butleri, Rum i et Skib, hvor den Del af Provianten, som ikke findes henstuvet i Lasten, opbevares - 296
Butlerov, Alexander Michailovitsch, russ. Kemiker, (1828-1886) - 296
Buto, en i det gl. Ægypten meget anset Gudinde, der ofte fremstilledes som Kvinde med Løvehoved - 296
Buto, gr. Navn paa mindst to oldægyptiske Byer, i hvilke ovenn. Gudinde dyrkedes - 296
Butomus Tourn. (Brudelys), Slægt af Skebladfamilien - 296
Buton (Butung), nederlandsk-indisk Ø S. f. den sydøstlige Halvø paa Celebes - 296
Butrinto, By i den sydlige Del af Albanien, det tidligere tyrkiske Vilajet Janina - 296
Butt, Maal for flydende Varer i England - 296
Butt, Isaac, irsk Politiker (1813-79) - 296
Butte, B. City, By i U. S. A., Stat Montana, ligger 75 km SV. f. Helena - 296
Buttelur, se Botelur. - 296
Butterfield, William, engelsk Arkitekt, (1814-1900) - 296, 297
Butti, Enrico Annibale, ital. Forf., (1868- ) - 297
Buttlarske Plantejern, har Form som en alm., meget stor Plantepind, men er af Jern (Vægt 4 3/4 kg) - 297
Buttmann, Philipp, tysk Filolog (1764-1829) - 297
Buturlin, Dmitrij Petrovitsch, russ. Militærforfatter (1790-1849) - 297
Buturlinovka, ogsaa kaldet Petrovskoje, Flække i det sydlige Storerusland, Guv. Voronesh - 297
Butyl er et monovalent Alkyl, C4H9, der findes i alle 297 297 297 Butylforbindelser. - 297
Butylaldehyd, normal, CH3(CH2)2CHO - 297
Butylalkohol, C4H9.OH. - 297
Butylkloral, CH3.CHCl.CCl2.COH - 297
Butyrater, d. s. s. Smørsyrens Salte. - 297
Butyrin, d. s. s. smørsurt Glycerin. - 297
Butyrometer, forsk. Apparater til hurtig Bestemmelse af Fedtindholdet i Mælk. - 297
Butyrospermum Kotschy, Slægt af Sapotaceerne med en enkelt Art B. Parkii (G. Don) Kotschy - 297
Butyrum, d. s. s. Smør. - 297
Butzer (Buzer), se Bucer. - 297
Buus, Niels Peter Jensen, dansk Landmand, (1835-1886) - 297, 298
Buvat, Jean, fr. Memoireforfatter (1660-1729) - 298
Buviken, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 298
Buxaceæ, se Buksbomfamilien. - 298
Buxar, Baxar, By i den indobritiske Prov. Behar og Orissa - 298
Buxhovden, Friedrich Wilhelm, Greve, russ. General, (1750-1811) - 298
Buxin, Bebeerin, Bebirin, C19H21NO3, er et Alkaloid i Barken af den alm. Buksbom - 298
Buxtehude, By i preussisk Prov. Hannover - 298
Buxtehude, Diderik, dansk Orgelmester og Komponist, (1637-1707) - 298, 299
Buxton, yndet Badested i Mellemengland, Derbyshire - 299
Buxton, Sydney Charles, eng, Politiker, (1853- ) - 299
Buxton, Sir Thomas Fowell, eng. Filantrop (1786-1845) - 299
Buxtorf, - 299
1) Johann, tysk-schweizisk Orientalist (1564-1629) - 299
2) Johann den Yngre, tysk-schweizisk Orientalist (1599-1664) - 299
Buxus L. (Buksbom), Slægt af Buksbomfamilien, der oftest er buskformet og meget grenet - 299, 300
Buys-Ballot, Christoph Heinrich, holl. Meteorolog, (1817-1890) - 300
Buys-Ballot'ske Lov , Regel for, hvorledes Vindretningen og Vindstyrken afhænger af Lufttrykfordelingen - 300
Buysse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- ) - 300
Buzangais, By i Mellemfrankrig, Dept Indre - 300
Buzancy, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes - 300
Buzau, Buseo, By i Rumænien andskabet Valakiet - 300
Buzenval, Slot med stor Park, 4 km V. f. Paris - 300, 301
Buzot, Francois Nicolas Léonard, fr. Revolutionsmand, (1760-1794) - 301
Buzyges, attisk Heros, som skal have været den første, der pløjede Landet med et Spand af Tyre - 301
B. W. G., se Birmingham Wire Gauge. - 301
Bworana, Borana, Borani, en mægtig og krigersk Gallastamme i det østlige Afrika - 301
By betød opr. Bosted og kunde derfor bruges om den enkelte Gaard - 301
Byam-Martinstræde mellem de to Parry Øer, Melville Ø og Bathurst Ø, i det arktiske Archipelag N. f. Amerika - 301
Byblos, gr. Gengivelse af det fønikiske Navn paa den 35 km N. f. Beirut og 35 km S. f. Tripolis liggende Handelsstad - 301
Byblos var i Oldtiden ogsaa Navn paa Papyrus - 301
Bybud - 301
Bücheler, Franz, tysk Filolog, (1837-1908) - 301, 302
Bücher, Karl, tysk Socialøkonom, (1848-1892) - 302
Büchmann, Georg, tysk Filolog (1822-84) - 302
Büchner, Georg, tysk Digter (1813-37) - 302
Büchner, Ludwig, tysk Læge og Filosof (1824-99) - 302
Büchner, Luise, tysk Forfatterinde (1821-77) - 302
Bychov (Staryi-B. *c: Gammel-B.), By i Vestrusland, ligger ved Dnjepr - 302
Bückeberg, se Weserbjergland. - 302
Bückeburg, Hoved- og Residensstad i det tyske Fyrstendømme Schaumburg-Lippe - 302
Bückler, Johannes, kaldet Schinderhannes, tysk Røver (1777-1803) - 302
Bydelsbak, Navnet paa to uddøde, lidet udbredte danske Adelsslægter - 302
Bydemaade, se Imperativ. - 302
Büdinger, Max, tysk Historiegransker, (1828-1902) - 302, 303
Bydistrikt - 303
Bydschow, se Neu-Bydschow. - 303
Byelven, det vigtigste Vandløb i den vestlige Del af det sv. Landskab Värmland - 303
Byerly-Turk (ell. Beyerley-Turk), en af de 3 Hingste, der er Stamfædre til den eng. Fuldblodsrace - 303
Byfoged. Fra gammel Tid havde Kongen i hver Købstad en Betjent eller Embedsmand - 303, 304
Byfred kaldes i ældre Tider i Danmark den særlige Fred, som skulde herske i Købstæderne - 304
Byg (Hordeum L.), Græsslægt (af B.-Gruppen) med aksformet Blomsterstand og 3 enblomstrede Smaaaks ved hver Akseled - 304, 305, 306, 307
Bygand (Graaand), se Ænder. - 307
Bygbrand, se Støvbrand. - 307
Bygd (ogsaa udtalt Bøid) bet. i Norge et lidet Distrikt ell. Kommune - 307
Bygdeborg kaldes befæstede Steder, hvor Bygdens Befolkning kunde søge Tilflugt i Ufredstider - 307
Bygdemagasin. I Norge laa Kirkens og Kongens Dele af Tienden altid over for at tjene som Magasin for Bygdens Folk - 307, 308
Bygdemagasinfondet i Norge bestemtes til Bygdemagasiners Indretning og anden almennyttig Brug - 308
Bygdeting brugtes i Middelalderen i samme Bet. som Sysselting, se Syssel. - 308
Bygdetønde ell. Hjemtønde brugtes tidligere fl. St. paa Landet i Norge som Maaleenhed - 308
Bygdin, Kristians Amt, er den største Indsø i Jotunheimen - 308
Bygdø (Ladegaardsøen), en Halvø V. f. Kria - 308
Byge benævnes en ret kortvarig Nedbør ell. en forbigaaende Tiltagen af Vinden. - 308
Bygelhorn, d. s. s. Buglehorn. - 308
Bygelinie, en særlig Lufttrykfordeling, der ofte er ledsaget af udpræget Bygevejr - 308
Bygflue, se Chlorops. - 308
Byggeforeninger er opstaaede til at skaffe Ubemidlede lettere Adgang til sunde og praktisk indrettede Boliger - 308, 309
Byggegrube kaldes den Udgravning, der maa tilvejebringes for Fundering af et Bygningsværk - 309
Byggegrund kaldes det til Opførelsen af en Bygning indtagne Areal af Jordbunden - 309
Byggehytter, de Skur e. l., der under Opførelsen af større Bygninger anvendtes til Kontorer ell. til Opholdssted - 309, 310
Byggekontrakt, mellem Bygherre og Entreprenør ell. Haandværksmester Kontrakt om Udførelse af et Bygningsarbejde - 310
Byggeplan er et Fællesnavn for de Tegninger, hvorefter en enkelt Bygning ell. et Bygningskompleks agtes opført - 310
Byggeselskaber stiftes af Aktieselskaber, som indkøber større Arealer og bebygger dem med pekuniære Fordele for Øje - 310
Byggeservitut, se Demarkationsservitut og Villaservitut. - 310
Byggve, Guden Fröj's Tjener, Personliggørelse af Sædearten Byg - 310
Bygherre kaldes den, paa hvis Opfordring og paa hvis Bekostning en Bygning opføres - 310
Bygholm, Hovedgaard tæt V. f. Horsens - 310
Bygholm Aa, lille Vandløb paa Jyllands Østkyst, udspringer c. 8 km NØ. f. Vejle - 310
Bygholms Vejle, en Del af Limfjorden, som fra Løgstør Bredning trænger op mod N. i Vester Han Herred - 310
Bygkorn (Hordeolum) kaldes Smaabylder paa Øjelaagene - 310
Bygland, Herred, Sætersdals Fogderi, Nedenæs Amt - 310, 311
Bygmester, se Arkitekt. - 311
Bygning kaldes Opvarmning ell. Kogning med Alkalier, Kalk, Sæbe, Soda ell. Potaske - 311
Bygningsafgift ell. Bygningsskat udgjorde næst efter Hartkornsskatten den vigtigste Del af de danske Statsskatter - 311
Bygningsanker, se Anker. - 311
Bygningsattest, der bevidner, at en Bygning er opført efter Loven - 311
Bygningsentreprenør er den, som mod en fastsat Betaling overtager alle Arbejder ved en Bygnings Opførelse - 311
Bygningsflugt kaldes særlig den af Autoriteterne fastsatte Linie mod Gaden - 311
Bygningshaandværkere benævnedes opr. kun Stenhuggere, Murere og Tømrere - 311
Bygningsingeniør er en Ingeniør, der giver sig af. med Vej- og Vandbygning - 311
Bygningsinspektør kaldes den Embedsmand, hvis Hverv det er at føre Tilsyn med alle - 311
Byggeforetagender - 311
Bygningskommission, se Bygningsmyndigheder. - 311
Bygningskonduktør kaldes den, der under Arkitektens Overopsyn leder det daglige Arbejde ved en Bygnings Opførelse - 311
Bygningskonstruktioner. En Bygning har sit Skelet og sin Beklædning, sit konstruktive og sit dekorative Element - 311
Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur - 311, 312, 313, 314, 315, 316, 317, 318, 319, 320, Bygningskunst I, Bygningskunst II, Bygningskunst III, Bygningskunst IV, Bygningskunst V, Bygningskunst VI, Bygningskunst VII, Bygningskunst VIII, Bygningskunst IX, Bygningskunst X, Bygningskunst XI, Bygningskunst XII, 321, 322, 323, 324, 325, 326, 327, 328, 329, 330, 331, 332, 333, 334, 335, 336, 337, 338, 339, 340, 341, 342, 343, 344, 345
Bygningslovgivning - 345, 346
Bygningsmyndigheder. I Danmark er Justitsministeriet den øverste og for hele Landet fælles B. - 346, 347
Bygningsoverslag, den Beregning, der udarbejdes over de med Bygningens Opførelse forbundne Udgifter - 347
Bygningsreglement, se Bygningslovgivning. - 347
Bygningsstillads, paa hvilket Arbejderne staar og Materialerne til Bygningen henlægges - 347
Bygningsvedtægt, se Bygningslovgivning. - 347
Bygningsvidenskab er Indbegrebet af al Viden, som vedrører Bygningsvæsenet - 347
Bygrust, se Puccinia. - 347
Bygsel svarer for Norges Vedk. nærmest til den danske Rets »Fæste« - 347, 348
Bygsukker faas ved at opvarme Rørsukker til lidt over 160° - 348
Bühler, Johann Georg, tysk Sanskritforsker, (1837-1898) - 348
Byhorn, det Horn, hvormed Landsbyens Beboere i ældre Tid sammenkaldtes til Bystævne. - 348
Byhyrde, i Jordfællesskabets Tid den af Bymændene i en Landsby til Vogtning af Byens Kvæg antagne Hyrde. - 348
Bykle, Herred, Sætersdalen (Setesdalen) Fogderi, Nedenes Amt - 348
Bylag var i Middelalderen Betegnelsen for forsk. Afgifter, der svaredes i Købstæderne - 348
Bülau, Friedrich, tysk økonom, og polit. Forf. (1805-59) - 349
bylaws brugtes i ældre eng. Ret om Vedtægter for større Korporationer og Købstadkommuner - 349
Byld, se Absces. - 349
Byleist ell. Byleift, i nordiske Gudesagn en Broder til Loke. - 349
Bylgja (*c: Bølge) er i nordisk Gudetro en af Havguden Æges Døtre. - 349
Byliner (»Meddelelse om det, som virkelig er hændet«) er Betegnelse for den russ, episke Folkedigtnings Heltesange - 349
Bylotbay, se Baffinbay. - 349
Bylov, se Landsbyvedtægt. - 349
Bülow, en gl mecklenborgsk Adelsslægt - 349
Bulow, Bernhard v., Fyrst, tysk Statsmand, (1849- ) - 349, 350
Bülow, Bernhard Ernst, dansk-tysk Diplomat og Statsmand, (1815-1879) - 350
Bülow, Carl Ernst Johan, dansk Militær og Diplomat, (1814-1890) - 350
Bülow, Diedrich Adam Heinrich, Friherre von, tysk Militærforfatter, (1757-1807) - 351
Bülow, Frantz Christopher, dansk Officer, (1769-1844) - 351
Bülow, Frederik Rubeck Henrik, dansk Officer, (1791-1858) - 351, 352
Bülow, Hans Guido von, tysk Pianist og Komponist, (1830-1894) - 352, 353
Bülow, Johan, dansk Hofmarskal og Godsejer, (1751-1828) - 353, 354
Bülow, Karl Eduard v., tysk Forf. (1803-53) - 354
Bülow, Oskar, tysk Retslærd, (1837-1907) - 354
Bülow-Cummerow, Ernst v., tysk politisk Forf. (1775-1851) - 354
Bymark brugtes tidligere særlig i Jordfællesskabets Tid om det hele til en Landsby hørende Omraade - 354
Bünau, Heinrich, Greve, sachsisk Minister (1697-1762) - 354
Bünden, se Graubünden. - 354
Byneset, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 354
Byng, George, Viscount Torrington, eng. Admiral, (1663-1733) - 354, 355
Byng, John, eng. Admiral (1704-57) - 355
Bynke, se Artemisia. - Abrod er d. s. s. Artemlsia Abrotanum (se Artemisia). - 355
Bynkefugl, se Digesmutte. - 355
Bynkershoek, Cornelis van, holl. Jurist, (1673-1743) - 355
Byraad er i Danmark Betegnelsen for Købstædernes Kommunalbestyrelser - 355, 356, 357
Byrd, Fødsel, Slægt, Slægtskab, Slægtled. - 357
Byrder paa fast Ejendom er et Udtryk af noget varierende Omfang - 357
Byret kan bet. enten den i en By gældende Ret ell. den i en By virkende Domstol - 357
Byrge, dansk Mandsnavn, d. s. s. Børge. - 357
Bürger, Gottfried August, tysk Digter, (1747-1794) - 357, 358
Bürgerliches Gesetzbuch, se Tyskland, »Retsvæsen«. - 358
Bürgi, Joost (Justus Byrgius) (1552-1632) - 358
Bürgien, Landsby i det schweiziske Kanton Uri - 358
Bürkel, Heinrich, tysk Genre- og Landskabsmaler (1802-69) - 358
Byrkelange, se Torsk. - 358
Bürkner, Hago, tysk Xylograf, Raderer og Tegner, (1818-1897) - 358
Byrom, John, eng. Mediciner og Stenografiopfinder, (1691-1763) - 358
Byron, George Gordon, Lord, engelsk Digter, (1788-1824) - 358, 359, 360, 361
Byron, Henry James, eng. Skuespilforfatter (1834-84) - 361
Byron, John, eng. Viceadmiral (1723-86) - 361, 362
Byronstrædet, Farvandet mellem Ny Hannover og Ny Mecklenburg af Bismarck Archipelet. - 362
Bürstenbinder, Elisabeth, tysk Forfatterinde under Navnet E. Werner, (1838- ) - 362
Büsbach, Industriflække i Preussen, Rhin-Provinsen, 9 km ØSØ. f. Aachen - 362
Büsch, Johan Georg, tysk økonomisk Forf. (1728-1800) - 362
Büsching, Anton Friedrich, tysk Geograf og Statistiker (1724-93) - 362
Büsching, Johann Gustav, tysk Forfatter,(1783-1829) - 362
Byskat. Herved forstod man ved B. den faste aarlige Skat, som Købstæderne maatte erlægge til Kongen - 362
Byskraa, se Landsbyvedtægt. - 362
Byskriver kaldes fra gl Tid den Embedsmand, som besørger Retsskriverforretningerne ved Bytinget - 362
Byssaceæ, en lille, til Laverne hørende Familie, som navnlig udmærker sig ved at have et ensartet, ikke geléagtigt Løv - 362
Byssolit, se Asbest. - 362
Byssos, et fint Klædningsstof, der ofte omtales af græske Forfattere som brugt i Østerlandene og i Grækenland - 362, 363
Byssus Dill. Med dette Navn har man betegnet visse hvide, af løst forbundne Hyfer dannede sterile Mycelier - 363
Byssus spindes af forsk. Muslinger - 363
Byste, d. s. s. Buste. - 363
Bystrom, Johan Niklas, sv. Billedhugger, (1783-1848) - 363
Bystævne brugtes i Jordfællesskabets Tid om Forsamlinger af Bymændene i en Landsby - 363
Bysvale, se Svaler. - 363
Bysvend kaldtes i Middelalderens Retssprog de væbnede Mænd, som bistod Købstadøvrigheden - 363
Byting er fra gl Tid Betegnelsen for den alm. ordinære Underret i Købstæderne - 363
Bytningskommissionær, se Nummerbytningskommissionær. - 363
Bütow, By i preuss. Prov. Pommern - 363
Bytown, se Ottawa. - 363
Bytownit, se Feldspat. - 363
Bütschli, Otto, tysk Zoolog, (1848- ) - 363
Bytte i jur. Forstand, Retshandel, hvorved to Personer overdrager Ejendomsretten over Løsøregenstande til hinanden - 364
Bytte, se Krigsbytte. - 364
Bytteværdi, se Værdi. - 364
Bytting (norsk), d. s. s. Skifting. - 364
Bützow, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin - 364
Byvedtægt, se Landsbyvedtægt. - 364
Byzans (Byzantion, senere Konstantinopel), gr. Koloni i Thrakien ved det sydlige Indløb til Bosporos - 364
Byzantinere, se byzantinsk Litteratur. - 364
Byzantinisme, Betegnelse for et System, der stiller Stat og Kirke i nøje Forhold til hinanden - 364
byzantinske Mønter er de Mønter, som prægedes i det østromerske, byzantinske Kejserrige (395-1453) - 364, 365
byzantinske Rige (østromerske Rige, græske Kejserdømme) - 365, 366, 367, 368
byzantinsk Kunst - 368, 369, 370, 371
byzantinsk Litteratur - 371
Byzantion, se Byzans. - 371
Byzas, gr. Heros, Eponym for Byzantion - 371
Bzura, Biflod til Weichsel, udspringer NØ. f. Lodz i Polen - 371
Bächtold, Jacob, tysk Litteraturhistoriker, (1848-1897) - 371
Bäckaskog, d. s. s. Beckakog. - 371
Bäcklund, Albert Victor, sv. Matematiker, (1845- ) - 371
Bäckstrom, Edvard, sv. Digter, (1841-86) - 371, 372
Bäckstrom, Helge Mattias, sv. Geolog, (1865- ) - 372
Bäckstrom, Oscar, sv. Skuespiller, (1854- ) - 372
Bäckstrom, Per Olof, sv. Embedsmand og Historiker (1806-92) - 372
Bæcula, antik Stad i det tarraconensiske Spanien - 372
Bæda, se Beda. - 372
Baedeker, Karl, tysk Boghandler, (1801-1859) - 372
Bäfven, Sø i det svenske Landskab Södermannland, har Afløb til Østersøen gennem Nyköpingsaaen. - 372
Bæger, et mindre Drikkekar af cylindrisk ell. tøndelignende Form - 372, 373
Bæger (bot), se Blomst. - 373
Bægerbregne, se Cystopteris. - 373
Bægerelement, se Galvanisk Batteri. - 373
Bægeret (Crater), et lidet Stjernebillede paa den sydlige Himmel sønden for Løven og Jomfruen - 373
Bægergopler, se Storgopler. - 373
Bægerkoraller, se Koraller. - 373
Bægerlav, se Cladonia. - 373
Bægersvampe, Svampefamilie af Discomyceternes (Skivesvampenes) Orden - 373
Bægna Elv, er en af Norges største Elve, 276 km lang - 373
Bähr, Georg, tysk Bygmester, (1666-1738) - 373
Bähr, Otto, tysk Retsforsker, (1817-1895) - 373, 374
Bæk, se Flod. - 374
Bækarve (Elatlne L.), Slægt af R.-Familien, enaarige, amfibiske Urter - 374
Bækarvefamilien (Elatinaceæ), tokimbladede Urter af Ordenen Parietales, smaa, rodslaaende Vand- ell. Sumpplanter - 374
Bække (i Valdemar II's Jordebog kaldet Bæcky), Sogn og Sogneby i det sydlige Nørrejylland, Ribe Amt, Andst Herred - 374
Bækkeblomst, se Kabbeleje. - 374
Bækkelaget, villamæssig Rebyggelse paa Østsiden af Kristianiafjorden, 5 km S. f. Hovedstaden. - 374
Bækken, pelvis (se Afb. »Skelet« og »Baand«), er den nederste, »bækkenformede« Del af Kroppens Skelet - 374, 375, 376
Bækken bruges undertiden i Geografien som Betegnelse for en bred Indsænkning - 376
Bækken (ital. piatti, fr. cymbale), Slaginstrument, der med den store Tromme, angiver Rytmen - 376
Bækken for Kirkedøren, at lade udsætte, en i ældre Tid ret hyppig Form for Indsamling af milde Gaver - 376
Bækkenforsnævring, den Formindskelse i det kvindelige Bækken, der kan vanskeliggøre ell. umuliggøre Fødslen - 376, 377
Bækkenmaaling, Udmaaling af Rumforholdene i Kvindens Bækken - 377, 378
Bækkeskov, Hovedgaard i Baarse Herred, NV. f. Præstø - 378
Bækkestenene, to danske Runestene fra 10. Aarh. i Bække Sogn, c. 25 km NV. f. Kolding - 378
Bækørred, se Laks. - 378
Bælg (bot.), en enrummet Kapsel, der er dannet af et enkelt Frugtblad, og som aabner sig ved to Klapper - 378
Bælg, i Jagtsprog Pelsdyrenes Skind. - 378
Bælg i Orglet (o. a. l. Instrumenter), det Apparat, der opfanger og tilfører Piberne den fornødne Luft (Vind) - 378, 379
Bælgkapsel, en enbladet, enrummet Kapsel, som kun aabner sig i Bugsømmen - 379
Bælgplanter (Leguminales), Orden af tokimbladede og frikronede Planter, der især karakteriseres ved Frugten, Bælgen - 379
Bælgsvulst, se Sæksvulst. - 379
Bælt kaldes de to Sunde, der forbinder Kattegat og Østersøen og gaar mellem Jylland, Fyn og Sjælland - 379
Bælte, se Dragt. - 379
Bælte (geogr.), se Zone. - 379
Bælte (mat.), se Kuglen. - 379
Bæltedyr (Dasypodidæ), en Pattedyrfamilie, henhørende til Gumlernes Orden (Edentata) - 379, 380, 381
Bæltespænding var en lige ind i 19. Aarh. brugelig Art af Tvekamp bl. norske Bønder - 381, 382
Bælttold, se Øresundstold. - 382
Bælum (i Valdemar IFs Jordebog Beflum), Sogne- og Stationsby i det nordøstlige Nørrejylland, Hellum Herred, Aalborg Amt - 382
Bændel, et smalt Baand, fremstilles enten ved Vævning som Baand ell. ved Hjælp af særlige Maskiner - 382
Bændelorme (Céstoda) omfatter kun snyltende Former - 382, 383, 384, 385
Bændeltang (Zostéra L.), Slægt af Vandaksfamilien, i Saltvand levende fleraarige Urter - 385
Bændeltangsomraade (Bændeltangsbælte, Aalegræsbælte, Zosterabælte) - 385
Bændsel (Søv.), et Stykke Garn ell. Tov, som bruges til at sammenholde to ell. fl. Parter af et Tov - 385
Bænk, se Kanonbænk. - 385
Bænkebidere er en Fam. af Isopodernes Orden - 385, 386
Bænkebrev kaldtes i gl. Dage et Dokument, særlig et Vidnesbyrd, som var udstedt hjemme - 386
Bænkegave (isl. bekkjargjof), en af Brudgommen til den paa Brudebænken siddende Brud skænket Gave - 386
Bænkevælling bruges i fl. danske Dialekter om daarlig, sammenjasket Mad (»Ruskomsnusk«) - 386
Bænkhage (se Flg.), et firkantet Stykke Jern, som skal fastholde et Bræt, der skal høvles - 386
Bænkmejsel kaldes den Mejsel, der anvendes ved Arbejde paa Filebænken - 386
Bær (bot.), en saftig, (i Reglen) flerfrøet og uopspringende Frugt uden Sten - 386
Bær, Ordet bet. opr. en hvilken som helst »Bygd«, d. v. s. beboet Sted - 386, 387
bære (Søv.). Kanoner kan b., naar de i Forbindelse med Kanonernes Sideretningsfrihed kan rettes mod Maalet - 387
Bærebøjle, se Luftkabler. - 387
Bæreevne. Hermed forstaas et Legemes (Byggemateriales) Evne til ait modstaa ydre Kræfters Paavirkning - 387, 388
Bärens, Magdalene Margrete, f. Schäffer, dansk Blomstermalerinde, (1737-1808) - 388
Bærentzen, Emilius Ditlev, dansk Portrætmaler og Litograf, (1799-1868) - 388
Bæretraad til Ophængning al Luftkabler (s. d.) er et Staaltov, der bæres af Stativer e. l. med 50-150 m's Afstand. - 388
Bærfrugter omfatter i daglig Tale saftige og mere ell. mindre stærkt farvede Frugter af forholdsvis ringe Størrelse - 388, Bærfrugter
Bærkarse, se Tropæolum. - 389
Bærkogle (bot.), den korte, af kødfulde, sammenvoksede Kogleskæl dannede, bærlignende Kogle, som findes hos Ene. - 389
Bærlyng, se Bølle. - 389
Bärmann, Heinrich Joseph, tysk Klarinettist (1784-1847) - 389
Bærme kaldes i Øl- og Vinfabrikationen den uklare Rest, som bliver tilbtage paa Fadene efter Tapningen - 389
Bærme, de paa høje Jordskraaninger anbragte mindre Afsatser, der modarbejder Jordens Tilbøjelighed til at skride - 389
Bærum, Herred, Aker og Fallo Fogderi, Akershus Amt - 389
Bærums Jernværk i Bærum Herred, Akershus Amt - 389
Bärwalde (Berwolde), By i preuss. Prov. Brandenburg - 389
Bætica (Hispania B.), rom., af Augustus oprettet Prov. i det sydl. Spanien - 389
bætiske Bjergsystem og bætiske Lavland, Navne, der undertiden bruges om Granadas Højland og Andalusiens Lavland - 389
Bætyler, se Baityler. - 389
Bætzmann, Samuel Fredrik, norsk Forf. og Journalist, (1841-1913) - 389, 390
Bæver (Castor), en lille Gnaverslægt, der inden for Gnavernes store Orden henhører under Egern-Gruppen (Sciuromorphæ) - 390, 391
Bæver, se Beavers. - 391
Bæverdalen, d. s. s. Bøverdalen. - 391
Bæverflod, Beaver River, se Churchill River. - 391
Bævergejl (castoreum) er et Sekret, som indeholdes i særegne Punge, der forekommer hos begge Køn af Bæveren - 391
Bæverhaler, plane, smalle Tegl-Tagsten, der lægges i to Lag - 391
Bæverindianere, se Tinne. - 391
Bæverrotte, en Benævnelse, der bruges om 2 store Gnaverformer - 391
1) den kanadiske B., Moskusrotten ell. Bisamrotten (Fiber zibethicus), der hører til Studsmusenes Gruppe - 391, 392
2) Den sydamerikanske B. (Myopotamus coypu) hører til Pigrotternes Gruppe - 392
Bæverskind, Kastorskind, indførtes tidligere i meiget store Mængder til Europa fra Nordamerika - 392
Bævreasp, se Asp. - 392
Bævregræs, se Briza. - 392
Bævrerust (Gymnospardngium Ørst.), en til Rustsvampe hørende Slægt - 392
Bævresvampe (Tremellinaceæ), en til Proto-basidiomyceterne (se Basidiomyceter) hørende Fam. - 392, 393
Baeyer, Adolf v., tysk Kemiker, (1835- ) - 393
Baeyer, Joseph Jakob, tysk Geodæt (1794-1885) - 393
Bø, Herred, Vesteraalens og Lofotens Fogderi, Nordlands Amt - 393
Bø, Herred, Nedre Telemarkens Fogderi, Bratsberg Amt - 393
Böblingen, By i Kongeriget Württemberg - 393
Bøchers Banke, Kattegat Østerrende, ligger 8 Sm. ØNØ. f. Læsø - 393
Böckh, Philipp August (1785-1867), tysk Filolog - 393
Böckh, Richard, tysk Statistiker, foreg.'s Søn (1824-1907) - 393, 394
Böcklin, Arnold, schweizisk-tysk Maler, (1827-1901) - 394
Bøckmann, Edvard, norsk Læge, (1849- ) - 394
Bøckmann, Frans, Købmand i Flensborg, (1669-1741) - 394, 395
Bøckmann. - 395
1) Marius Frimann Dahl, norsk Læge, (1846- ) - 395
2) Peter Wilhelm Kreydahl, norsk Biskop, (1851- ) - 395
Bøddel, se Skarpretter. - 395
Bødestraffe (*c: Straffe, der bestaar i Udredning af Pengesummer) - 395, 396
Bödiker, Tonio, tysk Forsikringsmand, (1843-1907) - 396
Bødkerbænk, Værktøjskasse, hvori en Bødker gemmer sit Værktøj - 396
Bødtcher, Ludvig Adolph, dansk Digter, (1793-1874) - 396
Bødtker, Adam Trampe, norsk Filolog, (1866- ) - 396, 397
Bødtker, Bernt Anker, norsk Konsulatsembedsmand, (1831- ) - 397
Bødtker, Carl Fredrik Johannes, norsk Officer, (1851- ) - 397
Bødtker, Eyvind, norsk Kemiker, (1867- ) - 397
Bødtker, Sigurd, norsk Forf. og Teaterkritiker, (1866- ) - 397
Bødvar (af oldn. bod, Kamp), gl nord. Mandsnavn, betyder Kriger. B. Bjarke, se Bjarke. - 397
Bøðvar Þórðdarson. Af dette Navn findes der 3 fornemme Høvdinge paa Island i 12. og 13. Aarh. - 397
Bødvild, Datter al Sagnkongen Nidud, blev ved Volund Moder til Vidrik Verlandsøn - 397
Bøe, Frants Diderik, norsk Maler, (1820-1891) - 397
Bøf (fr. boeuf) er en Skive Oksefilet, der er banket med en Kødhammer og stegt paa en Pande. - 397, 398
Bøffel (Bubalus) en Afdeling af Okseslægten (Bos), mest karakteriseret ved deres store, kantede Horn - 398, 399
Bøffelhud, se Huder. - 399
Bøffellæder kaldes i Handelen al Slags tyndt udspaltet Læder, der anvendes til Møbelbetræk - 399
Bøg (Fagus L.), Slægt ,af Skaalfrugtfam., Træer med tosidet Bladstilling og affaldende Akselblade - 399, 400, 401, 402
Bøgebjerg, ogsaa kaldet Digrbanke, trigonometrisk Station paa den fra Fyns Østside mod N. udskydende Halvø Hindsholm - 402
Bøgebjerg, Rasmus Sørensen, dansk Billedhugger, (1859- ) - 402
Bøgeordenen (Fagales), Orden af tokimbladede og frikronede Planter, Træer ell. Buske - 402, 403
Bøgeskrække (Stor Skallesluger), se Skalleslugere. - 403
Bøgespinder (Dasychlra pudibunda). Sommerfugl hørende til Spindernes Familie - 403
Bøgestrømmen, den østligste Del af Smaalands Farvandet - 403
Bøgevig, Agersø Sund, Bugten mellem Egholm og Agersø, der benyttes en Del som Ankerplads. - 403
Bøggild, Bernhard, Prof. ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i Kbhvn, (1858- ) - 403
Bøggild, Ove Ba1thasar, dansk Mineralog, (1872- ) - 403
Bøgh, Carl Henrik, dansk Dyrmaler, (1827-1893) - 403, 404
Bøgh, Erik, dansk Forf.,(1822-1899) - 404, 405
Bøgh, Georg Julius, dansk Handelsgartner, (1821-1904) - 405
Bøgh, Johan Wallace Hagelsteen, norsk Forf. og Museumsdirektør, (1848- ) - 405
Bøgh, Nicolaj Seidelin, dansk Forf., (1843-1905) - 405
Bøghjort, se Eghjorte. - 405
Bøgildgaard, Opdragelsesanstalt for straffede, vanartede og forsømte Børn, ved Kjellerup, mellem Silkeborg og Viborg - 405, 406
Böhlau, Helene, tysk Forfatterinde, (1859- ) - 406
Böhle, Fritz, tysk Maler, Raderer og Billedhugger, (1873- ) - 406
Böhm, Joseph, østerr. Plantefysiolog, (1831-1893) - 406
Böhm, Joseph Edgar, tysk-eng. Billedhugger, (1834-1890) - 406
Böhm-Bawerk, se Bohm von Bawerk. - 406
Böhme, Jacob, tysk Teosof, (1575-1624) - 406, 407
Böhmen (tsch. Cechy) (se Kortet »Østerrig«), Kongerige og Kronland under det østerr.-ung. Monarki - 407, 408, 409, 410, 411, 412, 413
Böhmer, Eduard, tysk Teolog og Romanist (1827-1906) - 413
Böhmer, Johann Friedrich, tysk Historiegransker, (1795-1863) - 413
Böhmert, Karl Victor, tysk Socialøkonom, (1829- ) - 413, 414
Böhmerwald, de bøhmisk-bayerske Skovbjerge kaldes en Række Bjergdrag - 414
Böhmes Hammer. Laboratorieapparat til Komprimering af Cementmørtellegemer, hvis Styrke skal undersøges. - 414
Böhmisch Brod (tschechisk Cesky Brod), By i det østerrigske Kronland Böhmen, c. 30 km Ø. i Prag - 414
Böhmisch Kamnitz, By i det østerr. Kronland Böhmen, c. 25 km NØ. f. Tetschen - 414
Böhmisch-Leipa (tschechisk Ceska Lipa). By i den nordlige Del af det østerr. Kronland Böhmen - 414
Böhmisch-Trübau (tsch. Ceská Trebová), By i den østlige Del af det østerrigske Kronland Böhmen - 414
Bøhmiske Brødre, ogsaa kaldet mähriske Brødre, var et religiøst Samfund, der i 15. Aarh. udviklede sig af Hussitterne - 414, 415
bøhmiske Mellembjerge, se Böhmen. - 415
bøhmisk Granat, d. s. s. Pyrop, se Granat. - 415
bøhmisk Litteratur og Sprog, se tschechisk Litteratur og Sprog. - 415
bøhmisk Topas, se Kvarts, - 415
Böhm von Bawerk. Eugen, østerr. Socialøkonom, (1851-1914) - 415
Bøhn, Albert, norsk Politiker, (1836-1913) - 415
Bøhn, Gudbrand, norsk Violinist, (1839-1906) - 415
Böhtlingk, Otto, russisk (tysk) Sanskritist, (1815-1904) - 415, 416
Bøje (Søv.) ell. Søtønde er en hul Jernbeholder, der kan flyde paa Vandets Overflade, - 416
Bøjelighed, se Elasticitet. - 416
Bøjelighedsprøver tjener til at undersøge Metallers Sejghed - 416
Bøjemuskler, se Muskler. - 416
Bøjestraffen er en af de i den danske Straffelov for Krigsmagten (fra 1881) hjemlede Fængselsstraffe - 416
Bøjg (egl. Krumning) er Navnet paa en slangeagtig Jutul, som spiller en Rolle i norske Sagn - 416
Bøjlenaal (lat. fibula), alm. Nytte- og Prydgenstand, især fra forhistorisk Tid - 416, 417, 418
Bøjning, Lysets (Diffraktion), Lysstraalers Afvigelse fra den Retning, de efter den geom. Optiks Love vilde faa - 418, 419, 420, 421, 422
Bøjning. En Bjælke siges at være paavirket til B., naar den angribes af Kræfter, der er vinkelrette paa Længderetningen - 422
Bøjning, se Fleksion. - 422
Bøjningsforsøg tjener til at bestemme et Materiales Bøjningsstyrke ell. Bøjningselasticitet - 422
Bøjten (Søv.; af det holl. buiten), en Benævnelse paa »Ydre«, der navnlig tidligere brugtes til Søs i forsk. Forbindelser - 422
Böjyk-dere, se Bujukdere. - 422
Bökel, Wllemm, se Beukelsz. - 422
Bølgebevægelse (Undulation) er Navnet paa en Bevægelsestilstand, der skrider frem gennem et Legeme ell. en Række Legemer - 422, 423, 424
Bølgeblik er Blik, der er valset ell. presset i en Række ens og parallelle Bølger - 424
Bølgebryder kaldes en Dæmning, hvis Bestemmelse er at yde Dækning ell. supplere den naturlige Dækning for en Red ell. en Havn - 424
Bølgedæmpning. Allerede i Oldtiden var det bekendt, at Havets Bølger kunde dæmpes ved Olie paa Vandoverfladen - 424, 425
Bølgegang, se Bølgebevægelse. - 425
Bølgekam, den øverste skarpe Kant ell. Kam af en Bølge. - 425
Bølger, se Bølgebevægelse. - 425
Bølgeskærm er en langs Ydersiden af en Havnemole opført Mur ell. Trævæg, der skal give Læ mod Storm og Bølgesprøjt. - 425
Bølgeslagslinier ell. Bølgefurer kaldes lave, bølgeformede Forhøjninger og Fordybninger paa Sandbund i Nærheden af Stranden - 425
Bølle, et dansk Slang-Ord, som opstod i Sommeren 1885 - 425
Bølle, norsk Bærlyng (Vaccinium L.), Halvbuske ell. Buske med spredte og kortstilkede Blade - 425, 426
Bølle, en uddød dansk Adelsslægt, som kendes fra Beg. af 15. Aarh. - 426
Bølle, Søren, en dansk Student, som omkr. 1740 kom til Drammen og der stiftede Zionittersekten - 426
Bøllefamilien (Vacciniaceae), tokimbladede og helkronede Planter af Tohornedes Orden, Halvbuske ell. Buske - 426
Bølling, Herred i det vestlige Nørrejylland, Ringkjøbing Amt - 426
Bölte, Amalie, tysk Forfatterinde (1811-91) - 426
Bøltorn, Boltorn, i nordiske Gudesagn en Jætte, Fader til Bestla (Asernes Stammoder). - 426
Bølværk (Odin), d, s. s. Bolværk. - 426
Bømmelfjorden er den ydre Del af Hardangerfjorden mellem Fastlandet paa den ene Side og en Række Øer paa den anden. - 426, 427
Bømmeløen, en større Ø i Søndre Bergenhus Amt - 427
Bøn er Menneskets direkte Henvendelse til Gud og Paakaldelse af ham som den, af hvem man føler sig afhængig - 427, 428
Bøndergods. Ved B. forstaas i Reglen en det Offentlige ell. Private tilhørende Samling Bøndersteder, der er givet i Fæste - 428
Bønhas, Person, som uden at være oplært i Faget i Smug driver et Haandværk - 428
Bønne (Phaseolus L.), Slægt af Ærteblomstredes Fam. (Bønne-Gruppen), til venstre slyngende ell. nedliggende Urter - 428
Bønnebiller eller Frøbiller (Bruchidæ), en lille, ejendommelig Billefamilie, som i Bygning minder en Del om Snudebiller - 428, 429
Bønnebøger, Bøger med Bønner til offentlig Gudstjeneste ell. til Husandagt. - 429
Bønnedage, d. s. s. Bodsdage. - 429
Bønnemalm, se Brunjernsten. - 429
Bønnemel faas af forsk. Slags Bønner og Ærter - 429
Bønnemuslinger (Sphærium) er smaa, glatskallede Ferskvandsmuslinger med to fri Aanderør og stor Fod - 429
Bønner kaldes i Jagtsproget Haarvildtets Ekskrementer. - 429
Bønnesøndag kaldes i Sverige og Finland 5. Søndag efter Paaske. - 429
Bøotien, d. s. s. Boiotien. - 429
bøotiske Forbund, se Boiotien. - 429
Bør, Fader til de verdensordnende Aser, Odin, Høner og Loder (ell. Odin, Vile, Ve); Søn af Bure. - 429
Bør, se Livmoder. - 429
Bør (Søv.), Vind i gunstig Retning for Sejladsen, Medvind. - 429
Børge, Børre, dansk Mandsnavn, opr. Birger. - 429
Børgefjeld, store, er Navnet paa det mægtige Fjeld, som i en Bue strækker sig fra Vefsendalen i Nordlands Amt i SØ - 429
Börgen, Carl Nicolaus Jensen, tysk Astronom, (1843-1909) - 429
Børgesen, Frederik Christian Emil, da. Botaniker, (1866- ) - 429
Børglum, Herred i Vendsyssel, Hjørring Amt - 429, 430
Børglum Kloster var opr. en Kongsgaard - 430
Börjeson, - 430
1) Johan, sv. Billedhugger, (1835-1910) - 430
2) Gunnar, sv. Maler, (1877- ) - 430
Börjesson, Augusta (Agnes) Fredrika, sv. Genremalerinde, (1827-1900) - 430
Börjesson, Johan, sv. Digter (1790-1866) - 430
Børkop (1329: Byrktorp), Stationsby i det sydøstlige Nørrejylland, c. 12 km SØ. f. Vejle - 430
Børn (jur.). Ordet Børn betegner (I) et Slægtskabsforhold (modsat Forældre), (II) et Alderstrin (modsat Voksne) - 430, 431, 432, 433, 434, 435, 436, 437, 438, 439
Börne, Ludwig, tysk Forf., (1786-1837) - 440
Børneasyl, se Asyl. - 440
Børnebøger, Bøger, Smaabøger, hvis Formaal er at yde Børnene Underholdning i deres Fritid - 440, 441
Børnedomstole. - 441
Børneforsikring. Paa Personforsikringens Omraade skelnes naturligt mellem Voksnes og Børns Forsikring - 441, 442
Børneforsorg - 442, 443
Børnehaver, Forskoler for Smaabørn i 3-6 Aars Alderen med ordnet Leg som vigtigste Opdragelsesmiddel - 443, 444
Børnehjem, Opdragelsesanstalter for fattige Børn, der savner et Hjem ell. i dette vanrøgtes - 444, 445
Børnehospital - 445
Børnehus, Christian IV's - 445, 446
Børnehuset, Navn for det paa Christianshavns Torv (»Børnehustorvet«) liggende Bygningskompleks - 446, 447
Børnekopper, se Kopper. - 447
Børnekorstoget kaldes det Tog af Børn, som 1212 omtrent samtidig udgik fra Frankrig og Tyskland - 447
Børnelammelse. Erkendelsen af B. som en egenartet Sygdom, forsk. fra andre i Barnealderen forekommende Former af Lammelser - 447, 448
Børnemel kaldes forsk. Præparater, som fbenyttes til kunstig Ernæring af spæde Børn - 448
Børneormen (Oxyiiris vermicularis) er en lille Rundorm - 448
Børnepulver (Pulvis Magnésiæ cum Rheo) - 448
Børnerim ell. rettere Børnevers, Smaavers i Alm. uden Forfatternavn og Titel, Gaader, Remser o. s. v. - 448
Børnerov, se Barnerov. - 448
Børnesange, mindre Sange og Viser - 448, 449
Børneskuespil, smaa dramatiske Stykker, der ikke overskrider Børns Forestillingskreds og Fatteevne - 449
Børnesparekasser, Institutioner, der har det særlige Formaal at fremme Sparsommeligheden hos Børn - 449
Børnesprog - 449, 450
Børresen, Hans Peter, dansk Missionær i Santhalistan, (1825-1901) - 451
Børresen, norsk Familie, hvortil hører: - 451
1) Erik Andreas, Legatstifter (1785-1860) - 451
2) Urban Jacob Rasmus, Søofficer, Industrimand, (1857- ) - 451
Børs, hvor Købmænd, o. s. v. samles for at afslutte Vareforretninger, Befragtningsaftaler ell. Pengetransaktioner. - 451, 452, Børsbygninger, (blank), 453, 454, 455
Børs, Christian, norsk Filantrop og Donator (1823-1905) - 455
Børsen, se Kjøbenhavns Børs. - 455
Børsen, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 455
Børseskognen, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 455
Børskammer er i nogle Lande Betegnelsen for det Udvalg af Købmænd, der forestaar Bestyrelsen af Børsens indre Anliggender. - 455
Børspapirer, se Børseffekter. - 455
Børsskat er en særlig Skat, der opkræves af saadanne Værdiomsætninger, der foregaar paa Børsen - 455
Børsspil ell. Agiotage bruges ofte som Betegnelse for enhver Børsspekulation - 456
Børssvindel, Indbegrebet af hasardiøse ell. bedrageriske Foretagender, som kan staa i Forbindelse med Børsforretninger. - 456
Børsteaftræk, i Bogtrykkerierne et primitivt Prøveaftryk - 456
Børstemaskine, - 456
1) en Maskine, der benyttes til Børstning af Tøj efter Overskæringen ell. Svidningen - 456
2) se Rensemaskiner. - 456
Børstenbindervarer fremstilles af Svinebørster, Taver af Palmer, Hestehaar, Gedehaar, Metaltraad o. a. - 456
Børsteorme (Chætopoda) er Ledormenes talrigste og vigtigste Gruppe - 456, 457, 458
Børster (zool.), se Haar. - 458
Børster (bot.) er - 458
1) et stift, uigennemsigtigt, ved Grunden ofte noget udvidet Haar - 458
2) den Stilk, som hos Mosserne bærer Sporehuset. - 458
Børster, - 458
1) Svinebørster, faas mest af Tamsvinet og er en meget vigtig Handelsvare - 458
2) se Børstenbindervarer. - 458
Børstesvin (Centetidæ), en lille Pattedyrfam., henhørende til Insektædernes Orden - 458
Børstetand, pragtfuldt farvet, tropisk Fiskeslægt af Skælflnnefiskenes Fam. - 458
Børsvoldgift, se Voldgift. - 458
Børting, Peter, norsk Jernværksejer, (1626-1702) - 459
Børtlejern, Værktøj, som ligner en opretstaaende, bred, krum Mejsel, men som i St. f. en Æg har en afrundet Kant - 459
Børtling kaldes det at forsyne et Stykke Blik med en Rand (Bort) - 459
Børup (Borup), Morten, dansk Skolemand, ( -1526) - 459
Bösendorfer, betydelig Pianofortefabrik i Wien, grundlagt 1828 af Ignaz B. (1796-1859). - 459
Bösing (magyar. Bazin), By i det vestlige Ungarn, Komitat Pressburg - 459
Bøsning, en oftest cylindrisk Udforing, hvormed en Del af en Maskine ell. et Redskab, paa hvilket der gaar Slid, forsynes - 459
Bøssemager , milit. Haandværker, hvis Hverv det er at holde Afdelingens Vaaben i tjenestedygtig Stand - 459
Bøssemester, i 15.-17. Aarh. en kunstmæssig uddannet Artillerihaandværker i Tyskland - 459
Bøssepenge, en Almisse, der fordum indsamledes af de fattigste Skoledisciple i Købstæderne - 459
Böszörmény, se Hajdu-B. - 459
Bötel, Heinrich, tysk Operasanger (Tenorist), (1854- ) - 459, 460
Bøttepapir, se Papir. - 460
Böttger, Adolf, tysk Digter og Oversætter (1815-70) - 460
Böttger, E. C. A., se Rose. - 460
Bøttger, Frederik Christian, da. Arkitekt, (1838- ) - 460
Böttger (fejlagtig Böttcher), Johan Friedrich, Opfinder af det europæiske Porcelæn, (1682-1719) - 460
Bötticher, Johannes Gottlieb de, da. Læge (1677-1762) - 460
Bötticher, Karl Heinrich, tysk Statsmand (1833-1907) - 460
Böttiger, Carl Vilhelm, sv. Digter, Litteraturhistoriker og Sprogmand (1807-78) - 460, 461
Böttiger, Johan Fredrik, sv. Kunstkender, (1853- ) - 461
Böttiger, Karl August, tysk Arkæolog, (1760-1835) - 461
Böttiger, Karl Wilhelm, tysk Historiker, (1790-1862) - 461
Bøtø Nor (1329: Stavrby Nor), Indsø ell. Rester af en smal, meget lavvandet Sø fra S. til N. paa Falsters Sydspids - 461
Bøverdalen, en trang Fjelddal, som fra Lom Kirke ved Ottavand skærer sig S. over ind i Jotunheimen - 461
Bøvlingbjerg (»Bjerget«), Landsby i det vestlige Nørrejylland, c. 13 km SV. f. Lemvig - 461
Bözberg, et Pas i Jurabjergene, det schweiziske Kanton Aargau - 461
Böök, Martin Fredrik, sv. Litteraturhistoriker og litt. Kritiker, (1883- ) - 461
    

C


C er det tredie Bogstav i det lat. Alfabet - 462
C. Forkortelse for centime, cent m. m. - 462
C. (ell. ca.), Forkortelse for circa (lat.), omtrent. - 462
Ca er det kern. Tegn for Kalcium. - 462
Caacatí, By i den argentinske Republik, Prov. Corrientes - 462
Cab, se Kabriolet. - 462
Cabagan, C. nuevo, By paa Filippinerne, ligger i Prov. Isabela paa Øen Luzon 320 km NNØ. f. Manila - 462
Caballero, Fermin Auguste, sp. Statsmand og Forf., (1800-1876) - 462, 463
Caballero, Fernan, se Arron. - 463
Caballero, Manuel Fernandez, sp. Komponist (1835-1906) - 463
Cabal-Ministeriet, det af Karl II af England 1670 dannede upopulære Ministerium - 463
Caban ell. Coyang, Maal for Korn, Ris, Kakao og Kaffe paa Filippinerne = 75,065 l. - 463
Cabanel, Alexandre, fr. Maler, (1823-1889) - 463
Cabanis, Jean Louis, tysk Ornitolog (1816-1906) - 463
Cabanis, Pierre Jean George, fr. Læge og Filosof (1757-1808) - 463
Cabantræ, se Camwood. - 463
Cabanyes, Manuel de, sp. Digter (1808-33) - 463
cabaret (fr.), Kro, Knejpe, særlig hvor musikalsk og deklamatorisk Underholdning finder Sted - 463
Cabarrus, François, Greve af, sp. Statsmand af fr. Herkomst (1752-1810) - 463
2) Therese, se Tallien. - 463
Cabat, Nicolas Louis, fr. Maler, (1812-1893) - 463, 464
Cabbagetræ, se Partridgetræ. - 464
Cabel, A. v. d., se Kabel. - 464
Cabeliau, - 464
1) Abraham, rig holl. Købmand i Göteborg, ( -1645). - 464
2) Margareta, foreg.'s Datter - 464
3) Johan, Jurist, f. i Gent, Borgemester efter Faderen i Goteborg, ( -1652) - 464
Cabès, se Gabes. - 464
Cabestaing (rigtigere Gabestany), Guilhem de, provencalsk Troubadour, ( -1212) - 464
Cabet, Étienne, fr. Kommunist (1788-1856) - 464
cabinet eller cabinet council, se England (Statsforfatning og -forvaltning) og Kabinet. - 464
cabinet noir (sort Kabinet), en fr. Institution, som var bestemt til at skaffe Regeringen i Privatkorrespondancen - 464
Cabinetvine, se Rhinskvine. - 464
Cabiro, se Hansen, H. C. P. - 464
Cable, George Washington, nordamerikansk Forf., (1844- ) - 465
cabo (sp.), Forbjerg, Kap. - 465
Cabochiens kaldtes efter deres Fører, Slagteren Caboche, en væbnet Skare af Borgere i Paris ca. 1413 - 465
Cabo Corso, se Cape Coast. - 465
Cabo Frio, Forbjerg med Fyrtaarn, paa Brasiliens Østkyst, Ø. f. Rio Janeiro - 465
Cabot, se Caboto. - 465
cabotage, se Kystfart. - 465
Caboto (Gaboto, Cabot), Giovanni og Sebastian, Italienere, Fader og Søn, der samtidig med Columbus gjorde Opdagelser i Amerika - 465
Cabra, By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger 55 km SØ. f. Cordoba ved Floden C. - 465
Cabral, A. B., se Costa C. - 465
Cabral, Dom Pedro Alvares, portugisisk Søfarer, Opdager af Brasilien, (c.1460-c. 1526) - 465
Cabrera, »Gedeøen«, en af de baleariske Øer i Middelhavet, ligger 14 km S. f. Mallorca - 465
Cabrera, Ramon, sp. Karlistgeneral (1810-77) - 465, 466
Cabrerit, et æblegrønt, monoklint Mineral fra Sierra Cabrera i Spanien o. a. St. - 466
Cabriel, Biflod til Jucar's venstre Bred i den sp. Prov. Cuenca - 466
cabuya, cabrija, en Slags Agavetrævler. - 466
Cacak, By i Serbien, ligger 110 km S.S.V. f. Belgrad paa højre Bred af Morava - 466
Ca'canny (skotsk = call canny, køre forsigtigt) taler man om, naar Arbejderne forsætlig formindsker deres Arbejdsintensitet - 466
Cacapon, Great C., Flod i U. S. A., Stat West Virginia - 466
cacatum est, non pictum (lat. Ordsprog), ordret: »at sk ... er ikke at male«, - 466
Caccabis, se Stenhøns. - 466
Caccamo, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 10 km SV. f. Palermo - 466
caccia (ital.), Jagt; corno di c., Jagthorn. - 466
Caccianiga, Antonio, ital. Forf., (1823-1909) - 466
Caccini, Giulio (ogsaa kaldet Giulio Romano), (c. 1560-f.1640) - 466
Caceres, Provins i det vestlige Spanien, den nordlige Del af Landskabet Estremadura - 466, 467
Cachar,se Katshar. - 467
cachemire (fr.), se Kashmir. - 467
Cacheo, Gacheu, Fort og Handelsstation i portug. Guinea. - 467
cachet (fr.), Segl, Signet, Stempel; lettres de c. (s. d.). - 467
cachetero, se Tyrefægtning. - 467
Cachiman (fr.), se Anona. - 467
Cachi, Nevado de, sneklædt Tinde i Østcordillererne - 467
Cachoeira, - 467
1) By i den brasilianske Stat Bahia, 100 km NV. f. Bahia - 467
2) By i den brasilianske Stat Rio Grande do Sul, ved Jacuhy - 467
Cacholong (Kasholong), en Varietet af Opal. Ordet er ogsaa brugt om Nefrit. - 467
cachou, cachoudé, det fr. Ord for Kateku, er gaaet til at betegne de forsk. Blandinger af adstringerende og vellugtende Stoffer - 467
cachoudé, se cachou. - 467
cachucha, en yndefuld, men yppig sp. Dans i 3/4 Takt, med ell. uden Kastagnetter - 467
Cactaceæ, se Kaktusfamilien. - 467
Cactus, se Kaktusfamilien. - 467
Cacus, opr. vistnok en gl-italisk Guddom, hvis egl. Væsen tidlig gik i Glemme - 467
Cadahalso (ell. Cadalso), José de, sp. Forf. (1741-82) - 467
Cadalso, se Cadahalso, J. - 467
Cadamosto, Alvise (1432-1477), venetiansk Opdagelsesrejsende - 467
Cadaval, Nunho Caetano Alvarez Pereiro de Mello, Hertug af, portug. Statsmand (1799-1838) - 467, 468
Cadaverin, se Pentametylendiamin. - 468
Cadbury, George, eng. Chokoladefabrikant og Filantrop, (1839- ) - 468
Cadéac, lille fr. Badested i Dept Hautes-Pyrénées, Arrond. Bagnéres-de-Bigorre - 468
cadeau (fr.), Gave. - 468
Cadell, Francis, skotsk Opdagelsesrejsende (1822-79) - 468
Cadenabbia, Landsby i Norditalien, Prov. Como, ligger herlig ved den vestlige Bred af - 468
Como-Søen - 468
Cadence (fr.; ital. cadenzo); i Musikken Fald, Afslutning, Slutningsformel, Toneslutning - 468
Cadenet, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Vaucluse - 468
Cadeolie, se Enebærtjære. - 468
Caderas, Gian Frederico, schweizisk Digter, (1830-1891) - 468
Cadereita Jimenez, By i den meksikanske Stat Nuevo Léon, ligger i en frugtbar Egn 40 km Ø. f. Monterey - 468
Cadillac, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, - 468
Cadillac, Clam Lake, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 141 km NNV. f. Lansing - 468
Cadinen er en Kulbrinte, der hører til Sesquiterpenerne - 468
Cadiot, N., se Vignon. - 468
Cadiz, Spaniens sydligste Provins, - 468, 469
Cadmia var hos de gl. Forfattere Navnet for de naturlig forekommende kiselsure og kulsure Zinkmalme - 469
Cadmium, se Kadmium. - 469
Cadogan, George Henry, Jarl, eng. Statsmand, (1840- ) - 469
Cadol, Victor Édouard, fr. dramatisk Forf. (1831-98) - 469, 470
Cadore, se Champagny. - 470
Cadore, se Pieve di C. - 470
Cadoriske Alper kaldes en Gren af Østalpernes sydlige Zone - 470
Cadorna, Carlo, ital. Statsmand (1809-91) - 470
Cadorna, Luigi, Greve, ital. General, (1850- ) - 470
Cadorna, Raffaele, ital. General, (1815-1897) - 470
Cadoudal, Georges, Chouanfører (1771-1804) - 470
cacuca (lat.: »forfaldne«) i Romerretten Arvelodder, der ikke tilfaldt de tiltænkte, men forfaldt til andre - 470, 471
caduceus (lat.), Heroldstav; jfr. Hermes og Kerykeion. - 471
Cae. . ., Artikler, der savnes herunder, maa søges under Cæ. . . - 471
Caen, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Calvados - 471
Caerleon, en ældgammel By i det vestlige England, Monmouthshire (Wales), ved Usk, 3 km NØ. f. Newport - 471
Caermarthen, se Carmarthen. - 471
Caernarvon, se Carnarvon. - 471
Caerphilly, By i Wales, Glamorganshire, 11 km N. f. Cardiff - 471
Caëtani, Michelangelo, Hertug af Serraoneta, ital. Forf., (1804-1882) - 471
caf (cout, assurance, fret), d. s. s. cif (s. d.). - 471
café, Kaffehus, Kafé - 471
Caffagiolo, lille By i Nærheden af Bologna i Norditalien - 471, 472
Caffarelli, - 472
1) Auguste, fr. General (1766-1849) - 472
2) Louis Marie Joseph Maximilien (1756-99), fr. General - 472
Caffarelli, egl. Gaetano Majorano, ital. Kastratsanger (1703-83) - 472
Caffi, Ippolito, Cavaliere, ital. Maler (1809-66) - 472
Caffieri, fr. Kunstnerfamilie af ital. Herkomst - 472
Cafiz, tunesisk Kornmaal fra 496-640 l. - 472
Cafusos, d. s. s. Cafuzos. - 472
Cafuzos (af det portug. capuz, en Hætte) kaldes det blandede Afkom af bras. Indianere og Negre - 472
Cagli, By i Mellemitalien, Prov. Pesaro e Urbino, ligger 28 km S. f. Urbino ved Burano - 472
Cagliari, Prov. i Kongeriget Italien, omfatter den sydlige Halvdel af Øen Sardinien - 472
Cagliari, Paolo, se Veronese. - 473
Cagliostro, Alessandro, egl. Giuseppe Balsamo fra Palermo, Eventyrer, (1743-1795) - 473
Cagnacci, G., se Canlassi. - 473
Cagnano Varano, By i Syditalien, Prov. Foggia - 473
Cagnat, René Louis Victor, fr. Arkæolog, (1852- ) - 473
Cagni, Umberto, ital. Søofficer, (1864- ) - 473
Cagniard Latour, Charles, fr. Fysiker, (1777-1859) - 473
Cagots, det hyppigst anvendte Navn for en i det sydvestlige Frankrig levende Folkestamme - 473, 474
cahier (fr.), Hæfte, Notebog. - 474
Cahier, Charles, Madame, f. Sara Jane Layton-W alker, Opera- og Koncertsangerinde - 474
Cahors, By i det sydvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Lot - 474
Cahorsvine, meget fyldige og søde, ofte meget mørke Rødvine fra Egnen om Cahors - 474
Cahours, Auguste André Thomas, fr. Kemiker, (1813-1891) - 474
Cahu, Théodore, fr. Forf., kendt under Navnet Théo-Critt, (1854- ) - 474
Caicos-Øerne, se Turks-Øerne. - 474
Cail, Jean François, fr. Industridrivende (1804-71) - 474
Caïlcedrabark, se Mahognitræ. - 474, 475
Caille, N. L., se Lacaille. - 475
Caillebotte, Gustave, fr. Maler,(1848-1894) - 475
Cailletet, Louis Paul, fr. Fysiker, (1832-1913) - 475
Cailliaud, Frédéric, fr. Afrikarejsende (1787-1861) - 475
Caillié, René, fr. Afrikarejsende (1799-1838) - 475
Cain, se Lekain. - 475
Caïn, - 475
1) Auguste Nicolas, fr. Billedhugger, (1822-1894) - 475
2) Sønnen Georges, (1856- ), er en anset Maler og Illustrator. - 475
Caincarod (Radix caincæ) er Roden af Chiococca racemosa - 475
Caincasyre, se Caincarod. - 475
Caine, Thomas Henry Hall, eng. Forf., (1853- ) - 475, 476
Ca ira (*c: »det skal gaa«), fransk Gadevise fra Revolutionstiden - 476
Cairina (Moskusand), se Ænder. - 476
Cairn (Carn), eng., opr. keltisk Ord, der betegner et Fremspring, Banke o. l. - 476
Cairnes, John Elliot, britisk Socialøkonom, (1823-1875) - 476
Cairngorm Stone, d. s. s. Røgtopas, se Kvarts. - 476
Cairngor(u)m (d. v. s. »blaa Bjerge«), Bjerggruppe i Grampians-Bjergene - 476
Cairns, Hugh M' Calmont, Lord, eng. Statsmand, (1819-1885) - 476
Cairn Terrier, eng. Hunderace, se Hunde. - 476
Cairo, By i U. S. A., Stat Illinois - 476
Cairo, Hovedstaden i Ægypten, se Kairo. - 476
Cairoli, Benedetto, ital. Statsmand, (1826-1889) - 476, 477
caisson (fr.), se Fundering. - 477
Caitanya, en Inkarnation (avatâra) af Krishna, (1484- ), Stifter af den Form af Vishnuisme, som er fremherskende i Bengalen - 477
Caithness, det nordøstligste Grevskab i Skotland - 477
Caitya, i Indien Fællesbenævnelse for Lokaliteter med en religiøs Karakter - 477
Caivano, By i Syditalien, Prov. Neapel, ligger 7 km NNØ. f. Neapel - 477
Caix, Napoleone, ital. Filolog, (1845-1882) - 478
Cajabamba, Landsby i den sydamerikanske Republik Ecuador - 478
Cajal, Santiago Ramon y, sp. Anatom, (1852- ) - 478
Cajalit, kunstig Stenmasse af Magnesiacement, anvendes til Bordplader. - 478
Cajamarca, - 478
1) Dept i den sydamerikanske Republik Peru mellem de vestlige Cordillerer og den øvre Amazon-Flod - 478
2) Hovedstad i Dept C. - 478
Cajan, Johan Fredrik (som Forfatter Kajaani), finsk Historieskriver og Præst, (1815-1887) - 478
Cajanello, A. Ch., se Leffler. - 478
Cajanus DC, Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen) - 478
Cajeputolie vindes ved Destillation af Blade og Frugter af de til Myrtefamilien hørende Melaleuca leucodendron og M. minor - 478, 479
Cajeta, se Gaëta. - 479
Cajetan, Kardinal (1469-1534) - 479
Cajetanus, den Hellige, Theatinerordenens Stifter, ( -1547) - 479
Cajus (afkortet C.), romersk Fornavn, se Gajus. - 479
Cajus (ell. Gajus), Biskop i Rom fra 283-96, Helgen - 479
Cajus, en Teolog, der levede i Rom i Beg. af 3. Aarh. - 479
Cakchiquel, en med Mayaerne beslægtet Indianerstamme - 479
cakes, se Biskuit. - 479
cake-walk (eng., Kagedans), en amer. Negerdans - 479
Cakile, se Strandræddike. - 479
Cakta, i de nyere indiske Religioner Dyrkere af çakti (»Evne«) *c: de kvindelige Guddomme, opfattede som Gudens Magt i Verden - 479
Cakuntala, i den indiske Sagnhistorie Datter af Bodsøveren Kong Viçvâmitra og Apsaras'en Mennakâ - 479
Calabar, Old C., en Havneplads i Vestafrika, britisk Protektorat Southern Nigeria - 479, 480
Calabozo, By i den sydamer. Republik Venezuela, ved Rio Guarico - 480
Calabrese, M., se Preti. - 480
Calabreservine, dels svære, mørke Vine, der især bruges til Forskæring, dels meget buketrige Bordvine - 480
Calabria, se Kalabrien. - 480
Caladium Vent., Slægt af Arumfam., Knoldvækster med store, langstilkede og pildannede Blade - 480
Calafat, Calafatu, Kalafat, By i Kongeriget Rumænien, Valakiet - 480
Calagurris, i Oldtiden en By i Spanien ved Iber-Floden - 480
Calahonda, se Motril. - 480
Calahorra, By i det nordlige Spanien, Prov. Logrofio, ligger 20 km SØ. f. Logrono - 480
Calais, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais - 480, 481
Calais, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 225 km Ø. f. Augusta - 481
Calamagrostis, se Rørhvene. - 481
Calamatta, Luigi, ital. Kobberstikker, (1801-1869) - 481
Calame, - 481
1) Alexandre, schweizisk Landskabsmaler, (1810-1864) - 481
2) Jean Baptiste Arthur, schweizisk-tysk Landskabsmaler, (1843- ) - 481
Calamianes er en til Filippinerne hørende Øgruppe, der ligger mellem Palawan og Mindioro - 481
Calamin, se Kiselzink. - 482
Calamintha Mönch., Slægt af Læbeblomstrede (Mynte-Gruppen) - 482
Calamit, d. s. s. Tremolit, se Hornblende. - 482
Calamites, Slægt af uddøde, vel nærmest med Padderokkerne beslægtede Karkryptogamer - 482
Calamoichthys , se Ganoider. * - 482
Calamus L. (Rotang), Slægt af Palmerne (Panserfrugtede) med svage lange Stængler - 482
calamus, se Rygmarv. - 482
calamus (gr. og lat.; deraf arab. kâlem), Rør, som i Oldtiden brugtes til at skrive paa Papyrus og Pergament med - 482
Calanas, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Huelva - 482
Calanca, Val, en 25 km lang, snæver Sidedal til Val de Mesocco i det schweiziske Kanton Graubünden - 482
Calanda, et af Kalksten, Dolomit og Skifer dannet Bjerg - 482
calando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i Styrke og Bevægelse, altsaa en Forening af diminuendo og ritardando. - 482
Calandra, artrig Slægt af Snudebillernes Familie - 482
Calandra, Giovanni Battista, ital. Mosaikarbejder, (1586-1644) - 482
Calandrelli, Alexander, tysk Billedhugger af ital. Afstamning, (1834-1903) - 483
Calandrinia H. B. K., Slægt af Portulakfam., Urter ell. Halvbuske med enkelte Blomster i Bladhjørnerne - 483
calandrone, et fløjtelignende Instrument, som benyttes af den italienske Almue. - 483
Calanidæ, Fam. af Copepodernes (Vandloppernes) Orden - 483
Calappidæ, se Krabber. - 483
Calarasi, se Kelerashi. - 483
Calas, Jean, (1698-1762), protestantisk Købmand i Toulouse - 483
Calascibetta, By paa Sicilien, Prov. Caltanissetta - 483
Calatafimi, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 14 km SV. f. Alcanco i en frugtbar Egn - 483
Calatayud, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 97 km SV. f. Zaragoza - 483
calator (lat.), egl. Udraaber; særlig om de rom. Præsters Betjente - 483
Calatrava (La Vieja), tidligere befæstet Slot i den sp. Prov. Ciudad Real i Ny-Kastilien - 483
Calatrava, José Maria, sp. Statsmand (1781-1846) - 483, 484
Calatravaordenen, præstelig Ridderorden i Spanien, stiftedes 1158 - 484
Calaverit, se Bladtellur. - 484
Calbe (an der Saale), d. s. s. Kalbe. - 484
Calcagni, Antonio, ital. Billedhugger fra Recanati (1536-93) - 484
calcaire grossier ell. Grovkalk, en især i Omegnen af Paris forekommende Kalksten - 484
Calcaneus, d. s. s. Hælben (se Fod). - 484
Calcant (af det latinske calcare: at træde), Bælgetræder, se Orgel. - 484
Calcar, - 484
1) Jan Joest von, holl. Maler, (c. 1460-1505/1508) - 484
2) Jan Stephan von; kaldet Giovanni da Calcar, tysk Maler og Tegner for Træsnit, (1499-1546 e. sen) - 484
Calcaria, se Kalciumpræparater. - 484
Calcavelha (Carcavellos), en fin, sød muskatellerlignende portug. Vin fra Belem i Nærheden af Lisboa. - 484
Calceolaria L. (Tøffelblomst), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell. Buske - 484
Calceola-Skifer, til den mellemste Del af Devonformationen hørende Mergelskifer - 484
calceus (lat.), hos Romerne en Sko ell. Halvstøvle, der omsluttede hele Foden og ofte naaede op over Ankelen - 484
calcio (ital.), egl. Stød, Spark (af lat. calx, Hæl), et gl. Boldspil i Italien - 484
Calcioferrit, et blødt, gult Mineral, der bestaar af Kalk, Jerntveilte, Fosforsyre og Vand - 484
Calciothorit, et Omdannelsesprodukt af Thorit. - 484
Calciovolbortit, se Kalkvolbortit. - 484
Calcispongiæ. se Svampe (zool.). - 484
Calcit, se Kalkspat. - 484
Calcium, d. s. s. Kalcium. - 484
Calcken, By i Belgien, Prov. Øst-Flandern, ligger 5 km NNØ. f. Wetteren - 484
calculus (lat.), lille Sten - 484, 485
Caldani, Leopoldo Marc-Antonio, ital. Læge (1725-1813) - 485
Caldara, Antonio, ital. Komponist, (1670-1736) - 485
Caldara, Polidoro, kaldet Caravaggio P. da, ital. Maler, (1490/1500-1543) - 485
caldarium, se Bad, S. 486. - 485
Caldas, Fællesbetegnelse for en Mængde sp. og portug. Badesteder med varme Kilder - 485
1) C. de Cuntis, se Cuntis. - 485
2) C. de Estrac hell. Caldetas i den sp. Prov. Barcelona ved Middelhavet, 35 km fra Barcelona - 485
3) C. de Montbuy er det berømteste Badested i Spanien, ligger i en smuk Bjergegn 26 km fra Barcelona - 485
4) C. de Reyes (ell. de Reis) ved Floden Unia j i den sp. Prov. Pontevedra, 33 km S. f. Santiago - 485
5) C. da Geres, Badested med varme Svovlkilder i det portugisiske Distrikt Braga i Prov. Entre Douro e Minho - 485
6) C. da Monchique, se Monchique. - 485
7) C. da Rainha i det portug. Distrikt Leiria i Prov. Estremadura - 485
8) G. da Vizella i det portug. Distrikt Braga i Prov. Minho, SØ. f. Braga - 485
Caldas, By i den sydlige Del af den bras. Prov. Minas Geraës - 485
Caldecott, Randolph, eng. Tegner og Maler, (1846-1886) - 485
Caldera, By i Chile, Prov. Atacama - 485
Caldera, et i den nordlige Del af Øen Palma liggende, kedelformet Krater - 485
Calderari, Kedelflikkere, var Navn for et hemmeligt Samfund i Syditalien, stiftet omtr. 1816 - 485
Calderon, Philip Hermogenes, eng. Genre- og Portrætmaler, (1833-1898) - 486
Calderón, Serafín Estébanez (ogsaa kaldet Estébanez Calderon), sp. Forf., (1799-1867) - 486
Calderon de la Barca, Henao, Ruiz y Riaño Pedro, sp. dramatisk Digter, (1600-1681) - 486, 487, 488
Caldetas, se Caldas. - 488
Caldiero, Flække i det nordøstlige Italien, Prov. Verona, ligger 14 km Ø. f. Verona - 488
Caldwell, Robert, anglikansk Missionær (1814-91) - 488
Caledon, By i Kaplandet, 140 km ØSØ. f. Kapstaden - 488
Caledonia, den nordligste Del af Skotland, der aldrig blev undertvunget af Romerne - 488
Caledoniske Bjerge, Fællesnavn for Nordskotlands Bjerge. - 488
Caledoniske Kanal, i Nordskotland, gaar gennem den snævre Dal Glen Morenan Albin - 488
Caledonit, et grønt, tungt, sandsynligvis rombisk Mineral - 488
Calembour(ogsaa Calembourg) er omtr. det samme som et Ordspil - 488
calendarium (lat.), Bog til Indførelse af Gældsfordringer - 488, 489
Calendula L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter - 489
calendæ (kalendæ, afkortet cal ell. kal.) hos Romerne Navnet paa den første Dag i Maaneden - 489
Calentura (sp.), en Form af Hjernebetændelse med stærk Feber, der især overfalder Søfolk i tropiske Farvande. - 489
Calenz(u)oli , Giuseppe, ital. Dramatiker, (1815-1882) - 489
Cales, se Calvi Risorta. - 489
Caletti-Bruni, se Cavalli, F. - 489
Calfa, Guy, armenisk Litterat,(1831-1906) - 489
Calgary, By i Dominion of Canada, Hovedstad i Prov. Alberta - 489
Calhoun, John Caldwell, nordamerikansk Statsmand, (1782-1850) - 489, 490
Calhoun, Simeon Howard, nordamerikansk Missionær (1804-75) - 490
Cali (Santiago de C.), By i Staten Cauca i den sydamerikanske Bepublik Colombia - 490
Caliari, se Veronese. - 490
Caliban, (opstaaet ved Bogstavfordrejelse af Kannibal) - 490
Caliban [kairba], Pseudonym, se Bergerat. - 490
Caliche, sp. Navn paa de meget betydelige Aflejringer i Tarapaca i det nordlige Chile - 490
Calicium, se Naalelav. - 490
calicot (fr.), se Katun. - C, bruges i Frankrig som Øgenavn, i Bet. af »Diskespringer«, »Alenridder« - 490
Calicut, se Kalikut. - 490
Calldius, Marcus, anset rom. Taler paa Cicero's Tid - 490
Calidris, se Sandløber. - 490
California, dels en af de nordamerikanske Fristater, dels Territorium under Meksiko, se Kalifornien. - 490
caliga (lat.), Benævnelse paa den romerske Soldats Fodbeklædning: en svær, kortskaftet Støvle. - 490
Caligula, Gajus Cæsar, rom. Kejser fra 37 til 41 e. Kr., (12-41 e. Kr.) - 490
Caligus, se Copepoda. - 490
Calina kaldes i Spanien en tør Taage, der forekommer i Sommermaanederne. - 490
calisthenics, i England Navnet paa en Art kvindelig Gymnastik - 490, 491
Calistoga, By i U. S. A., Stat California, ligger i Napa-Dalen 117 km NØ. f. San Francisko - 491
calix (lat.), Kalk, Bæger. - 491
Calixtiner, se Hussitter. - 491
Calixtus, G., se Callisen, J. - 491
Calixtus I-III (Paver). - 491
1) Calixtus I, se Kallistos. - 491
2) Calixtus II, 1119-24 - 491
3) Calixtus III, 1455-58, opr. Kardinal Alfonso Borgia, Biskop af Valencia (se Borgia) - 491
4) Calixtus III, Modpave (1168-78) mod Alexander III, egl. Abbed Johannes af Struma - 491
Galla L., Slægt af Arumfam. med en enkelt Art - 491
Callainit, et grønt Mineral, sammensat: A1PO4.2 1/2H2O - 491
Callandreau, Jean Pierre Octave, fr. Astronom, (1852-1904) - 491
Callao, Prov. i den sydamerikanske Republik Peru - 491, 492
Callcot, Sir August Wall, eng. Maler (1779-1844) - 492
calle (Ft. calli), Gade, Stræde. - 492
Calle, se La Calle. - 492
Callecalle, se Valdivia. - 492
Callet, Antoine François, fr. Kunstner (1741-1823) - 492
Calliano, Landsby i det sydlige Tyrol, paa venstre Bred af Adige - 492
Callichthys, en Pansermalle, se Maller. - 492
Callidium, Slægt af Træbukkenes Familie - 492
Calllgonum L., Slægt af Skedeknæfam., stærkt grenede Buske med siksakbøjede Grene - 492
Callionymus, se Fløjfisk. - 492
Calliopsis, se Coreopsis. - 492
Callisen, Adolf Carl Peter, dansk Læge, (1786-1866) - 492
Callisen, Heinrich, dansk Læge, (1740-1824) - 492, 493
Callisen, Jørgen (ell. med det lat. Navn Georgius Calix-us), slesvigsk Teolog, (1586-1656) - 493
Callistephus Cass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) med en enkelt Art - 493, 494
Callitrichaceæ, se Vandstjernefamilien. - 494
Callltriche, se Vandstjerne. - 494
Callitris Vent., Slægt af Cypresfam., Træer ell. Buske med skældannede Blade og nøgne Knopper - 494
Callmander, Karl Reinhold, sv. Maler, (1840- ) - 494
Callorhynchus, se Havmus. - 494
Callot, Jacques, fr. Raderer, (1592-1635) - 494, 495
Callovien (fr.), den nederste Underetage inden for Juraformationens øverste Etage (Malm). - 495
Calluna Salisb., Slægt af Lyngfam. med en enkelt Art - 495, 496
Callus, se Benbrud. - 496
Callus, se haard Hud. - 496
Calmann-Levy, se Levy. - 496
calmato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: roligt. - 496
Calmeier, Jakob Mathias, norsk Maler, (1802-1883) - 496
Calmet, Augustin, lærd fr. Benediktiner (1672-1757) - 496
Calmette, Albert, fr. Bakteriolog og Serolog, Direktør for l'Institut Pasteur i Lille, (1863- ) - 496
Calmon, Marc Antoine, fransk Politiker (1815-90) - 496
Calna, Culna, lille By i Bengalen i Gangesdeltaet ved højre Bred af Bhagirati-Armen - 496
Calocera, se Dacryomycetaceæ. - 496
Calomarde, Francisco Tadeo, sp. Statsmand (1775-1842) - 496
Calomel, se Kvægsølvforklorid. - 496
Calonius, Matthias, finsk Retslærer, (1737-1817) - 496, 497
Calonne, Charles Alexandre de, fr. Minister, (1734-1802) - 497
Calophyllum L., Slægt af Guttiferer, Træer med tykke, læderagtige og glinsende Blade - 497
Caloptenus, se Græshopper. - 497
calore (ital.), Varme, anvendes i den mus. Terminologi: con c., med Varme. - 497
Calosoma, Pupperøver, interessant Slægt af Løbebillernes Fam. - 497
Calothrix, se blaagrønne Alger. - 497
Calotropis R. Br., Slægt af Svalerodfam., Buske ell. mindre Træer med brede, omvendt ægdannede og siddende Blade - 497
Calov, A., se Calovius. - 497
Calovius, Abraham (Calov, Kalau), luthersk Teolog (1612-86) - 497, 498
Galpe, se Gibraltar. - 498
Calpentyn (Kalpentin), By paa C.-Tangen paa Vestkysten af Ceylon, c. 150 km N. f. Colombo - 498
Calpi, lille By ved Floden Djamna i United Provinces i Forindien - 498
Calprenède , se La Calprenède. - 498
Calpurnia gens, en plebejisk Æt i Rom, der delte sig i forsk. Grene, skilte ved 498 Tilnavne som Pisa, Bestia og Bibulus. - 498
1) Lucius C. Bestia, der var Konsul 111 f. Kr. - 498
2) Marcus C. Bibulus var en ivrig Tilhænger af Optimatpartiet - 498
3) Calpurnia, Cæsar's sidste Hustru, var en Datter af Lucius Piso - 498
Calpurnius (Titus C. Siculus), rom. Digter, Forf. af syv Hyrdedigte (Eclogæ) - 498
calque (fr.), Kopi af en Tegning paa gennemsigtigt Papir (se kalkere); Udkast. - 498
Cals, Adolphe Felix, fr. Maler, (1810-1880) - 498
Calsabigi, Raniero da (1715-95) - 498
Caltabellotta, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 13 km NØ. f. Sciacca - 498
Caltagirone, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 63 km SV. f. Catania - 498
Caltanisetta, Prov. i Kongeriget Italien, ligger paa Midten af Øen Sicilien - 498
Caltavoturo, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 25 km SØ. f. Termini - 498
Caltha, se Kabbeleje. - 498
Caltha luteola, se Calendula. - 498
Caluire et Cuire, By i det østlige Frankrig, Dept. Rhone - 498
calumet (fr.), Indianernes Fredspibe. - 499
Calumet, Laurium, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 570 km NNØ. f. Lansing - 499
calumnia (lat.), Bagvaskelse; falsk Anklage - 499
calumniare o. s. v., se audacter o. s. v. - 499
Calvados (tidligere kaldet Orne-Inferieure efter den vigtigste Flod - 499
Calvaert, egl. Caluwaert, Denys, ital. Dionisio Fiammingo, nederlandsk Maler, (1540-1619) - 499
Calvé, Emma (egl. de Roquer), fr. Operasangerinde, (1864- ) - 499
Calverley, Charles Stuart, eng. Digter (1831-84) - 499
Calvert, By i U. S. A., Stat Texas, 125 km NØ. f. Austin - 499
Calvert, Frederick Crace, eng. Kemiker (1819-73) - 499
Calvi, Søstad paa Vestkysten af den fr. Ø Korsika, Dept. Corse - 499, 500
Calvi, Pietro, ital. Billedhugger, (1833-1884) - 500
Calvin, Jean, fr. Reformator, (1509-1564) - 500, 501, 502
Calvi Risorta, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger 25 km NNV. f. Caserta - 502
Calvisius (Kalwitz), Sethus, tysk Komponist og Musikforf. (1556-1615) - 502
Calvo, Carlos, argentinsk Retslærd, (1822-1906) - 502
Calwer, Richard, tysk Socialøkonom, (1868- ) - 502
calx (lat.), d. s. s. Hæl. - 502
Calycanthaceæ, tokimbladede og frikronede Planter af de Flerfoldfrugtedes Orden, Buske med firkantede Grene - 502
Calycanthus L., Slægt af Calycanthaceer med Familiens Præg - 502
Calyces, se Nyre. - 502
Calyptra, se Mosser. - 502
Calystegia R. Br., Slægt af Convolvulaceer, fleraarige, slyngende ell. nedliggende og oftest glatte Urter - 502, 503
Camaïeu (fr.), en Onyks, Sardonyks e. l. kostbar Sten, hvis forsk, farvede Lag tjener til billedlig Fremstilling - 503
Camail, et Klædningsstykke, som hører til den kat. Gejstligheds Dragt - 503
Camajore (Campus major), By i Mellemitalien, Prov. Lucca, ligger 25 km NV. f. Lucca - 503
Camaldoli, berømt Kloster i Mellemitalien, Prov. Arezzo i Toscana - 503
Camaldulenserkongregationen er stiftet 1018 af Romuald (s. d.) som et Led i de daværende Klosterreformer - 503
Camaná, By i Dept. Arequipa af Republikken Peru, ved Rio Mages - 504
Camargo, By i den meksikanske Stat Tamaulipas, ligger i en sandet Egn ved Rio Pesquerto's Udløb i Rio Grande - 504
Camargue, La, en 750 km2 stor Ø i Rhonedeltaet i det sydøstlige Frankrig, Dept. Bouches-du-Rhone - 504
Camarilla (sp.), et lille Værelse, bruges særlig om Kongens Kabinet - 504
Camarina (Kamarina), gr. (dorisk) Koloni paa Sydvestkysten af Sicilien ved Floden Hipparis' Munding - 504
camauro (ital.), Pavehue af rødt Fløjl. - 504
Cambacérès, Jean Jacques Regis de, fr. Statsmand, (1753-1824) - 504
Cambaltræ, se Camwood. - 504
Cambay (Khambat), Hovedstad i den britisk-indiske Vasalstat C. - 504, 505
Cambay-Bugten, Bugt paa Vestsiden af Forindien Ø. f. Halvøen Kathiavar - 505
Cambert, Robert, fr. Komponist, (1628-1677) - 505
Camberwell, Bydel (metropolitan borough) af London, 3 km S. f. London Bridge - 505
Cambi, Ulisse, ital. Billedhugger, (1807-1895) - 505
Cambiaso, Luca, ogsaa kaldet Luchetto da Genova og Cangiaso, ital. Maler og Billedhugger (1527-1585) - 505
cambiata (ital.), Vekselnode. - 505
cambio (ital.), d. s. s. Veksel. Ordet benyttes overalt i Bogholderisproget - 505
Cambio, A. di, se Arnolfo di C. - 505
Cambium, se Vækstlag. - 505
Cambo, fr. Badested i Dept Basses-Pyrénées - 505
Cambodge, se Kambodja. - 505
Cambon, Pierre Joseph, fr. Revolutionsmand, (1754-1820) - 505, 506
Cambon, - 506
1) Pierre Paul, fr. Diplomat, (1843- ) - 506
2) Jules Martin C., (1845- ) - 506
Camborne, By i det sydvestlige England, Grevskab Cornwall, NV. f. Falmouth - 506
Cambos, Jean Jules, fr. Billedhugger, (1828- ) - 506
Cambrai (Cambray), By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, Arrondissement C., ligger 50 km SSØ. f. Lille - 506, 507
Cambrai-Digny, Luigi Guiglielmo, ital. Statsmand, (1820- ) - 507
Cambray, se Cambrai. - 507
Cambray, se Batist. - 507
Cambria, et gammelt keltisk Navn for det nuv. Wales - 507
Cambridge, forkortet Cambs, Shire i det østlige Mellemengland - 507, 508
Cambridge - 508
1) By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 65 km SØ. f. Annapolis - 508
2) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 122 km ØNØ. f. Columbus - 508
Cambridge, se Boston. - 508
Cambridge, Adolphus Frederick, Hertug af, (1774-1850), eng. Prins - 508, 509
Cambridge, George William Frederick Charles, Hertug af, britisk Feltmarskal, (1819-1904) - 509
Cambridgebugt, dyb, smal Fjord paa Australiens Nordkyst - 509
Cambridge-Kalkun, se Kakuner. - 509
Gambriels, Albert, fr. General, (1816-1892) - 509
Cambrik, se Batist. - 509
Cambrium, se kambrisk Formation. - 509
Cambronne, Pierre Jacques Étienne, Greve, fr. General, (1770-1842) - 509
Cambuslang, By i Skotland, Lanarkshire, ligger 7 km SØ. f. Glasgow - 509
Cambusnethan, Camnethan, Bjergværksby i Skotland, Lanarkshire, ligger 7 km Ø. f. Hamilton ved Clyde - 509
Camden, - 509
1) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 37 km SSV. f. Trenton - 509
2) By i U. S. A., Stat Maine, 64 km SØ. f. Augusta ved Penobscott Bai - 509
3) By i U. S. A., Stat South Carolina, ligger ved Catawha - 509
Camden, William, eng. Oldtidskender og Historiker,(1551-1623) - 509, 510
Camelina Crantz. (Dodder, norsk Linsøster), Slægt af Korsblomstrede, en- ell. toaarige Urter - 510
Camellia T., Slægt af Tefam., meget nær Thea, Buske med læderagtige, vedvarende Blade - 510, 511
Camelopardalis, se Giraffer. - 511
camelot (fr.), Avissælger (parisisk); en, som udraaber Varer paa Gaderne. - 511
Camelus, se Kamel. - 511
Camembert, er en lille By i Dept Orne i Frankrig, hvorfra Produktionen af Camembertost har bredt sig - 511
Camenæ (lat.), rom. Gudinder, som dyrkedes ved en Kilde i Egerias hellige Lund tæt ved Via Appia - 511
Camera (lat.), Værelse, Kammer - 511
Camera anterior og C. posterior, se Øje. - 511
Camera clara (lat.), se Camera lucida. - 511
Cameralia, se Kameralvidenskab. - 511
Camera lucida (ell. C. clara, lat.: »lyst Kammer«), et Apparat til Tegning af Genstande efter Naturen - 511, 512
Camera obscura (lat.: »mørkt Kammer«), opfundet i sin simpleste Form til Iagttagelse af en Solformørkelse - 512
Camerarius, den middelalderlige lat. Betegnelse for den kgl. Embedsmand, der forestod Hofholdningen - 512
Camerarius, Joachim, tysk Humanist (1500-74) - 512
Camerarius, Rudolf Jakob, tysk Botaniker, (1665-1721) - 512
Camerino, By i Mellemitalien, Prov. Macerata, ligger 37 km SV. f. Macerata - 512
Camerlengo, den Embedsmand ved Pavehoffet, som bestyrer Finanserne - 512
Camero, John, reformert Teolog, ( -1625) - 512, 513
Cameron, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 92 km ØNØ. f. Austin - 513
Cameron, David Young, eng. Maler og Raderer, (1865- ) - 513
Cameron, Richard ell. Archibald, skotsk Præst, ( -1680) - 513
Cameron, Simon, nordamer. Politiker (1799-1889) - 513
Cameron, Verney Lovett (1844-94), eng. Opdagelsesrejsende i Afrika - 513
Cameronianere, se Cameron, R. - 513
Cameta, By i den bras. Prov. Para, ved Tocantins, 65 km oven for dennes Munding - 513
Camilla (lat.), efter Vergil's Æneide en volskisk Kongedatter - 513
camillus (camilla), det romerske Navn for en ung Dreng (Pige) af ædel Byrd, der ved visse Ofringer gik Præsten til Haande. - 513
Camillus, Marcus Furius, kaldet »Roms anden Grundlægger« ( -365 f. Kr.) - 513, 514
Camisards, d. s. s. Kamisarder. - 514
Camisol er Diminutiv af camisia, der bet. en Trøje og har i fr. Sprog holdt sig i camisole de force, en Spændetrøje - 514
Cammermeyer, Albert Frederik, norsk Boghandler, (1838-1893) - 514
Camnethan, se Cambusnethan. - 514
Camôes (ogsaa undertiden skrevet »Camoens«), Luiz Vaz de, Portugals navnkundigste Digter, (1524/5-1580) - 514, 515, 516
Camoghe, Bjerg i det schweiziske Kanton Ticino, 7 km SSØ. f. Bellinzona - 516
Camogli, By i Norditalien, Prov. Genova, ligger 30 km Ø. f. Genova - 516
Camonica, Val, Dal i Norditalien, Prov. Brescia - 516
Camorra, et hemmeligt Forbrydersamfund i Syditalien (jfr Mafia paa Sicilien) - 516
Camou, Jacques, fransk General (1792-1868) - 516
Campagna, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger 36 km Ø. f. Salerno - 516
Campagna, Girolamo, kaldet da Vergna, ital. Billedhugger, (c.1550-1626 e.sen.) - 516
Campagna di Roma, et Landomraade i Mellemitalien, Prov. Rom, hvorved man i snævrere Forstand kan forstaa Egnen om Byen Rom - 516, 517
Campagnola, Domenico, ital. Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit, ( -e.1562) - 517
Campagnola, Giulio, ital. Kobberstikker og Maler, (1482-?) - 517
Campagnoli, Bartolomeo, ital. Violinist (1751-1827) - 517
Campan, Flække i det franske Dept Hautes-Pyrénées - 517
Campan, Jeanne Louise Henriette, f. Genest, fr. Forfatterinde (1752-1822) - 517
Campana, Distriktshovedstad i den argentinske Prov. Buenos Ayres - 517
Campana, Pedro, ogsaa kaldet Champagne, van de Velde og Pieter de Kempeneer, nederlandsk-spansk Maler, (1503-1580) - 517
Campanario, By i det vestlige Spanien (Estremadura), Prov. Badajoz - 517
Campandalen, se Campan. - 517
Campanella, Punta della, Forbjerg, der danner den yderste Spids af Halvøen mellem Bugterne ved Neapel og Salerno - 517
Campanella, Tommaso, ital. Filosof (1568-1639) - 517, 518
Campanha, By i den sydlige Del af den bras. Prov. Minas Geraës - 518
Campania, se Kampanien. - 518
Campanien (fr.), en Afdeling af den øvre Del af Kridtformationen. - 518
Campanile (af campâna, Klokke), fritstaaende Klokketaarn ved Siden af en Kirke - 518, 519
Campanula L. (Klokke), Slægt af Klokkefam., en- ell. fleraarige Urter - 519, 520
Campanulaceæ, se Klokkefamilien. - 520
Campanulinæ, Orden af tokimbladede og helkronede Planter - 520
Campardon, Émile, fr. Historiker, (1834- ) - 520
Campbell, se Argll. - 520
Campbell, ubeboet, 184 km2 stor Ø, SØ. f. Ny-Zeeland - 520
Campbell, Alexander, nordamerikansk Sektstifter af irsk Herkomst (1786-1866) - 520
Campbell, Archibald, eng. General (1769-1834) - 520
Campbell, Sir Colin, Lord Clyde, britisk Feltmarskal, (1792-1863) - 520, 521
Campbell, John, eng. Retslærd og Statsmand, (1779-1861) - 521
Campbell, Thomas, eng. Digter (1777-1844) - 521
Campbell, William Wallace, amer. Astronom, (1862- ) - 521
Campbell - Bannerman, Henry, eng. Statsmand, (1836-1908) - 521, 522
Campbelliter - 522
1) Tilhængere af den skotske Præst John M'Leod Campbell - 522
2) en Gren af de amer. Baptister, kaldede Reformed Baptists og Reformers - 522
Campbelltown, By i det sydvestlige Skotland, Grevskab Argyle, paa Østkysten af Halvøen Cantire - 522
Campbelltown, lille By i Tasmanien med (1911) 459 Indb. - 522
2) Lille Havneplads paa Sydkysten af Ny Zeelands Sydø. - 522
Campe (Boghandlerslægt), se Hoffmann & Campe. - 522
Campe, Joachim Heinrich, tysk Skolemand og pædagogisk Forf., (1746-1818) - 522, 523
Campeador (sp.), Tilnavn til den berømte sp. Helt, Ruy Diaz, kaldet Cid - 523
Campeche, - 523
1) Stat i Republikken Meksiko i den sydlige Del af Halvøen Yucatan - 523
2) C. ell. C. de Baranda, Hovedstad i Staten C. ved Udløbet af Rio de San Francisco - 523
Campeggi (Campeggio), - 523
1) Lorenzo, Kardinal, (1474-1539) - 523
2) Tommaso, rom. Teolog, (1500-64) - 523
Campen, Jacob van, holl. Arkitekt og Maler, (1595-1657) - 523
Campenhout, Franz von, belg. Musiker (1779-1848) - 523, 524
Campenon, Jean Baptist Marie Edouard, fr. General og Krigsminister, (1819-1891) - 524
Campephaga, Campephagidæ, se Larveædere. - 524
Camper, Petrus, holl. Læge (1722-89) - 524
Camperio, Manfredo, ital. Rejsende og Geograf (1826-99) - 524
Camphausen, - 524
1) Ludolf, tysk Statsmand, (1803-1890) - 524
2) Otto, (1812-1896) - 524, 525
Camphausen, Wilhelm, tysk Slagmaler, (1818-1885) - 525
Camphuysen, Rafael og Govert, holl. Malere - 525
Rafael (c. 1598-1657) - 525
Govert (c. 1624-?) - 525
Campi. ital. Kunstnerfam. fra Cremona - 525
1) Giulio (c. 1502-72) - 525
2) Antonio, ( -c. 1591) - 525
3) Vincenzo (1536-91) - 525
Campidoglio, se Capitolinus mons. - 525
Campiglia, C. di Maremma, C. marittima, By i Mellemitalien, Prov. Pisa, ligger 55 km SV. f. Volterra - 525
Campina di Cordoba, se Cordoba. - 525
Campinas (Sao Carlosde C.), By i den bras. Prov. Sâo Paulo - 525
Campine (flamsk Kempen, Kempenland), en Landryg i den sydlige Del af den holl. Prov. Nordbrabant m.v. - 525, 526
Campinere, se Høns. - 526
Campion, Thomas, eng. Læge, Digter og Komponist, (o. 1570-1619) - 526
Campi Raudii, de raudiske Marker, kaldtes i Oldtiden en Slette ved Vercelli i Norditalien - 526
Campistron, Jean Galbert de, fr. Digter, (1656-1713) - 526
Campoamor, Ramón de, sp. Digter, (1817-1901) - 526
Campobasso, Prov. i Syditalien, udgør det tidligere Landskab Molise - 526
Campobello di Licata, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 37 km ØSØ. f. Girgenti - 526
Campobello di Mazzara, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 15 km ØSØ. f. Mazzara - 526
Campo de Criptana, Criptana, By i det mellemste Spanien, Prov. Ciudad Real i Ny Kastilien - 526
Campodeidæ, Familie hørende til Thysanurernes Orden - 526, 527
Campo Formio (Campoformido), Landsby i det nordøstlige Italien, Prov. Udine - 527
Campomaior, By i Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 17 km NØ. f. Elvas - 527
Campomanes, Don Pedro Rodrigues de, sp. Statsmand og Nationaløkonom (1723-1802) - 527
Campomanesia Ruiz et Pav., Slægt af Myrtefamilien, Vedplanter, af hvilke en Del har spiselige Frugter - 527
Camponotinæ, Camponotus, se Myrer. - 527
Campori, Cesare, Marchese, ital. Historiker, (1814-1880) - 527
Campori, Giuseppe, Marchese, ital. Historiker og Kunsthistoriker, (1821-1887) - 527
Campos kaldes i Brasilien de Savanner og Stepper, som breder sig over store Strækninger - 527, 528
Campos, By paa den spanske Ø Mallorca i Øgruppen Balearerne, ligger 35 km SØ. f. Palma - 528
Campos, se Sao Salvador dos C. - 528
Campo santo (ital.) *c: hellig Mark ell. Ager, i Italien et alm. Navn paa Kirkegaarde - 528
Campra, André, fr. Komponist (1660-1744) - 528
Camptonit, en Gangbjergart, bestaaende af en mørk, næsten basaltlignende Grundmasse med Strøkorn - 528
Campulung, Campu-Lungu, Kimpulung, By i Rumænien, Landskabet Valachiet, ligger 50 km NV. f. Bukarest - 528
campus (lat.), fri, aaben Mark, Slette. - 528
Campus Martius (lat.), Marsmarken, en aaben Slette umiddelbart NV. f. det ældste Rom - 528
Campus Martius (lat.), Martsmarken, Betegnelse for det aarlige Hærskue i Frankerriget - 528
camp volant (fr.), »flyvende Lejr«, Strejfkorps, som snart her, snart der, foruroliger Fjenden. - 528
Camradt, Johannes Ludvig, dansk Blomstermaler, (1779-1849) - 528
Camuccini, Vincenzo, ital. Maler (1771-1844) - 528, 529
Camus, Armand Gaston, fr. Gejstlig og Revolutionsmand (1740-1804) - 529
Camusat, Denis François, fr. Litteraturhistoriker (1695-1732) - 529
Camwood, Barwood, Caban-, Cambal-, Angolatræ, et Farvetræ, der faas af Baphia nitida fra Sierra Leone og Berbice - 529
canabæ (lat.) kaldtes af Romerne de Købmandsboder, som opsloges ved Lejrene - 529
Canada, se Kanada. - 529
Canandaigua, By i U. S. A., Stat New York, ligger 357 km V. f. Albany - 529
Canadian-Pacific railway er den ældste Jernbane gennem det britisk-nordamerikanske Fastland - 529, 530
Canadian-River, Flod i U. S. A., udspringer i Culebra Mountains i New Meksico - 530
Canadol, et let flygtigt Petroleumsdestillat, se Petroleum. - 530
Canaigre er de tørrede, som Garvemateriale benyttede Rodstokke af den nordamerikanske Rumex hymenosepalus - 530
Canaille (fr.), Pak, Gadepøbel; slet Menneske, daarlig Fyr, »Kanalje«. Behandle en c., paa ringeagtende Maade. - 530
Canakya, ogsaa kaldet Kautilya eller Vishnugupta, en Brahman fra Takshacilâ - 530
Canal, Antonio, se Canaletto. - 530
Canal de l'Est, Kanal i Østfrankrig. Den forbinder Meuse (ved Givet) med Saone (ved Port-sur-Saone) - 530
Canal de Picardie, se Crozat-Kanalen. - 530
Canal du Centre (ell. du Charolais), Kanal i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire - 530
Canal du Midi, se Languedoc-Kanalen. - 530
Canal du Nord, Kanal i det nordøstlige Frankrig, Dept Picardie - 530
Canale, Michele Giuseppe, ital. Historiker, (1808-1890) - 530
Canaletto, Tilnavn for: - 530
1) Antonio C.,. egl. Ant. Canal, (1697-1768) - 530, 531
2) Bernardo C., se Belotto. - 531
Canalis, se Kanal. - 531
Cananga Rumph, Slægt af Anonaceer, alle Træer med store Blomster - 531
Cananore, se Kananor. - 531
Cañar, By i Prov. C. i Republikken Ecuador - 531
Cañar, Prov. i Ecuador - 531
Canarie, gi Dans af ital. Oprindelse, i 6/8 Takt, i Slægt med Gigen - 531
Canarin, C8H6O.N8O7. Gult Farvestof, der fremstilles enten ved Iltning af Kaliumrhodanid ell. elektrolytisk. - 531
Canarisek(t), en sød hvid Vin fra de sydlige Canariske Øer. Den bedste faas fra Tenerife - 531
Canariske Øer (Islas Canarias), en Spanien tilhørende Øgruppe, ligger i Atlanterhavet V. f. Afrika - 531, 532
Canarium L., Slægt af Balsamfam., Træer med spredte og uligefinnede Blade - 532
Canarywood, se Hvidved. - 532
Canastota, By i U, S. A., Stat New York, ligger 174 km VNV. f. Albany - 532
Canberra, Hovedstad i Australien, ligger ved Murrumbidgee - 532
Cancale, By i det nordvestlige Frankrig (Bretagne), Dept Ille-et-Vilaine - 532
Cancellaria (lat.), Kancelli. Cancellarius, Kansler. - 532
Canceller kaldes i Orglet de smaa Kanaler, der fører Vinden fra Vindladen til de enkelte Piber - 532
Cancelleria, Palazzo della, berømt Renaissancepalads paa Campo di Fiori i Rom - 532
Cancer (lat.) er i Lægevidenskaben det tekniske Navn paa Kræft (s. d.) og bruges ofte synonymt med Carcinoma - 532
Cancer (lat.), astron., Krebsen (s. d.). - 532
Cancer, se Krabber. - 532
Cancer, en Grund S. f. Horns Rev og V. f. Slugen - 532
Cancion (sp.), i Middelalderen Betegnelse for en lyrisk Digtform (strofisk) i den sp. Poesi - 532
Cancionero (sp.; portug. cancioneiro; af cancion s. d.) betyder en Samling af lyriske Digte - 532, 533
Cancrin (ell. Kankrin), Georg, Greve af, russ. Statsmand, f. tysk, af Navn Krebs (lat. cancrinus) (1774-1845) - 533
Cancrinit, et farveløst ell. lystfarvet Mineral - 533
Cancroid, kræftlignende, er Navnet paa en Slags Svulster, der især har deres Sæde i Ansigtet - 533, 534
cancroma (Baadnæb), se Hejrer. - 534
cand., Forkortelse for candidatus (s. d.). - 534
Candala, i det gamle Indien en foragtet »Blandingskaste«, »de laveste af Mennesker« (skønt der var dem, som stod endnu lavere) - 534
Candarin, - 534
1) Guldvægt i Padang paa Sumatra = 1/108 Thel ell. 0,379759 gr. - 534
2) Vægt i Kina, se Fen - 534
Candeish, se Kandesch. - 534
Candela, Flække i Syditalien, Prov. Foggia, ligger 18 km SØ. f. Bovino - 534
Candia, se Kreta. - 534
candidatus (lat.), forkortet cand., kaldtes hos Romerne den, der søgte et offentligt Embede - 534
Candido, P., se Witte. - 534
Candil, Fray, se Bobadilla, E. - 534
Candlenødolie [rkånda£-], se Aleuritesolie. - 534
Candolle, de, se De Candolle. - 534
Candoreen, Mønt i Kina, d. s. s. Fen (s. d.). - 534
Candragupta, mægtig nordindisk Konge i Påtaliputra, c. 315-291 f. Kr. - 534
Candy, ostindisk Handelsvægt af meget forsk. Størrelse paa de forsk. Pladser og efter de forsk. Varer - 534
Canella, se Canellaceæ. - 534
Canellaceæ, lille Fam. af tokimbladede og frikronede Planter - 534
Canelones, Dept af den sydamerikanske Stat Uruguay - 534
Canens (lat., »den syngende«), efter en Fortælling hos Ovid (Metam. 14, 320 ff.) - 534, 535
Canestrini, Giovanni, ital. Zoolog (1835-91 - 535
Canes venatici, se Jagthundene. - 535
Cañete, - 535
1) By i Dept Lima af den sydamerikanske Stat Peru i Floden C.'s frugtbare Dal - 535
2) Hovedstad i den chilensiske Prov. Arauco ved Foden af Kordillererne - 535
Cañete, Manuel, sp. Forf., (1822-1891) - 535
Canfieldit, et sort, metalglinsende Mineral, sammensat: Ag8SnS6 - 535
Canga Argüelles, José, sp. Statsmand (1770-1843) - 535
Cangas de Onis, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Oviedo, ligger 76 km Ø. f. Oviedo - 535
Cangas de Tineo, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Oviedo, ligger 78 km SV. f. Oviedo - 535
Cangelimtræ, se Partridgetræ. - 535
Canicatti, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 38 km NØ. f. Girgenti - 535
Canicula (lat.), Hundestjernen, Sirius; Caniculares dies, Hundedagene. - 535
Canidius, P. C. Crassus, var 43 f. Kr. Lepidus' Underfeltherre i Gallien - 535
Canigou, et 2785 m højt Bjerg i Sydfrankrig, Dept Pyrénées-Orientales - 535
Canina, Luigi Ritter, ital. Arkitekt og Oldgransker, (1795-1856) - 535
Canini, Marco Antonio, ital. Digter og politisk Agitator, (1822-1891) - 535, 536
Canino, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 36 km NØ. f. Viterbo - 536
Caniramin, d. s. s. Brucin. - 536
Canis, se Hunde. - 536
canis a non canéndo, se luens a non lucendo. - 536
Canisius, Petrus, Jesuit, (1521-1597) - 536
Canis major og minor (lat.), se Hunden. - 536
Canizares, José de, sp. dram. Digter, (1676-1750) - 536
Cankara, berømt Vedânta-Lærer (jfr. Advaita), skal efter een Angivelse være født 788 e. Kr. - 536
Canlassi, Guido, kaldet Cagnacci, p. Gr. a. sit grimme Ydre, ital. Maler, (1601-1681) - 536
Canna, Cana, Cannay, Ø blandt den skotske Øgruppe Hebriderne - 536
Canna L., Slægt af Cannaceer, fleraarige og anselige Urter med knoldfornnet Rodstok - 536, 537
Cannabich, Christian, tysk Musiker (1731-98), Violinist - 537
Cannabin, Cannabinum purum, et brunt Pulver, som er let opløseligt i Vinaand, Æter og Kloroform - 537, 538
Cannabinaceæ, se Hampefamilien. - 538
Cannabis Tourn., Slægt af Hampefam. med en enkelt Art, C. sativa L. (Hamp) - 538
Cannabismus kaldes en kronisk Forgiftning, som opstaa