- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave /
Bind IV: Bridge—Cikader

(1915-1930)
Titel og indhold | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind IV: Bridge - Cikader

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVI


Förord till den digitala utgåvan

Det här är fjärde bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.


The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside

Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel og indhold - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer - 949, 950
Rettelser og Trykfejl - 951
    

B


Bridge, Kortspil - 1
Bridgend, By i Glamorganshire i Wales - 2
Bridge of Allan, yndet Badested i Skotland, Grevskab Stirling - 2
Bridgeport, - 2
1) By i U. S. A., Stat Connecticut - 2
2) By i U. S. A., Stat Ohio - 2
Bridges, Robert Seymour, eng. Digter, f. 1844 - 2
Bridgeton, By i U. S. A., Stat New Jersey - 2
Bridgetown, se Barbados - 2
Bridgewater, By i U. S. A., Stat Massachusetts - 2
Bridgewater, Francis Henry Egerton, Jarl af (1758-1829) - 3
Bridgewaterbøgerne, se Bridgewater, F. H. E. - 3
Bridgewatergaleriet, en bekendt Privatsamling af c. 300 fortrinlige Malerier - 3
Bridgewaterkanalen, Englands ældste Kanal, bygget 1758-71 - 3
Bridgman, Frederick Arthur, amer. Genremaler, (1847- ) - 3
Bridgman, Laura Dewey, blind-døvstum Amerikanerinde (1829-89) - 3
Bridgnorth, By i det vestlige England, Shropshire - 3
Bridgwater, By i det sydvestlige England, Somersetshire - 3
Bridlington, By i det nordøstlige England, Yorkshire (East-Riding) - 3
Bridon, se Hovedtøj, - 3
Bridport, Søstad i Sydengland, Dorsetshire - 3
Bridsha, se Masagan - 3
Bridurt, se Brudurt - 3
Brie, et tidligere fr. Grevskab, som 1361 forenedes med Kronen, ligger Ø. f. Paris mellem Seine og Marne - 3
Brie-Comte-Robert, By i det fr. Dept Seine-et-Marne - 3
Brieg (slav. Brzeg), By i preussisk Prov. Schlesien - 3
Brieg, se Brig - 3
Briel, se Brühl - 3
Briel ell. Brielle, befæstet Søhavn i den nederlandske Prov. Sydholland - 3, 4
Briem, Eiríkur, isl. Docent, (1846- ) - 4
Briem, Páll Jakob, isl. Amtmand, (1856-1904) - 4
Briem, Valdimar, isl. Præst og religiøs Digter, (1848- ) - 4
Brienne (B.-le-Château), lille By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aube - 4
Brienne, Greverne af, spillede en ret fremtrædende Rolle i den senere Korstogstid - 4
Brienz, By i det schweiziske Kanton Bern - 4
Brier Creek, Flod i U. S. A., Stat Georgia - 5
Brière-de-l'Isle, Louis Alexandre Esprit Gaston, fr. General, (1827-1896) - 5
Brierfield, By i England, Lancashire - 5
Brierley, Benjamin, eng. Forfatter (1825-96) - 5
Brierley Hill, Fabrikby i Mellemengland, Staffordshire - 5
Briesen, By i den østlige Del af Preussen, Prov. Preussen - 5
Brieuc, se Saint Brieuc - 5
Brieux, Eugène, fr. Forf., (1858- ) - 5
Briey, By i Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle - 5
Brig (Brieg, Brigue), lille By i det schweiziske Kanton Wallis - 5
Brig, et Skib af Middelstørrelse med to fuldriggede Master og Raasejl paa begge - 5
Brigade. Navnet er opr. ital. (brigata) og betegner i Alm. en større, af en enkelt Vaabenart bestaaende Troppeafdeling - 5
Brigadier betegner i det franske Rytteri den Meniges nærmeste Foresatte - 5, 6
Brigands (fr.; ital. brigánti *c : urolige, af bríga, Uro), Urostiftere, Landevejsrøvere, »Briganter« - 6
Briganter (Brigántes), det største og mægtigste Folk i det rom. Britannien - 6
Brigantine, et Skib i Middelhavet med 2 Master og Gaffelsejl samt Stagsejl - 6
Brigg, Glamford B., By i England, Lincolnshire - 6
Briggs, Henry, eng. Matematiker (1561-1630) - 6
Brigham City, Brigham, By i U. S. A., Stat Utah - 6
Brigham Young, se Young - 6
Brighouse, Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire (West-Riding) - 6
Bright, Sir Charles Tilston, eng. Ingeniør (1832-88) - 6
Bright, John, eng. Statsmand, (1811-1889) - 6, 7
Bright, Richard, eng. Læge (1789-1858) - 7
Bright, Timothy, eng. Læge og Stenografiopfinder (1550-1615) - 7
Brighton, Søstad i det sydlige England, ligger ved Kanalen - 7
Brighton, By i den britisk-austral-ske Koloni Victoria, Forstad til Melbourne - 7
Brightske Syge, se Nyrebetændelse - 8
Brigitinerorden, d .s .s. Birgittinerorden - 8
Brignoles, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Var - 8
Brignoles, meget bekendte tørrede Blommer, uden Stene, der faas fra den fr. By af samme Navn - 8
Brigsdalsbræen i Norge gaar ned til Nordfjord paa Nordsiden af Justedalsbræens store Snemark - 8
Brigsejl (Søv.), det agterste Gaffelsejl paa en Brig - 8
Brihaspati ell. Brahmanaspati (»Bønnens Herre«), i den ind. Mytologi Gudernes Lærer - 8
Brihatkatha, en Eventyrsamling af Gunâdhya i »Piçâca-Sproget« - 8
Brihuega, By i Mellemspanien, Prov. Guadalajara - 8
Brik, et Fiskeredskab, der bestaar af en rund Træskive, som flyder frit paa Vandet med en lodret opstaaende Træpind - 8
Brik-Brak, se Bismer - 8
Briketter kaldes en Slags kunstigt Brændsel, der fremstilles ved Sammenpresning - 8, 9
Brikol, d. s. s. Bricole - 9
Brikolskud, en Art Rikochetskud - 9
Bril (Brill), - 9
1) Mattijs (Mattheus), holl. Maler, (1550-1583) - 9
2) Paul (Paulus) B., (1554-1626) - 9
Brile (Brei, Briel, Kætser, Kajs, Catcher), et Redskab, hvormed man optager Fisk af Hyttefade o. l.l - 9
Brilettos, se Pentelikon - 9
Brill, Evert Jan, holl. Boghandler i 19. Aarh. - 9
Brillant er Betegnelse for en bestemt Form, som man ved Slibning giver gennemsigtige Ædelstene - 9
Brillantblik, se Hvidblik - 9
brillante (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: glimrende, med Ild og Bravur - 9
Brillantglas, Glas, som er slebet i Facetter og er stærkt lysbrydende - 9
Brillantgrønt, se Malakitgrønt - 9
Brillantgult. Med dette Navn betegnes forsk. Tjærefarvestoffer: - 9
1) Natriumsalt af Dinitro-*alpha*-naftolmonosulfonsyre - 9
2) Natriumsalt af Sulfanilsyre-azo-difenylaminsulfonsyre - 9
3) Natriumsaltet af Diamidostilbendi-sulfonsyre-disazofenol-fenol - 9, 10
Brillantild, se Fyrværkeri - 10
Brillantine, en Blanding af amer. Olie, undertiden andre Olier, Glycerin og parfumeret Alkohol - 10
Brillantinestol, en særegen Slags Jacquardvæv - 10
Brillantkrocein, et Tjærefarvestof, Natriumsaltet af Amidoazobenzol-azo-*beta*-naftol-disulfonsyre - 10
Brillat-Savarin, Anthelme, fr. Forf. (1755-1826) - 10
Brille (tekn.), en Ring, oftest af Jern, der sidder paa en Dok ell. sjældnere paa Forsætteren paa Drejebænken - 10
Brilleand, se Ænder - 10
Brillebas, Øgenavn for en ofte forekommende Nodefigur - 10
Brillefugle, se Honningfugle - 10
Brillekaiman, se Kaimaner - 10
Brillepengvin, se Pengviner - 10
Briller kaldes et Apparat, der bæres for Øjnene enten for at forbedre Synet ell. for at beskytte Øjnene - 10, 11, 12
brillere (fr.), glimre, udmærke sig - 12
Brilleslange, se Giftsnoge - 12
Brillesten, se Mergel - 12
Brilon, By i preuss. Prov. Westfalen - 12
Brin, Benedetto, ital. Statsmand, (1833-1898) - 12
Brinchmann, Christopher, norsk Arkivar og Forf., (1864- ) - 12
Brinck, Iver, dansk Præst, (1665-1728) - 12
Brinckman, Karl Gustaf von, sv. Diplomat, sv. og tysk Digter (1764-1847) - 12
Brinckmann, Justus, tysk Museumsmand, (1843-1915) - 12, 13
Brindaban, By i Distriktet Muttra i United provinces i Forindien - 13
Brindeau, Paul Louis Edouard, fr. Skuespiller, (1814-1882) - 13
brindisi (ital. Substantiv), Skaal (at drikke en til ved Gæstebud, at drikke ens Skaal) - 13
Brindisi, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 72 km Ø. f. Tarento - 13
Brindley, James, eng. Mekaniker og Vandbygningsingeniør (1716-72) - 13
Brinell, Johan August, sv. Metallurg, (1849- ) - 13, 14
Bring, - 14
1) Ebbe Gustaf, sv. Teolog, (1814-1884) - 14
2) Johan Kristofer, sv. Præst (1829-98) - 14
Bringe, den forreste Del af Hestens Krop (Bryst) - 14
Bringebyld, se Botryomykose - 14
Bringebær, norsk Navn for Hindbær - 14
bringe i Led (lat. reponere) ell. sætte i Led, Ledsætning - 14
Bringekobbel er den Kæde ell. Læderrem, hvorved Kørehestens Seletøj forbindes med Vognstangens Forende - 14
bringe til (Søv.), at føre det løse af et næsten stivhalet (strammet) Tov hen til en Klampe ell. Pullert - 14
Brink, Kanten ell. Pynten af et skraat, stejlt Sted - 14
Brink, Bernard ten, tysk Litterærhistoriker og Sprogforsker, (1841-1892) - 14
Brink, Jan ten, holl. Litteraturhistoriker og skønlitterær Forf., (1834-1901) - 14, 15
Brink, Jules ten, holl. Komponist (1838-89) - 15
Brint (Hydrogenium), H=l,008, et luftformigt Grundstof - 15, 16
Brintionkoncentration - 16
Brinton, Daniel Garrison, amer. Etnolog, (1837-1899) - 16
Brintoverilte, Brintperoxyd, H2O2 - 16, 17
Brinvilliers, Marie Madeleine, Markise (c. 1630-76), Giftblanderske - 17
Brinz, Alois von, tysk Retslærd, (1820-1887) - 17
brio (ital.), Livfuldhed; con brio ell. brioso, musikalsk Foredragsbetegnelse: livfuld, med ildfuldt Foredrag - 17
Brioche, en Slags Hvedeboller, hvortil Dejgen sammensættes af Hvedemel, Smør, Salt, Æg og Fløde - 17
Briochovskiøerne, Fællesnavn paa en stor Samling af Øer - 17
Brion, Friederike Elisabeth, (1752-1813) - 17
Brion, Gustave, fr. Genremaler, (1824-1877) - 17
Brioniske Øer i Adriaterhavet ved Kysten af Istrien - 17
Brionne, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure - 17, 18
Brioschi, François, ital. Matematiker og Politiker, (1825-1897) - 18
Briosco, se Riccio - 18
brioso, se brio - 18
Briot, Charles Auguste Albert, fr. Matematiker (1817-82) - 18
Brioude, By i Mellemfrankrig, Dept Haute-Loire - 18
brisant kaldes et Sprængstof, hvis fuldstændige Eksplosion finder Sted i Løbet af meget kort Tid (c. 1/5oooo Sekund) - 18
brisante Sprængstoffer, se brisant - 18
Brisantgranater, se Granater - 18
Brisbane, Flod i den sydligste Del af den britiske Koloni Queensland - 18
Brisbane, Hovedstad i den australske Stat Queensland - 18
Brise, en frisk, men ikke særlig stærk Blæst - 18
Brisebarre, Edouard Louis Alexandre, fr. dramatisk Forf. (1818-71) - 18
Briseis, Achilleus' Elskerinde - 18, 19
Briseis Flak, Kattegat, landløs Sandgrund, 20 Sm. N. f. Sjællands Odde - 19
brisement forcé (kirurgisk) - 19
Brisieux, Charles Étienne, fr. Arkitekt, (1660-1754) - 19
Brisinga, se Søstjerner - 19
Brisingemen, Gudinden Frøja's Smykke - 19
Brisk, se Juniperus - 19
Brisk kaldes den forberedte Standplads, paa hvilken de større Kanoner i Beglen betjenes - 19
Brisling, se Sild - 19
Brissac, gl fr. Adelsslægt, hed opr. Cossé, - 19
Brissel (glandula thymus) er en Kirtel, der hos Hvirveldyrene findes i den forreste Del af Brysthulen - 19, 20
Brisson,Eugène Henri, fransk Statsmand, (1835-1912) - 20
Brisson, Mathurin Jacques, fr. Naturforsker (1723-1806) - 20
Brissot, Jean Pierre, fr. Revolutionsmand (1754-93) - 20, 21
Brissot, Pierre, fr. Læge, (1478-1522) - 21
Bristoe Station i U. S. A., Stat Virginia - 21
Bristol, By og eget Grevskab i det sydvestlige England - 21, 22
Bristol, Navnet paa fl. Byer i U. S. A., - 22
1) B. i Connecticut, ligger 25 km SV. f. Hartford - 22
2) B. i Bhode Island, ligger 26 km SØ. f. Providence - 22
3) B. i Pennsylvania, ligger 30 km NØ. f. Philadelphia - 22
4) Paa Grænsen af Staterne Tennessee og Virginia ligger 410 km ØNØ. f. Nashville - 22
Bristol (egl. Breistöl), Lars, norsk-eng. Industridrivende, (1848- ) - 22
Bristol Bugt, stor Bugt af BeringsHavet N. f. Alaska Peninsula - 22
Bristoldiamanter er klare, farveløse Kyartskrystaller - 22
Bristolkanal, den 128 km lange Bugt af Atlanterhavet, mellem Sydwales og Devons Kyster - 22
Bristolpapir, Isabeypapir, en Slags fint Pap - 22
Brit, Flod i det sydlige England - 22
Britannia, Romernes Navn for England, i videre Forstand omfattende baade England med Skotland og Irland - 22
Britanniabroen, se Broer (Fig. 1) - 22
Britanniametal, en blaalig-hvid Metallegering - 22, 23
Britannicus, - 23
1) Tilnavn for Kejser Claudius - 23
2) Claudius Tiberius B. Cæsar, f. 41 e. Kr. - 23
Britannien, d. s. s. Britannia - 23
Britannien, Ny-, det tidligere Navn paa Neu-Pommern (Birara), Hovedøen i Bismarcks-Archipel - 23
Britard, J. B., se Brizard - 23
Briter, Beboerne af det gl. Britannia. Nu: Englænderne, de britiske Øers Indbyggere - 23
British Association, et videnskabeligt eng. Selskab, stiftet 1831 - 23
British Museum, en storartet national Institution i London - 23, 24, 25
British Museum of Natural History i South Kensington i London - 25
British South Africa Company, The (kaldt Chartered Company), det af Cecil Rhodes 1889 grundlagte Koloniseringsselskab - 25
Britisk Belutshistan, se Belutshistan - 25
Britisk Birma, se Birma - 25
Britisk Central Afrika, indtil 1907 Betegnelsen for det nuv. Nyassaland Protectorate (s. d.) - 25
Britisk Columbia, den mellem det store Ocean og Klippebjergenes Hovedkæde liggende Prov. af Dominion of Canada - 25, 26, 27
Britiske Øer, Europas største Arkipelag, der ved Nordsøen og Kanalen skilles fra Fastlandet - 27
Britisk Guayana, se Guayana - 27
Britisk Honduras (Belize, Balize), eng. Koloni i Mellemamerika ved Honduras-Bugten paa Østsiden af Halvøen Yucatan - 27
Britisk Indien, se Indobritiske Rige - 27
Britisk Nordamerika, Fællesnavn for Dominion of Canada og den ligeledes selvstyrende Koloni Newfoundland - 27
Britisk Nord Borneo, britisk Koloni, omfattende den nordlige Del af Borneo - 27, 28
Britisk Ny-Guinea, se Ny-Guinea - 28
Britisk Ostindien, se Indobritiske Rige - 28
Britisk Senegambien, se Gambia - 28
Britisk Somaliland (eng. Somaliland protectorate) udgør de eng. Besiddelser paa Nordsiden af Somali-Halvøen i Østafrika - 28
Britisk Sydafrika omfatter de udstrakte Besiddelser i det sydlige Afrika - 28
Britisk Vestafrika bestaar af Kolonierne Gambia, Sierra Leone, Guldkystkolonien og Nigeria - 28
Britisk Østafrika omfatter ... hele det under britisk Overhøjhed staaende Territorium paa Østsiden af Afrika - 28, 29
Britolit, et Mineral af kompliceret Sammensætning - 29
Britomartis, græsk Gudinde, hvis Dyrkelse hørte hjemme paa Kreta - 29
Briton Ferry, By i det sydlige Wales, Glamorganshire - 29
Britschu, se Jangtsekiang - 29
Britz, B. bei Berlin, Landsby i Preussen, Prov. Brandenburg - 29
Brive la Gaillarde, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Corrééze - 29
Brix, se Brüx - 29
Brix, Christian Karl, dansk Skolemand og Politiker, (1820-1908) - 29
Brix, Hans, dansk Litteraturhistoriker,(1870- ) - 29
Brix, Harald Frederik Valdemar, dansk Socialdemokrat, (1841-1881) - 29, 30
Brixllum (nu Brescello), By i Gallia cispadana ved Padus (Po) - 30
Brixen (ital. Bressanone), By i Østerrig, den sydlige Del af Tyrol - 30
Brixenthal, en Alpedal i det nordøstlige Tyrol - 30
Brixham, Havnestad i Devonshire, det sydvestlige England - 30
Brixia, se Brescia og Bresse - 30
Brixlegg, Landsby i Tyrol, SV. for Rattenberg - 30
Brixton, Bydel i den sydlige Part af London, hørende til Distriktet Lambeth - 30
Briza L., Slægt af Græsfam. (Svingel-Gruppen) - 30
Brizard, Jean Baptiste, kaldet Britard, fr. Skuespiller (1721-91) - 30
Brizeux, Julien Auguste Pélage, fr. Digter,(1803-1858) - 30
Brizo, gr. Gudinde, der dyrkedes paa Øen Delos - 30, 31
Brjámslækur, en Præstegaard i det nordvestlige Island, ved Vatnsfjörður - 31
Brjansk, By i Storerusland, Guv. Orel - 31
Brjusov, Valérij Jakovlevitsch, russ. Digter og Kritiker, (1873- ) - 31
br. m., Forkortelse for brevi manu (s. d.) - 31
Broaag, se Aag og Broer (Træbroer, Jernbetonbroer og Jernbroer over fl. Aabninger) - 31
Broach, se Barotsh - 31
Broadhurst, Henry, eng. Politiker (1840-1911) - 31
Broad Law, Bjerg i den nordøstlige Del af Hartfell i Sydskotlarid, 839 m højt - 31
Broadstairs, By og Søbadested i England, Grevskabet Kent - 31
Broadway (Bredgade), Hovedgaden i New York - 31
Broadwood and Sons, Pianofortefabrik i London, anlagt 1732 - 31
Broager, Landsby i Sønderjylland, ligger paa den c. 47 km2 store Halvø Broagerland - 31, 32
Broang, d. s. s. Borenda - 32
Broarbejde, se Tænder - 32
Brobane, se Broer - 32
Brobdingnag i J. Swift's »Gullivers Rejser«, Navn paa Kæmpernes Land - 32
Broberg, Christian August, dansk Købmand og Politiker, (1811-1886) - 32
Broberg, Severin Carl Olfert Fischer, dansk Skolemand og Forf. (1822-1900) - 32
Brobygaard, Hovedgaard i Salling Herred, S. f. Faaborg, Hovedsæde i Grevskabet Muckadell - 32
Brobyggerbrødrene (fratres pontifices) var et fr. Broderskab, der anlagde og vedligeholdt Broer, Færger, Veje og Herberger - 32
Brobyværk, Landsby midt i Fyn (Sønder-Broby Sogn, Salling Herred, Svendborg Amt) - 32
Broca, Paul, fr. Kirurg og Antropolog, (1824-1880) - 32, 33
Broca'ske Vinding, se Hjerne - 33
Brocchi, Giovanni Battista, ital. Digter, Naturforsker og Rejsende (1772-1826) - 33
broccoli, se Kaal - 33
Broch, Jens Peter, norsk Orientalist, (1819-1886) - 33
Broch, Lars Marius Bing, norsk Militær og Topograf (1826-82) - 33
Broch, Olaf, norsk Slavist, (1867- ) - 33
Broch, Ole Jacob, norsk Matematiker, Fysiker, Socialøkonom og Politiker, (1818-1889) - 33, 34, 35
Broch, Theodor Christian, norsk Ingeniørofficer og Forf. (1796-1863) - 35
Brochantit, Mineral af Sammensætning 4CuO.SO3.3H2O - 35
Broche, Bryst- ell. Halssmykke for Kvinder, oftest fastgjort med en fjedrende Naal - 35
brocherede Tøjer kaldes Tøjer, ved hvilke Mønstret bestaar af frit staaende Figurer, dannede ved Figurislætten - 35
Brochering, løs Hæftning, se Bogbinderi. Se ogsaa brocherede Tøjer - 35
Brochmand, Jesper, kgl. Sekretær, (1488-1572) - 35
Brochmand, Jesper Rasmussen, dansk Teolog, (1585-1652) - 35, 36
Brochure (fr.), Flyveskrift; lille hæftet Bog - 36
Brock, dansk Slægt, se Brok - 36
Brock, Gustav Edvard, dansk Retskyndig og Politiker, (1816-1878) - 36
Brock, Ludvig Frederik, dansk og norsk Officer, (1774-1853) - 36
Brock, Niels, dansk Handelsmand og Legatstifter, (1731-1802) - 36
Brock, Peter Michael Johan, dansk Numismatiker, (1842-1906) - 36
Brock, Thomas, eng. Billedhugger, (1847- ) - 36, 37
Brockdorff, en gl. holstensk Adelsslægt - 37
Brockelmann, Carl, tysk Orientalist, (1868- ) - 37
Brocken, i Folkemunde kaldet Blocksberg, det højeste Punkt i Bjergpartiet Harzen, 1142 m - 37, 38
Brockenhuus, gl. dansk Adelsslægt - 38, 39
Brockenhuus, Frans, dansk Rigsmarsk (1518-69) - 39
Brockenspøgelse. Paa en Bjergtop kan det hænde, at man faar sin egen Skygge at se paa forbidrivende Taagemasser - 39
Brockhaus, Friedrich Arnold, Grundlæggeren af en af de største Bogforretninger i Tyskland, (1772-1823) - 39, 40
Brockhaus, Hermann, tysk Orientalist, (1806-1877) - 40
Brockmann, Johan-Franz Hieronymus, tysk Skuespiller (1745-1812) - 40
Brockport, By i U. S. A., Stat New York - 40
Brockton, By i U. S. A., Stat Massachusetts - 40
Brockville, By i Dominion af Canada, Prov. Ontario - 40
Brod. Ved B. forstaas i daglig Tale inden for Zoologien det Stikkeapparat - 40
Brod (bot.) er en stivere, børste- ell. haarformet Fremragning fra Spidsen af et Organ - 40
Brod (Søv.), den toppede hvide Kam, der fremkommer paa en Bølge, naar dennes øverste Del »vælter over« - 40, 41
Brod, se Böhmisch-B.og Deutsch-B. - 41
Brod, By og Fæstning i Kroatien-Slavonien, Komitat Pozega, ved Save - 41
brodde, se Skærpning - 41
Broder forekommer undertiden som Mands-navn hos de got. Folk - 41
Broderfolkenes Vel (Oscar II's Valgsprog) var Navnet paa en Sammenslutning af Nordmænd og Svenskere - 41
Broderi udføres med Naal og Traad som Haandarbejde ell. paa Maskine - 41, 42, 43, 44
Broder Jonathan, Øgenavn paa det nordamerikanske Folk. - 44
Broderkredsen paa Havet, se Sømandsmission. - 44
Broderlod kaldtes den større Arvelod, en Søn efter ældre skandinavisk Ret modtog i Forhold til Datter - 44
Brodersen, Abraham, se Baad. - 44
Brodersilke, en særlig Slags Silke, der tvindes af Raasilke med meget ringe Snoning - 44
Broderskaber, religiøse - 44, 45
Brodfrø (Xanthium L.), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) - 45
Brodie, Sir Benjamin Collins, eng. Kirurg (1783-1862) - 45
Brodrager, se Broer. - 45
Brodrick, William St. John Freemantle, eng. Statsmand, (1856- ) - 45
Brodsky, Adolf, Violinist, (1851- ) - 45
Brodsø, se Brod (Søv.). - 45
Brody, By i den østlige Del af det østerrigske Landskab Galizien - 45
Brodzinski, Kazimierz, polsk Digter og Kritiker, (1791-1835) - 45
Brodzki, Victor Lodzia, polsk Billedhugger, (1825-1904) - 45, 46
Broek (B. i Waterland), Landsby i den holl. Prov. Nordholland, 7 km NØ. f. Amsterdam - 46
Broekvipage, se Brotrain. - 46
Broen, A. L, se De Broen. - 46
Broen, Store Bælt, et Flak med 9 à 13 m Vand, der skyder sig fra Nordenden af Langeland - 46
Broens Rev, Bornholms Østkyst, mellem Neksø og Due Odde - 46
Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring - 46, 47, 48, 49, 50, Broer I, Broer II, 51, 52, 53, 54, 55, 56, Broer III, Broer IV, Broer V, Broer VI, 57, 58, 59
Broer(paa Skibe), en let Opbygning over Dækket, fra hvilken et Skib styres og manøvreres - 59
Brofeldt, Johan (kaldes altid med Forfatternavnet Juhani Aho), finsk Forf., (1861- ) - 59, 60
Brofferio, Angelo, ital. Forf., (1802-1866) - 60
Brog (Søv.). Forstøtning til Fartøjerne i et Skib - 60
Broge, Hans, dansk Forretningsmand, (1822-1908) - 60
Brogeblit, se Klyde. - 60
broget Blymalm, d. s. s. Pyromorfit (se Apatit). - 60
broget Fluesnapper, se Fluesnappere. - 60
broget Kobbermalm (Bornit) er et Mineral efter Formlen Cu3FeS3 - 60, 61
broget Sandsten, en særlig i Tyskland anvendt Betegnelse for den ældste Etage af Triasformationen (s. d.). - 61
Broglie, - 61
1) Charles François, Greve af (1719-81) - 61
2) Claude Victor, Prins af (1757-94) - 61
3) François Marie, Hertug af, Marskal af Frankrig (1671-1745) - 61
4) Victor Francois, Hertug af, Marskal af Frankrig, (1718-1804) - 61
5) Achille Léonce Charles Victor, Hertug af, (1785-1870) - 61
6) Albert, Hertug af, (1821-1901) - 61, 62
Broglio, Emilio, ital. Politiker og Forf. (1814-92) - 62
Brogniart, se Brongniart - 62
Brohan, - 62
1) Augustine Suzannne, fr. Skuespillerinde (1807-87) - 62
2) Josephine Félicité Augustine, fr. Skuespillerinde, (1824-1893) - 62
3) Emilie Madelaine, fr. Skuespillerinde, (1833-1900) - 62
Brohartkorn, se Hartkorn, - 62
Bro Herred, se Brusk. - 62
Broholm, Hovedgaard i Gudme Herred, NØ f. Svendborg - 62, 63
Brohoved er et Befæstningsanlæg, som sikrer Forsvareren den uhindrede Brug af en Bro, et Pas ell. anden vanskelig Overgang - 63
Broisat, Emilie, fr. Skuespillerinde, (1848- ) - 63
Brok er den sygelige Tilstand, hvorved en af Indvoldene træder ud af sin naturlige Beliggenhed og frem gennem en Spalte - 63, 64
Brok (Brock), en uddød dansk Adelsslægt, der kendes fra Slutn. af 13. Aarh. - 64, 65
Brok, Eske, dansk Rigsraad, til Vemmetofte, Estrup og andre Herregaarde, (1560-1625) - 65
Brokade, svære Silkestoffer med ivævede Guld- og Sølvfigurer og -ornamenter - 65
Brokadeglas, se Glas. - 65
Brokadepapir, se Brokade. - 65
Brokat bruges som Betegnelse for de forskellige Bronzefarver, Bronzepulvere - 65
Brokatelle, se Brokade. - 65
Brokbaand, en Bandage, hvorved man holder et Brok inde - 65, 66
broken down, d. s. s. brudt ned (s. d.). - 66
Broken Mill, Bjergværksby i det indret af den britisk-australske Koloni New South Wales - 66
Broker (eng.), Mægler - 66
Brokfugle. (Charadriidæ) med ret korte, kraftige, i øvrigt højst forsk. formede Næb, de forholdsvis lave og kraftige Ben med lille ell. manglende Bagtaa - 66, 67
Brokkenhuus, dansk Slægt, se Brockenhuus. - 67
Brokkniv (Herniotoni), en alm. krummet med Endeknop forsynet Kniv, benyttet ved Operationen for indeklemt Brok (Herniotomi) - 67
Brok og Sindre, nordisk Mytologi; to Dværge, der smedede Asernes Klenodier. - 67
Brokorn var tidligere Navnet paa en Afgift i Korn, bestemt til Anlæg ell. Vedligeholdelse af Broer - 67
Broksnider, en Art Specialister, der i tidligere Tid, uden at være Læger, havde lagt sig efter at »helbrede« for Brokskade - 67
Broksæk, se Brok. - 67
Brokurt, se Brudurt. - 67
Brolæggerjomfru, se Brolægning. - 67
Brolægning er en Vejbefæstelse, som udføres med større ell. mindre Blokke af Sten - 67, 68, 69
Brolægningskommission kaldtes i tidligere Tid en i Kbhvn bestaaende kommunal Kommission - 70
Brolægningsskat kaldes en særlig kommunal Skat, som i Kbhvn erlægges af alle indenbys Ejendomme - 70
Brom, Br = 79,92, er et engyldigt Grundstof, der hører til Halogenernes Gruppe - 70
Bromal, Tribromaldehyd, CBr3.COH - 70
Bromalhydrat, se Bromal. - 70
Bromalin, Bromalium, Bromoformin, Bromætylformin, er Heksametylentetramin-Ætylbromid (CH2)6N4]C2H5Br - 70
Bromammonium, se Ammoniumbromid. - 70
Bromargyrit, d. s. s. Bromsølv. - 70
Bromarsen, se Arsenbromid. - 70
Bromater, bromsure Salte - 70
Bromatografi (gr.), Beskrivelse af Næringsmidlerne. Bromatologi, Lære om Næringsmidlerne. - 70
Bromberg, Begeringsdistrikt i den nordøstlige Del af preuss. Prov. Posen - 70, 71
Brombrinte, HBr, kan dannes ved direkte Forening af Brom og Brint ved højere Temp. - 71
Brombær (norsk Bjørnebær ell. Brambær) er en folkelig Benævnelse for forsk. Rubus-Arter - 71
Bromeigon et hvidt, uopløseligt Pulver uden Lugt og Smag - 71
Bromeliaceæ, se Ananasfamilien. - 71
Brometoden til Etablering af Duplekstelegrafering, se Telegraf. - 71
Bromider, Salte af Brombrintesyren eller Forbindelser af Metaller med Brom - 71
Bromios, se Dionysos. - 71
Brormpin, Bromfedt, en gul Vædske af olieagtig Smag - 71
Bromisme kaldes de ved Brugen af Brompræparater Optrædende Forgiftningstilfælde - 71, 72
Bromit, d. s. s. Bromsølv. - 72
Bromkadmium, se Kadmiumbromid. - 72
Bromkalium, K. Br., er et Salt, som danner hvide ell. farveløse terningformede Krystaller - 72
Bromley, By i det sydøstlige England, Grevskabet Kent, 16 km SØ. f. London - 72
Bromlit, se Aragonit. - 72
Bromme, se Brommy. - 72
Brommetaller, d. s. s. Bromider. - 72
Brommy (tidligere Bromme), Karl Rudolf, tysk Admiral, (1804-1860) - 72
Bromnatrium, se Natriumbromid. - 72
Bromocoll er et Brom-Lim-Tannin-Præparat, som indeholder 20 % organisk bundet Brom - 72
Bromoform, CHBr3, er en farveløs Vædske, af behagelig, kloroformlignende Lugt - 72
Bromolietryk er en fotografisk Kopieringsmetode - 72
Brompton, en vestlig Bydel af London, hørende til Distriktet Kensington - 72
Broms, Gustaf Emil, sv. Industridrivende og Donator (1849-1903) - 72
Bromsgrove, By i det vestlige England, Grevskab Worchester, 22 km SSV. f. Birmingham - 72
Bromsnue, se Bromisme. - 72
bromsure Salte, d. s. s. Bromater. - 72
Bromsyre, HBrO3, kendes kun i vandig Opløsning - 72, 73
Bromsølv, et temmelig sjældent, af Brom og Sølv (AgBr) bestaaende Mineral - 73
Bromsølvgelatine Emulsion - 73
Bromsølvpapir er Papir, der er gjort lysfølsomt med et Lag Bromsølvgelatine - 73
Bromsølvplader (Tørplader) fremstilles ved Overhældning af rene Glasplader med Bromsølvgelatine til fot. Negativer - 73
Bromus L. (Hejre, norsk Faks, Fakse), Græsslægt af Svingel-Gruppen - 73, 74
Bromvand, se Brom. - 74
Bromwich, se West Bromwich - 74
Bromyrit, d. s. s. Bromsølv. - 74
Bromætyl, se Ætylbromid. - 74
Bronchi...., se Bronki.... - 74
Bronchus. Luftrørets to Hovedgrene (en til hver sin Lunge) kaldes henh. højre og venstre B. (se Luftrør). - 74
Brondolo, Klitø i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia - 74
Brongniardit, et mørkegraat metallisk, sjældent Mineral (PbAg2Sb2S5) - 74
Brongniart (Brogniart), Adolphe Théodore, fr. Botaniker, (1801-1876) - 74
Brongniart, Alexandre, fr. Geolog, (1770-1847) - 74, 75
Brongniart, Alexandre Théodore, fr. Arkitekt (1739-1813) - 75
Broni, By i Norditalien, Prov. Pavia, ligger 20 km SSØ. f. Pavia - 75
Bronkialastma, se Astma. - 75
Bronkialkatarr], d. s. s. Brystkatarr. - 75
Bronkialkrampe, en ved Astma forekommende krampagtig Sammentrækning af Musklerne paa Luftrørets fineste Forgreninger - 75
Bronkialkrup, en krupøs sædvanlig difterisk Betændelse af Bronkierne, i Reglen med en tilsvarende i Luftrøret og Strubehovedet (se Krup). - 75
bronkial Respiration, den ved Auskultation paaviselige Form for Aandedrætslyden - 75
Bronkiektasi, se Brystkatarr. - 75
Bronkier kaldes Luftrørets Forgreninger i Lungerne. - 75
Bronkitis, se Brystkatarr. - 75
Bronkofoni, den ved Auskultation hørlige Forstærkelse af Stemmen - 75
Bronkopneumoni, se Lungebetændelse. - 75
Bronkorrhoe, se Brystkatarr. - 75
Bronkoskopi , direkte Undersøgelse af Luftrøret og dets Forgreninger ved Hjælp af Synet - 75
Bronkotomi, Operation, hvorved Luftvejene aabnes, nærmest synonymt med den almindelig anvendte Trakeotomi (Luftrørssnit). - 75
Bronn, Heinrich Georg, tysk Naturforsker (1800-62) - 75
Bronnizy, By i Storerusland, Guv. Moskva, ved Moskva's højre Bred - 75
Bronsart von Schellendorff, Hans, tysk Komponist og Pianist, (1830-1913) - 75, 76
Bronsart von Schellendorff, Poul, preuss. General og Krigsminister, (1832-1891) - 76
Bronsart von Schellendorff, Walther Georg Franz, preuss. General og Krigsminister, (1833- ) - 76
Brontaios (gr. »den tordnende«), Tilnavn til Zeus. - 76
Bronte, By paa Sicilien, Prov. Catania - 76
Brontê. Tre Søstre af dette Navn, navnlig de to ældste, har gjort sig bekendte i den eng. Litt. - 76
Bronteion, gr., Apparat til Efterligning af Torden paa de antikke Teatre. - 76
Brontes, »Tordner«, en af Kykloperne. - 76
Brontofobi, Frygt for Lynild og Torden. - 76
Brontologl, Læren om Torden. - 76
Bronze er oprindelig en Fællesbetegnelse for Kobberlegeringer, hvis Hovedbestanddel foruden Kobberet er Tin - 76, 77, 78
Bronzealderen (hertil 3 Tavler) - 78, 79, 80, I. Ældre Bronzealder, I. Ældre Bronzealder (Bagside), II. Yngre Bronzealder, II. Yngre Bronzealder (Bagside), 81, 82, 83, 84
Bronzefarver, se Brokat. - 84
Bronzegrønt, se Kromgrønt. - 84
Bronze-Kalkuner, se Kalkuner. - 84
Bronze-Kunsthaandværk (hertil 2 Tavler) - 84, (blank), Bronze I, Bronze II, (blank), 85
Bronzeledninger er Ledninger af Bronzetraad og anvendes i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg (se Telefonledninger). - 85
Bronzepulver, se Brokat. - 85
Bronzeresalt, se Brunering. - 85
Bronzering benævnes mange forsk. Processer, der gaar ud paa at forskønne Genstande af Metaller ell. Ikkemetaller - 85
Bronzesygdom, se Addison's Sygdom. - 85
Bronzetraad anvendes til Luftledninger i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg - 85
Bronzetryk, se Farvetryk. - 85
Bronzino, Agnolo di Cosimo, kaldet B., ital. Maler, (1503-1572) - 85
Bronzit, se Pyroxengruppen. - 85
Brooke, Fulke (ell. Foulke) Greville, Lord, eng. Forf. (1554-1628) - 86
Brooke, Sir James, Rajah af Savarak paa Borneo (1803-68) - 86
Brooke, Stopford Augustus, eng. Forf. og Præst, (1832- ) - 86
Brookfield, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 160 km NNV. f. Jefferson - 86
Brookit (Arkansit), et Mineral, der bestaar af Titansyre, TiO2 (smlg. Rutil) - 86
Brookline, By i U. S. A., Stat Massachusetts - 86
Brooklyn, se New York. - 86
Brooks, Charles Shirley, eng. Forf, (1816-1874) - 86
Brooks, Phillips, amer. Prædikant af den protestantisk-episkopale Kirke (1835-93) - 86
Brooks, William Robert, amer. Astronom, (1844- ) - 86
Broom, se Kupé. - 86
Broomé, Emilia, f. Lothigius, sv. Politiker, (1866- ) - 86, 87
Broomé, Gustaf, sv. Retslærd, (1824-1894) - 87
Broomsgrove, d. s. s. Bromsgrove. - 87
Broos (magyar. Szász-Város), kgl. Fristad i Transsilvanien, Komitat Hunyad - 87
Bropenge kaldes en Afgift, som erlægges i Provinshavne af alle Varer til Handelens og Skibsfartens Tarv indrettede Anlæg - 87
Bropille, se Broer. - 87
Broprøve. Inden en nybygget Bro overgives til Færdslen, anstilles alm. en Prøvebelastning - 87
Brorson, Hans Adolf, Biskop og Salmedigter, (1694-1764) - 87, 88
Brosbøll, Johan Carl Christian, (1816-1900) - 88, 89
Broschi, Carlo, italiensk Kastratsanger, se Farinelli. - 89
Broseley, By i det vestlige England, Shropshire - 89
Brosimum Swartz, Slægt af Morbærfam., Træer med Mælkesaft og hele, ganske glatte og læderagtige Blade - 89
Broskanse, se Brohoved. - 89
Broskog, se Brusk. - 89
Brosme, se Torsk. - 89
Brosmekonge, se Fiskekonger. - 89
Brosmius, se Torsk. - 89
Brossard, Sébastien de, fr. Musikforfatter (1660-1730) - 89
Brosse, Salomon de, fr. Arkitekt, (før 1560-1626) - 89
brosse arabique, en af sammenflettede Hestehaar forfærdiget Handske, som anvendestil Børstning af meget finhudede Heste - 89
Brosses, Charles de, fr. Forf. og Politiker, (1709-1777) - 89, 90
Brosset, Marie Félicité, fr. Orientalist, (1802-1880) - 90
Brostation, ogsaa kaldet Trappe- ell. Taarnstation, er en særlig Slags Krydsningsbanegaard - 90
Brosten, se Brolægning. - 90
Brostenit, et rumænsk Mineral, væsentlig bestaaende af vandholdig Mangan- og Jernilte - 90
Brostrøm, Carl Jacobsen, dansk Handelsgartner, (1836- ) - 90
Broström, Dan (Daniel), sv. Skibsreder og Politiker, (1870- ) - 90
Brotrain er de med 3, 4 ejler 6 Heste forspændte og med Feltbromateriel læssede Vogne - 90
Brouardel, Paul Camille Hippolyte, fr. Læge, (1837-1906) - 90
Brouckére, Charles M. Jos. Ghislain de, belg. Statsmand (1796-1860) - 90, 91
Brougham, se Kupé. - 91
Brougham, Henry, Lord, eng. Statsmand, (1778-1868) - 91, 92
Broughton, se Manchester. - 92
Broughton, John Cam Hobhouse, Lord, eng. Statsmand (1786-1869) - 92
Broughton, Miss Rhoda, eng. Romanforfatterinde, (1840- ) - 92
Broughtons Archipel, se Chatham-Øerne. - 92
Broughty Ferry, By i det østlige Skotland, Forfarshire - 92
brouillere (fr.), forvirre, bringe i Uorden; komme i Klammeri. Brouillerie, Tvist, Uro. - 92
brouillon (fr.), det første løse Udkast til et skriftligt Arbejde, Skitse, Koncept; en Forretningsmands Kladdebog. - 92
Broussais, Francois Joseph Victor, fr. Læge, (1772-1838) - 92
Broussaisme, se Broussais. - 92
Brousse, Paul, fr. Socialist, Grundlægger af Possibilisternes Fraktion, (1844- ) - 92
Broussonet, Pierre Marie Auguste, fr. Læge og Naturforsker, (1761-1807) - 92
Broussonetia Vent., Slægt af Morbærfamilien, Træer med Mælkesaft - 92, 93
Brouwer (Brauwer), Adriaen, nederlandsk Maler, (c. 1605/06-1638) - 93
Brouwershaven, By i den holl. Prov. Zeeland, paa Øen Schouwen - 93
Brovst, Sogne- og Stationsby i Nørrejylland N. f. Limfjorden (Øster-Han Herred, Hjørring Amt) - 93
Brovægt er en faststaaende Centesimalvægt (s. d.), bygget til Vejning af Vogne og store Dyr - 93
Browallia L., Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede), enaarige Urter - 93
Browallius, Johan, sv. Biskop, Videnskabsmand og Politiker (1707-55) - 93
Brown, Charles Brockden, arner. Romanforfatter, (1771-1810) - 93
Brown, Ernest William, amer. Matematiker og Astronom, (1866- ) - 93, 94
Brown, Ford Madox, eng. Maler, (1821-1893) - 94
Brown, George Loring, nordamerikansk Landskabsmaler, (1814-1889) - 94
Brown, Henry Kirke, nordamer. Billedhugger, (1814-1886) - 94
Brown, John, eng. Læge, (1735/6-1786) - 94
Brown, John, nordamer. Abolitionist, (1800-1859) - 94, 95
Brown, Peter Hume, skotsk Historiker, (1850- ) - 95
Brown, Robert, eng. Sektstifter, (1549-1630) - 95
Brown, Robert, eng. Botaniker, (1773-1858) - 95
Brown, Robert, skotsk Naturforsker (1842-95) - 95
Brown, Thomas, skotsk Filosof (1778-1820) - 95
Browne, Charles Farrar, amer. Humorist, bedre kendt under sit Pseudonym Artemus Ward, (1834-1867) - 95, 96
Browne, Georg, russisk Feltherre (1698-1792) - 96
Browne, Hablot Knight, kaldet »Phiz«, eng. Tegner for Træsnit, Kobberstikker og Maler, (1815-1882) - 96
Browne, Sir Thomas, eng. Læge og Filosof (1605-81) - 96
brown hemp, den mørkeste og billigste Manillahamp - 96
Brownhills, By i det mellemste England, Grevskab Stafford, 15 km NØ. f. Wolverhampton - 96
Brownianisme, se Brown, J. - 96
Browning, Elizabeth Barrett, eng. Forfatterinde, (1809-1861) - 96, 97
Browning, Robert, eng. Digter, (1812-1889) - 97, 98
Brownister kaldes en yderliggaaende Sekt, der har Navn efter Rob. Brown (s. d.) og dannedes ved Aar 1581 i Middelburg - 98
Brown-Séquard, Charles Edouard, fr. Læge, (1817-1894) - 98
Brownske Bevægelser, se Diffusion og Molekyl. - 98
brown-stoneware, eng. Benævnelse for ordinært Stentøj, oftest glaseret - 98, 99
brown-stout, se Øl. - 99
Brownsville, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 56 km fra Floden Rio Grandes Udløb - 99
Brown Willy, se Cornwall. - 99
Brownwood, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 196 km NV. f. Austin ved Bayou Pecan - 99
Broxburn, By i Skotland, Linlithgowshire, ligger 17 km V. f. Edinburgh - 99
Broye, en 79 km lang Flod i det vestlige Schweiz - 99
Brozas, By i det vestlige Spanien, Prov. Caceres - 99
Brozik, Vaclav (Wenzel), tschechisk Maler, (1851-1901) - 99
Broøjne, se Broer. - 99
Bruarå, en Biflod til Ølfusá i Island - 99
Bruay, By i det nordvestlige Frankkrig, Dept. Pas-de-Calais - 99
Bruce, se Elgin. - 99
Bruce, A. H., se Balfour of Burleigh. - 99
Bruce, Catherine Wolfe, amer. Mæcen, (1816-1900) - 99
Bruce, se Aberdare. H. A. B. - 99
Bruce, James, skotsk Afrikarejsende (1730-94) - 99
Bruce, John, eng. Historiker, (1802-1869) - 99, 100
Bruce, John Collingwood, eng. Arkæolog, (1805-1892) - 100
Bruce, Robert, Greve af Annandale i Skotland og Cleveland i England, ( -1294) - 100
Bruce-Joy, se Joy, A. Bruce. - 100
Bruch, Max, tysk Komponist, (1838- ) - 100
Bruchidæ, se Bønnebiller. - 100
Bruchsal, By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Karlsruhe - 100
Bruchus, se Bønnebiller. - 100
Brucin, C21H20(O.CH3)2N2O2.4H2O, et Alkaloid - 100
Brucit, et Mineral, bestaaende af Magnesiahydrat (MgO2H2) - 100
Bruck, - 100
1) an der Leitha, By i det østerrigske Landskab Nedre-Østerrig - 100
2) an der Mur, By i det østerrigske Landskab Steiermark - 100, 101
3) Fürstenfeldbruck, Flække i Kongeriget Bayern, Ober-Bayern - 101
Bruck, Karl Ludwig, Østerrigsk Statsmand, (1798-1860) - 101
Brucken, Gerard Fock van, holl. Musiker, (1859- ) - 101
Bruckner, Anton, Østerrigsk Komponist, (1824-1896) - 101, 102
Brud (med.), d. s. s. Benbrud. - 102
Brud (miner.) - 102
Brud, se Maar. - 102
Brudbelastning, d. s. s. Brudspænding. - 102
Brudeand, se Ænder. - 102
Brudefører var opr. den, der førte Bruden ind i Hallen og bortfæstede hende til Bejleren - 102
Brudegave. Iflg. gl Skik i Norden skulde ved Giftermaal veksles tre Hold af Gaver - 102
Brudekobbel er et ikke ualmindeligt Skovnavn - 102
Brudekrans. En Blomsterkrans gik allerede hos Oldtidens Romere over til at være en særlig Brudepynt - 102
Brudekrone, se Brudekrans. - 102
Brudekøb - 102, 103
Brudelys, se Butomus. - 103
Brudeløb, se Bryllup. - 103
Brudenat. I Middelalderen søgte Kirken at gennemføre, at Nygifte bevarede Kyskhed den første Nat - 103
Brudepige er Navnet paa Brudens ugifte Ledsagersker - 103
Brudering. En Ring har hos mange Folkeslag været Sindbillede paa Troskab og Forening - 103, 104
Bruderov. Ved Siden af Brudekøb fandtes ogsaa den Skik, at Brudgommen røvede Bruden - 104
Brude's Livbaand, se Redningsapparater. - 104
Brudeslør. At Bruden er tilsløret, er en ældgammel østerlandsk Skik - 104
Brudesvend, Navnet paa Brudgommens Ledsagere - 104
Brudevold (kaldet Bru de Wold), Hilmer Theodor, norsk-sydafrikansk Militær, (c. 1842-1913) - 104, 105
Brudforlængelsen af et Materiale er den blivende Forlængelse, Materialet faar, naar det trækkes over - 105
Brudfugtighed, den Fugtighed, som Natursten besidder ved Brydningen. - 105
Brudgras, se Brudurt. - 105
Brudspænding. Ved et Materiales B. forstaas, den Kraft pr Arealenhed, som netop er i Stand til at sønderrive Materialet - 105
Brudsten, Natursten, der i Bjergegnene og i disses Nærhed anvendes som Bygningssten - 105
brudt Akkord (mus.) opstaar ved en metrisk Omdannelse af Akkordens enkelte Toner, - 105
brudt ned siges i Væddeløbssproget en Hest at være, naar den er saa medtagen, at den ikke kan deltage i Væddeløb - 105
Brudurt (Bridurt, norsk Brudgras, Herniaria L.), Slægt af Nellikefamilien (Knavel-Gruppen) - 105
Brueghel (Breughel, Bruegel), flamsk Malerfamilie. - 105
1) Pieter B., den Æ., den mest fremragende Repræsentant for Genremaleriet i 16. Aarh. - 105
2) Pieter B., den Yngre, (1564-1638) - 105, 106
3), Jan B., »Fluweelen« eller »Fløjls-B.« kaldet, (1568-1625) - 106
Brueys, David Augustin de, fr. Forf. (1640-1723) - 106
Brug (Bruk) er et norsk Dialektord, Oldnorsk bruk = Hob, Mængde - 106
Brugden, paa Norsk ogsaa Brygden (Selache maxima, Gunnerus), kaldes en Haj, nærmest beslægtet med Sildehajernes Gruppe - 106
Brugdestol og Brugdebænk betegner en Slags norske Træsæder med Ryg (Brugde) - 106
brugeligt Pant - 106, 107
Brugère, Henri Joseph, fr. Officer, (1841- ) - 107
Bruges, se Brügge. - 107
Brugg, By i det schweiziske Kanton Aargau - 107
Brugiére, se Barante. - 107
Brugmann, Fried. Karl, tysk Sprogforsker, (1849- ) - 107
Brugnatelli, Ludovigo (Luigi) Gasparo, ital. Kemiker (1750-1818) - 107
Brugnatelli's Knaldsølv, se Knaldsølv. - 107
Brugnatellit, et Mineral fra Lombardiet - 107
Brugsch-Pasha, Heinrich Karl, tysk Ægyptolog, (1827-1894) - 107, 108
Brugsforeninger, se Forbrugsforeninger. - 108
Brugshævd. I Følge D. L. 5-5-2 kan man lige saa vel vinde Hævd paa Brug som paa Ejendom - 108, 109
Brugsret i stringent juridisk Sprogbrug en begrænset tinglig Ret, der hjemler Besiddelse, Brug og Benyttelse - 109
Brugstyveri. paa ulovlig Maade at sætte sig i Besiddelse af noget alene for at benytte sig deraf til et bestemt Brug - 109
Brugsværdi, se Værdi. - 109
Bruguiera Lam., Slægt af Rhizophoraceerne, Træer, der alle vokser i Mangroven - 109
Bruhn, Ernst Poul, dansk Militær, (1787-1868) - 109
Bruhn, Johannes, norsk Skibsbygningstekniker, (1868- ) - 109
Bruhns, Carl Christian, tysk Astronom, (1830-1881) - 109
Bruhns, Nicolaus, (1665-1697) Organist - 109
bruiere, gennemdampe, om Metoder ved Tøjfarvning - 109
Brulliot, Franz, tysk Kobberstikker og Kunstforsker (1780-1836) - 109, 110
brumaire, Taagemaaneden, (af fr. brume, Taage), var i den første fr. Republiks Kalender Aarets anden Maaned - 110
Brumatalim, se Larvelim. - 110
Brumath, By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, Unter-Elsass - 110
Brumel, Antoine, belg. Kontrapunktiker fra 15. Aarh., levede endnu 1505 - 110
Brummer, Carl Harald, dansk Arkitekt, (1864- ) - 110
Brummer, Friederich, kendt Boghandler i Kbhvn (1768-1836) - 110
Brummer, Therese Conradine (f. Gasse), dansk Forfatterinde, (1833-1896) - 110
Brummer, en elektrisk Vækker, konstrueret som den galvaniske Vækker, hvor Knebel og Klokke dog er fjernet - 110
Brummersyge (Brølesyge) kaldes hos Kvæget den Tilstand, som ytrer sig ved sygeligt øget Kønsdrift (Nymfomani) - 110
Brumunddalen, se Furnes Herred. - 110
Brun, Alexander, dansk Biavlskyndig, Hofjægermester, (1814-1893) - 110, 111
Brun, Christen, norsk Biskop og Kirkehistoriker, (1846- ) - 111
Brun, Constantin, dansk Gesandt, (1860- ) - 111
Brun, Frederik Carl Christian, dansk Operasanger (Tenorist), (1852- ) - 111
Brun, Hans Jacob, norsk Officer, (c. 1661-1739) - 111
Brun, Hans Salvesen, norsk Sanger og Skuespiller, (1834-1901) - 111
Brun, Johan Lyder, norsk Teolog, (1870- ) - 111, 112
Brun, Johannes Finne, norsk Skuespiller, (1831-1890) - 112
Brun, Johan Nordal, Tenorsanger, (1857-1906) - 112, 113
Brun, Johanne, f. Prieme, dansk Operasangerinde, (1874- ) - 113
Brun, Louise, f. Gulbrandsen, norsk Skuespillerinde, (1831-1866) - 113
Brun, Lucien, fransk Politiker (1822-98) - 113
Brun, Michael Walleen, dansk Dramatiker, (1819-1891) - 113, 114
Brun, Sophie Christiane Friederike, f. Münter, dansk-tysk Forfatterinde, (1765-1835) - 114
Brun, Sven, norsk Præst, (1812-1894) - 114
Brunalger, se Alger. - 114
Brunanborg, se Brunnanburh. - 114
brun Blyilte, d. s. s. Plattnerit. - 114
brun Blymalm, d. s. s. Pyromorfit, se Apatit. - 114
Brunby-Ballen, se Ballen Havn. - 114
Brunchorst, Jørgen, norsk Naturforsker og Diplomat, (1862- ) - 114, 115
Brunck, Richard François Philippe, fr. Filolog (1729-1803) - 115
Brundisium, se Brindisi. - 115
Brune, det Navn, hvorunder Odin optræder i Braavallaslaget. - 115
Brune, Guillaume Marie Anne, Marskal af Frankrig, (1763-1815) - 115
Bruneau, Alfred, fr. Komponist, (1857- ) - 115
Brunehild, frankisk Brunechildis, fr. Brunehau(l)t, Datter af Vestgoterkongen Athanagild af Baldungernes Æt i Spanien - 115, 116
Brunei, britisk Vasalstat paa Nordvestkysten af Borneo mellem Sarawak og britisk Nord-Borneo - 116
Brunel, tæt, svært, hel- ell. halvuldent, kipret Stof - 116
Brunel, - 116
1) Marc Isambard, fr.-eng. Ingeniør, (1769-1849) - 116
2) Isambard Kingdom, eng. Ingeniør, (1806-1859) - 116
Brunella, se Brunelle. - 116
Brunelle (norsk Blaakolle, Brunélla L.), Slægt af Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen) - 116
Brunelle (Accentor} kaldes en lille Slægt af Sangfugle - 116, 117
Brunelleschi, Brunellesco, Filippo, ital. Arkitekt, Renaissance-Arkitekturens Fader, (1377-1446) - 117
Brunering (Bronzering), en Proces, der danner et forskønnende og beskyttende Lag af Ilte paa Jern- og Staaldele - 117, 118
Brunersalt, se Brunering, - 118
Brunerstaal, Værktøj til at polere Staalgenstande med. - 118
brunet, brunladen. - 118
Brunet, Jacques Charles, fr. Bibliograf (1780-1867) - 118
Brunet, Pierre Gustave, fr. Filolog (1807-96) - 118
Brunet de Presle, Char1es Marie, fr. Hellenist (1809-75) - 118
Brunet-Desbaines, Alfred, fr. Maler og Raderer, (1845- ) - 118
Brunetière, Ferdinand, fr. Litteraturhistoriker, (1849-1906) - 118
Brunette, se brunet. - 118
Brunétto Latini, ital. Forf., (o. 1210-1294) - 118, 119
Brunfels, Otto, tysk Botaniker, (1488-1534) - 119
Brunhilde, d. s. s. Brunehild. - 119
Brunhilde, tysk Sagnheltinde, d. s. s. nordisk Brynhild. - 119
Bruni (Bruny), langstrakt Ø ved Sydøstkysten af den australske Ø Tasmanien - 119
Bruni, Leonardo, alm. kaldet Leonardo Aretino, ital. Humanist, (1370-1444) - 119
Brunius, Karl Georg, svensk Arkitekt, Kunsthistoriker og Arkæolog (1792-1869) - 119, 120
Brunjord fra Siena (terra di Siena), se Bolus. - 120
brun Jura ell. Dogger, mellemste Etage af Juraformationen (s. d.). - 120
Brunjernsten (Limonit). et Mineral, der bestaar af Jerntveiltehydrat (Rust) - 120
1) Traadet B. - 120
2) Tæt B. - 120
3) Gul og gulbrun Okker - 120
4) Bønnemalm (pisolitisk B.) - 120
5) Myremalm (Myrmalm) - 120
6) Jernoolit (Minette) - 120
Brunkeberg hed den Aas, der hævede sig paa Fastlandet N. f. selve »Staden« i det middelalderlige Sthlm - 120
Brunketofte Lund, se Bunketofte Lund. - 120
Brunkul kaldes de Aflejringer af Kul, som hyppig optræder i Tertiærformationen - 120, 121
Brunkulformationen, en i ældre Tid benyttet Betegnelse for Tertiærformationen (s. d.). - 121
Brunkulsandsten kaldes enhver til den brunkulførende Tertiærformation hørende Sandsten - 121
Brunkultjære. Ved tør Destillation af Brunkul ell. kulholdige Skifere - 121
Brunkvæg, se Kvægracer. - 121
Brunlanes, Herred, Larvik Fogderi, Jarlsberg og Larviks Amt - 121
Brunlanes, ogsaa kaldet Nes Jernværk - 121
Brunn, Heinrich von, tysk Arkæolog og Kunsthistoriker, (1822-1894) - 121
Brunnakke, d. s. s. 1) Pibeand, 2) Taffeland, se Ænder. - 121
Brunnanburh (Brunanborg) var en nordengelsk Borg - 121, 122
Brunnen, Havnestad i det schweiziske Kanton Schwyz - 122
Brunner, Heinrich, østerrigsk-tysk Retslærd, (1840-1915) - 122
Brunner, Johannes, fr. Mekaniker (1804-63) - 122
Brunner, Sebastian, katolsk Teolog og Forf., (1814-1893) - 122
Brunnerske Kirtler, se Fordøjelse og Tarmkanal. - 122
Brunnow, Filip, russ. Diplomat (1797-1875) - 122
Bruno (Brun), Navn paa en Mængde, mest tyske, Bisper og Klerke, hvoraf fl. er berømte, - 122
1) B. I, Ærkebisp af Köln, (925-965) - 122, 123
2) B. af Toul, Pave under Navnet Leo IX (s. d.). - 123
3) B., Krønikeskriver, Kannik i Magdeburg, dernæst i Merseburg - 123
4) B. fra Köln,( -1101) - 123
Bruno, Filippo (som Munk kaldet Giordano), ital. Filosof, (1548-1600) - 123, 124
Brunow, Ludwig, tysk Billedhugger, (1843- ) - 124
Brunrod, se Scrophularia. - 124
Bruns, Carl Eduard Georg, tysk Retslærd, (1816-1880) - 124
Bruns, Ernst Heinrich, tysk Astronom, (1848- ) - 124
Bruns, Poul Victor von, tysk Læge, (1812-1883) - 124
Brunsbüttel, Landsby i den preuss. Prov. Schleswig-Holstein, ligger 30 km NV. f. Glückstadt - 124
Brunsmand, Johan, Præst, (1637-1707) - 124
Brunspaan, raspet Blaatræ. - 124
Brunspat, se Ankerit. - 124
Brunst, i Jagtsproget Haarvildtets Parring. Parringstiden kaldes Brunsttiden. - 124
Brunsten, se Pyrolusit. - 124
Brunstenblende, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende. - 124
Brunstenkis, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende. - 124
Brunstenkisel, d. s. s. Mangangranat, se Granat. - 124, 125
Brunsthjort, i Jagtsproget den fede Hjort umiddelbart før og under Brunsten - 125
brunstrubet Digesmutte, se Digesmutter. - 125
Brunsvig, paa Dansk alm. Benævnelse for Braunschweig. - 125
Brunsvigergrønt, forskellige grønne Kobberfarver, f. Eks. Bjerggrønt, Scheeles Grønt o. fl. - 125
Brunsvigit, et Mineral fra Badauthal i Harz, Udseende og Sammensætning nærmest som Klorit. - 125
Brunsviken, en lille, N. f. Stockholm liggende Sø, ved hvis Bred Lystslottet Haga ligger. - 125
Brunswick, - 125
1) By i U. S. A., Stat Maine - 125
2) By i U. S. A., Stat Georgia - 125
brunt er en Blandingsfarve - 125
brunt Krudt, se Krudt. - 125
Brurskanken, 1442 m højt Fjeld mellem Røsvandet og Vefsendalen i Søndre Helgeland. - 125
Brusa, Emilio Antonio Maria, ital. Retslærd, (1843-1908) - 125
Brusacorci, ital. Maler, se Riccio. - 125
bruscamente (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: raa, opfarende, uvenlig. - 125
Bruse kaldes et Apparat, der tjener til Findeling af Vædsker - 125
Brushit, et monoklint, gullighvidt Mineral - 125
Brushøns (Bruskok) (Machetes pugnax L.) kaldes en Vadefugl, den eneste af sin Slægt - 125, 126
Brusianere, Petrobrusianere, se Peter fra Bruys. - 126
Brusk (cartilago) er en i den dyriske Organisme, navnlig hos Hvirveldyrene meget udbredt Substans - 126, 127
Brusk, Herred i det sydøstlige Nørrejylland, Vejle Amt - 127
Bruskbold (Scleroderma Pers.), Svampeslægt af Lycoperdaceernes Fam., - 127
Bruskbæger (Illécebrum L.), Slægt af Nellikefam. (Knavel-Gruppen) med kun een Art, Kransblomstret B. - 127, 128
Bruskfisk (Chondropteri) har et uforbenet, ganske brusket ell. delvis forkalket Skelet - 128
Bruskbat (Marasmius Fr.), Slægt af Agaricaceernes Fam., - 128
Bruskhinde, se Brusk. - 128
Bruskigle, se Igler. - 128
Brusklim, se Lim. - 128
Brusksvulst (Chondroma ell. Enchondroma), en Svulst ell. Nydannelse, der hovedsagelig er dannet af Brusk - 128
Bruspulver bestaar af l,5 g Vinsyre og 2 g tvekulsurt Natron - 128
brusque (fr.), se brysk. - 128
Brussa (Bursa), Hovedstad i det tyrkiske Vilajet Chotavendikjar i Lilleasien - 128, 129
Brussavin, en god Bordvin fra Omegnen af Brussa - 129
Bruta, se Gumlere. - 129
brutal (fr. af lat. brutus), dyrisk, raa, grov. - 129
Brutalitet, Dyriskhed, Raahed, Grovhed i Ord ell. Gerning - 129
Brut, le ell. la Geste des Bretons, et gl. fr. Digt, forfattet af Wace omtr. 1155; - 129
Bruttium kaldtes i Oldtiden den sydligste Del af Halvøen Kalabrien - 129
brutto, ital. Ord for smudsig, ubearbejdet, rå, bruges med overført Bet. - 129
Brutto-Tonnage, et Skibs Brutto-Deplacementtonnage er Vægten i Tons à 1000 kg af Skibet, lastet til den dybeste Vandlinie - 129
Brutus, - 129
1) Lucius Junius, rom. Sagnhelt, Stadens Befrier for Kongedømmet - 129
2) Marcus Junius, den sidste Forkæmper for den rom. Republik, (85 f. Kr.-42) - 129, 130
3) Decimus Junius B. Albinus tjente under Cæsar i Gallien - 130
Brutus, sover du? - 130
Bruun, Camillo, dansk Forf., (1818-1880) - 130
Bruun, Carl, ( -1846) - 130
Bruun, Carl Adolph, dansk Søofficer, (1834-1911) - 130
Bruun, Carl Alfred, dansk hist. Forf., (1846-1899) - 130
Bruun, Christian Walter, dansk Biblioteksmand og Historiker, (1831-1906) - 130
Bruun, Christopher Arndt, norsk Præst og Folkelærer, (1839- ) - 130, 131
Bruun, Constance, norsk Skuespillerinde, (1864-1894) - 131
Bruun, Frederik, dansk Fængselsdirektør, (1816-1891) - 131, 132
Bruun, Harald, norsk Maler, (1873- ) - 132
Bruun, Jens Schou Fabricius, norsk Skolemand og Sprogforsker, (1843- ) - 132
Bruun, Laurids Valdemar, dansk Forfatter, (1864- ) - 132
Bruun, Mads Pagh, dansk Politiker, (1809-1884) - 132, 133
Bruun, Malthe Conrad, dansk Forf., (1775-1826) - 133
Bruun, Niels Thorup, dansk Litterat, (1778-1823) - 133, 134
Bruun, Peter Daniel, dansk Embedsmand og Politiker, (1796-1864) - 134
Bruun, Peter Daniel, dansk Militærforfatter og Arkæolog, (1856- ) - 134
Bruun, Philip Jakob, russ. Historiker og Arkæolog, (1804-1880) - 134, 135
Bruun, Thomas Christopher, dansk Forf., (1750-1834) - 135
Bruunshaab, Klædefabrik i Jylland, Viborg Amt, Nørlyng Herred, Asmild Sogn, ligger c. 4 km SØ. f. Viborg - 135
Bruusgaard, norsk Familie, indvandret fra Danmark i Beg. af 19. Aarh. Til den hører: - 135
1) Martin Henrik, Skibsreder, (1841-1914) - 135
2) Johan Gustav Edvin, Læge, (1869- ) - 135
3) Christian Fredrik, Officer, (1871- ) - 135
4) Harald Emil, Søofficer, (1873- ) - 135
Bruvik, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt - 135, 136
Bruxelles, (hermed Kort), flamsk Brussel, tysk Brüssel, Hovedstad i Kongeriget Belgien og Prov. Brabant - 136, Bruxelles, (blank), 137, 138
Bruyère, se La Bruyére. - 138
Bruyère Træ faas af Roden af Erica arboræa - 138
Bruyn, Abraham de, nederlandsk Kobberstikker, (1540-1587) - 138
Bruyn, Bartholomaeus, tysk Maler, (1493-1555) - 138
Bruyn-Kops, Jacob Leonard de, holl. Statistiker (1822-87) - 138
Bruys, Pierre de, se Peter fra B. - 138
Bry, se Læder. - 138
Bry, Theodor (Dirk) de, nederlandsk Guldsmed og Kobberstikker, (1528-1598) - 138
Brya Patr. Br., Slægt af Ærteblomstrede, smaa Træer ell. Buske - 138
Bryan, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 130 km ØNØ. f. Austin - 138
Bryan, William Jennings, nordamer. Politiker, (1860- ) - 138, 139
Bryant, William Gullen, amer. Digter (1794-1878) - 139
Bryaxis, athenisk Billedhugger, der virkede i sidste Halvdel af 4. Aarh. f. Kr. - 139
Bryce, James, eng. Statsmand og Forf., (1838- ) - 139
Brücke, Ernst Wilhelm Ritter von, tysk Læge, (1819-1892) - 139, 140
Brückner, Alexander, tysk-russ. Historiker, (1834-1896) - 140
Brückner, Alexander, polsk Videnskabsmand, (1856- ) - 140
Brückners Klimaperiode er en c. 35-aarig Periode i de klimatiske Forhold - 140
Bryde. »Skytten Bryde« ell. »Ærens Tornekrans« er en dansk Folkebog - 140
Bryde (lat. villicus) kaldtes i den ældre Middelalder i Danmark Godsstyreren - 140
Bryde, - 140
1) Godtfred Mauritz, norsk Skibsreder, (1865- ) - 140
2) Johan, norsk Skibsreder, Hvalfanger, (1858- ) - 140, 141
Brydekamp er i Lighed med Boksekamp en Tvekamp uden Vaaben - 141
Brydemaskine, se Hamp. - 141
bryde Staven over en. Dette Udtryk stammer fra Hvervningstiden - 141
bryde ud siges i Væddeløbssproget en Hest at gøre, naar den under et Løb forlader Banen mod Rytterens Villie. - 141
Brydning, se Bragning. - 141
Brydning, Lysets, (Refraktion), Retningsforandring, som en Lysstraale lider fra et gennemsigtigt Stof til et andet - 141, 142, 143
Brydning. Med dette Navn betegner man i den germanske, særlig den nordiske Sprogvidenskab en Række Vokalovergange - 143, 144
Brydning, Akkordernes, se arpeggio og brudt Akkord. - 144
Brydning, d. s. s. Brydekamp. - 144
Brüel, Georg Wilhelm, dansk Forstmand, (1752-1829) - 144
Bryennios, Philotheos, gr. Teolog, (1833- ) - 144
Bryer, se Scillyøerne. - 144
Brygge (norsk) d. s. s. Skibsbro, Landgangsbro. - 144
Brügge (flamsk Brugge, fr. Bruges), Hovedstad i belg. Prov. Vestflandern - 144, 145
Brüggemann, Hans, en af 16. Aarh.'s betydeligste Billedskærere - 145
Bryggeri, se Øl. - 145
Bryggerilaboratorier, gæringsfysiologiske, zymotekniske Laboratorier - 145
Bryggeriskoler, se Øl. - 145
Bryggesaa, Aasulv Olsen, norsk Politiker, Statsraad, (1856- ) - 145
Brygmel, Betegnelse for Majsmel og Majsgryn, bestemt til Brug i Bryggerier. - 145
Brygning, se Ø1. - 145
Bruhl, By i preuss. Prov. Rheinland, Regeringsdistrikt Köln - 145
Bruhl (Briel), en af Modlingbæk gennemstrømmet Dal i Nedre-Østerrig - 145
Bruhl, Heinrich, Greve, kursachsisk Førsteminister, (1700-1763) - 145, 146
Brühls Terrasse, se Dresden. - 146
Bryhn, Nils, norsk Læge, Botaniker, (1854- ) - 146
Brüll, Ignaz, Østerrigsk Komponist (1846-1907) - 146
Bryllup, i nyere nordiske Sprog fælles Betegnelse for et Pars Indtrædelse i Ægteskab - 146, 147, 148, 149
Bryllup, i Bogtrykkersproget Betegnelse for Gentagelser i Satsen af fl. ell. færre af Manuskriptets Ord. - 149
Brylluppet i Kana, se Kana. - 149
Brylov, Alexander Paulovitsch, russ. Arkitekt, (1798-1877) - 149
Brylov, Karl Paulovitsch, russ. Maler, (1799-1852) - 149
Bryn, Helmer Halvorsen, norsk Diplomat, (1865- ) - 149
Bryn, Knud Ørn, norsk Ingeniør, (1855- ) - 149, 150
Brynde, et Ord med den opr. Bet. »Brand« {Hedebrynde) er, ligesom det tyske »Brunst«, en Afledning af Roden i Verbet at brænde - 150
Brynesten, se Hvæssesten. - 150
Brynhild, den ypperste Heltinde i oldnordisk Sagndigtning - 150
Brünig, et 1011 m højt Pas i Schweiz - 150
Brynildsen, Brynild Elias, norsk Organisator af filantropiske Formaal, (1861- ) - 150
Brynildsen, John, norsk Leksikograf, (1852- ) - 150
Brynje, se Rustning. - 150
Brynjolfur Sveinsson, se Sveinsson, Br. - 150
Brynjulfson, Gisli, Docent ved Kbhvn's Univ., (1827-1888) - 150
Brynmawr, By i det sydøstlige Wales, Brecknockshire - 150
Brünn (tsch. Brno), Hovedstad i østerr. Kronland Mähren - 150, 151
Brünnich, Morten Thrane, dansk Zoolog og Mineralog, (1737-1827) - 151
Brünniche, Andreas Schytz Plum, dansk Læge, (1823-1908) - 151
Brünnichs Tejste (Kortnæbbet Lomvie), se Alkefugle. - 151
Brünnow, Franz Friedrich Ernst, tysk Astronom, (1821-1891) - 151
Bryolog, en, som studerer Mossernes Naturhistorie - 151
Bryonia, se Galdebær. - 151
Bryonin er et Glykosid, der forekommer i Roden af Bryonia alba - 151
Bryophylhim, Salisb., Slægt af Tykbladede, fleraarige, kødede Urter - 151
Bryophyta, se Mosser. - 151
Bryopsis, se Alger (Grønalger), S. 496. - 151
Bryozoer, se Mosdyr. - 151
Bryozokalk ell. Limsten, en væsentligst af Mosdyr (Bryozoer) dannet Kalksten. Se - 151
Kridtformation. - 151
brysk (af fr. brusque), opfarende, barsk, kort for Hovedet. - 151
Bryske, uddød dansk Adelsslægt - 151, 152
Bryssel, paa Dansk almindelig Benævnelse for Bruxelles. - 152
Bryssel-Kniplinger - 152
Bryssel-Konvention. to Konventioner angaaende ensartede Regler om Erstatning for Skade ved Skibssammenstød og om Bjergning - 152
Bryssel-Tæpper, fløjlsvævede Tæpper med kort, uopskaaret Flor (se Fløjl) - 152, 153
Bryst (thorax) kaldes den Del af Legemet, der indeslutter Lunger og Hjerte - 153
Bryst kaldes for Leddyrenes Vedk. det mellemste Parti af Legemet - 153
Bryst kaldes Anlægsfladen omkr. en paa Enden af et Stykke Tømmer dannet Tap - 153
Brystbeklemmelse, et væsentligt Symptom ved Angina pectoris - 153
Brystbenet, sternum (se Afb. under: Skelet), er hos Mennesket et af 3 flade Knogler dannet Ben - 153, 154
Brystbetændelse, d. s. s. Lungehindebetændelse. - 154
Brystbillede, en billedlig Fremstilling af en menneskelig Skikkelse, forestillende dens Hoved og den øverste Del af Kroppen - 154
Brystbor, et større Bor, der bruges ved grovere Træarbejde - 154
Brystbugfinnede (Pisces thoracici) kaldes de Benfisk, der har Bugfinnerne siddende under Brystfinnerne - 154
Brystbyld (mastitis), »Byld i Brystet«, Betændelse af Brystkirtlen - 154
Brystbyld (hos Dyr) d. s. s. Bringebyld. - 154
Brystdraaber, Kongen af Danmarks, Brysteliksir (liqvor pectoralis) - 154
Brysteliksir, se Brystdraaber. - 154
Bryster, mammæ, kaldes de to Forhøjninger, der hos den voksne Kvinde indeslutter Mælkekirtlerne - 154, 155
Brüster Ort, se Danziger-Bugt. - 155
Brystfinne, se Fisk. - 155
Brystgang, se Lymfekar. - 155
Brysthammer, se Hammer. - 155
Brystharnisk, se Rustning. - 155
Brysthinde (pleura), se Lungehinde. - 155
Brysthindebetændelse, se Lungehindebetændelse. - 155
Brysthindefistel, se Lungehindebetændelse. - 155
Brysthjul, se Vandhjul. - 155
Brysthule, se Bryst. - 155
Brysthvirvel, se Hvirvelsøjle. - 155
Brysthøide kaldes den Afstand fra Jorden, i hvilken man almindeligvis maaler staaende Træers Tykkelse - 155
Brystkarameller bestaar enten af delvis til Karamel omdannet Sukker alene, ell. samme tilsat forsk. Ingredienser - 155
Brystkasse, se Bryst. - 155
Brystkatarr (Bronkitis), en Lidelse af Bronkiernes Slimhinde - 155, 156
Brystkirtel, se Bryster og Mælkekirtel. - 156
Brystkors, et med Ædelstene besat Guld- ell. Sølvkors - 156
Brystkrampe, Fællesbetegnelse for en Række trykkende, kvælende ell. smertefulde Fornemmelser i Brystet - 156
Brystkræft (Cancer mammæ). Et af de hyppigste Steder for Kræftens Udvikling er den kvindelige Brystkirtel - 156
Brystlim er en gulbrun klar Masse, tilberedt af et Lakridsrodsudtræk - 156
Brystning kaldes en lav Mur, som tjener til Rækværk, f. Eks. ved Altaner, Balkoner, o. s. v. - 156
Brystpulsaare, d. s. s. Aorta, se Blodkar. - 156
Brystpulver, d. s. s. Lakridsrodpulver, afførende. - 156
Brystsaft (Brystsirup) er Altæasaft (til Børn) - 156
Brystsirup, se Brystsaft. - 156
Brystskjold kaldes Insekternes første Brystring - Forbrystet -, hvor den er særlig udviklet - 156
Brystsmerter, se Bryststing. - 156
Bryststemme, se Stemme. - 156
Bryststing, en i Siderne af Brystet optrædende, ofte meget heftig Smerte - 156
Brystsving, d. s. s. Borsving for Metalarbejdere, se Bor. - 156
Brystsygdomme kaldes med et fælles Navn Sygdommene i Brystorganerne (Lunger og Hjerte). - 156
Brystsyge, se Lungetuberkulose. - 156
Brysttap bruges i St f. en alm. Tap, hvor der gennem Forbindelsen skal overføres betydelige Kræfter - 156
Brystte (Species pectorales) benyttes som Middel mod Hoste - 156
Brysttrykken, se Angina pectoris og Kardialgi. - 156
Brystvatret Sanger (Høgesanger), se Sangere. - 157
Brystvattersot (Hydrothorax), en Ansamling af vandig, stærkt æggehvideholdig Vædske i Lungesækken - 157
Brystvorte, se Bryster. - 157
Brystværk, i Orgler Benævnelsen paa det Værk, hvis Piber anbringes i Midten af Orglet - 157
Brystværn er ved Befæstningsanlæg Benævnelsen for det som oftest af Jord dannede Værn - 157
Bry-sur-Marne, Landsby i Mellemfrankrig, Dept Seine, Arrond. Scéaux, 13 km Ø. f. Paris - 157
Brütt, Adolf, tysk Billedhugger, (1855- ) - 157
Bryum L. (Endeknop), en over hele Jorden udbredt artrig Slægt af de topfrugtede Bladmosser - 157
Brüx (Brix, czech. Most), By i Østerrig, i den nordlige Del af Böhmen - 157
Brzesko, By i Østerrig, i den vestlige Del af Landskabet Galizien - 157
Brzezany, Brzczany, By i Østerrig i den østlige Del af Landskabet Galizien - 157
Brzeziny, d. s. s. Bresiny. - 157
Brzozow, By i det østerrigske Landskab Galizien - 158
Bræ, se Gletscher. - 158
Brædevægge bruges meget til Inddeling af en Lejlighed i Værelser - 158
Brædstrup, Landsby og opvoksende Stationsby i Nørrejylland mellem Horsens og Silkeborg - 158
Brækjern ell. Brækstang, en 1-1,5 m lang Jernstang, ofte flad i den ene Ende - 158
brække (Søv.), en Betegnelse for, at Søen (Bølgerne) bryder paa et Skær e. 1. (se Brod) - 158
brække op. I Jagtsproget forstaas herved, at Indvoldene udtages af Vildtet for at hindre Forraadnelse. - 158
brække sammen, i Jagtsproget ensbetydende med at falde i Skuddet. - 158
Brækmiddel (Emeticum, Vomitivum), et Middel, hvorved kan fremkaldes Brækning. - 158
Brækning (Vomitus), d. s. s. Opkastning - 158, 159
Bræknød, se Rævekager. - 159
Brækrod, Ipecacuanha, Roden af Uragoga Ipecacuanha, en Halvbusk, Hjemsted Brasilien - 159
Brækstad, Hans Lien, norsk Publicist, (1845-1915) - 159
Brækvinsten, vinsur Antimonilte-Kali, Kaliumantimonyltartrat, Tartras stibico kalicus, Tartarus emeticus - 159
Brændalder og Højalderer to af Snorre Sturlason meddelte Betegnelser for to gl. (forhistoriske) Tidsrum - 160
Brändberget, højt Punkt i det sv. Landskab Medelpad. - 160
Brænde kaldtes vel opr. kun det Ved, der brugtes som Brændsel - 160
Brændegople, se Gopler. - 160
Brændehaar (bot.), er encellede Børstehaar - 160
Brændejern (ferrum candens) har spillet en stor Rolle i Kirurgieni fordums Dage - 160
Brændematerialier, se Brændsel. - 160
Brændemærkning (Indbrænding med et glødende Jern af et Tegn paa et ell. andet Sted paa Forbryderens Legeme) - 160, 161
Brændende Kærlighed, se Lychnis. - 161
Brændenælde, se Nælde. - 161
Brænder er den Del paa Lamper og Kogeapparater, hvor Forbrændingen foregaar (se Lamper og Kulgas). - 161
Brænderi, se Alkohol. - 161
Brændeskærm, se Cnidium. - 161
Brændetegn er i Huden indbrændte Mærker paa Heste. - 161
Brændevin (Fabrikationen), se Alkohol. - 161
Brændevin (kulturhist.) - 161
Brændevinsbeskatning - 161, 162, 163, 164
Brændevinsbrænderi, se Alkohol. - 164
Brændevinshandel - 164
Brændevinsvægt, se Alkoholometri. - 164
Brændflade (kaustisk Flade) - 164, 165
Brændglas kan man kalde enhver større Samlelinse - 165
Brænding, se Brod. - 165
Brændlinie, se Brændflade. - 165
Brændoffer er den sædvanlige Betegnelse for det israelitiske Heloffer - 165
Brændofferalteret, se Templet, det jerusalemske. - 165
Brændpunkt, det Punkt, hvori et Hulspejl ell. en Samlelinse forener Straaler - 165
Brændpunkt (mat.) for en plan Kurve forstaas et Punkt, hvis Forbindelseslinier med Cirkelpunkterne tangerer Kurven - 165
Brændsel kaldes Saadanne Stoffer, af hvis Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af Varme - 165, 166, 167, 168
Brændsel, kunstigt, se Briketter. - 168
Brændspejl, et stort Hulspejl, som ved at rettes mod Solen kan frembringe en stærk Opvarmning omkr. Brændpunktet - 168
Brændstof, se Brændsel. - 168
Brændvidde, se Brændpunkt. - 168
Brændværdi, se Brændsel. - 168
Brænne, Bernhard Cornelius, norsk Industridrivende og Politiker, (1854- ) - 168
Brännkyrka, Sogn i Sverige, Sofholms Herred i Sodermanland, c. 6 km S. f. Sthlm - 168
Bræstrup, Christian Jacob Cosmos, dansk Politidirektør, (1789-1870) - 168, 169
Bræt, fladt og tyndt Stykke Tømmer, frembragt ved Savning, kaldes ogsaa Bord (s. d.) - 169
Brøchner, Hans, dansk Filosof, (1820-1875) - 169
Brød tilberedes af Mel ved at gøre den i Melet indeholdte Stivelse lettere fordøjelig - 169, 170, Brød, (blank), 171, 172, 173, 174, 175, 176
Brødbillen (Anobium panicium), der hører til Borebillerne, lever i gl. Brød - 176
Brødbrydning, se Nadver. - 176
Brødfrugttræ, se Artocarpus. - 176
Brødre af Fælleslivet (fratres communis vitæ) kaldtes et religiøst Samfund - 176, 177
Brødre, barmhjertige, se Barmhjertige Brødre. - 177
Brødre, bøhmiske, se bøhmiske Brødre. - 177
Brødrehuse kaldtes de Fællesboliger, som Brødrene af Fælleslivet indrettede sig - 177
Brødre i den kristelige Lære, se Broderskaber. - 177
Brødre i Herren, Selvbetegnelse bl. Darbysterne (s. d.). - 177
Brødre, Jesu Lidelsers, se Servitter. - 177
Brødremenigheden ell. Herrnhuterne er et ejendommeligt protestantisk Kirkesamfund - 177, 178
Brødre og Søstre, den fri Aands, Fællesbetegnelse for en Række libertinistisk levende Samfund - 178
Brødskæremaskiner - 178
Brødstudium, et Studium man driver for at skaffe sig en økonomisk betrygget Eksistens. - 178
Brøgger, Anton Wilhelm, norsk Arkæolog og Kulturhistoriker, (1884- ) - 178
Brøgger, Waldemar Christoffer, norsk Mineralog og Geolog, (1851- ) - 178, 179
Brøggerit, et regulært, sort glinsende Mineral, som er rigt paa sjældne Grundstoffer - 179
Brøk - 179
Brøleabe (Mycetes), en arner. Abeslægt af Sapajuernes Fam., se Sapajuer. - 179
Brølesyge, se Brummersyge. - 179
Brömsebro er Navnet paa den Bro paa den østlige Grænse af Smaaland og Bleking - 179, 180
Brömsebäck, se Brömsebro. - 180
Brønd (Søv.), det Rum, der fremkommer mellem to Opbygninger i et Skib - 180
røndanstalt, se Brøndkur. - 180
Brønddamper, se Brønd. - 180
Brønde - 180, 181
Brønderslev, Vester-B., stærkt voksende Sogne- og Stationsby i Vendsyssel - 181
Brøndforgiftning, se Kulsyreforgiftning. - 181
Brøndkarse (Nasttirtium R. Br.), Slægt af Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter - 181, 182
Brøndkur, en Kur, der hovedsagelig bestaar i Nydelsen af et af de forsk. Mineralvande - 182
Brøndlund Slot, se Aabenraa. - 182
Brøndsel, se Bidens. - 182
Brøndshøj, se Brønshøj. - 182
Brøndsted, Karl Gustav, dansk Forf. og Skolemand, (1851- ) - 182
Brøndsted, Peter Oluf (Ole), dansk Arkæolog, (1780-1842) - 182, 183
Brøndsten af Form som Cirkelringsektorer bruges til Opmuring af runde Brønde. - 183
Brøndtraad, se Crenothrix. - 183
Brøndum, se Ancher, A. K. - 183
Brønnøy, Herred, Søndre Helgelands Fogderi, Nordlands Amt - 183
Brøns ell. Brønæs, Kirkeby i det nordvestlige Slesvig, 15 km S. f. Ribe - 183
Brønshøj (Brøndshøj), Bydel og Kirkesogn i Kbhvn - 183
Brønsted, Johannes Nicolaus, dansk Kemiker, (1879- ) - 183, 184
Brønæs, se Brøns. - 184
Brørup (1340: Brøddorp), opvoksende Sogne- og Stationsby i det sydlige Nørrejylland - 184
Bsyb, se Abchaser. - 184
Bt. (ogsaa Bar. og Bart.), se Baronet. - 184
bto., Forkortning af brutto (s, d.). - 184
Bu, Japanesisk Længdemaal = 1/100 Shaku = 3,036 mm - 184
Bua, en Ø ved Dalmatiens Kyst - 184
Buache, Philippe, fr. Geograf, (1700-1773) - 184
Buarbræen (ogsaa Buersbræen) er en Gletscher, som gaar ned fra Folgefonnen ikke langt fra Odde i Hardanger. - 184
Bubalis (Ko-Antilope), se Antiloper. - 184
Bubalus, se Bøffel. - 184
Bubastis, oldægyptisk By, 63 km NØ. f. Kairo - 184
Bubbles (eng.), Luftblærer, Bobler, bruges i overført Bet. som Betegnelse for svindelagtige Forretningsforetagender - 184
Bubendorf, Landsby i det schweiziske Kanton Baselland - 184
Bubi-Øen, se Booby-Øen. - 184
Bubna, se Prag. - 184
Bubo (stor Hornugle), se Ugler. - 184
Buboner kaldes i Medicinen egl. Svulster af Lymfekirtlerne i Lyskeregionen - 184
Bucaramanga, By i den sydamer. Republik Colombia, Hovedstad i Dept Santander - 184
Buccari (Bakar), fri Havnestad i Kroatien-Slavonien, Hovedstad i Kredsen Fiume - 184
buccina (lat.), et rom. Blæseinstrumen af Metal, omtr. kredsformig bøjet - 185
Buccinator er en i Kinden liggende Muskel - 185
Buccino, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger 57 km Ø. f. Salerno - 185
Buccinum, se Konk. - 185
Bucco, se Atellaner. - 185
Buccoblade (Folia Bucco} er Bladene af forsk. Barosma-Arter (Rutaceæ) - 185
Bucconidæ, se Dovenfugle. - 185
Bucentaur (Bucentoro), den pragtfulde Galej, hvorpaa Dogen af Venedig hvert Aar sejlede ud paa det adriatiske Hav - 185
Bucephalus, d. s. s. Bukefalos. - 185
Bucephalus polymorphus, se Ikter. - 185
Bucer (Butzer), Martin, tysk Reformator, (1491-1551) - 185
Buceros, Bucerotidæ, se Næsehornsfugle. - 185
Buch, Christian Leopold v., tysk Geolog, (1774-1853) - 185
Buch, Peter Christian Nouvel, dansk Retskyndig, (1816-1904) - 185, 186
Buchan, et paa Græsgange rigt Landskab i det østlige Skotland, Aberdeenshire - 186
Buchan, Alexander, skotsk Meteorolog, (1829- ) - 186
Buchanan, Andrew, eng. Diplomat (1807-82) - 186
Buchanan , Claudius, skotsk Missionsorganisator, (1766-1815) - 186
Buchanan, George, skotsk Forf. (1506-82) - 186
Buchanan, James, Præsident i Nordamerika 1857-61, (1791-1868) - 186, 187
Buchanan, Robert, eng. Forf. (1841-1901) - 187
Buchan Ness, se Buchan. - 187
Buchara (Bochara, Bokhara), russisk Vasalstat i det sydøstlige Turan - 187, 188
Buchari (*c: den, der stammer fra Ruchara) er Tilnavnet paa fl. arab. Lærde - 188
Buchariet, se Østturkestan. - 188
Bucharly, se Irtisch-Tatarer. - 188
Buchau, Ry i Kongeriget Württemberg, Donaukreds - 188
Buchenberger, Adolf August, tysk Agrarøkonom (1848-1904) - 188
Buchenstein (ital. Livinal-longo), - 188
1) Dal i Sydtyrolalperne - 188
2) Kommunen B. i Dalen - 188
Bucher, Bruno, tysk Kunsthistoriker, (1826-1899) - 188
Bucher, Lothar, tysk Politiker (1817-92) - 188, 189
Buchez, Philippe Benj. Josephe, fr. Politiker og filos. Forf., (1796-1865) - 189
Buchholtn, Magdalene Sophie, født Bentsen, norsk Forfatterinde (1758-1825) - 189
Buchholz (tidligere Katharinenberg im B.), By i Kongeriget Sachsen - 189
Buchholz, Thorvald Rasmus Borup, norsk Læge (1813-90) - 189
Buchholzit, en Varietet af Mineralet Sillimannit, fra Fassa i Tyrol. - 189
Buchit er Betegnelse for en haard, kontaktmetamorfoseret Sandsten. - 189
Buchloë Engelm., Slægt af Græsfamilien (Chloris-Gruppen) - 189
Buchner, Eduard, tysk Kemiker, (1860- ) - 189, 190
Buchner, Hans, tysk Bakteriolog, (1850-1902) - 190
Buchner, Johann Andreas, tysk Kemiker og Farmaceut, (1783-1852) - 190
Buchner, Max, tysk Afrikarejsende, (1846- ) - 190
Buchon, Jean Alexandre, fr. Historiegransker, (1791-1846) - 190
Buchonit, en vulkansk Stenart - 190
Buchwald, von, en fra det gl. Wagrien i Omegnen af Lübeck stammende ældgammel, fremragende og vidtforgrenet Slægt - 190, 191
Buchwald, Friedrich, dansk Embedsmand og Godsejer, (1747-1814) - 191
Buchwald, Johannes de, dansk Læge, (1658-1738) - 191
Bucina, d. s. s. Buccina. - 191
Buckau, stor Fabrikforstad til Magdeburg. - 191
Buckelplader - 191
Buckie, By i Nordskotland, i Grevskabet Banff - 191
Buckingham ell. Bucks (Navnet af de store Bøgeskove, som tidligere fandtes her), Grevskab i det sydlige Mellem-England - 191, 192
Buckingham, - 192
1) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1592-1628) - 192
2) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1628-1687) - 192, 193
Buckingham, Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1797-1861) - 193
2) Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1823-89) - 193
Buckland, Francis Trevelyan, eng. Naturforsker (1826-80) - 193
Buckland, William, engelsk Geolog, (1784-1856) - 193
Bucklandit, se Epidot. - 193
Buckle, Henry Thomas, engelsk Historiker, (1821-1862) - 193, 194
Bucks, se Buckingham. - 194
Buckskin, et klædeagtigt, som Regel kipret, uldent Stof, der efter Vævningen valkes og overskæres paa Retten - 194
Buckstone, John Baldwin, eng. Skuespiller og Skuespilforfatter, (1802-1879) - 194
Bucuresci, se Bukarest. - 194
Bucyrus, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 99 km N. f. Columbus - 194
Buczacz, By i Østerrig, den østlige Del af Landskabet Galizien - 194
Bud, Ft. búðir (en Bod, Boder), omtales ofte i de isl. Sagaer og i Grágás, navnlig paa Altinget - 194
Bud, Herred, Romsdal Fogderi, Romsdals Amt - 194, 195
Budal, Hans, norsk Billedhugger, (1830-1879) - 195
Budalen, Herred, Guldalen Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 195
Budapest (hertil Kort), Ungarns Hoved- og Residensstad - 195, 196, Budapest, (blank), 197, 198
Budaun, Distrikt i de indobritiske forenede Prov. Agra og Audh - 198
Budde, en fra Øsel med Brødrene Godslef B. (d. 1622) og Mathias B. 1570 indvandret Adelsslægt - 198
Budde, Carl Christian Leopold Gether, dansk Forf., (1836-1902) - 198
Budde, Jan Adolph, norsk Agronom (1811-1906) - 198
Budde, Oluf Christoffersen, norsk-dansk Søofficer (1682-1744) - 198
Budde, Vilhelm Christian, dansk Læge, (1844-1893) - 198
Budde, Vincents, norsk Officer (1660-1729) - 198, 199
Buddenbrock, Wilhelm Dietrich von, preuss. Feltmarskal (1672-1757) - 199
Buddha, Stifteren af Buddhismens Munkeorden og Lære (s. ndf.) - 199, 200, 201, 202
Buddhaghosha, en Brahman fra Magadha (Behar; efter Birmanerne fra Birma) - 202
Buddhaisme, Buddhalster, se Buddhisme. - 202
Buddhisme (ell. Buddhaisme) er den af Buddha grundlagte Religion, et ateistisk-pessimistisk Læresystem - 202, 203, 204, 205, 206, 207, 208
Buddike, en Kapsel, som aabner sig ved et Laag. - 208
Budding - 208
Buddinge, Landsby i Nordsjælland, Gladsakse Sogn, Sokkelunds Herred, Kbhvn's Amt, c. 7 km NNV. f. Kbhvn - 208
Buddingsten (puddingstone), en Betegnelse for brunlige, af Flint- og Hornstenknolde bestaaende Konglomerater. - 208
Buddleia, L., Slægt af Loganiaceer, Træer ell. Buske med helrandede ell. takkede Blade - 208
Budduma ell. Jedina, en centralafrikansk Negerstamme paa Øerne i Tsad-Søen - 208
Bude, se Budæus. - 208
Budeie (norsk), Malkepige; Kvinde, som har Tilsyn med Kreaturerne paa en Gaard - 208
Budenz, Joseph, tyskfødt ung. Sprogforsker, (1836-1892) - 209
Budfoged var før 1857 Benævnelsen paa en Bestillingsmand, der visse Steder paa Landet var ansat til Hjælp for Sognefogden - 209
Budget (Oprindelse: bougette-pochette,Læderpung) er nu Betegnelsen for et i Tal udtrykt Overslag - 209, 210
Budissin, se Bautzen. - 210
Budle, nordisk Sagnhelt, Fader til Brynhild og Atle; hans Slægt kaldes Budlunger. - 210
Budmani, Petar, serbo-kroatisk Sprogforsker, (1835- ) - 210
Budolphi Stiftelse, stiftet 1725 af Student Morten Nielsen Budolph - 210, 211
Budrum, By paa Lilleasiens Sydvestkyst, Vilajet Aidin - 211
Budshak, se Bessarabien. - 211
Budskab bruges i det officielle Sprog, men i øvrigt meget sjælden om Tilkendegivelser fra den højeste Statsmagt - 211
Budstikke er Benævnelsen paa en i Norges Landdistrikter fra Oldtiden alm. benyttet Omsendelsesform - 211, 212
Budstikken, Navn paa fl. norske Tidsskr og Aviser - 212
Budua (slav. Budva), By i Østerrig, Landskab Dalmatien, ligger c. 20 km SØ. f. Cattaro ved Adriaterhavet - 212
Budweis (tsch. Budejovice), By i Østerrig, den vigtigste Stad i den sydlige Del af Böhmen - 212
Budæus (eller Bude), Guillaume, fr. Videnskabsmand (1467-1540) - 212
Bue, Mandsnavn, d. s. s. B o. - 212
Bue, et af Menneskeslægtens ældste Skudvaaben - 212, 213
Bue er i Bygningskunsten et af kileformede Sten sammensat Stykke Murværk - 213, 214, 215
Bue (mat.), et Stykke af en krum Linie. Om dens Længde, se Rektifikation. - 215
Bue (i Musikken) - 215
1) se Bindebue, - 215
2) det Instrument, hvormed Strengene paa Strygeinstrumenter spilles ell. stryges - 215
Bue (elektr.), det lysende Rum mellem Kulspidserne i en elektrisk Buelampe - 215
Bueckelaer, Joachim, flamsk Maler fra Antwerpen, ( -1575) - 215
Bue den Digre, Jomsviking, Søn af den bornholmske Jarl Vesete - 215
Buefil, Nedstryger, Klejnsmedeværktøj, er et Savblad, udspændt i en Savbue - 215
Bueflygel, se Bueklaver. - 215
Buefrise kalder man en løbende Række af smaa runde (romanske) ell, spidse (gotiske) Buer under en Gesims - 215
Bueføring (ell. Buestrøg; fr. coup d'archet), Føringen af Buen ved Strygeinstrumenter - 215, 216
Buegang, en Bække Buer, som, hvilende paa Søjler ell. Piller, danner en overdækket Gang - 216
Buegang (med.), se Øre. - 216
Bueinstrumenter, se Strygeinstrumenter. - 216
Bueklaver, Benævnelse paa Instrumenter, der forsøger at forbinde Virkningen af Strygeinstrumenter med et Klaviatur - 216
Buelampe, Buelys, se elektrisk Lys. - 216
Buen, Anders Johnsen, norsk Socialdemokrat, (1864- ) - 216
Buenaventura ell. Bahia della Choco, Havnestad i den sydamerikanske Bepublik Colombia - 216
Buen Ayre, se Bonaire. - 216
Buenos Aires, - 216
1) Forbundsstat i Republikken Argentina, ligger S. f. La Plata-Mundingen - 216
2) Ciudad de Nuestra Senora de B. A., Hovedstad i Bepublikken Argentina - 216, 217
Buen Retiro (*c: godt Tilflugtssted), et tidligere kgl. Lystslot, der ligger lidt Ø. f. Madrid - 217
Buepasser, se Passer. - 217
Buer, Bjergværks- og Industriby i det vestlige Preussen, Prov. Westfalen - 217
Buesav, se Sav. - 217
Bueskud, se Morterer. - 217
Bueskytte - 217
Bueskytter, folkelig gr. Betegnelse for gl. pers. Gulddareiker - 217
Buestilling kaldes ved en Bygnings Opførelse en Konstruktion af nøjagtig samme Form som den Bue, der ønskes muret - 217
Buestrenghamp, d. s. s. Sanseveriatrævler. - 217
Buestrøg, se Bueføring. - 217
Buet, Mont, et 3109 m højt Bjerg i Faucigny-Gruppen af Vestalperne - 217
Bufarik, d. s. s. Boufarik. - 217
Buffa, Gasparo, ital. Digter, (1833- ) - 217
Buffalo (amerikansk Bison), se Bison. - 217
Buffalo, By i U. S. A., Stat New York, ligger 738 km VNV. f. New York - 217, 218
Buffalo Bill, se Cody. - 218
Buffalora, d. s. s. Boffalora. - 218
Buffere er Stødapparater (Stødpuder), der anbringes for begge Ender af Jernbanekøretøjer, Sporvogne o. l. - 218, 219
Bufferhøjden af en Jernbanevogn er Højden af Buffernes Midte over Skinneoverkant - 219
Buffet, Skænk, Skænkebord - 219
Buffet, Louis Josephe, fr. Statsmand, (1818-1898) - 219
buffo (ital.), komisk; Opera buffo *c: komisk l Opera (Opera comique) - 219
Buffon, George Louis Leclerc, fr. Naturforsker, (1707-1788) - 219, 220
Bufo, se Tusser. - 220
Bufonia, se Diipolia. - 220
Bug, ogsaa kaldet Underliv (abdomen ell. venter) - 220
Bug (Søv.), den midterste Del af et Raasejl - 220
Bug, - 220
1) (sydlige ell. østlige B.), lillerussisk Boh, 820 km lang Flod i Sydrusland - 220
2) vestlige B., en henved 750 km lang Biflod til Weichsels højre Bred - 220
Bugblade (bot.), Amfigastrier, er ejendommelige, smaa Blade af særegen Form hos visse Halvmosser - 221
bugbugfinnede (Pisces abdomindles) kaldes de Benfisk, hvis Bugfinner er anbragte langt bag ved Brystfinnerne - 221
Bugeaud de la Piconnerie, Thomas Robert, Marskal af Frankrig, Hertug af Isly, (1784-1849) - 221
Bugenhagen, Johannes, tysk Reformator, (1485-1558) - 221
Bugey, fr. Landskab, se Belley. - 221
Bugfinner, se Fisk. - 221
bugføddede (Gastropoda), se Snegle. - 221
Buggaardinger (Søv.), Tove, der staar fast i Raasejlenes Underlig - 222
Bugge, en uradelig, lidet talrig, nørrejysk Slægt - 222
Bugge, norsk Familie, der nedstammer fra den dygtige Præst Søren B., (1721-1794) - 222
1) Peter Olivarius B., norsk Biskop og Politiker, (1764-1849) - 222
2) Søren Bruun B., norsk Filolog og Gejstlig, (1798-1886) - 222
3) Frederik Moltke B., norsk Skolemand, (1806-53) - 222, 223
4) Frederik Wilhelm Klumpp B., Prof., Biskop, (1838-1896) - 223
5) Fredrik Moltke B., Jurist, (1865- ) - 223
Bugge, Alexander, norsk Historiker, (1870- ) - 223
Bugge, Andreas Fredrik, norsk Arkitekt, (1859- ) - 223
Bugge, Christian August, norsk Præst og teol. Forf., (1853- ) - 223, 224
Bugge, Cornelius Bergh, norsk Sprogagitator, (1865- ) - 224
Bugge, Elseus Sophus, Prof. i sammenlignende Sprogvidenskab og Oldnorsk ved Kria Univ., (1833-1907) - 224, 225
Bugge, Jens Daae, norsk Læge, (1865- ) - 225
Bugge, Karl Ludvig Tørrisen, norsk Jurist og Forf., (1840- ) - 225
Bugge, Niels, hørte til de jyske Stormænd, der kom op ved at slutte sig til Grev Gert - 225
Bugge, Thomas, dansk Astronom, (1740-1815) - 225, 226
Bugge-Wicksell, Anna Kristine Margrete, sv. Forkæmperinde for Kvindesagen, (1862- ) - 226
Buggjord, den Rem, der spændes under Hestens Bug (egl. Bryst) for at fæstne Seletøjet. - 226
buggy, lavt Enspænderkøretøj. - 226
Bughinde (Peritonæum), en silkepapirtynd, glat Hinde, der beklæder Organerne i Bughulen og dens Vægge - 226, 227
Bughindebetændelse eller Underlivsbetændelse (Peritonitis) er en Betændelse af den serøse Hinde (Peritonæum) - 227, 228
Bughule, se Bug. - 228
Bugi, Bugineser, et malajisk Folk, der opr. kun optog Riget Boni paa den sydvestligste af Celebes Halvøer - 228
Bugiardini, Giuliano, efter Faderen kaldet Giuliano di Piero, ital. Maler af den florentinske Skole, (1475-1554) - 228
Bugineser, se Bugi. - 228
Bugislaf, se Bogislav. - 228
Buglas, se Negros. - 228
Buglehorn (egl. Bøffelhorn), Jagt- ell. Signalhorn, alm. i Brug hos Infanteriet - 228
Bugline (Søv.), et Tov ell. en Talje, der fastgøres i et Raasejls luv staaende Lig (lodrette Kant) - 228
Bugmuskler, se Bug. - 228
Bugpressen, se Bug. - 228
Bugpulsaare. Den store B. er den Del af Aorta, der ligger i Bughulen. - 228
Bugserbaad, et mindre, stærkt bygget Skib med et kraftigt Maskineri, som er indrettet til at slæbe andre Skibe - 228
bugsere (Søv.), at slæbe et Skib ell. en flydende Genstand gennem Vandet - 228
Bugsnit (Laparotomi), en Operation, hvorved Bughulen aabnes - 228, 229
Bugspryd, d. s. s. Bovspryd. - 229
Bugspyt ell. Pankreassaft afsondres af Bugspytkirtlen og flyder gennem dennes Udførselsgang ned i Tyndtarmen - 229, 230
Bugspytkirtel (Pancreas) ligger i Bughulen bag ved Mavesækken - 230
Bugstik (Punctio ell. Paracentesis abdominis), den Operation, hvorved man ved en Trokart gennemstikker Bugvæggen - 230
Bugsvampe (Gasteromycétes), Orden af Autobasidiomyceternes Underklasse - 230
Bugsvangerskab, se Ekstrauterinsvangerskab. - 230
Bugsøm (bot.) kaldes i Støvvejen og Frugten Frugtbladenes sammenvoksede Rande - 230
Bugt bet. en Indskæring ell. en Del af et Hav, som strækker sig ind i Landet. - 230
Bugt (Søv.), den midterste Del af et Tov i Modsætning til dettes Ende, Tampen - 230
Bugtaler, et Menneske, der formaar uden synlig Bevægelse af Munden at frembringe Ord og Toner - 230, 231
Bugtang, Digeltang, bruges ved metallurgiske og kem. Processer til at fatte Diglen med - 231
Bugulma, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara, ved Kamas Biflod Bugulminka - 231
Buguruslan, By i det sydøstlige Busland, Guv. Samara, ved Kinel - 231
Bugvattersot (Ascites) - 231
Bugvrid (Tormina ventris) kaldes de ved forsk. Tarmaffektioner optrædende heftige Smerter i Underlivet - 231
Bu Hamára (arab. *c: Manden med Æslet), marokkansk Stammehøvding - 231
Buhl, Frants Peter William, dansk gl.-test. Teolog og Semitist, (1850- ) - 231
Buhl, Ludwig von, tysk Læge, (1816-1880) - 231
Buhl, Peter, dansk Søofficer, (1789-1812) - 232
Buhot, Felix, fr. Maler og Raderer, (1847-98) - 232
Buhrsten (Buhrstone, nordamerikansk), en porøs Kiselstenart (Kvartsit), der anvendes som Møllesten. - 232
Buhturi, d. s. s. Bohtori. - 232
Buijsse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- ) - 232
Building-Societies, se Byggeforeninger. - 232
Buin, Piz, se Silvretta. - 232
Buinsk, By i det østlige Rusland, Guv. Simbirsk - 232
Buisson, Ferdinand Édouard, fr. Skolemand og Forf., (1841- ) - 232
Buitenzorg (»Sorgenfri«, sundanesisk Bogor), Bjergby paa Java, 59 km S. f. Batavia - 232
Bujalance, By i Sydspanien, Prov. Gordoba, ligger 38 km Ø. f. Cordoba - 232
Bujider, orientalsk Herskerslægt i Persien og Mesopotamien i 10. og 11. Aarh. - 232
Bujukdere, Bøjyk-dere, »den store Dal«, Landsby i europ. Tyrki, ligger 20 km NNØ. f. Konstantinopel - 232, Bukarest, (blank), 233
Buk (Enkelt Bekkasin), se Bekkasiner. - 233
Buk, i Jægersproget Hannen hos Raavildtet. - 233
Buk bruges med flg. Bet: Stilladsbuk - 233
Buk, et meget brugt Gymnastikredskab, er en læderbeklædt Træklods paa 4 Ben, indstillelig i Højden - 233
Buka, den nordligste af de tyske Salomons-Øer - 233
Bukar, se Asperula. - 233
Bukarest (hertil Kort), rum. Bucuresci [buku'reStj], Kongeriget Rumæniens Hovedstad - 233, 234
Bukarestrlngen, en bekendt stor Guldring med Runeindskrift - 234
Bukefala, en By i Indien (nu Djalalpur) ved Floden Hydaspes (Djelam) - 234
Bukefalos (ell. -las, gr. »Oksehoved«), Alexander den Store's Stridshingst - 234
Bukefalos Næsebaand kan komme til Anvendelse over for Køreheste, der vil gaa for stærkt paa Biddet - 234
Bukejevske Horder, en Gruppe Kirgisere - 234
Buket (Vinens), se Blomst. - 234
Bukkeblad (Menyánthes L.), Slægt af Ensianfamilien - 234, 235
Bukkebro er en Bro, hvis Strækbjælker hviler paa faste Understøttelser, dannede som Bukke - 235
Bukkehorn (Trigonella L.), Slægt af Ærteblomstrede (Kløver-Gruppen), en- ell. sjældnere fleraarige Urter - 235
Bukkehorn-Frø, Frøene af Trigonella Fænum græcum L., en enaarig Urt - 235
Bukkespring, Spring af Kaadhed ell. Uartighed - 235
Bukketorn, se Lycium. - 235
Bukoler, et Hyrdefolk i Oldtiden, som boede i den utilgængeligste, nordvestlige Del af Nildeltaet - 235
bukolisk, hyrdeagtig, Hyrdelivet vedrørende - 235, 236
Bukovac, Vlacho, kroatisk Maler, (1855- ) - 236
Bukovina (*c: Bøgeskov), Hertugdømme, østerr. Kronland, grænser mod S. og Ø. til Rumænien (Moldau) - 236, 237
Bukranion (gr.), et Oksekranium. B. var hos Grækerne og Romerne et Offersymbol - 237
Buksbom, se Buxus. - 237
Buksbomfamilien (Buxaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Tricoccæ - 237
Buksbomtræ af Buxus sempervlrens er gulligt, overordentlig tæt og meget haardt og holdbart - 237
Bukser, se Dragt. - 237
Buksnæs, Herred, Vesteraalen og Lofoten Fogderi, Nordlands Amt - 237
Bukuresci, d. s. s. Bukarest. - 237
Bulacan, By i Provinsen af samme Navn paa Øen Luzon bl. Filippinerne, ved en Arm af Pampagna-Flodens Delta - 237
Bulak, Kairos Havnestad - 237
Bulak-ed-Dakrur, arab. By, 4 km V. f. Kairo paa Flodens Vestside - 237
Bulala, se Fittri. - 237
Bulama, d. s. s. Bolama, se Bissagos-Øerne. - 237
Bulbil (bot.) ell. Løgknop er en i den vegetative Formerings Tjeneste staaende Yngleknop - 237
Bulbjerg, se Bolbjerg. - 237
Bulb-Køl, der bestaar af en Plade under Midten af Fartøjet og som i den underste Ende bærer en Vægt - 237, 238
Bulbochæte. se Alger (Grønalger). - 238
Bulbocodium L., Slægt af Giftliljerne med en enkelt Art, B. vernum, - 238
Bulbotuber (bot.), Løgknold - 238
Bulbus (bot.), Løg, en Særform af Jordskuddet - 238
Bulbærparalyse er en Sygdom, der skyldes Lidelse af Kernerne i den forlængede Marv - 238
Bule, en halvkugleformet (ell. rettere kugle-kalotformet) Fremstaaenhed paa Legemets Overflade - 238
Bule (gr.), Raad, raadgivende ell. administrerende Forsamling - 238
Buletang, d. s. s. Ascophyllum nodosum, se Alger (Brunalger). - 238
Buleuterion, se Bule. - 238
Bulevard betyder opr. et Anlæg til Forsvar (smlg. Bolværk), men blev i Paris overført som Betegnelse for Ringgader - 238
Bulgar, se Bolgary. - 238
Bulgarer, et opr. tyrk. ell. maaske finsk Folk, der omtr. ved Middelalderens Beg. optræder i Volga-Egnene - 238
Bulgarer (Bulgari) kaldtes ofte i Middelalderen Katharerne - 238
Bulgaria, se Topsvamp. - 238
Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige - 238, 239, 240, 241, 242, 243, 244
Bulgarin, Faddéj (*c: Thaddaeus) Venediktovitsch, russ. Journalist (1789-1859) - 244
Bulgaris, Demetrios, græsk Statsmand, (1801-1878) - 244, 245
Bulgaris, Eugenios, gr. Teolog, (1716-1806) - 245
bulgarisk Sprog og Litteratur - 245
Bulghar Dagh, se Taurus. - 245
Bulhao-Pato, Raimundo Antonio de, portugisisk Digter, (1829-1912) - 245
Bulhar, Havneplads i Britisk Somaliland, 80 km V. f. Berbera. - 245
Bulias, se Bunas. - 245
Bulimi, »Ulvehunger«, sygelig Forstærkelse af Sultfølelsen - 245
Bulimus, en Slægt af sydamer. Lungesnegle med store, tykke, aflang-ovale Skaller - 245
bulk, in, eng. Udtryk for, at Lasten er anbragt løst i Skibet, f.Eks. Kornvarer, Kul etc. - 245
bulkhead, eng, Udtryk for en Skillevæg i et Skib - 245
bull (eng.), Børsforretningsmand, der spekulerer i Varers ell. Papirers opadgaaende Prisbevægelse - 245
Bull, Edvard, norsk Historiker, (1881- ) - 245, 246
Bull, Edvard Hagerup, norsk Jurist og Politiker, (1855- ) - 246
Bull, Edvard Isak Hambro, norsk Læge, (1845- ) - 246
Bull, Francis, norsk Litteraturhistoriker, (1887- ) - 246
Bull, Georg Andreas, norsk Arkitekt,(1829- ) - 246
Bull, Henrik, norsk Arkitekt, (1864- ) - 246, 247
Bull, Henrik Johan, norsk Forretningsmand, (1844- ) - 247
Bull, Jacob Breda, norsk Forf., (1853- ) - 247
Bull, Johan Lauritz, norsk Officer, (1847- ) - 247
Bull, John, et Slags Øgenavn for den eng. Nationaltype - 247
Bull, John, eng. Komponist og Virtuos, (c. 1563-1628) - 247
Bull, Karl Sigwald Johannes, norsk Officer, (1860- ) - 247
Bull, Mette-Marie, f. Wang, norsk Skuespillerinde, (1876- ) - 248
Bull, Olaf Marthin Luther Breda, norsk Forf., (1882- ) - 248
Bull, Ole Bornemann, norsk Violinvirtuos, (1810-1880) - 248, 249
Bull, Ole Bornemann, norsk Læge, (1842- ) - 249
Bull, Peter Nicolay, norsk Læge, (1869- ) - 249
Bull, Schak August Steenberg, norsk Arkitekt, (1858- ) - 249
Bulla, se Blæresnegle. - 249
Bulla (lat., egl. »Boble«), Amuletkapsel - 249, 250
Bulladan, Bulwadin, By i det tyrkiske Asien, Vilajet Aidin, ligger 160 km VSV. f. Smyrna - 250
bulla in coena Domini, se Bulle. - 250
Bullant, Jean, fr. Arkitekt (c. 1515-78) - 250
Bullaren (Bullare), et c. 18 km2 stort og 30 km langt, men meget smalt Sødrag i det sv. Landskab Bohus - 250
Bullarium kaldes Samlingen af pavelige Buller og Brever, være sig almindelig ell. speciel - 250
bullati doctores ell. magistri, der fik deres akademiske Værdighed ved en bulla af Paven ell. en anden Fyrste - 250
Bulldog. Der gives to Racer, den eng. B. og den fr. B. Se Hunde. - 250
Bulle (tysk Boll), By i det schweiziske Kanton Freiburg - 250
Bulle er opr. Betegnelse for det ved Dokumenter hængende Metalsegl - 250, 251, 252
Bulle, den gyldne, se Gyldne Bulle. - 252
Bullen, Anna, d. s. s. Anna Boleyn. - 252
Bullen, Frank Thomas, eng. Romanforfatter, (1857-1915) - 252
Buller, Sir Redvers Henry, britisk General, (1839-1908) - 252
Bulletin, (ital. bulletino, lat. biilla), Beretning om et ell. andet Anliggende - 252
bullet-tree, bully-tree, d. s. s. Bolletrietræ. - 252
Bullfinch, Væddeløbsforhindring - 252
bull-frog, Oksefrø, se Frøer, - 252
Bulliah, se Ballia. - 252
Bullinger, Heinrich, schweizisk Reformator, (1504-1575) - 252
Bullion (eng.), Guld og Sølv i umøntet Tilstand, særlig i Form af Barrer - 252
Bullockmaskine, en af de ældste Rotationsmaskiner for Papir i Ruller (endeløst Papir). Se Hurtigpresse. - 252
Bull-Run, en lille Biflod til Floden Potomac SV. f. Washington - 252, 253
Bull-Terrier, eng. Hunderace, se Hunde. - 253
Bulmer, William, eng. Bogtrykker, (1757-1830) - 253
Bulmerincq, August Michael v., tysk Folkeretslærer, (1822-1890) - 253
Bulmeurt (Hyoscyamus L.), Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede) - 253
Bulnesia Gay, Slægt af Zygophytlaceerne, Træer ell. Buske med finnede, glatte ell. behaarede Blade - 253
Buloz, François, fr. Publicist (1803-77) - 253
Buls, Charles, belg. Politiker, (1837- ) - 253
Bulthaupt, Heinrich Alfred, tysk Forf., (1849-1905) - 253
Bulto corriente, peruviansk Vægt; l B. = 1/2 Carga (l Carga = 69 kg). - 253
Buluvajo (eng. Bulawayo), By i det Indre af Sydafrika, Hovedstad i Matabele-Land - 253, 254
Bulwer, eng. Forf., se Lytton. - 254
Bulwer, H., se Dalling and Bulwer. - 254
Bulygin, Alexander, russisk Minister, (1851- ) - 254
Bum, B.-Kittam, Flod i det vestlige Afrika, britisk Koloni Sierra Leone - 254
Bumados,se Ghazir. - 254
Bumbaad eller Kadrejerbaad, en lille Baad, der benyttes til at sejle ud med Varer til Skibe - 254
Bumerang (Boomerang, af Voomera, der egl. bet. Kastetræ), et Kastevaaben af Træ - 254
Bumia. tunesisk Guldmønt af 100 Pjasters Paalydende. Møntens Vægt er 19,45 gr af 9/10 Finhed - 254
Bunarbaschi, »Kildehoved«, et flere Steder forekommende tyrk. Stednavn - 254
Bunas (falsk Skrivemaade i St. f. Bulias), en Athener, der som Voldgiftsmand forhalede Kendelsens Afsigelse - 254
bunch, Maal for Linned- og Jutegarn efter det eng. System; l B. = 3 Bundles = 180000 Yards. - 254
Bund, der, schweizisk politisk Bagblad af liberal Farve; udkommer (fra 1850) i Bern. - 254
Bunda eller Mbunda er Navnet paa en afrikansk Negerstamme i Angola - 254
Bundaberg, By i Commonwealth of Australia, Stat Queensland - 254
Bundefjord er Navn paa den inderste Del af Kristianiafjorden - 254
Bundehesh, et paa Mellempersisk (Pehlevi) affattet teol. Værk - 254, 255
Bundelkund, se Bandelkhand. - 255
bunden Næring er kun tilladt dem, der opfylder visse i Loven foreskrevne Betingelser - 255
bunden Stil, Betegnelse for det rytmisk formede Sprog i Modsætning til alm. Prosa - 255
bunden Varme, se latent Varme. - 255
Bunder, holl. Markmaal = l ha. - 255
Bundfald, Bundfældning, se Fældning. - 255
Bundgaard, Anders Jensen, dansk Billedhugger, (1864- ) - 255
Bundgarn, et af de ældste i Danmark brugte Garnredskaber - 255, 256
Bundi (Bondee), indobritisk Vasalstat i Radshputana - 256
Bundkonglomerat se Konglomerat. - 256
Bundle, Maal for Linned- og Jutegarn efter det eng. System; l B. = 20 Hanks = 60000 Yards (3 B. = l Bunch). - 256
Bundmoræne, se Moræne. - 256
Bundramme (Søv.), det Underlag, hvorpaa Maskineriet i et Skib er anbragt - 256
Bundsforvandt, se Forbundsfælle. - 256
Bundstok (Søv.) benævnes den Del af Spanterne i et Skib, som strækker sig tværs over Kølen fra Kiming til Kiming - 256
Bundstykke, se Kanon. - 256
Bundt (mat.) - 256
Bundtillier ell. Bundtéllier er Røstværker ell. løse Bræder, som lægges i Bunden af et Fartøj, hvor man skal træde. - 256
Bundu, d. s. s. Bunda. - 256
Bungalow, se Bangalo. - 256
Bungarus, se Giftsnoge. - 256
Bunge, Alexander, russ. Botaniker og Rejsende (1803-90) - 256, 257
Bunge, Alexander, russ. Rejsende,(1851- ) - 257
Bunge, Friedrich Georg von, russ.-tysk Retslærd, (1802-1897) - 257
Bunge, Nikolai Kristjanovitsch, russ. Statsmand (1823-95) - 257
Bungener, Laurenze Louis Felix, reformert Teolog og Romanforfatter, (1814-1874) - 257
Bungert, August, tysk Komponist, (1846-1915) - 257
Bungsberg, et 168 m højt Punkt i den østlige Del af Holsten (Landskabet Wagrien), SØ. f. Kiel - 257
Bunias, se Takkeklap. - 257
Bunin, Ivan Aleksjéjevitsch, russisk Digter, (1870- ) - 257, 258
Bunke (Aira L.), Slægt af fleraarige, tuedannende Græsser med topformet Blomsterstand - 258
Bunkeaarer, svære Aarer, som tidligere brugtes i Sejlskibe som Fremdrivningsmiddel ell. Drejningsmiddel - 258
bunker, eng. Udtryk for en Kulkasse i et Dampskib - 258
Bunker Mill, en Høj i Charlestown, nu en Del af Boston - 258
Bunkerkul, se bunker. - 258
Bunketofte Lund (i Alm. fejlagtig kaldet Brunketofte), Skov i Skaane, 7 km fra Landskrone - 258
Bunsen, Christian Karl Josias, tysk Videnskabsmand og Diplomat, (1791-1860) - 258, 259
Bunsen, Robert Wilhelm, tysk Kemiker, (1811-1899) - 259, 260
Bunsen-Brænder blev konstrueret af Bunsen for at muliggøre Anvendelsen af Lysgas til Opvarmnings-Øjemed - 260
Bunsenit, et gullig-grønt, regulært Mineral, bestaaende af Nikkelilte NiO - 260
Bunsens Element, se Galvanisk Batteri. - 260
Buntes Burette, se Gasanalyse. - 260
Buntmager, se Pelsvarer. - 260
Buntpapir kaldes med en tysk Benævnelse undertiden al Slags farvet Papir - 260
Buntzen, en fra Slesvig stammende Slægt - 260, 261
Buntzen, Andreas, dansk Læge, (1811-1880) - 261
Buntzen, Heinrich, dansk Landskabsmaler, (1803-1892) - 261
Bunyan, John, eng. religiøs Forf., (1628-1688) - 261
Bunzlau (Boleslavia), By i preussisk Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Liegnitz - 261
Bunzlau, se Jung-Bunzlau. - 261
Buochs, Landsby i det schweiziske Kanton Unterwalden - 261
Buol-Schauenstein, Karl Ferdinand, Greve, østerr. Statsmand, (1797-1865) - 261
Buon, flere italienske Arkitekter og Billedhuggere i Venezia i Tiden fra Midten af 15. til Midten af 16. Aarh. - 261, 262
Buonaccorsi, se Vaga, P. d. - 262
Buonamici, Giuseppe, ital. Pianist og Komponist (1846-1914) - 262
Buonaparte, d. s. s. Bonaparte. - 262
Buonarotti, Michelangelo, se Michelangelo. - 262
Buonarotti, Michelangelo (den Y.), ital. Digter, (1568-1646) - 262
Buoncompagni, d. s. s. Boncompagni. - 262
Buonfiglio (Bonfiglio), Benedetto, ital. Maler fra Perugia, (c. 1420-1496) - 262
Buoninsegna, se Duccio. - 262
Buononcino, se Bononcino. - 262
Buontalenti, Bernardo, med Tilnavnet delle Girandole, ital. Arkitekt og Ingeniør, (1536-1608) - 262
Buonvicino, se Moretto. - 262
Buphtalmum L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter med gule Kurve - 262
Bupleurum , se Hareøre. - 262
Buprestidæ, se Pragtbiller. - 262
Buquoy, Karl Bonaventura de Longueval, Baron af Vaux, Greve af, Feltherre i Trediveaarskrigen, (1571-1621) - 262
Bur, se Stabbur og Bondegaarde. - 262
Bura, Oldtidsby i Achaia i Grækenland, ved nuv. Idra - 262
Buran kaldes i Ruslands og Sibiriens Stepper alle stærke Vinde - 262
Burano, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 10 km NØ. f. Venezia paa Øen B. - 263
Burano-Kniplinger er en Efterligning af de gl. points de Venise (se Kniplinger) - 263
Buratit, d. s. s. Aurichalcit. - 263
Burbage, Richard, eng. Skuespiller, ( -1619) - 263
Burbank, Luther, amer. Planteforædler, (1849- ) - 263
Burchiello, egl. Domenico di Giovanni, kaldet B., ital. Digter, ( -1448) - 263
Burckhard, Max Eugen østerr. Retskyndig, Publicist og Teaterdirektør, (1854-1912) - 263
Burckhardt, Heinrich Christian, hannoveransk Forstmand, (1811-1879) - 263
Burckhardt, Jacob, schweizisk Kultur- og Kunsthistoriker, (1818-1897) - 263, 264
Burckhardt, Johann Ludwig, schweizisk Forskningsrejsende og Orientalist, (1784-1817) - 264
Burckmair, se Burgkmair. - 264
Burda (arab.), Betegnelse for den Kappe, som efter at have tilhørt Profeten Muhammed gik over til de abbasidiske Kalifer - 264
Burdeau, Auguste Laurent, fr. Minister (1851-94) - 264
Burdekin, Flod i den nordlige Del af den australske Koloni Queensland - 264
Burdett, Sir Francis, eng. Politiker, (1770-1844) - 264, 265
Burdett-Coutts, Lady Angela Georgina, eng. Filantrop, (1814-1907) - 265
Burdigale, se Bordeaux. - 265
Burdur, Buldur, By i tyrk. Asien, Vilajet Konia - 265
Burdwan, d. s. s. Bardwa., - 265
Bure, i nordiske Gudesagn Asernes Stamfader, fremkommet af Stenen, hvorpaa Koen Audhumbla slikkede. - 265
Bureau (fr.) betyder paa Dansk nu d. s. s. Kontor - 265
Bureau central des Associations de Presse, se Union internationale des A. de P. - 265
Bureau des Longitudes, der har sit Sæde i Paris - 265
Bureauer, se internationale Bureauer. - 265
Bureaukrati, egl. Kontorherredømme, Styre ved Embedsmænd - 265, 266
Bureau Veritas, et internationalt Klassifikations- og Registreringsselskab - 266
Bureja, Biflod til Amurs venstre Bred i det russ.-sibiriske Amur-Distrikt - 266
Bureja-Bjergene, Bjergryg i den asiatisk-russ. Amur-Prov. - 266
Buren, d. s. s. Boers. - 266
Burén, Axel, (1842- ), var 1892-1912 Chef for den kgl. Opera i Sthlm - 266
Burenin, Viktor Petròvitsch, russ. Digter og Journalist, (1841- ) - 266, 267
Burensköld, Jakob, sv. Baron og Kriger (1655-1738) - 267
Burette, et Apparat, der navnlig benyttes ved Titreranalyser til nøjagtig Afmaaling af forsk. Vædskemængder - 267
Bureus, Johan, sv. Lærd (1568-1652) - 267
Burfell, Navnet paa fl. isolerede kuppel- ell. kisteformede Fjelde paa Island - 267
Burford (i Angelsachsernes Tid Beorgford), gl Flække i Oxfordshire (England) - 267
Burg, - 267
1) By i preuss. Prov. Sachsen - 267, 268
2) By i preuss. Prov. Schleswig-Holstein - 268
Burg, de, se Texel. - 268
Burgas, By i Bulgarien, ligger 130 km SSV. f. Varna ved B.-Bugten - 268
Burgdorf , - 268
1) By i preuss. Prov. Hannover - 268
2) (fr. Berthoud o: Berchtold af Zähringen), By i det schweiziske Kanton Bern - 268
Burger, Johann, schweizisk Kobberstikker (1829-1912) - 268
Burger, Ludwig, tysk Illustrator og Maler, (1825-1884 - 268
Burger, Willem Schalk, sydafrikansk Politiker, (1852- ) - 268
Burgers, Thomas Francis, Præsident i Transvaal 1872-77 (1834-81) - 268
Burgess, James, eng. Naturforsker og Orientalist, (1832- ) - 268
Burgess, John William, amer. Statsretslærer og Historiker, (1844- ) - 268, 269
Burgh, F. C. v. d., Pseudonym for Mathilde Christensen, dansk Forfatterinde. - 269
Burghersh, se Westmoreland. - 269
Burghley, d. s. s. Burleigh. - 269
Burgkmair, (Burckmair), Hans, tysk Maler og Tegner for Træsnit, (1473-1531) - 269
Burgmüller, Friedrich, tysk Klaverkomponist (1806-74) - 269
Burgos, Prov. i det nordlige Spanien, Landskabet Gammel Kastilien - 269, 270
Burgos, Francisco Javier de, sp. Statsmand og Forf., (1778-1848) - 270
Burgoyne, John, eng. General (1722-92) - 270
Burgoyne, Sir John Fox, eng. Ingeniørofficer og Feltmarskal (1782-1871) - 270
Burgschmiet, Daniel, tysk Billedstøber, (1796-1858) - 270
Burgsteinfurt, By i preuss. Prov. Westfalen - 270
Burgstädt, By i Kongeriget Sachsen - 270, 271
Burgteater, det kejserlige Skuespilhus i Wien - 271
Burgund, Landskab i Frankrig, se Bourgogne - 271
Burgunder (Burgiindii, Burgundiones), en stor germansk Folkestamme - 271, 272
Burgunderharpiks, Burgunderbeg, er en lysegul Harpiks - 272
Burgundervine, se Bourgognevine. - 272
Burgundiske Hus, se Portugal (Historie). - 272
Burgundiske Kanal, d. s. s. Bourgogne, Canal de. - 272
Burgundiske Kreds, en af de ti Kredse, i hvilke Tyskland deltes under Kejser Maximilian - 272
Burgundiske Lovbøger, Lex Burgundionum, er en af Kong Gundobad af Burgund (474-516), forfattet Lovsamling - 272
Burhanpur (Barhampur, eng. Boorhaunpoor), By i Nimar-Distriktet i de indobritiske Centralprovinser i Forindien - 272
Buri, Maximilian von, tysk Retslærd, (1825-1902) - 272
Burial ell. Burial-Rial-Sebili, tunesisk Sølvskillemønt af l Pjasters Paalydende - 272
Burian von Rajecz, Stefan, Friherre, ung. Statsmand, (1861- ) - 272, 273
Buridan, Johannes, fr. Filosof, ( -e. 1350) - 273
Buridans Æsel, se Buridan. - 273
Burin (fr.), Gravstik, særlig til Kobberstikning - 273
Buris, Søn af Henrik Skatelaar, stod under Kongekrigen paa Valdemar's Side - 273
Burislav, d. s. s. Boleslav. - 273
Burjater, Burjæter, Buræter, mongolsk Folk - 273
Burke, Edmund, eng. Taler og politisk Forf., (1729-1797) - 273, 274
Burke, Sir John Bernard, fremragende eng. Heraldiker og Genealog, (1815-1892) - 274
Burke, Robert O'Hara, eng. Opdagelsesrejsende, (1821-1861) - 274
Burke, William, berygtet Morder og Ligrøver (1792-1829) - 274
Burkne, se Asplenium. - 274
Burleigh, William Cecil, Lord, eng. Statsmand, (1520-1598) - 274, 275
burlesk (af ital. burla, Spot), snurrig, pudserlig, latterlig, en Art af det lav-komiske - 275
Burlingame, Anson, nordamerikansk Statsmand (1822-70) - 275
Burlington, d. s. s. Bridlington. - 275
Burlington, Navn paa fl. Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: - 275
1) B. i Vermont, ligger 65 km VNV. f. Montpellier ved Lake Champlain - 275
2) B. i New Jersey, ligger ved Delaware - 275
3) B. i Jowa, ligger paa højre Bred af Mississippi, 400 km ovenfor St Louis - 275
Burlington House, Palads i London, opført 1665 - 275
Burlos-Søen, den midterste af de tre store Kystsøer i Ægyptens Delta - 275
Burmand, Jætte, Holger Danskes hedenske Modstander - 275
Burmann, Johannes, holl. Botaniker, (1706-1776) - 275
Burmann, - 275
1) Peter (den ældre), holl. Filolog, (1668-1741) - 275, 276
2) Peter (Secundus *c: den Yngre), (1714-78) - 276
Burmeister, Carl Christian, dansk Industridrivende, (1821-1898) - 276
Burmeister, Hermann, tysk Naturforsker, (1807-1892) - 276
Burmeister og Wains, Maskinfabrik og Skibsbyggeri - 276, 277
Burmester, Ludwig Ernst Hans, tysk Matematiker, (1840- ) - 277
Burmester, Willy, tysk Violinist, (1869- ) - 277
Burnand, Eugène, schweizisk Maler og Raderer, (1850- ) - 277
Burne-Jones, Edward, Sir, eng. Maler, (1833-1898) - 277, 278
Burnell, Arthur Coke, engelsk Orientalist, (1840-1882) - 278
Burnes, Alexander, Sir, engelsk Diplomat og Opdagelsesrejsende, (1805-1841) - 278
Burnet, Gilbert, skotsk Kirkehistoriker, Biskop og Statsmand, (1643-1715) - 278
Burnett, Flod i den britisk-australske Koloni Queensland - 278
Burnett, Frances Hodgson, eng. Romanforfatterinde, (1849- ) - 278
burnettisere, se Træ. - 278
Burney, Charles, eng. Komponist og Musikhistoriker (1726-1814) - 278
Burney, Frances, se D'Arblay. - 278
Burnham, Sherburne Wesley, amer. Astronom, (1838- ) - 278, 279
Burnley, en stærkt opblomstrende Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire - 279
Burnouf, Emile Louis, fr. Filolog, (1821-1907) - 279
Burnouf, Eugène, fr. Orientalist, (1801-1852) - 279
Burnouf, Jean Louis, fr. Filolog (1775-1844) - 279
Burns, John, eng. Arbejderfører, Socialpolitiker, (1858- ) - 279, 280
Burns, Robert, Skotlands største lyriske Digter, (1759-1796) - 280, 281
Burnside, Ambrose Everett, amer. General, (1824-1881) - 281
Burntisland, By i det sydøstlige Skotland, Grevskab Fife, ved Nordkysten af Firth of Forth - 281
Burntwood, d. s. s. Brentwood. - 281
Burnus er Navnet paa den store hvide, uldne, med en Hovedhætte forsynede Overklædning, - 281, 282
Buro (Buru, holl. Boeroe), nederlandsk ind. Ø af Molukkerne - 282
Burod, se Artemisia. - 282
Burollos, se Burlos-Søen. - 282
Burr, Aaron, nordamerikansk Politiker (1756-1836) - 282
Burr, Wilhelm Hubert, amer. Ingeniør, (1851- ) - 282
Burrau, Carl, dansk Astronom og Forsikringsmatematiker, (1867- ) - 282
Burre, norsk Borre (Arctium L., Lappa Juss.), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), toaarige, høje og kraftige Urter - 282
Burrerod, Boden af Lappa officinalis All., minor D C, nemorosa Kornicke, tomentosa Lam - 282
Burrerods Olie faas ved at koge de smaatskaarne Rødder af Lappa minor og L. tomentosa med Olivenolie - 282, 283
Burriana, By i det østlige Spanien, Prov. Castellon de la Plana - 283
Burrilville, By i U. S. A., Stat Rhode Island - 283
Burri's Metode til Fremstilling af ægte Renkulturer af Bakterier - 283
Burritt, Elihu, »den lærde Smed«, amer. Fredsapostel (1810-79) - 283
Burroughs, John, amer. Forf., (1837- ) - 283
Burrow-Head, Forbjerg paa Skotlands Sydvestkyst, lige over for Øen Man. - 283
Burrus, Lucius Afranius, var en Tilhænger af Agrippina, Kejser Claudius' Gemalinde - 283
Bursa, se Brussa. - 283
Bursa, i middelalderlig Latin en Læder-Pengepung (bourse, Börse, Børs), senere en fælles Kasse - 283
Bursa, - 283
1) se Slimsæk. - 283
2) B. omentalis, den Indkrængning af Bughinden, som danner det store Net. - 283
3) B. pharyngea, en lille Fordybning i den øverste Del af Svælget. - 283
Bursa Fabricii. Hulrum i den yderste Del af Kloakken hos Fuglene - 284
Bursch, se Bursa. - 284
Burscheid, By i det vestlige Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 10 km S. f. Solingen - 284
Burschenschaft, særlig Navn paa de Studenterforeninger, der stiftedes ved de tyske Univ. - 284
burschikos, se Bursa. - 284
Burser, Joachim, tysk Botaniker, Læge i Annaberg, (1583- 1639) - 284
Bursera L., Slægt af Balsamfam., Træer med spredte og uligefinnede ell. ved Reducering hele Blade - 284
Burseraceæ, se Balsamfamilien. - 284
Bursian, Konrad, tysk klassisk Filolog (1830-83) - 284, 285
Bursitis, Betændelse i en Bursa - 285
Burslem, By i det mellemste England, i Grevskabet Staffords Lervaredistrikt - 285
Bursprog, *c: Borgersprog, kaldtes i Middelalderen en Vedtægt ell. Akt, der blev offentlig kundgjort paa et Møde - 285
Burt, Thomas, eng. Arbejderfører, (1837- ) - 285
Burthogge, Richard, eng. Filosof, (c. 1638-c. 1700) - 285
Burton, John Hill, skotsk Historiker og Jurist, (1809-1881) - 285
Burton, Richard Francis, eng. Rejsende og Opdager, (1821-1890) - 285, 286
Burton upon Trent, By i Mellemengland, Staffordshire - 286
Burtscheid, tidligere selvstændig Stad, 1897 indlemmet i Aachen - 286
Buru, se Buro. - 286
Burudschird, Hovedstad i den pers. Prov. Luristan - 286
Burun (tyrk.:»Næse«), Forbjerg. - 286
Buruter, se Kirgiser. - 286
Burwood, By i Commonwealth of Australia, Stat New South Wales, ligger 13 km V. f. Sydney - 286
Bury, Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire - 286
Bury, John Bagnal, eng. Historiker, (1861- ) - 286
Bury, se Blaze de B. - 286
Bury, Saint Edmunds, By i det østlige England, Grevskab Suffolk - 286
Burzev (Burtzew, Bourtzeff), Vladimir Lvevitsch, russ. Revolutionær og Publicist, (c. 1865- ) - 286, 287
Buræter, se Burjater. - 287
Busada, Bou-Saâda, By i Algier, Dept Algier, SØ. f. Hovedstaden ved Floden af s. N. - 287
Busatschi, en flad, kun i Nord bakket Halvø i den nordligste Del af det kaspiske Hav - 287
Busbecq, Ogier Ghislain de, Diplomat og Lærd, (1522-1592) - 287
Busca, By i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 14 km NV. f. Cuneo - 287
Buscaino-Campo, Alberto, ital. Forf. (1826-95) - 287
Busch, Carl, dansk Musiker, (1862- ) - 287
Busch, Joseph Marie François Volkmar, dansk Komponist, (1812-1893) - 287, 288
Busch, Moritz, tysk Forf. (1821-99) - 288
Busch, Wilhelm, tysk humoristisk Tegner, (1832-1908) - 288
Busche, Hermann von dem (Hermanus Buschius, Pasiphilus), tysk Humanist og Forf. (1468-1534) - 288
Buscher (Bushir, Abuscher, Abeshr), Havnestad i Persien, Prov. Farsistan - 288
Busenbaum, Hermann, tysk jesuitisk Morallærer (1600-68) - 288
Busento, Grækernes Pyxus og Romernes Bucentius, Flod i Syditalien, Prov. Cosenza - 288
Buseo, se Buzau. - 288
Bushel, Rummaal for Korn og andre tørre Varer i Storbritannien og øvrige engelsktalende Lande - 288
Bushi-do, jap. »Ridderens Vej«, Betegnelse for den japanesiske Lensmand, Samurai'ens Æreslov - 288, 289
Bushir, se Buscher. - 289
Bushman, en i de britisk-australske Kolonier brugt Betegnelse for en Kolonist, der lever i the bush - 289
Bushmannit, en naturlig mangan-og magniumholdig Alunart - 289
Bushrangers (eng.), Buskrøvere - 289
Busi (slav. Bisavo), en lille, skovbevokset, indtil 240 m høj Ø i den dalmatiske Øgruppe - 289
Busi, G., se Gariani. - 289
Busiris [gr. rbu-], gr. Gengivelse af det oldægyptiske pe-osiri, d. e. »Osiris' Sted«, Navn paa fl. Byer i Ægypten - 289
Busiris er efter græske, vist fra Søfarende stammende Sagn Navn paa en mytisk Konge i Ægypten - 289
Busk (bot.), en Plante med fl. omtr. lige tykke, træagtige, fra Grunden opskydende Skud. Eks.: Ribs, Lyng, Pors. - 289
Busk, By i det østerr. Landskab Galizien, Østgalizien, ligger NØ. f. Lemberg - 289
Busk, Jens Andersen, dansk Politiker, (1845-1908) - 289, 290
Buskerud Amt - 290
Busket. Dermed forstaas en Samling af Buske, stundom med enkelte lavere Træer i Midten - 290
buskgællede (Lophobrdnchii), se Naalefisk. - 290
Buskhoved (Carélophus), se Tangspræl. - 290
Buskmus (Sminthus), se Springmus. - 290
Buskmænd, den opr. fra de holl. Kolonister stammende Betegnelse paa de dværgagtige, sydafrikanske Folkestammer - 290, 291
Busknegre, Maroner, se Guayana. - 291
Buskplantning i Skovbruget: den Fremgangsmaade, ved hvilken man i St f. l sætter fra 4 til mange Planter paa eet Sted - 291
Busksanger, se Rørsangere. - 291
Buskskvætte (Bynkefugl), se Digesmutter. - 291
Buslajev, Fjódor Ivanovitsch, russ. Filolog (1818-98) - 291
Busmækker, se Skvalderkaal. - 291
Busnach, Willam, fr. dramatisk Forf., (1832-1907) - 291
Busnois, Antoine (egl. de Busne), belg. Komponist fra 15. Aarh. - 291, 292
Busolt, Georg, tysk Historiker, (1850- ) - 292
Busoni, Ferruccio Benvenuto, ital. Klaverspiller og Komponist, (1866- ) - 292
Bussa, By i Sudan ved Nedre-Niger, ligger i den britiske Koloni Nord-Nigeria - 292
Bussaco, et tidligere Karmeliterkloster i Portugal, Prov. Beira, ligger 25 km N. f. Coimbra - 292
Bussang, By i Frankrig, Dept Vosges, ligger 10 km Ø. f. Thillot - 292
Busse, Karl, tysk Forf., (1872- ) - 292
Bussemanden var efter en bl. de germanske Folk alm. udbredt og ældgammel Forestilling opr. en Husaand - 292
Busseronne eller Basseronne. Paa sit Hjemsted forklares den som en sid og vid Overklædning for Søfolk - 292
Buss of Bridgewater, saaledes kaldtes Skibet »Emnianuel«, der var et af Martin Frobisher's Skibe - 292
Bussole skal være dannet af arab. muassala, en Pil, og bruges især om Kompasser o. l. Instrumenter - 292
Busson, Charles, fr. Landskabsmaler, (1822-1908) - 292
Bussone, se Garmagnola. - 292
Buss' sunkne Land, en Banke, der var aflagt paa en Del ældre Søkort SØ. f. Grønland - 292, 293
Bussy, Roger de Rabutin, Greve af, fr. Forf. (1618-93) - 293
Bussæus, Andreas, norsk Videnskabsmand (1679-1735) - 293
Bustamit, se Pyroxengruppen. - 293
Bustan, se Bostan. - 293
Buste (ital. busto) plastisk Brystbillede, der er fuldt udformet m. H. t. de rumlige Dimensioner - 293
Bustee, se Basti. - 293
Busti, Agostino, kaldet Bambaja, Agostino da Milano etc., ital. Billedhugger fra Milano (1483-1548) - 293
Busto-Arsizio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 32 km NV. f. Milano - 293
bustrofedon, »som Okserne vender«, Indskriftformen, hvor Linierne læses skiftevis fra venstre og højre - 293
Bustrup, Hovedgaard i Rødding Herred, V. f. Skive - 293
Busuluk, Kredsby i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara - 293
Butala, se Batala. - 293
Butaner, C4H10. Disse Kulbrinter hører til Paraffinerne - 293, 294
Buta Palena, Flod i det sydlige Chile - 294
Bute, Grevskab paa Vestkysten af Mellemskotland - 294
Bute, John Stuart, Jarl af, eng. Statsmand, (1713-1792) - 294
Butea Roxb., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Træer ell. højt slyngende Buske - 294
Butenschøn, se Dickmar, H. - 294
Buteo, se Musvaage. - 294
Butera, By paa Sicilien, Prov. Caltanissetta, ligger 40 km SØ. f. Caltanissetta - 294
Butes, attisk Heros - 294
Buthus, se Skorpioner. - 294
Butik (af fr. boutique, af gr.-lat. apotheca, Forrådskammer, Magasin), Salgsbod, Handelslokale. - 294
Butjadingen *c: »Landet buten (paa den anden Side) Jade«, et frugtbart Marskland mellem Weser og Jade - 294
Butler, - 294
1) B. City, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 200 km VSV. f. Jefferson - 294
2) By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 260 km VNV. f. Harrisburgh - 294
Butler, irsk Slægt, se Ormonde. - 294
Butler, Benjamin Franklin, nordamerikansk Politiker og General (1818-93) - 294, 295
Butler, E., se Thompson, E. - 295
Butler, Joseph, eng. Teolog (1692-1752) - 295
Butler, Josephine, eng. Forkæmperinde for Kvindesagen, (1828-1906) - 295
Butler, Samuel, eng. Digter (1612-80) - 295
Butler, Samuel, eng. Maler og Forf. (1835-1902) - 295
Butler, Walter, Anstifter af Drabet paa Wallenstein, ( -1634) - 295
Butleri, Rum i et Skib, hvor den Del af Provianten, som ikke findes henstuvet i Lasten, opbevares - 296
Butlerov, Alexander Michailovitsch, russ. Kemiker, (1828-1886) - 296
Buto, en i det gl. Ægypten meget anset Gudinde, der ofte fremstilledes som Kvinde med Løvehoved - 296
Buto, gr. Navn paa mindst to oldægyptiske Byer, i hvilke ovenn. Gudinde dyrkedes - 296
Butomus Tourn. (Brudelys), Slægt af Skebladfamilien - 296
Buton (Butung), nederlandsk-indisk Ø S. f. den sydøstlige Halvø paa Celebes - 296
Butrinto, By i den sydlige Del af Albanien, det tidligere tyrkiske Vilajet Janina - 296
Butt, Maal for flydende Varer i England - 296
Butt, Isaac, irsk Politiker (1813-79) - 296
Butte, B. City, By i U. S. A., Stat Montana, ligger 75 km SV. f. Helena - 296
Buttelur, se Botelur. - 296
Butterfield, William, engelsk Arkitekt, (1814-1900) - 296, 297
Butti, Enrico Annibale, ital. Forf., (1868- ) - 297
Buttlarske Plantejern, har Form som en alm., meget stor Plantepind, men er af Jern (Vægt 4 3/4 kg) - 297
Buttmann, Philipp, tysk Filolog (1764-1829) - 297
Buturlin, Dmitrij Petrovitsch, russ. Militærforfatter (1790-1849) - 297
Buturlinovka, ogsaa kaldet Petrovskoje, Flække i det sydlige Storerusland, Guv. Voronesh - 297
Butyl er et monovalent Alkyl, C4H9, der findes i alle 297 297 297 Butylforbindelser. - 297
Butylaldehyd, normal, CH3(CH2)2CHO - 297
Butylalkohol, C4H9.OH. - 297
Butylkloral, CH3.CHCl.CCl2.COH - 297
Butyrater, d. s. s. Smørsyrens Salte. - 297
Butyrin, d. s. s. smørsurt Glycerin. - 297
Butyrometer, forsk. Apparater til hurtig Bestemmelse af Fedtindholdet i Mælk. - 297
Butyrospermum Kotschy, Slægt af Sapotaceerne med en enkelt Art B. Parkii (G. Don) Kotschy - 297
Butyrum, d. s. s. Smør. - 297
Butzer (Buzer), se Bucer. - 297
Buus, Niels Peter Jensen, dansk Landmand, (1835-1886) - 297, 298
Buvat, Jean, fr. Memoireforfatter (1660-1729) - 298
Buviken, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 298
Buxaceæ, se Buksbomfamilien. - 298
Buxar, Baxar, By i den indobritiske Prov. Behar og Orissa - 298
Buxhovden, Friedrich Wilhelm, Greve, russ. General, (1750-1811) - 298
Buxin, Bebeerin, Bebirin, C19H21NO3, er et Alkaloid i Barken af den alm. Buksbom - 298
Buxtehude, By i preussisk Prov. Hannover - 298
Buxtehude, Diderik, dansk Orgelmester og Komponist, (1637-1707) - 298, 299
Buxton, yndet Badested i Mellemengland, Derbyshire - 299
Buxton, Sydney Charles, eng, Politiker, (1853- ) - 299
Buxton, Sir Thomas Fowell, eng. Filantrop (1786-1845) - 299
Buxtorf, - 299
1) Johann, tysk-schweizisk Orientalist (1564-1629) - 299
2) Johann den Yngre, tysk-schweizisk Orientalist (1599-1664) - 299
Buxus L. (Buksbom), Slægt af Buksbomfamilien, der oftest er buskformet og meget grenet - 299, 300
Buys-Ballot, Christoph Heinrich, holl. Meteorolog, (1817-1890) - 300
Buys-Ballot'ske Lov , Regel for, hvorledes Vindretningen og Vindstyrken afhænger af Lufttrykfordelingen - 300
Buysse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- ) - 300
Buzangais, By i Mellemfrankrig, Dept Indre - 300
Buzancy, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes - 300
Buzau, Buseo, By i Rumænien andskabet Valakiet - 300
Buzenval, Slot med stor Park, 4 km V. f. Paris - 300, 301
Buzot, Francois Nicolas Léonard, fr. Revolutionsmand, (1760-1794) - 301
Buzyges, attisk Heros, som skal have været den første, der pløjede Landet med et Spand af Tyre - 301
B. W. G., se Birmingham Wire Gauge. - 301
Bworana, Borana, Borani, en mægtig og krigersk Gallastamme i det østlige Afrika - 301
By betød opr. Bosted og kunde derfor bruges om den enkelte Gaard - 301
Byam-Martinstræde mellem de to Parry Øer, Melville Ø og Bathurst Ø, i det arktiske Archipelag N. f. Amerika - 301
Byblos, gr. Gengivelse af det fønikiske Navn paa den 35 km N. f. Beirut og 35 km S. f. Tripolis liggende Handelsstad - 301
Byblos var i Oldtiden ogsaa Navn paa Papyrus - 301
Bybud - 301
Bücheler, Franz, tysk Filolog, (1837-1908) - 301, 302
Bücher, Karl, tysk Socialøkonom, (1848-1892) - 302
Büchmann, Georg, tysk Filolog (1822-84) - 302
Büchner, Georg, tysk Digter (1813-37) - 302
Büchner, Ludwig, tysk Læge og Filosof (1824-99) - 302
Büchner, Luise, tysk Forfatterinde (1821-77) - 302
Bychov (Staryi-B. *c: Gammel-B.), By i Vestrusland, ligger ved Dnjepr - 302
Bückeberg, se Weserbjergland. - 302
Bückeburg, Hoved- og Residensstad i det tyske Fyrstendømme Schaumburg-Lippe - 302
Bückler, Johannes, kaldet Schinderhannes, tysk Røver (1777-1803) - 302
Bydelsbak, Navnet paa to uddøde, lidet udbredte danske Adelsslægter - 302
Bydemaade, se Imperativ. - 302
Büdinger, Max, tysk Historiegransker, (1828-1902) - 302, 303
Bydistrikt - 303
Bydschow, se Neu-Bydschow. - 303
Byelven, det vigtigste Vandløb i den vestlige Del af det sv. Landskab Värmland - 303
Byerly-Turk (ell. Beyerley-Turk), en af de 3 Hingste, der er Stamfædre til den eng. Fuldblodsrace - 303
Byfoged. Fra gammel Tid havde Kongen i hver Købstad en Betjent eller Embedsmand - 303, 304
Byfred kaldes i ældre Tider i Danmark den særlige Fred, som skulde herske i Købstæderne - 304
Byg (Hordeum L.), Græsslægt (af B.-Gruppen) med aksformet Blomsterstand og 3 enblomstrede Smaaaks ved hver Akseled - 304, 305, 306, 307
Bygand (Graaand), se Ænder. - 307
Bygbrand, se Støvbrand. - 307
Bygd (ogsaa udtalt Bøid) bet. i Norge et lidet Distrikt ell. Kommune - 307
Bygdeborg kaldes befæstede Steder, hvor Bygdens Befolkning kunde søge Tilflugt i Ufredstider - 307
Bygdemagasin. I Norge laa Kirkens og Kongens Dele af Tienden altid over for at tjene som Magasin for Bygdens Folk - 307, 308
Bygdemagasinfondet i Norge bestemtes til Bygdemagasiners Indretning og anden almennyttig Brug - 308
Bygdeting brugtes i Middelalderen i samme Bet. som Sysselting, se Syssel. - 308
Bygdetønde ell. Hjemtønde brugtes tidligere fl. St. paa Landet i Norge som Maaleenhed - 308
Bygdin, Kristians Amt, er den største Indsø i Jotunheimen - 308
Bygdø (Ladegaardsøen), en Halvø V. f. Kria - 308
Byge benævnes en ret kortvarig Nedbør ell. en forbigaaende Tiltagen af Vinden. - 308
Bygelhorn, d. s. s. Buglehorn. - 308
Bygelinie, en særlig Lufttrykfordeling, der ofte er ledsaget af udpræget Bygevejr - 308
Bygflue, se Chlorops. - 308
Byggeforeninger er opstaaede til at skaffe Ubemidlede lettere Adgang til sunde og praktisk indrettede Boliger - 308, 309
Byggegrube kaldes den Udgravning, der maa tilvejebringes for Fundering af et Bygningsværk - 309
Byggegrund kaldes det til Opførelsen af en Bygning indtagne Areal af Jordbunden - 309
Byggehytter, de Skur e. l., der under Opførelsen af større Bygninger anvendtes til Kontorer ell. til Opholdssted - 309, 310
Byggekontrakt, mellem Bygherre og Entreprenør ell. Haandværksmester Kontrakt om Udførelse af et Bygningsarbejde - 310
Byggeplan er et Fællesnavn for de Tegninger, hvorefter en enkelt Bygning ell. et Bygningskompleks agtes opført - 310
Byggeselskaber stiftes af Aktieselskaber, som indkøber større Arealer og bebygger dem med pekuniære Fordele for Øje - 310
Byggeservitut, se Demarkationsservitut og Villaservitut. - 310
Byggve, Guden Fröj's Tjener, Personliggørelse af Sædearten Byg - 310
Bygherre kaldes den, paa hvis Opfordring og paa hvis Bekostning en Bygning opføres - 310
Bygholm, Hovedgaard tæt V. f. Horsens - 310
Bygholm Aa, lille Vandløb paa Jyllands Østkyst, udspringer c. 8 km NØ. f. Vejle - 310
Bygholms Vejle, en Del af Limfjorden, som fra Løgstør Bredning trænger op mod N. i Vester Han Herred - 310
Bygkorn (Hordeolum) kaldes Smaabylder paa Øjelaagene - 310
Bygland, Herred, Sætersdals Fogderi, Nedenæs Amt - 310, 311
Bygmester, se Arkitekt. - 311
Bygning kaldes Opvarmning ell. Kogning med Alkalier, Kalk, Sæbe, Soda ell. Potaske - 311
Bygningsafgift ell. Bygningsskat udgjorde næst efter Hartkornsskatten den vigtigste Del af de danske Statsskatter - 311
Bygningsanker, se Anker. - 311
Bygningsattest, der bevidner, at en Bygning er opført efter Loven - 311
Bygningsentreprenør er den, som mod en fastsat Betaling overtager alle Arbejder ved en Bygnings Opførelse - 311
Bygningsflugt kaldes særlig den af Autoriteterne fastsatte Linie mod Gaden - 311
Bygningshaandværkere benævnedes opr. kun Stenhuggere, Murere og Tømrere - 311
Bygningsingeniør er en Ingeniør, der giver sig af. med Vej- og Vandbygning - 311
Bygningsinspektør kaldes den Embedsmand, hvis Hverv det er at føre Tilsyn med alle - 311
Byggeforetagender - 311
Bygningskommission, se Bygningsmyndigheder. - 311
Bygningskonduktør kaldes den, der under Arkitektens Overopsyn leder det daglige Arbejde ved en Bygnings Opførelse - 311
Bygningskonstruktioner. En Bygning har sit Skelet og sin Beklædning, sit konstruktive og sit dekorative Element - 311
Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur - 311, 312, 313, 314, 315, 316, 317, 318, 319, 320, Bygningskunst I, Bygningskunst II, Bygningskunst III, Bygningskunst IV, Bygningskunst V, Bygningskunst VI, Bygningskunst VII, Bygningskunst VIII, Bygningskunst IX, Bygningskunst X, Bygningskunst XI, Bygningskunst XII, 321, 322, 323, 324, 325, 326, 327, 328, 329, 330, 331, 332, 333, 334, 335, 336, 337, 338, 339, 340, 341, 342, 343, 344, 345
Bygningslovgivning - 345, 346
Bygningsmyndigheder. I Danmark er Justitsministeriet den øverste og for hele Landet fælles B. - 346, 347
Bygningsoverslag, den Beregning, der udarbejdes over de med Bygningens Opførelse forbundne Udgifter - 347
Bygningsreglement, se Bygningslovgivning. - 347
Bygningsstillads, paa hvilket Arbejderne staar og Materialerne til Bygningen henlægges - 347
Bygningsvedtægt, se Bygningslovgivning. - 347
Bygningsvidenskab er Indbegrebet af al Viden, som vedrører Bygningsvæsenet - 347
Bygrust, se Puccinia. - 347
Bygsel svarer for Norges Vedk. nærmest til den danske Rets »Fæste« - 347, 348
Bygsukker faas ved at opvarme Rørsukker til lidt over 160° - 348
Bühler, Johann Georg, tysk Sanskritforsker, (1837-1898) - 348
Byhorn, det Horn, hvormed Landsbyens Beboere i ældre Tid sammenkaldtes til Bystævne. - 348
Byhyrde, i Jordfællesskabets Tid den af Bymændene i en Landsby til Vogtning af Byens Kvæg antagne Hyrde. - 348
Bykle, Herred, Sætersdalen (Setesdalen) Fogderi, Nedenes Amt - 348
Bylag var i Middelalderen Betegnelsen for forsk. Afgifter, der svaredes i Købstæderne - 348
Bülau, Friedrich, tysk økonom, og polit. Forf. (1805-59) - 349
bylaws brugtes i ældre eng. Ret om Vedtægter for større Korporationer og Købstadkommuner - 349
Byld, se Absces. - 349
Byleist ell. Byleift, i nordiske Gudesagn en Broder til Loke. - 349
Bylgja (*c: Bølge) er i nordisk Gudetro en af Havguden Æges Døtre. - 349
Byliner (»Meddelelse om det, som virkelig er hændet«) er Betegnelse for den russ, episke Folkedigtnings Heltesange - 349
Bylotbay, se Baffinbay. - 349
Bylov, se Landsbyvedtægt. - 349
Bülow, en gl mecklenborgsk Adelsslægt - 349
Bulow, Bernhard v., Fyrst, tysk Statsmand, (1849- ) - 349, 350
Bülow, Bernhard Ernst, dansk-tysk Diplomat og Statsmand, (1815-1879) - 350
Bülow, Carl Ernst Johan, dansk Militær og Diplomat, (1814-1890) - 350
Bülow, Diedrich Adam Heinrich, Friherre von, tysk Militærforfatter, (1757-1807) - 351
Bülow, Frantz Christopher, dansk Officer, (1769-1844) - 351
Bülow, Frederik Rubeck Henrik, dansk Officer, (1791-1858) - 351, 352
Bülow, Hans Guido von, tysk Pianist og Komponist, (1830-1894) - 352, 353
Bülow, Johan, dansk Hofmarskal og Godsejer, (1751-1828) - 353, 354
Bülow, Karl Eduard v., tysk Forf. (1803-53) - 354
Bülow, Oskar, tysk Retslærd, (1837-1907) - 354
Bülow-Cummerow, Ernst v., tysk politisk Forf. (1775-1851) - 354
Bymark brugtes tidligere særlig i Jordfællesskabets Tid om det hele til en Landsby hørende Omraade - 354
Bünau, Heinrich, Greve, sachsisk Minister (1697-1762) - 354
Bünden, se Graubünden. - 354
Byneset, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 354
Byng, George, Viscount Torrington, eng. Admiral, (1663-1733) - 354, 355
Byng, John, eng. Admiral (1704-57) - 355
Bynke, se Artemisia. - Abrod er d. s. s. Artemlsia Abrotanum (se Artemisia). - 355
Bynkefugl, se Digesmutte. - 355
Bynkershoek, Cornelis van, holl. Jurist, (1673-1743) - 355
Byraad er i Danmark Betegnelsen for Købstædernes Kommunalbestyrelser - 355, 356, 357
Byrd, Fødsel, Slægt, Slægtskab, Slægtled. - 357
Byrder paa fast Ejendom er et Udtryk af noget varierende Omfang - 357
Byret kan bet. enten den i en By gældende Ret ell. den i en By virkende Domstol - 357
Byrge, dansk Mandsnavn, d. s. s. Børge. - 357
Bürger, Gottfried August, tysk Digter, (1747-1794) - 357, 358
Bürgerliches Gesetzbuch, se Tyskland, »Retsvæsen«. - 358
Bürgi, Joost (Justus Byrgius) (1552-1632) - 358
Bürgien, Landsby i det schweiziske Kanton Uri - 358
Bürkel, Heinrich, tysk Genre- og Landskabsmaler (1802-69) - 358
Byrkelange, se Torsk. - 358
Bürkner, Hago, tysk Xylograf, Raderer og Tegner, (1818-1897) - 358
Byrom, John, eng. Mediciner og Stenografiopfinder, (1691-1763) - 358
Byron, George Gordon, Lord, engelsk Digter, (1788-1824) - 358, 359, 360, 361
Byron, Henry James, eng. Skuespilforfatter (1834-84) - 361
Byron, John, eng. Viceadmiral (1723-86) - 361, 362
Byronstrædet, Farvandet mellem Ny Hannover og Ny Mecklenburg af Bismarck Archipelet. - 362
Bürstenbinder, Elisabeth, tysk Forfatterinde under Navnet E. Werner, (1838- ) - 362
Büsbach, Industriflække i Preussen, Rhin-Provinsen, 9 km ØSØ. f. Aachen - 362
Büsch, Johan Georg, tysk økonomisk Forf. (1728-1800) - 362
Büsching, Anton Friedrich, tysk Geograf og Statistiker (1724-93) - 362
Büsching, Johann Gustav, tysk Forfatter,(1783-1829) - 362
Byskat. Herved forstod man ved B. den faste aarlige Skat, som Købstæderne maatte erlægge til Kongen - 362
Byskraa, se Landsbyvedtægt. - 362
Byskriver kaldes fra gl Tid den Embedsmand, som besørger Retsskriverforretningerne ved Bytinget - 362
Byssaceæ, en lille, til Laverne hørende Familie, som navnlig udmærker sig ved at have et ensartet, ikke geléagtigt Løv - 362
Byssolit, se Asbest. - 362
Byssos, et fint Klædningsstof, der ofte omtales af græske Forfattere som brugt i Østerlandene og i Grækenland - 362, 363
Byssus Dill. Med dette Navn har man betegnet visse hvide, af løst forbundne Hyfer dannede sterile Mycelier - 363
Byssus spindes af forsk. Muslinger - 363
Byste, d. s. s. Buste. - 363
Bystrom, Johan Niklas, sv. Billedhugger, (1783-1848) - 363
Bystævne brugtes i Jordfællesskabets Tid om Forsamlinger af Bymændene i en Landsby - 363
Bysvale, se Svaler. - 363
Bysvend kaldtes i Middelalderens Retssprog de væbnede Mænd, som bistod Købstadøvrigheden - 363
Byting er fra gl Tid Betegnelsen for den alm. ordinære Underret i Købstæderne - 363
Bytningskommissionær, se Nummerbytningskommissionær. - 363
Bütow, By i preuss. Prov. Pommern - 363
Bytown, se Ottawa. - 363
Bytownit, se Feldspat. - 363
Bütschli, Otto, tysk Zoolog, (1848- ) - 363
Bytte i jur. Forstand, Retshandel, hvorved to Personer overdrager Ejendomsretten over Løsøregenstande til hinanden - 364
Bytte, se Krigsbytte. - 364
Bytteværdi, se Værdi. - 364
Bytting (norsk), d. s. s. Skifting. - 364
Bützow, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin - 364
Byvedtægt, se Landsbyvedtægt. - 364
Byzans (Byzantion, senere Konstantinopel), gr. Koloni i Thrakien ved det sydlige Indløb til Bosporos - 364
Byzantinere, se byzantinsk Litteratur. - 364
Byzantinisme, Betegnelse for et System, der stiller Stat og Kirke i nøje Forhold til hinanden - 364
byzantinske Mønter er de Mønter, som prægedes i det østromerske, byzantinske Kejserrige (395-1453) - 364, 365
byzantinske Rige (østromerske Rige, græske Kejserdømme) - 365, 366, 367, 368
byzantinsk Kunst - 368, 369, 370, 371
byzantinsk Litteratur - 371
Byzantion, se Byzans. - 371
Byzas, gr. Heros, Eponym for Byzantion - 371
Bzura, Biflod til Weichsel, udspringer NØ. f. Lodz i Polen - 371
Bächtold, Jacob, tysk Litteraturhistoriker, (1848-1897) - 371
Bäckaskog, d. s. s. Beckakog. - 371
Bäcklund, Albert Victor, sv. Matematiker, (1845- ) - 371
Bäckstrom, Edvard, sv. Digter, (1841-86) - 371, 372
Bäckstrom, Helge Mattias, sv. Geolog, (1865- ) - 372
Bäckstrom, Oscar, sv. Skuespiller, (1854- ) - 372
Bäckstrom, Per Olof, sv. Embedsmand og Historiker (1806-92) - 372
Bæcula, antik Stad i det tarraconensiske Spanien - 372
Bæda, se Beda. - 372
Baedeker, Karl, tysk Boghandler, (1801-1859) - 372
Bäfven, Sø i det svenske Landskab Södermannland, har Afløb til Østersøen gennem Nyköpingsaaen. - 372
Bæger, et mindre Drikkekar af cylindrisk ell. tøndelignende Form - 372, 373
Bæger (bot), se Blomst. - 373
Bægerbregne, se Cystopteris. - 373
Bægerelement, se Galvanisk Batteri. - 373
Bægeret (Crater), et lidet Stjernebillede paa den sydlige Himmel sønden for Løven og Jomfruen - 373
Bægergopler, se Storgopler. - 373
Bægerkoraller, se Koraller. - 373
Bægerlav, se Cladonia. - 373
Bægersvampe, Svampefamilie af Discomyceternes (Skivesvampenes) Orden - 373
Bægna Elv, er en af Norges største Elve, 276 km lang - 373
Bähr, Georg, tysk Bygmester, (1666-1738) - 373
Bähr, Otto, tysk Retsforsker, (1817-1895) - 373, 374
Bæk, se Flod. - 374
Bækarve (Elatlne L.), Slægt af R.-Familien, enaarige, amfibiske Urter - 374
Bækarvefamilien (Elatinaceæ), tokimbladede Urter af Ordenen Parietales, smaa, rodslaaende Vand- ell. Sumpplanter - 374
Bække (i Valdemar II's Jordebog kaldet Bæcky), Sogn og Sogneby i det sydlige Nørrejylland, Ribe Amt, Andst Herred - 374
Bækkeblomst, se Kabbeleje. - 374
Bækkelaget, villamæssig Rebyggelse paa Østsiden af Kristianiafjorden, 5 km S. f. Hovedstaden. - 374
Bækken, pelvis (se Afb. »Skelet« og »Baand«), er den nederste, »bækkenformede« Del af Kroppens Skelet - 374, 375, 376
Bækken bruges undertiden i Geografien som Betegnelse for en bred Indsænkning - 376
Bækken (ital. piatti, fr. cymbale), Slaginstrument, der med den store Tromme, angiver Rytmen - 376
Bækken for Kirkedøren, at lade udsætte, en i ældre Tid ret hyppig Form for Indsamling af milde Gaver - 376
Bækkenforsnævring, den Formindskelse i det kvindelige Bækken, der kan vanskeliggøre ell. umuliggøre Fødslen - 376, 377
Bækkenmaaling, Udmaaling af Rumforholdene i Kvindens Bækken - 377, 378
Bækkeskov, Hovedgaard i Baarse Herred, NV. f. Præstø - 378
Bækkestenene, to danske Runestene fra 10. Aarh. i Bække Sogn, c. 25 km NV. f. Kolding - 378
Bækørred, se Laks. - 378
Bælg (bot.), en enrummet Kapsel, der er dannet af et enkelt Frugtblad, og som aabner sig ved to Klapper - 378
Bælg, i Jagtsprog Pelsdyrenes Skind. - 378
Bælg i Orglet (o. a. l. Instrumenter), det Apparat, der opfanger og tilfører Piberne den fornødne Luft (Vind) - 378, 379
Bælgkapsel, en enbladet, enrummet Kapsel, som kun aabner sig i Bugsømmen - 379
Bælgplanter (Leguminales), Orden af tokimbladede og frikronede Planter, der især karakteriseres ved Frugten, Bælgen - 379
Bælgsvulst, se Sæksvulst. - 379
Bælt kaldes de to Sunde, der forbinder Kattegat og Østersøen og gaar mellem Jylland, Fyn og Sjælland - 379
Bælte, se Dragt. - 379
Bælte (geogr.), se Zone. - 379
Bælte (mat.), se Kuglen. - 379
Bæltedyr (Dasypodidæ), en Pattedyrfamilie, henhørende til Gumlernes Orden (Edentata) - 379, 380, 381
Bæltespænding var en lige ind i 19. Aarh. brugelig Art af Tvekamp bl. norske Bønder - 381, 382
Bælttold, se Øresundstold. - 382
Bælum (i Valdemar IFs Jordebog Beflum), Sogne- og Stationsby i det nordøstlige Nørrejylland, Hellum Herred, Aalborg Amt - 382
Bændel, et smalt Baand, fremstilles enten ved Vævning som Baand ell. ved Hjælp af særlige Maskiner - 382
Bændelorme (Céstoda) omfatter kun snyltende Former - 382, 383, 384, 385
Bændeltang (Zostéra L.), Slægt af Vandaksfamilien, i Saltvand levende fleraarige Urter - 385
Bændeltangsomraade (Bændeltangsbælte, Aalegræsbælte, Zosterabælte) - 385
Bændsel (Søv.), et Stykke Garn ell. Tov, som bruges til at sammenholde to ell. fl. Parter af et Tov - 385
Bænk, se Kanonbænk. - 385
Bænkebidere er en Fam. af Isopodernes Orden - 385, 386
Bænkebrev kaldtes i gl. Dage et Dokument, særlig et Vidnesbyrd, som var udstedt hjemme - 386
Bænkegave (isl. bekkjargjof), en af Brudgommen til den paa Brudebænken siddende Brud skænket Gave - 386
Bænkevælling bruges i fl. danske Dialekter om daarlig, sammenjasket Mad (»Ruskomsnusk«) - 386
Bænkhage (se Flg.), et firkantet Stykke Jern, som skal fastholde et Bræt, der skal høvles - 386
Bænkmejsel kaldes den Mejsel, der anvendes ved Arbejde paa Filebænken - 386
Bær (bot.), en saftig, (i Reglen) flerfrøet og uopspringende Frugt uden Sten - 386
Bær, Ordet bet. opr. en hvilken som helst »Bygd«, d. v. s. beboet Sted - 386, 387
bære (Søv.). Kanoner kan b., naar de i Forbindelse med Kanonernes Sideretningsfrihed kan rettes mod Maalet - 387
Bærebøjle, se Luftkabler. - 387
Bæreevne. Hermed forstaas et Legemes (Byggemateriales) Evne til ait modstaa ydre Kræfters Paavirkning - 387, 388
Bärens, Magdalene Margrete, f. Schäffer, dansk Blomstermalerinde, (1737-1808) - 388
Bærentzen, Emilius Ditlev, dansk Portrætmaler og Litograf, (1799-1868) - 388
Bæretraad til Ophængning al Luftkabler (s. d.) er et Staaltov, der bæres af Stativer e. l. med 50-150 m's Afstand. - 388
Bærfrugter omfatter i daglig Tale saftige og mere ell. mindre stærkt farvede Frugter af forholdsvis ringe Størrelse - 388, Bærfrugter
Bærkarse, se Tropæolum. - 389
Bærkogle (bot.), den korte, af kødfulde, sammenvoksede Kogleskæl dannede, bærlignende Kogle, som findes hos Ene. - 389
Bærlyng, se Bølle. - 389
Bärmann, Heinrich Joseph, tysk Klarinettist (1784-1847) - 389
Bærme kaldes i Øl- og Vinfabrikationen den uklare Rest, som bliver tilbtage paa Fadene efter Tapningen - 389
Bærme, de paa høje Jordskraaninger anbragte mindre Afsatser, der modarbejder Jordens Tilbøjelighed til at skride - 389
Bærum, Herred, Aker og Fallo Fogderi, Akershus Amt - 389
Bærums Jernværk i Bærum Herred, Akershus Amt - 389
Bärwalde (Berwolde), By i preuss. Prov. Brandenburg - 389
Bætica (Hispania B.), rom., af Augustus oprettet Prov. i det sydl. Spanien - 389
bætiske Bjergsystem og bætiske Lavland, Navne, der undertiden bruges om Granadas Højland og Andalusiens Lavland - 389
Bætyler, se Baityler. - 389
Bætzmann, Samuel Fredrik, norsk Forf. og Journalist, (1841-1913) - 389, 390
Bæver (Castor), en lille Gnaverslægt, der inden for Gnavernes store Orden henhører under Egern-Gruppen (Sciuromorphæ) - 390, 391
Bæver, se Beavers. - 391
Bæverdalen, d. s. s. Bøverdalen. - 391
Bæverflod, Beaver River, se Churchill River. - 391
Bævergejl (castoreum) er et Sekret, som indeholdes i særegne Punge, der forekommer hos begge Køn af Bæveren - 391
Bæverhaler, plane, smalle Tegl-Tagsten, der lægges i to Lag - 391
Bæverindianere, se Tinne. - 391
Bæverrotte, en Benævnelse, der bruges om 2 store Gnaverformer - 391
1) den kanadiske B., Moskusrotten ell. Bisamrotten (Fiber zibethicus), der hører til Studsmusenes Gruppe - 391, 392
2) Den sydamerikanske B. (Myopotamus coypu) hører til Pigrotternes Gruppe - 392
Bæverskind, Kastorskind, indførtes tidligere i meiget store Mængder til Europa fra Nordamerika - 392
Bævreasp, se Asp. - 392
Bævregræs, se Briza. - 392
Bævrerust (Gymnospardngium Ørst.), en til Rustsvampe hørende Slægt - 392
Bævresvampe (Tremellinaceæ), en til Proto-basidiomyceterne (se Basidiomyceter) hørende Fam. - 392, 393
Baeyer, Adolf v., tysk Kemiker, (1835- ) - 393
Baeyer, Joseph Jakob, tysk Geodæt (1794-1885) - 393
Bø, Herred, Vesteraalens og Lofotens Fogderi, Nordlands Amt - 393
Bø, Herred, Nedre Telemarkens Fogderi, Bratsberg Amt - 393
Böblingen, By i Kongeriget Württemberg - 393
Bøchers Banke, Kattegat Østerrende, ligger 8 Sm. ØNØ. f. Læsø - 393
Böckh, Philipp August (1785-1867), tysk Filolog - 393
Böckh, Richard, tysk Statistiker, foreg.'s Søn (1824-1907) - 393, 394
Böcklin, Arnold, schweizisk-tysk Maler, (1827-1901) - 394
Bøckmann, Edvard, norsk Læge, (1849- ) - 394
Bøckmann, Frans, Købmand i Flensborg, (1669-1741) - 394, 395
Bøckmann. - 395
1) Marius Frimann Dahl, norsk Læge, (1846- ) - 395
2) Peter Wilhelm Kreydahl, norsk Biskop, (1851- ) - 395
Bøddel, se Skarpretter. - 395
Bødestraffe (*c: Straffe, der bestaar i Udredning af Pengesummer) - 395, 396
Bödiker, Tonio, tysk Forsikringsmand, (1843-1907) - 396
Bødkerbænk, Værktøjskasse, hvori en Bødker gemmer sit Værktøj - 396
Bødtcher, Ludvig Adolph, dansk Digter, (1793-1874) - 396
Bødtker, Adam Trampe, norsk Filolog, (1866- ) - 396, 397
Bødtker, Bernt Anker, norsk Konsulatsembedsmand, (1831- ) - 397
Bødtker, Carl Fredrik Johannes, norsk Officer, (1851- ) - 397
Bødtker, Eyvind, norsk Kemiker, (1867- ) - 397
Bødtker, Sigurd, norsk Forf. og Teaterkritiker, (1866- ) - 397
Bødvar (af oldn. bod, Kamp), gl nord. Mandsnavn, betyder Kriger. B. Bjarke, se Bjarke. - 397
Bøðvar Þórðdarson. Af dette Navn findes der 3 fornemme Høvdinge paa Island i 12. og 13. Aarh. - 397
Bødvild, Datter al Sagnkongen Nidud, blev ved Volund Moder til Vidrik Verlandsøn - 397
Bøe, Frants Diderik, norsk Maler, (1820-1891) - 397
Bøf (fr. boeuf) er en Skive Oksefilet, der er banket med en Kødhammer og stegt paa en Pande. - 397, 398
Bøffel (Bubalus) en Afdeling af Okseslægten (Bos), mest karakteriseret ved deres store, kantede Horn - 398, 399
Bøffelhud, se Huder. - 399
Bøffellæder kaldes i Handelen al Slags tyndt udspaltet Læder, der anvendes til Møbelbetræk - 399
Bøg (Fagus L.), Slægt ,af Skaalfrugtfam., Træer med tosidet Bladstilling og affaldende Akselblade - 399, 400, 401, 402
Bøgebjerg, ogsaa kaldet Digrbanke, trigonometrisk Station paa den fra Fyns Østside mod N. udskydende Halvø Hindsholm - 402
Bøgebjerg, Rasmus Sørensen, dansk Billedhugger, (1859- ) - 402
Bøgeordenen (Fagales), Orden af tokimbladede og frikronede Planter, Træer ell. Buske - 402, 403
Bøgeskrække (Stor Skallesluger), se Skalleslugere. - 403
Bøgespinder (Dasychlra pudibunda). Sommerfugl hørende til Spindernes Familie - 403
Bøgestrømmen, den østligste Del af Smaalands Farvandet - 403
Bøgevig, Agersø Sund, Bugten mellem Egholm og Agersø, der benyttes en Del som Ankerplads. - 403
Bøggild, Bernhard, Prof. ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i Kbhvn, (1858- ) - 403
Bøggild, Ove Ba1thasar, dansk Mineralog, (1872- ) - 403
Bøgh, Carl Henrik, dansk Dyrmaler, (1827-1893) - 403, 404
Bøgh, Erik, dansk Forf.,(1822-1899) - 404, 405
Bøgh, Georg Julius, dansk Handelsgartner, (1821-1904) - 405
Bøgh, Johan Wallace Hagelsteen, norsk Forf. og Museumsdirektør, (1848- ) - 405
Bøgh, Nicolaj Seidelin, dansk Forf., (1843-1905) - 405
Bøghjort, se Eghjorte. - 405
Bøgildgaard, Opdragelsesanstalt for straffede, vanartede og forsømte Børn, ved Kjellerup, mellem Silkeborg og Viborg - 405, 406
Böhlau, Helene, tysk Forfatterinde, (1859- ) - 406
Böhle, Fritz, tysk Maler, Raderer og Billedhugger, (1873- ) - 406
Böhm, Joseph, østerr. Plantefysiolog, (1831-1893) - 406
Böhm, Joseph Edgar, tysk-eng. Billedhugger, (1834-1890) - 406
Böhm-Bawerk, se Bohm von Bawerk. - 406
Böhme, Jacob, tysk Teosof, (1575-1624) - 406, 407
Böhmen (tsch. Cechy) (se Kortet »Østerrig«), Kongerige og Kronland under det østerr.-ung. Monarki - 407, 408, 409, 410, 411, 412, 413
Böhmer, Eduard, tysk Teolog og Romanist (1827-1906) - 413
Böhmer, Johann Friedrich, tysk Historiegransker, (1795-1863) - 413
Böhmert, Karl Victor, tysk Socialøkonom, (1829- ) - 413, 414
Böhmerwald, de bøhmisk-bayerske Skovbjerge kaldes en Række Bjergdrag - 414
Böhmes Hammer. Laboratorieapparat til Komprimering af Cementmørtellegemer, hvis Styrke skal undersøges. - 414
Böhmisch Brod (tschechisk Cesky Brod), By i det østerrigske Kronland Böhmen, c. 30 km Ø. i Prag - 414
Böhmisch Kamnitz, By i det østerr. Kronland Böhmen, c. 25 km NØ. f. Tetschen - 414
Böhmisch-Leipa (tschechisk Ceska Lipa). By i den nordlige Del af det østerr. Kronland Böhmen - 414
Böhmisch-Trübau (tsch. Ceská Trebová), By i den østlige Del af det østerrigske Kronland Böhmen - 414
Bøhmiske Brødre, ogsaa kaldet mähriske Brødre, var et religiøst Samfund, der i 15. Aarh. udviklede sig af Hussitterne - 414, 415
bøhmiske Mellembjerge, se Böhmen. - 415
bøhmisk Granat, d. s. s. Pyrop, se Granat. - 415
bøhmisk Litteratur og Sprog, se tschechisk Litteratur og Sprog. - 415
bøhmisk Topas, se Kvarts, - 415
Böhm von Bawerk. Eugen, østerr. Socialøkonom, (1851-1914) - 415
Bøhn, Albert, norsk Politiker, (1836-1913) - 415
Bøhn, Gudbrand, norsk Violinist, (1839-1906) - 415
Böhtlingk, Otto, russisk (tysk) Sanskritist, (1815-1904) - 415, 416
Bøje (Søv.) ell. Søtønde er en hul Jernbeholder, der kan flyde paa Vandets Overflade, - 416
Bøjelighed, se Elasticitet. - 416
Bøjelighedsprøver tjener til at undersøge Metallers Sejghed - 416
Bøjemuskler, se Muskler. - 416
Bøjestraffen er en af de i den danske Straffelov for Krigsmagten (fra 1881) hjemlede Fængselsstraffe - 416
Bøjg (egl. Krumning) er Navnet paa en slangeagtig Jutul, som spiller en Rolle i norske Sagn - 416
Bøjlenaal (lat. fibula), alm. Nytte- og Prydgenstand, især fra forhistorisk Tid - 416, 417, 418
Bøjning, Lysets (Diffraktion), Lysstraalers Afvigelse fra den Retning, de efter den geom. Optiks Love vilde faa - 418, 419, 420, 421, 422
Bøjning. En Bjælke siges at være paavirket til B., naar den angribes af Kræfter, der er vinkelrette paa Længderetningen - 422
Bøjning, se Fleksion. - 422
Bøjningsforsøg tjener til at bestemme et Materiales Bøjningsstyrke ell. Bøjningselasticitet - 422
Bøjten (Søv.; af det holl. buiten), en Benævnelse paa »Ydre«, der navnlig tidligere brugtes til Søs i forsk. Forbindelser - 422
Böjyk-dere, se Bujukdere. - 422
Bökel, Wllemm, se Beukelsz. - 422
Bølgebevægelse (Undulation) er Navnet paa en Bevægelsestilstand, der skrider frem gennem et Legeme ell. en Række Legemer - 422, 423, 424
Bølgeblik er Blik, der er valset ell. presset i en Række ens og parallelle Bølger - 424
Bølgebryder kaldes en Dæmning, hvis Bestemmelse er at yde Dækning ell. supplere den naturlige Dækning for en Red ell. en Havn - 424
Bølgedæmpning. Allerede i Oldtiden var det bekendt, at Havets Bølger kunde dæmpes ved Olie paa Vandoverfladen - 424, 425
Bølgegang, se Bølgebevægelse. - 425
Bølgekam, den øverste skarpe Kant ell. Kam af en Bølge. - 425
Bølger, se Bølgebevægelse. - 425
Bølgeskærm er en langs Ydersiden af en Havnemole opført Mur ell. Trævæg, der skal give Læ mod Storm og Bølgesprøjt. - 425
Bølgeslagslinier ell. Bølgefurer kaldes lave, bølgeformede Forhøjninger og Fordybninger paa Sandbund i Nærheden af Stranden - 425
Bølle, et dansk Slang-Ord, som opstod i Sommeren 1885 - 425
Bølle, norsk Bærlyng (Vaccinium L.), Halvbuske ell. Buske med spredte og kortstilkede Blade - 425, 426
Bølle, en uddød dansk Adelsslægt, som kendes fra Beg. af 15. Aarh. - 426
Bølle, Søren, en dansk Student, som omkr. 1740 kom til Drammen og der stiftede Zionittersekten - 426
Bøllefamilien (Vacciniaceae), tokimbladede og helkronede Planter af Tohornedes Orden, Halvbuske ell. Buske - 426
Bølling, Herred i det vestlige Nørrejylland, Ringkjøbing Amt - 426
Bölte, Amalie, tysk Forfatterinde (1811-91) - 426
Bøltorn, Boltorn, i nordiske Gudesagn en Jætte, Fader til Bestla (Asernes Stammoder). - 426
Bølværk (Odin), d, s. s. Bolværk. - 426
Bømmelfjorden er den ydre Del af Hardangerfjorden mellem Fastlandet paa den ene Side og en Række Øer paa den anden. - 426, 427
Bømmeløen, en større Ø i Søndre Bergenhus Amt - 427
Bøn er Menneskets direkte Henvendelse til Gud og Paakaldelse af ham som den, af hvem man føler sig afhængig - 427, 428
Bøndergods. Ved B. forstaas i Reglen en det Offentlige ell. Private tilhørende Samling Bøndersteder, der er givet i Fæste - 428
Bønhas, Person, som uden at være oplært i Faget i Smug driver et Haandværk - 428
Bønne (Phaseolus L.), Slægt af Ærteblomstredes Fam. (Bønne-Gruppen), til venstre slyngende ell. nedliggende Urter - 428
Bønnebiller eller Frøbiller (Bruchidæ), en lille, ejendommelig Billefamilie, som i Bygning minder en Del om Snudebiller - 428, 429
Bønnebøger, Bøger med Bønner til offentlig Gudstjeneste ell. til Husandagt. - 429
Bønnedage, d. s. s. Bodsdage. - 429
Bønnemalm, se Brunjernsten. - 429
Bønnemel faas af forsk. Slags Bønner og Ærter - 429
Bønnemuslinger (Sphærium) er smaa, glatskallede Ferskvandsmuslinger med to fri Aanderør og stor Fod - 429
Bønner kaldes i Jagtsproget Haarvildtets Ekskrementer. - 429
Bønnesøndag kaldes i Sverige og Finland 5. Søndag efter Paaske. - 429
Bøotien, d. s. s. Boiotien. - 429
bøotiske Forbund, se Boiotien. - 429
Bør, Fader til de verdensordnende Aser, Odin, Høner og Loder (ell. Odin, Vile, Ve); Søn af Bure. - 429
Bør, se Livmoder. - 429
Bør (Søv.), Vind i gunstig Retning for Sejladsen, Medvind. - 429
Børge, Børre, dansk Mandsnavn, opr. Birger. - 429
Børgefjeld, store, er Navnet paa det mægtige Fjeld, som i en Bue strækker sig fra Vefsendalen i Nordlands Amt i SØ - 429
Börgen, Carl Nicolaus Jensen, tysk Astronom, (1843-1909) - 429
Børgesen, Frederik Christian Emil, da. Botaniker, (1866- ) - 429
Børglum, Herred i Vendsyssel, Hjørring Amt - 429, 430
Børglum Kloster var opr. en Kongsgaard - 430
Börjeson, - 430
1) Johan, sv. Billedhugger, (1835-1910) - 430
2) Gunnar, sv. Maler, (1877- ) - 430
Börjesson, Augusta (Agnes) Fredrika, sv. Genremalerinde, (1827-1900) - 430
Börjesson, Johan, sv. Digter (1790-1866) - 430
Børkop (1329: Byrktorp), Stationsby i det sydøstlige Nørrejylland, c. 12 km SØ. f. Vejle - 430
Børn (jur.). Ordet Børn betegner (I) et Slægtskabsforhold (modsat Forældre), (II) et Alderstrin (modsat Voksne) - 430, 431, 432, 433, 434, 435, 436, 437, 438, 439
Börne, Ludwig, tysk Forf., (1786-1837) - 440
Børneasyl, se Asyl. - 440
Børnebøger, Bøger, Smaabøger, hvis Formaal er at yde Børnene Underholdning i deres Fritid - 440, 441
Børnedomstole. - 441
Børneforsikring. Paa Personforsikringens Omraade skelnes naturligt mellem Voksnes og Børns Forsikring - 441, 442
Børneforsorg - 442, 443
Børnehaver, Forskoler for Smaabørn i 3-6 Aars Alderen med ordnet Leg som vigtigste Opdragelsesmiddel - 443, 444
Børnehjem, Opdragelsesanstalter for fattige Børn, der savner et Hjem ell. i dette vanrøgtes - 444, 445
Børnehospital - 445
Børnehus, Christian IV's - 445, 446
Børnehuset, Navn for det paa Christianshavns Torv (»Børnehustorvet«) liggende Bygningskompleks - 446, 447
Børnekopper, se Kopper. - 447
Børnekorstoget kaldes det Tog af Børn, som 1212 omtrent samtidig udgik fra Frankrig og Tyskland - 447
Børnelammelse. Erkendelsen af B. som en egenartet Sygdom, forsk. fra andre i Barnealderen forekommende Former af Lammelser - 447, 448
Børnemel kaldes forsk. Præparater, som fbenyttes til kunstig Ernæring af spæde Børn - 448
Børneormen (Oxyiiris vermicularis) er en lille Rundorm - 448
Børnepulver (Pulvis Magnésiæ cum Rheo) - 448
Børnerim ell. rettere Børnevers, Smaavers i Alm. uden Forfatternavn og Titel, Gaader, Remser o. s. v. - 448
Børnerov, se Barnerov. - 448
Børnesange, mindre Sange og Viser - 448, 449
Børneskuespil, smaa dramatiske Stykker, der ikke overskrider Børns Forestillingskreds og Fatteevne - 449
Børnesparekasser, Institutioner, der har det særlige Formaal at fremme Sparsommeligheden hos Børn - 449
Børnesprog - 449, 450
Børresen, Hans Peter, dansk Missionær i Santhalistan, (1825-1901) - 451
Børresen, norsk Familie, hvortil hører: - 451
1) Erik Andreas, Legatstifter (1785-1860) - 451
2) Urban Jacob Rasmus, Søofficer, Industrimand, (1857- ) - 451
Børs, hvor Købmænd, o. s. v. samles for at afslutte Vareforretninger, Befragtningsaftaler ell. Pengetransaktioner. - 451, 452, Børsbygninger, (blank), 453, 454, 455
Børs, Christian, norsk Filantrop og Donator (1823-1905) - 455
Børsen, se Kjøbenhavns Børs. - 455
Børsen, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 455
Børseskognen, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - 455
Børskammer er i nogle Lande Betegnelsen for det Udvalg af Købmænd, der forestaar Bestyrelsen af Børsens indre Anliggender. - 455
Børspapirer, se Børseffekter. - 455
Børsskat er en særlig Skat, der opkræves af saadanne Værdiomsætninger, der foregaar paa Børsen - 455
Børsspil ell. Agiotage bruges ofte som Betegnelse for enhver Børsspekulation - 456
Børssvindel, Indbegrebet af hasardiøse ell. bedrageriske Foretagender, som kan staa i Forbindelse med Børsforretninger. - 456
Børsteaftræk, i Bogtrykkerierne et primitivt Prøveaftryk - 456
Børstemaskine, - 456
1) en Maskine, der benyttes til Børstning af Tøj efter Overskæringen ell. Svidningen - 456
2) se Rensemaskiner. - 456
Børstenbindervarer fremstilles af Svinebørster, Taver af Palmer, Hestehaar, Gedehaar, Metaltraad o. a. - 456
Børsteorme (Chætopoda) er Ledormenes talrigste og vigtigste Gruppe - 456, 457, 458
Børster (zool.), se Haar. - 458
Børster (bot.) er - 458
1) et stift, uigennemsigtigt, ved Grunden ofte noget udvidet Haar - 458
2) den Stilk, som hos Mosserne bærer Sporehuset. - 458
Børster, - 458
1) Svinebørster, faas mest af Tamsvinet og er en meget vigtig Handelsvare - 458
2) se Børstenbindervarer. - 458
Børstesvin (Centetidæ), en lille Pattedyrfam., henhørende til Insektædernes Orden - 458
Børstetand, pragtfuldt farvet, tropisk Fiskeslægt af Skælflnnefiskenes Fam. - 458
Børsvoldgift, se Voldgift. - 458
Børting, Peter, norsk Jernværksejer, (1626-1702) - 459
Børtlejern, Værktøj, som ligner en opretstaaende, bred, krum Mejsel, men som i St. f. en Æg har en afrundet Kant - 459
Børtling kaldes det at forsyne et Stykke Blik med en Rand (Bort) - 459
Børup (Borup), Morten, dansk Skolemand, ( -1526) - 459
Bösendorfer, betydelig Pianofortefabrik i Wien, grundlagt 1828 af Ignaz B. (1796-1859). - 459
Bösing (magyar. Bazin), By i det vestlige Ungarn, Komitat Pressburg - 459
Bøsning, en oftest cylindrisk Udforing, hvormed en Del af en Maskine ell. et Redskab, paa hvilket der gaar Slid, forsynes - 459
Bøssemager , milit. Haandværker, hvis Hverv det er at holde Afdelingens Vaaben i tjenestedygtig Stand - 459
Bøssemester, i 15.-17. Aarh. en kunstmæssig uddannet Artillerihaandværker i Tyskland - 459
Bøssepenge, en Almisse, der fordum indsamledes af de fattigste Skoledisciple i Købstæderne - 459
Böszörmény, se Hajdu-B. - 459
Bötel, Heinrich, tysk Operasanger (Tenorist), (1854- ) - 459, 460
Bøttepapir, se Papir. - 460
Böttger, Adolf, tysk Digter og Oversætter (1815-70) - 460
Böttger, E. C. A., se Rose. - 460
Bøttger, Frederik Christian, da. Arkitekt, (1838- ) - 460
Böttger (fejlagtig Böttcher), Johan Friedrich, Opfinder af det europæiske Porcelæn, (1682-1719) - 460
Bötticher, Johannes Gottlieb de, da. Læge (1677-1762) - 460
Bötticher, Karl Heinrich, tysk Statsmand (1833-1907) - 460
Böttiger, Carl Vilhelm, sv. Digter, Litteraturhistoriker og Sprogmand (1807-78) - 460, 461
Böttiger, Johan Fredrik, sv. Kunstkender, (1853- ) - 461
Böttiger, Karl August, tysk Arkæolog, (1760-1835) - 461
Böttiger, Karl Wilhelm, tysk Historiker, (1790-1862) - 461
Bøtø Nor (1329: Stavrby Nor), Indsø ell. Rester af en smal, meget lavvandet Sø fra S. til N. paa Falsters Sydspids - 461
Bøverdalen, en trang Fjelddal, som fra Lom Kirke ved Ottavand skærer sig S. over ind i Jotunheimen - 461
Bøvlingbjerg (»Bjerget«), Landsby i det vestlige Nørrejylland, c. 13 km SV. f. Lemvig - 461
Bözberg, et Pas i Jurabjergene, det schweiziske Kanton Aargau - 461
Böök, Martin Fredrik, sv. Litteraturhistoriker og litt. Kritiker, (1883- ) - 461
    

C


C er det tredie Bogstav i det lat. Alfabet - 462
C. Forkortelse for centime, cent m. m. - 462
C. (ell. ca.), Forkortelse for circa (lat.), omtrent. - 462
Ca er det kern. Tegn for Kalcium. - 462
Caacatí, By i den argentinske Republik, Prov. Corrientes - 462
Cab, se Kabriolet. - 462
Cabagan, C. nuevo, By paa Filippinerne, ligger i Prov. Isabela paa Øen Luzon 320 km NNØ. f. Manila - 462
Caballero, Fermin Auguste, sp. Statsmand og Forf., (1800-1876) - 462, 463
Caballero, Fernan, se Arron. - 463
Caballero, Manuel Fernandez, sp. Komponist (1835-1906) - 463
Cabal-Ministeriet, det af Karl II af England 1670 dannede upopulære Ministerium - 463
Caban ell. Coyang, Maal for Korn, Ris, Kakao og Kaffe paa Filippinerne = 75,065 l. - 463
Cabanel, Alexandre, fr. Maler, (1823-1889) - 463
Cabanis, Jean Louis, tysk Ornitolog (1816-1906) - 463
Cabanis, Pierre Jean George, fr. Læge og Filosof (1757-1808) - 463
Cabantræ, se Camwood. - 463
Cabanyes, Manuel de, sp. Digter (1808-33) - 463
cabaret (fr.), Kro, Knejpe, særlig hvor musikalsk og deklamatorisk Underholdning finder Sted - 463
Cabarrus, François, Greve af, sp. Statsmand af fr. Herkomst (1752-1810) - 463
2) Therese, se Tallien. - 463
Cabat, Nicolas Louis, fr. Maler, (1812-1893) - 463, 464
Cabbagetræ, se Partridgetræ. - 464
Cabel, A. v. d., se Kabel. - 464
Cabeliau, - 464
1) Abraham, rig holl. Købmand i Göteborg, ( -1645). - 464
2) Margareta, foreg.'s Datter - 464
3) Johan, Jurist, f. i Gent, Borgemester efter Faderen i Goteborg, ( -1652) - 464
Cabès, se Gabes. - 464
Cabestaing (rigtigere Gabestany), Guilhem de, provencalsk Troubadour, ( -1212) - 464
Cabet, Étienne, fr. Kommunist (1788-1856) - 464
cabinet eller cabinet council, se England (Statsforfatning og -forvaltning) og Kabinet. - 464
cabinet noir (sort Kabinet), en fr. Institution, som var bestemt til at skaffe Regeringen i Privatkorrespondancen - 464
Cabinetvine, se Rhinskvine. - 464
Cabiro, se Hansen, H. C. P. - 464
Cable, George Washington, nordamerikansk Forf., (1844- ) - 465
cabo (sp.), Forbjerg, Kap. - 465
Cabochiens kaldtes efter deres Fører, Slagteren Caboche, en væbnet Skare af Borgere i Paris ca. 1413 - 465
Cabo Corso, se Cape Coast. - 465
Cabo Frio, Forbjerg med Fyrtaarn, paa Brasiliens Østkyst, Ø. f. Rio Janeiro - 465
Cabot, se Caboto. - 465
cabotage, se Kystfart. - 465
Caboto (Gaboto, Cabot), Giovanni og Sebastian, Italienere, Fader og Søn, der samtidig med Columbus gjorde Opdagelser i Amerika - 465
Cabra, By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger 55 km SØ. f. Cordoba ved Floden C. - 465
Cabral, A. B., se Costa C. - 465
Cabral, Dom Pedro Alvares, portugisisk Søfarer, Opdager af Brasilien, (c.1460-c. 1526) - 465
Cabrera, »Gedeøen«, en af de baleariske Øer i Middelhavet, ligger 14 km S. f. Mallorca - 465
Cabrera, Ramon, sp. Karlistgeneral (1810-77) - 465, 466
Cabrerit, et æblegrønt, monoklint Mineral fra Sierra Cabrera i Spanien o. a. St. - 466
Cabriel, Biflod til Jucar's venstre Bred i den sp. Prov. Cuenca - 466
cabuya, cabrija, en Slags Agavetrævler. - 466
Cacak, By i Serbien, ligger 110 km S.S.V. f. Belgrad paa højre Bred af Morava - 466
Ca'canny (skotsk = call canny, køre forsigtigt) taler man om, naar Arbejderne forsætlig formindsker deres Arbejdsintensitet - 466
Cacapon, Great C., Flod i U. S. A., Stat West Virginia - 466
cacatum est, non pictum (lat. Ordsprog), ordret: »at sk ... er ikke at male«, - 466
Caccabis, se Stenhøns. - 466
Caccamo, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 10 km SV. f. Palermo - 466
caccia (ital.), Jagt; corno di c., Jagthorn. - 466
Caccianiga, Antonio, ital. Forf., (1823-1909) - 466
Caccini, Giulio (ogsaa kaldet Giulio Romano), (c. 1560-f.1640) - 466
Caceres, Provins i det vestlige Spanien, den nordlige Del af Landskabet Estremadura - 466, 467
Cachar,se Katshar. - 467
cachemire (fr.), se Kashmir. - 467
Cacheo, Gacheu, Fort og Handelsstation i portug. Guinea. - 467
cachet (fr.), Segl, Signet, Stempel; lettres de c. (s. d.). - 467
cachetero, se Tyrefægtning. - 467
Cachiman (fr.), se Anona. - 467
Cachi, Nevado de, sneklædt Tinde i Østcordillererne - 467
Cachoeira, - 467
1) By i den brasilianske Stat Bahia, 100 km NV. f. Bahia - 467
2) By i den brasilianske Stat Rio Grande do Sul, ved Jacuhy - 467
Cacholong (Kasholong), en Varietet af Opal. Ordet er ogsaa brugt om Nefrit. - 467
cachou, cachoudé, det fr. Ord for Kateku, er gaaet til at betegne de forsk. Blandinger af adstringerende og vellugtende Stoffer - 467
cachoudé, se cachou. - 467
cachucha, en yndefuld, men yppig sp. Dans i 3/4 Takt, med ell. uden Kastagnetter - 467
Cactaceæ, se Kaktusfamilien. - 467
Cactus, se Kaktusfamilien. - 467
Cacus, opr. vistnok en gl-italisk Guddom, hvis egl. Væsen tidlig gik i Glemme - 467
Cadahalso (ell. Cadalso), José de, sp. Forf. (1741-82) - 467
Cadalso, se Cadahalso, J. - 467
Cadamosto, Alvise (1432-1477), venetiansk Opdagelsesrejsende - 467
Cadaval, Nunho Caetano Alvarez Pereiro de Mello, Hertug af, portug. Statsmand (1799-1838) - 467, 468
Cadaverin, se Pentametylendiamin. - 468
Cadbury, George, eng. Chokoladefabrikant og Filantrop, (1839- ) - 468
Cadéac, lille fr. Badested i Dept Hautes-Pyrénées, Arrond. Bagnéres-de-Bigorre - 468
cadeau (fr.), Gave. - 468
Cadell, Francis, skotsk Opdagelsesrejsende (1822-79) - 468
Cadenabbia, Landsby i Norditalien, Prov. Como, ligger herlig ved den vestlige Bred af - 468
Como-Søen - 468
Cadence (fr.; ital. cadenzo); i Musikken Fald, Afslutning, Slutningsformel, Toneslutning - 468
Cadenet, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Vaucluse - 468
Cadeolie, se Enebærtjære. - 468
Caderas, Gian Frederico, schweizisk Digter, (1830-1891) - 468
Cadereita Jimenez, By i den meksikanske Stat Nuevo Léon, ligger i en frugtbar Egn 40 km Ø. f. Monterey - 468
Cadillac, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, - 468
Cadillac, Clam Lake, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 141 km NNV. f. Lansing - 468
Cadinen er en Kulbrinte, der hører til Sesquiterpenerne - 468
Cadiot, N., se Vignon. - 468
Cadiz, Spaniens sydligste Provins, - 468, 469
Cadmia var hos de gl. Forfattere Navnet for de naturlig forekommende kiselsure og kulsure Zinkmalme - 469
Cadmium, se Kadmium. - 469
Cadogan, George Henry, Jarl, eng. Statsmand, (1840- ) - 469
Cadol, Victor Édouard, fr. dramatisk Forf. (1831-98) - 469, 470
Cadore, se Champagny. - 470
Cadore, se Pieve di C. - 470
Cadoriske Alper kaldes en Gren af Østalpernes sydlige Zone - 470
Cadorna, Carlo, ital. Statsmand (1809-91) - 470
Cadorna, Luigi, Greve, ital. General, (1850- ) - 470
Cadorna, Raffaele, ital. General, (1815-1897) - 470
Cadoudal, Georges, Chouanfører (1771-1804) - 470
cacuca (lat.: »forfaldne«) i Romerretten Arvelodder, der ikke tilfaldt de tiltænkte, men forfaldt til andre - 470, 471
caduceus (lat.), Heroldstav; jfr. Hermes og Kerykeion. - 471
Cae. . ., Artikler, der savnes herunder, maa søges under Cæ. . . - 471
Caen, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Calvados - 471
Caerleon, en ældgammel By i det vestlige England, Monmouthshire (Wales), ved Usk, 3 km NØ. f. Newport - 471
Caermarthen, se Carmarthen. - 471
Caernarvon, se Carnarvon. - 471
Caerphilly, By i Wales, Glamorganshire, 11 km N. f. Cardiff - 471
Caëtani, Michelangelo, Hertug af Serraoneta, ital. Forf., (1804-1882) - 471
caf (cout, assurance, fret), d. s. s. cif (s. d.). - 471
café, Kaffehus, Kafé - 471
Caffagiolo, lille By i Nærheden af Bologna i Norditalien - 471, 472
Caffarelli, - 472
1) Auguste, fr. General (1766-1849) - 472
2) Louis Marie Joseph Maximilien (1756-99), fr. General - 472
Caffarelli, egl. Gaetano Majorano, ital. Kastratsanger (1703-83) - 472
Caffi, Ippolito, Cavaliere, ital. Maler (1809-66) - 472
Caffieri, fr. Kunstnerfamilie af ital. Herkomst - 472
Cafiz, tunesisk Kornmaal fra 496-640 l. - 472
Cafusos, d. s. s. Cafuzos. - 472
Cafuzos (af det portug. capuz, en Hætte) kaldes det blandede Afkom af bras. Indianere og Negre - 472
Cagli, By i Mellemitalien, Prov. Pesaro e Urbino, ligger 28 km S. f. Urbino ved Burano - 472
Cagliari, Prov. i Kongeriget Italien, omfatter den sydlige Halvdel af Øen Sardinien - 472
Cagliari, Paolo, se Veronese. - 473
Cagliostro, Alessandro, egl. Giuseppe Balsamo fra Palermo, Eventyrer, (1743-1795) - 473
Cagnacci, G., se Canlassi. - 473
Cagnano Varano, By i Syditalien, Prov. Foggia - 473
Cagnat, René Louis Victor, fr. Arkæolog, (1852- ) - 473
Cagni, Umberto, ital. Søofficer, (1864- ) - 473
Cagniard Latour, Charles, fr. Fysiker, (1777-1859) - 473
Cagots, det hyppigst anvendte Navn for en i det sydvestlige Frankrig levende Folkestamme - 473, 474
cahier (fr.), Hæfte, Notebog. - 474
Cahier, Charles, Madame, f. Sara Jane Layton-W alker, Opera- og Koncertsangerinde - 474
Cahors, By i det sydvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Lot - 474
Cahorsvine, meget fyldige og søde, ofte meget mørke Rødvine fra Egnen om Cahors - 474
Cahours, Auguste André Thomas, fr. Kemiker, (1813-1891) - 474
Cahu, Théodore, fr. Forf., kendt under Navnet Théo-Critt, (1854- ) - 474
Caicos-Øerne, se Turks-Øerne. - 474
Cail, Jean François, fr. Industridrivende (1804-71) - 474
Caïlcedrabark, se Mahognitræ. - 474, 475
Caille, N. L., se Lacaille. - 475
Caillebotte, Gustave, fr. Maler,(1848-1894) - 475
Cailletet, Louis Paul, fr. Fysiker, (1832-1913) - 475
Cailliaud, Frédéric, fr. Afrikarejsende (1787-1861) - 475
Caillié, René, fr. Afrikarejsende (1799-1838) - 475
Cain, se Lekain. - 475
Caïn, - 475
1) Auguste Nicolas, fr. Billedhugger, (1822-1894) - 475
2) Sønnen Georges, (1856- ), er en anset Maler og Illustrator. - 475
Caincarod (Radix caincæ) er Roden af Chiococca racemosa - 475
Caincasyre, se Caincarod. - 475
Caine, Thomas Henry Hall, eng. Forf., (1853- ) - 475, 476
Ca ira (*c: »det skal gaa«), fransk Gadevise fra Revolutionstiden - 476
Cairina (Moskusand), se Ænder. - 476
Cairn (Carn), eng., opr. keltisk Ord, der betegner et Fremspring, Banke o. l. - 476
Cairnes, John Elliot, britisk Socialøkonom, (1823-1875) - 476
Cairngorm Stone, d. s. s. Røgtopas, se Kvarts. - 476
Cairngor(u)m (d. v. s. »blaa Bjerge«), Bjerggruppe i Grampians-Bjergene - 476
Cairns, Hugh M' Calmont, Lord, eng. Statsmand, (1819-1885) - 476
Cairn Terrier, eng. Hunderace, se Hunde. - 476
Cairo, By i U. S. A., Stat Illinois - 476
Cairo, Hovedstaden i Ægypten, se Kairo. - 476
Cairoli, Benedetto, ital. Statsmand, (1826-1889) - 476, 477
caisson (fr.), se Fundering. - 477
Caitanya, en Inkarnation (avatâra) af Krishna, (1484- ), Stifter af den Form af Vishnuisme, som er fremherskende i Bengalen - 477
Caithness, det nordøstligste Grevskab i Skotland - 477
Caitya, i Indien Fællesbenævnelse for Lokaliteter med en religiøs Karakter - 477
Caivano, By i Syditalien, Prov. Neapel, ligger 7 km NNØ. f. Neapel - 477
Caix, Napoleone, ital. Filolog, (1845-1882) - 478
Cajabamba, Landsby i den sydamerikanske Republik Ecuador - 478
Cajal, Santiago Ramon y, sp. Anatom, (1852- ) - 478
Cajalit, kunstig Stenmasse af Magnesiacement, anvendes til Bordplader. - 478
Cajamarca, - 478
1) Dept i den sydamerikanske Republik Peru mellem de vestlige Cordillerer og den øvre Amazon-Flod - 478
2) Hovedstad i Dept C. - 478
Cajan, Johan Fredrik (som Forfatter Kajaani), finsk Historieskriver og Præst, (1815-1887) - 478
Cajanello, A. Ch., se Leffler. - 478
Cajanus DC, Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen) - 478
Cajeputolie vindes ved Destillation af Blade og Frugter af de til Myrtefamilien hørende Melaleuca leucodendron og M. minor - 478, 479
Cajeta, se Gaëta. - 479
Cajetan, Kardinal (1469-1534) - 479
Cajetanus, den Hellige, Theatinerordenens Stifter, ( -1547) - 479
Cajus (afkortet C.), romersk Fornavn, se Gajus. - 479
Cajus (ell. Gajus), Biskop i Rom fra 283-96, Helgen - 479
Cajus, en Teolog, der levede i Rom i Beg. af 3. Aarh. - 479
Cakchiquel, en med Mayaerne beslægtet Indianerstamme - 479
cakes, se Biskuit. - 479
cake-walk (eng., Kagedans), en amer. Negerdans - 479
Cakile, se Strandræddike. - 479
Cakta, i de nyere indiske Religioner Dyrkere af çakti (»Evne«) *c: de kvindelige Guddomme, opfattede som Gudens Magt i Verden - 479
Cakuntala, i den indiske Sagnhistorie Datter af Bodsøveren Kong Viçvâmitra og Apsaras'en Mennakâ - 479
Calabar, Old C., en Havneplads i Vestafrika, britisk Protektorat Southern Nigeria - 479, 480
Calabozo, By i den sydamer. Republik Venezuela, ved Rio Guarico - 480
Calabrese, M., se Preti. - 480
Calabreservine, dels svære, mørke Vine, der især bruges til Forskæring, dels meget buketrige Bordvine - 480
Calabria, se Kalabrien. - 480
Caladium Vent., Slægt af Arumfam., Knoldvækster med store, langstilkede og pildannede Blade - 480
Calafat, Calafatu, Kalafat, By i Kongeriget Rumænien, Valakiet - 480
Calagurris, i Oldtiden en By i Spanien ved Iber-Floden - 480
Calahonda, se Motril. - 480
Calahorra, By i det nordlige Spanien, Prov. Logrofio, ligger 20 km SØ. f. Logrono - 480
Calais, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais - 480, 481
Calais, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 225 km Ø. f. Augusta - 481
Calamagrostis, se Rørhvene. - 481
Calamatta, Luigi, ital. Kobberstikker, (1801-1869) - 481
Calame, - 481
1) Alexandre, schweizisk Landskabsmaler, (1810-1864) - 481
2) Jean Baptiste Arthur, schweizisk-tysk Landskabsmaler, (1843- ) - 481
Calamianes er en til Filippinerne hørende Øgruppe, der ligger mellem Palawan og Mindioro - 481
Calamin, se Kiselzink. - 482
Calamintha Mönch., Slægt af Læbeblomstrede (Mynte-Gruppen) - 482
Calamit, d. s. s. Tremolit, se Hornblende. - 482
Calamites, Slægt af uddøde, vel nærmest med Padderokkerne beslægtede Karkryptogamer - 482
Calamoichthys , se Ganoider. * - 482
Calamus L. (Rotang), Slægt af Palmerne (Panserfrugtede) med svage lange Stængler - 482
calamus, se Rygmarv. - 482
calamus (gr. og lat.; deraf arab. kâlem), Rør, som i Oldtiden brugtes til at skrive paa Papyrus og Pergament med - 482
Calanas, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Huelva - 482
Calanca, Val, en 25 km lang, snæver Sidedal til Val de Mesocco i det schweiziske Kanton Graubünden - 482
Calanda, et af Kalksten, Dolomit og Skifer dannet Bjerg - 482
calando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i Styrke og Bevægelse, altsaa en Forening af diminuendo og ritardando. - 482
Calandra, artrig Slægt af Snudebillernes Familie - 482
Calandra, Giovanni Battista, ital. Mosaikarbejder, (1586-1644) - 482
Calandrelli, Alexander, tysk Billedhugger af ital. Afstamning, (1834-1903) - 483
Calandrinia H. B. K., Slægt af Portulakfam., Urter ell. Halvbuske med enkelte Blomster i Bladhjørnerne - 483
calandrone, et fløjtelignende Instrument, som benyttes af den italienske Almue. - 483
Calanidæ, Fam. af Copepodernes (Vandloppernes) Orden - 483
Calappidæ, se Krabber. - 483
Calarasi, se Kelerashi. - 483
Calas, Jean, (1698-1762), protestantisk Købmand i Toulouse - 483
Calascibetta, By paa Sicilien, Prov. Caltanissetta - 483
Calatafimi, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 14 km SV. f. Alcanco i en frugtbar Egn - 483
Calatayud, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 97 km SV. f. Zaragoza - 483
calator (lat.), egl. Udraaber; særlig om de rom. Præsters Betjente - 483
Calatrava (La Vieja), tidligere befæstet Slot i den sp. Prov. Ciudad Real i Ny-Kastilien - 483
Calatrava, José Maria, sp. Statsmand (1781-1846) - 483, 484
Calatravaordenen, præstelig Ridderorden i Spanien, stiftedes 1158 - 484
Calaverit, se Bladtellur. - 484
Calbe (an der Saale), d. s. s. Kalbe. - 484
Calcagni, Antonio, ital. Billedhugger fra Recanati (1536-93) - 484
calcaire grossier ell. Grovkalk, en især i Omegnen af Paris forekommende Kalksten - 484
Calcaneus, d. s. s. Hælben (se Fod). - 484
Calcant (af det latinske calcare: at træde), Bælgetræder, se Orgel. - 484
Calcar, - 484
1) Jan Joest von, holl. Maler, (c. 1460-1505/1508) - 484
2) Jan Stephan von; kaldet Giovanni da Calcar, tysk Maler og Tegner for Træsnit, (1499-1546 e. sen) - 484
Calcaria, se Kalciumpræparater. - 484
Calcavelha (Carcavellos), en fin, sød muskatellerlignende portug. Vin fra Belem i Nærheden af Lisboa. - 484
Calceolaria L. (Tøffelblomst), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell. Buske - 484
Calceola-Skifer, til den mellemste Del af Devonformationen hørende Mergelskifer - 484
calceus (lat.), hos Romerne en Sko ell. Halvstøvle, der omsluttede hele Foden og ofte naaede op over Ankelen - 484
calcio (ital.), egl. Stød, Spark (af lat. calx, Hæl), et gl. Boldspil i Italien - 484
Calcioferrit, et blødt, gult Mineral, der bestaar af Kalk, Jerntveilte, Fosforsyre og Vand - 484
Calciothorit, et Omdannelsesprodukt af Thorit. - 484
Calciovolbortit, se Kalkvolbortit. - 484
Calcispongiæ. se Svampe (zool.). - 484
Calcit, se Kalkspat. - 484
Calcium, d. s. s. Kalcium. - 484
Calcken, By i Belgien, Prov. Øst-Flandern, ligger 5 km NNØ. f. Wetteren - 484
calculus (lat.), lille Sten - 484, 485
Caldani, Leopoldo Marc-Antonio, ital. Læge (1725-1813) - 485
Caldara, Antonio, ital. Komponist, (1670-1736) - 485
Caldara, Polidoro, kaldet Caravaggio P. da, ital. Maler, (1490/1500-1543) - 485
caldarium, se Bad, S. 486. - 485
Caldas, Fællesbetegnelse for en Mængde sp. og portug. Badesteder med varme Kilder - 485
1) C. de Cuntis, se Cuntis. - 485
2) C. de Estrac hell. Caldetas i den sp. Prov. Barcelona ved Middelhavet, 35 km fra Barcelona - 485
3) C. de Montbuy er det berømteste Badested i Spanien, ligger i en smuk Bjergegn 26 km fra Barcelona - 485
4) C. de Reyes (ell. de Reis) ved Floden Unia j i den sp. Prov. Pontevedra, 33 km S. f. Santiago - 485
5) C. da Geres, Badested med varme Svovlkilder i det portugisiske Distrikt Braga i Prov. Entre Douro e Minho - 485
6) C. da Monchique, se Monchique. - 485
7) C. da Rainha i det portug. Distrikt Leiria i Prov. Estremadura - 485
8) G. da Vizella i det portug. Distrikt Braga i Prov. Minho, SØ. f. Braga - 485
Caldas, By i den sydlige Del af den bras. Prov. Minas Geraës - 485
Caldecott, Randolph, eng. Tegner og Maler, (1846-1886) - 485
Caldera, By i Chile, Prov. Atacama - 485
Caldera, et i den nordlige Del af Øen Palma liggende, kedelformet Krater - 485
Calderari, Kedelflikkere, var Navn for et hemmeligt Samfund i Syditalien, stiftet omtr. 1816 - 485
Calderon, Philip Hermogenes, eng. Genre- og Portrætmaler, (1833-1898) - 486
Calderón, Serafín Estébanez (ogsaa kaldet Estébanez Calderon), sp. Forf., (1799-1867) - 486
Calderon de la Barca, Henao, Ruiz y Riaño Pedro, sp. dramatisk Digter, (1600-1681) - 486, 487, 488
Caldetas, se Caldas. - 488
Caldiero, Flække i det nordøstlige Italien, Prov. Verona, ligger 14 km Ø. f. Verona - 488
Caldwell, Robert, anglikansk Missionær (1814-91) - 488
Caledon, By i Kaplandet, 140 km ØSØ. f. Kapstaden - 488
Caledonia, den nordligste Del af Skotland, der aldrig blev undertvunget af Romerne - 488
Caledoniske Bjerge, Fællesnavn for Nordskotlands Bjerge. - 488
Caledoniske Kanal, i Nordskotland, gaar gennem den snævre Dal Glen Morenan Albin - 488
Caledonit, et grønt, tungt, sandsynligvis rombisk Mineral - 488
Calembour(ogsaa Calembourg) er omtr. det samme som et Ordspil - 488
calendarium (lat.), Bog til Indførelse af Gældsfordringer - 488, 489
Calendula L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter - 489
calendæ (kalendæ, afkortet cal ell. kal.) hos Romerne Navnet paa den første Dag i Maaneden - 489
Calentura (sp.), en Form af Hjernebetændelse med stærk Feber, der især overfalder Søfolk i tropiske Farvande. - 489
Calenz(u)oli , Giuseppe, ital. Dramatiker, (1815-1882) - 489
Cales, se Calvi Risorta. - 489
Caletti-Bruni, se Cavalli, F. - 489
Calfa, Guy, armenisk Litterat,(1831-1906) - 489
Calgary, By i Dominion of Canada, Hovedstad i Prov. Alberta - 489
Calhoun, John Caldwell, nordamerikansk Statsmand, (1782-1850) - 489, 490
Calhoun, Simeon Howard, nordamerikansk Missionær (1804-75) - 490
Cali (Santiago de C.), By i Staten Cauca i den sydamerikanske Bepublik Colombia - 490
Caliari, se Veronese. - 490
Caliban, (opstaaet ved Bogstavfordrejelse af Kannibal) - 490
Caliban [kairba], Pseudonym, se Bergerat. - 490
Caliche, sp. Navn paa de meget betydelige Aflejringer i Tarapaca i det nordlige Chile - 490
Calicium, se Naalelav. - 490
calicot (fr.), se Katun. - C, bruges i Frankrig som Øgenavn, i Bet. af »Diskespringer«, »Alenridder« - 490
Calicut, se Kalikut. - 490
Calldius, Marcus, anset rom. Taler paa Cicero's Tid - 490
Calidris, se Sandløber. - 490
California, dels en af de nordamerikanske Fristater, dels Territorium under Meksiko, se Kalifornien. - 490
caliga (lat.), Benævnelse paa den romerske Soldats Fodbeklædning: en svær, kortskaftet Støvle. - 490
Caligula, Gajus Cæsar, rom. Kejser fra 37 til 41 e. Kr., (12-41 e. Kr.) - 490
Caligus, se Copepoda. - 490
Calina kaldes i Spanien en tør Taage, der forekommer i Sommermaanederne. - 490
calisthenics, i England Navnet paa en Art kvindelig Gymnastik - 490, 491
Calistoga, By i U. S. A., Stat California, ligger i Napa-Dalen 117 km NØ. f. San Francisko - 491
calix (lat.), Kalk, Bæger. - 491
Calixtiner, se Hussitter. - 491
Calixtus, G., se Callisen, J. - 491
Calixtus I-III (Paver). - 491
1) Calixtus I, se Kallistos. - 491
2) Calixtus II, 1119-24 - 491
3) Calixtus III, 1455-58, opr. Kardinal Alfonso Borgia, Biskop af Valencia (se Borgia) - 491
4) Calixtus III, Modpave (1168-78) mod Alexander III, egl. Abbed Johannes af Struma - 491
Galla L., Slægt af Arumfam. med en enkelt Art - 491
Callainit, et grønt Mineral, sammensat: A1PO4.2 1/2H2O - 491
Callandreau, Jean Pierre Octave, fr. Astronom, (1852-1904) - 491
Callao, Prov. i den sydamerikanske Republik Peru - 491, 492
Callcot, Sir August Wall, eng. Maler (1779-1844) - 492
calle (Ft. calli), Gade, Stræde. - 492
Calle, se La Calle. - 492
Callecalle, se Valdivia. - 492
Callet, Antoine François, fr. Kunstner (1741-1823) - 492
Calliano, Landsby i det sydlige Tyrol, paa venstre Bred af Adige - 492
Callichthys, en Pansermalle, se Maller. - 492
Callidium, Slægt af Træbukkenes Familie - 492
Calllgonum L., Slægt af Skedeknæfam., stærkt grenede Buske med siksakbøjede Grene - 492
Callionymus, se Fløjfisk. - 492
Calliopsis, se Coreopsis. - 492
Callisen, Adolf Carl Peter, dansk Læge, (1786-1866) - 492
Callisen, Heinrich, dansk Læge, (1740-1824) - 492, 493
Callisen, Jørgen (ell. med det lat. Navn Georgius Calix-us), slesvigsk Teolog, (1586-1656) - 493
Callistephus Cass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) med en enkelt Art - 493, 494
Callitrichaceæ, se Vandstjernefamilien. - 494
Callltriche, se Vandstjerne. - 494
Callitris Vent., Slægt af Cypresfam., Træer ell. Buske med skældannede Blade og nøgne Knopper - 494
Callmander, Karl Reinhold, sv. Maler, (1840- ) - 494
Callorhynchus, se Havmus. - 494
Callot, Jacques, fr. Raderer, (1592-1635) - 494, 495
Callovien (fr.), den nederste Underetage inden for Juraformationens øverste Etage (Malm). - 495
Calluna Salisb., Slægt af Lyngfam. med en enkelt Art - 495, 496
Callus, se Benbrud. - 496
Callus, se haard Hud. - 496
Calmann-Levy, se Levy. - 496
calmato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: roligt. - 496
Calmeier, Jakob Mathias, norsk Maler, (1802-1883) - 496
Calmet, Augustin, lærd fr. Benediktiner (1672-1757) - 496
Calmette, Albert, fr. Bakteriolog og Serolog, Direktør for l'Institut Pasteur i Lille, (1863- ) - 496
Calmon, Marc Antoine, fransk Politiker (1815-90) - 496
Calna, Culna, lille By i Bengalen i Gangesdeltaet ved højre Bred af Bhagirati-Armen - 496
Calocera, se Dacryomycetaceæ. - 496
Calomarde, Francisco Tadeo, sp. Statsmand (1775-1842) - 496
Calomel, se Kvægsølvforklorid. - 496
Calonius, Matthias, finsk Retslærer, (1737-1817) - 496, 497
Calonne, Charles Alexandre de, fr. Minister, (1734-1802) - 497
Calophyllum L., Slægt af Guttiferer, Træer med tykke, læderagtige og glinsende Blade - 497
Caloptenus, se Græshopper. - 497
calore (ital.), Varme, anvendes i den mus. Terminologi: con c., med Varme. - 497
Calosoma, Pupperøver, interessant Slægt af Løbebillernes Fam. - 497
Calothrix, se blaagrønne Alger. - 497
Calotropis R. Br., Slægt af Svalerodfam., Buske ell. mindre Træer med brede, omvendt ægdannede og siddende Blade - 497
Calov, A., se Calovius. - 497
Calovius, Abraham (Calov, Kalau), luthersk Teolog (1612-86) - 497, 498
Galpe, se Gibraltar. - 498
Calpentyn (Kalpentin), By paa C.-Tangen paa Vestkysten af Ceylon, c. 150 km N. f. Colombo - 498
Calpi, lille By ved Floden Djamna i United Provinces i Forindien - 498
Calprenède , se La Calprenède. - 498
Calpurnia gens, en plebejisk Æt i Rom, der delte sig i forsk. Grene, skilte ved 498 Tilnavne som Pisa, Bestia og Bibulus. - 498
1) Lucius C. Bestia, der var Konsul 111 f. Kr. - 498
2) Marcus C. Bibulus var en ivrig Tilhænger af Optimatpartiet - 498
3) Calpurnia, Cæsar's sidste Hustru, var en Datter af Lucius Piso - 498
Calpurnius (Titus C. Siculus), rom. Digter, Forf. af syv Hyrdedigte (Eclogæ) - 498
calque (fr.), Kopi af en Tegning paa gennemsigtigt Papir (se kalkere); Udkast. - 498
Cals, Adolphe Felix, fr. Maler, (1810-1880) - 498
Calsabigi, Raniero da (1715-95) - 498
Caltabellotta, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 13 km NØ. f. Sciacca - 498
Caltagirone, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 63 km SV. f. Catania - 498
Caltanisetta, Prov. i Kongeriget Italien, ligger paa Midten af Øen Sicilien - 498
Caltavoturo, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 25 km SØ. f. Termini - 498
Caltha, se Kabbeleje. - 498
Caltha luteola, se Calendula. - 498
Caluire et Cuire, By i det østlige Frankrig, Dept. Rhone - 498
calumet (fr.), Indianernes Fredspibe. - 499
Calumet, Laurium, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 570 km NNØ. f. Lansing - 499
calumnia (lat.), Bagvaskelse; falsk Anklage - 499
calumniare o. s. v., se audacter o. s. v. - 499
Calvados (tidligere kaldet Orne-Inferieure efter den vigtigste Flod - 499
Calvaert, egl. Caluwaert, Denys, ital. Dionisio Fiammingo, nederlandsk Maler, (1540-1619) - 499
Calvé, Emma (egl. de Roquer), fr. Operasangerinde, (1864- ) - 499
Calverley, Charles Stuart, eng. Digter (1831-84) - 499
Calvert, By i U. S. A., Stat Texas, 125 km NØ. f. Austin - 499
Calvert, Frederick Crace, eng. Kemiker (1819-73) - 499
Calvi, Søstad paa Vestkysten af den fr. Ø Korsika, Dept. Corse - 499, 500
Calvi, Pietro, ital. Billedhugger, (1833-1884) - 500
Calvin, Jean, fr. Reformator, (1509-1564) - 500, 501, 502
Calvi Risorta, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger 25 km NNV. f. Caserta - 502
Calvisius (Kalwitz), Sethus, tysk Komponist og Musikforf. (1556-1615) - 502
Calvo, Carlos, argentinsk Retslærd, (1822-1906) - 502
Calwer, Richard, tysk Socialøkonom, (1868- ) - 502
calx (lat.), d. s. s. Hæl. - 502
Calycanthaceæ, tokimbladede og frikronede Planter af de Flerfoldfrugtedes Orden, Buske med firkantede Grene - 502
Calycanthus L., Slægt af Calycanthaceer med Familiens Præg - 502
Calyces, se Nyre. - 502
Calyptra, se Mosser. - 502
Calystegia R. Br., Slægt af Convolvulaceer, fleraarige, slyngende ell. nedliggende og oftest glatte Urter - 502, 503
Camaïeu (fr.), en Onyks, Sardonyks e. l. kostbar Sten, hvis forsk, farvede Lag tjener til billedlig Fremstilling - 503
Camail, et Klædningsstykke, som hører til den kat. Gejstligheds Dragt - 503
Camajore (Campus major), By i Mellemitalien, Prov. Lucca, ligger 25 km NV. f. Lucca - 503
Camaldoli, berømt Kloster i Mellemitalien, Prov. Arezzo i Toscana - 503
Camaldulenserkongregationen er stiftet 1018 af Romuald (s. d.) som et Led i de daværende Klosterreformer - 503
Camaná, By i Dept. Arequipa af Republikken Peru, ved Rio Mages - 504
Camargo, By i den meksikanske Stat Tamaulipas, ligger i en sandet Egn ved Rio Pesquerto's Udløb i Rio Grande - 504
Camargue, La, en 750 km2 stor Ø i Rhonedeltaet i det sydøstlige Frankrig, Dept. Bouches-du-Rhone - 504
Camarilla (sp.), et lille Værelse, bruges særlig om Kongens Kabinet - 504
Camarina (Kamarina), gr. (dorisk) Koloni paa Sydvestkysten af Sicilien ved Floden Hipparis' Munding - 504
camauro (ital.), Pavehue af rødt Fløjl. - 504
Cambacérès, Jean Jacques Regis de, fr. Statsmand, (1753-1824) - 504
Cambaltræ, se Camwood. - 504
Cambay (Khambat), Hovedstad i den britisk-indiske Vasalstat C. - 504, 505
Cambay-Bugten, Bugt paa Vestsiden af Forindien Ø. f. Halvøen Kathiavar - 505
Cambert, Robert, fr. Komponist, (1628-1677) - 505
Camberwell, Bydel (metropolitan borough) af London, 3 km S. f. London Bridge - 505
Cambi, Ulisse, ital. Billedhugger, (1807-1895) - 505
Cambiaso, Luca, ogsaa kaldet Luchetto da Genova og Cangiaso, ital. Maler og Billedhugger (1527-1585) - 505
cambiata (ital.), Vekselnode. - 505
cambio (ital.), d. s. s. Veksel. Ordet benyttes overalt i Bogholderisproget - 505
Cambio, A. di, se Arnolfo di C. - 505
Cambium, se Vækstlag. - 505
Cambo, fr. Badested i Dept Basses-Pyrénées - 505
Cambodge, se Kambodja. - 505
Cambon, Pierre Joseph, fr. Revolutionsmand, (1754-1820) - 505, 506
Cambon, - 506
1) Pierre Paul, fr. Diplomat, (1843- ) - 506
2) Jules Martin C., (1845- ) - 506
Camborne, By i det sydvestlige England, Grevskab Cornwall, NV. f. Falmouth - 506
Cambos, Jean Jules, fr. Billedhugger, (1828- ) - 506
Cambrai (Cambray), By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, Arrondissement C., ligger 50 km SSØ. f. Lille - 506, 507
Cambrai-Digny, Luigi Guiglielmo, ital. Statsmand, (1820- ) - 507
Cambray, se Cambrai. - 507
Cambray, se Batist. - 507
Cambria, et gammelt keltisk Navn for det nuv. Wales - 507
Cambridge, forkortet Cambs, Shire i det østlige Mellemengland - 507, 508
Cambridge - 508
1) By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 65 km SØ. f. Annapolis - 508
2) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 122 km ØNØ. f. Columbus - 508
Cambridge, se Boston. - 508
Cambridge, Adolphus Frederick, Hertug af, (1774-1850), eng. Prins - 508, 509
Cambridge, George William Frederick Charles, Hertug af, britisk Feltmarskal, (1819-1904) - 509
Cambridgebugt, dyb, smal Fjord paa Australiens Nordkyst - 509
Cambridge-Kalkun, se Kakuner. - 509
Gambriels, Albert, fr. General, (1816-1892) - 509
Cambrik, se Batist. - 509
Cambrium, se kambrisk Formation. - 509
Cambronne, Pierre Jacques Étienne, Greve, fr. General, (1770-1842) - 509
Cambuslang, By i Skotland, Lanarkshire, ligger 7 km SØ. f. Glasgow - 509
Cambusnethan, Camnethan, Bjergværksby i Skotland, Lanarkshire, ligger 7 km Ø. f. Hamilton ved Clyde - 509
Camden, - 509
1) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 37 km SSV. f. Trenton - 509
2) By i U. S. A., Stat Maine, 64 km SØ. f. Augusta ved Penobscott Bai - 509
3) By i U. S. A., Stat South Carolina, ligger ved Catawha - 509
Camden, William, eng. Oldtidskender og Historiker,(1551-1623) - 509, 510
Camelina Crantz. (Dodder, norsk Linsøster), Slægt af Korsblomstrede, en- ell. toaarige Urter - 510
Camellia T., Slægt af Tefam., meget nær Thea, Buske med læderagtige, vedvarende Blade - 510, 511
Camelopardalis, se Giraffer. - 511
camelot (fr.), Avissælger (parisisk); en, som udraaber Varer paa Gaderne. - 511
Camelus, se Kamel. - 511
Camembert, er en lille By i Dept Orne i Frankrig, hvorfra Produktionen af Camembertost har bredt sig - 511
Camenæ (lat.), rom. Gudinder, som dyrkedes ved en Kilde i Egerias hellige Lund tæt ved Via Appia - 511
Camera (lat.), Værelse, Kammer - 511
Camera anterior og C. posterior, se Øje. - 511
Camera clara (lat.), se Camera lucida. - 511
Cameralia, se Kameralvidenskab. - 511
Camera lucida (ell. C. clara, lat.: »lyst Kammer«), et Apparat til Tegning af Genstande efter Naturen - 511, 512
Camera obscura (lat.: »mørkt Kammer«), opfundet i sin simpleste Form til Iagttagelse af en Solformørkelse - 512
Camerarius, den middelalderlige lat. Betegnelse for den kgl. Embedsmand, der forestod Hofholdningen - 512
Camerarius, Joachim, tysk Humanist (1500-74) - 512
Camerarius, Rudolf Jakob, tysk Botaniker, (1665-1721) - 512
Camerino, By i Mellemitalien, Prov. Macerata, ligger 37 km SV. f. Macerata - 512
Camerlengo, den Embedsmand ved Pavehoffet, som bestyrer Finanserne - 512
Camero, John, reformert Teolog, ( -1625) - 512, 513
Cameron, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 92 km ØNØ. f. Austin - 513
Cameron, David Young, eng. Maler og Raderer, (1865- ) - 513
Cameron, Richard ell. Archibald, skotsk Præst, ( -1680) - 513
Cameron, Simon, nordamer. Politiker (1799-1889) - 513
Cameron, Verney Lovett (1844-94), eng. Opdagelsesrejsende i Afrika - 513
Cameronianere, se Cameron, R. - 513
Cameta, By i den bras. Prov. Para, ved Tocantins, 65 km oven for dennes Munding - 513
Camilla (lat.), efter Vergil's Æneide en volskisk Kongedatter - 513
camillus (camilla), det romerske Navn for en ung Dreng (Pige) af ædel Byrd, der ved visse Ofringer gik Præsten til Haande. - 513
Camillus, Marcus Furius, kaldet »Roms anden Grundlægger« ( -365 f. Kr.) - 513, 514
Camisards, d. s. s. Kamisarder. - 514
Camisol er Diminutiv af camisia, der bet. en Trøje og har i fr. Sprog holdt sig i camisole de force, en Spændetrøje - 514
Cammermeyer, Albert Frederik, norsk Boghandler, (1838-1893) - 514
Camnethan, se Cambusnethan. - 514
Camôes (ogsaa undertiden skrevet »Camoens«), Luiz Vaz de, Portugals navnkundigste Digter, (1524/5-1580) - 514, 515, 516
Camoghe, Bjerg i det schweiziske Kanton Ticino, 7 km SSØ. f. Bellinzona - 516
Camogli, By i Norditalien, Prov. Genova, ligger 30 km Ø. f. Genova - 516
Camonica, Val, Dal i Norditalien, Prov. Brescia - 516
Camorra, et hemmeligt Forbrydersamfund i Syditalien (jfr Mafia paa Sicilien) - 516
Camou, Jacques, fransk General (1792-1868) - 516
Campagna, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger 36 km Ø. f. Salerno - 516
Campagna, Girolamo, kaldet da Vergna, ital. Billedhugger, (c.1550-1626 e.sen.) - 516
Campagna di Roma, et Landomraade i Mellemitalien, Prov. Rom, hvorved man i snævrere Forstand kan forstaa Egnen om Byen Rom - 516, 517
Campagnola, Domenico, ital. Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit, ( -e.1562) - 517
Campagnola, Giulio, ital. Kobberstikker og Maler, (1482-?) - 517
Campagnoli, Bartolomeo, ital. Violinist (1751-1827) - 517
Campan, Flække i det franske Dept Hautes-Pyrénées - 517
Campan, Jeanne Louise Henriette, f. Genest, fr. Forfatterinde (1752-1822) - 517
Campana, Distriktshovedstad i den argentinske Prov. Buenos Ayres - 517
Campana, Pedro, ogsaa kaldet Champagne, van de Velde og Pieter de Kempeneer, nederlandsk-spansk Maler, (1503-1580) - 517
Campanario, By i det vestlige Spanien (Estremadura), Prov. Badajoz - 517
Campandalen, se Campan. - 517
Campanella, Punta della, Forbjerg, der danner den yderste Spids af Halvøen mellem Bugterne ved Neapel og Salerno - 517
Campanella, Tommaso, ital. Filosof (1568-1639) - 517, 518
Campanha, By i den sydlige Del af den bras. Prov. Minas Geraës - 518
Campania, se Kampanien. - 518
Campanien (fr.), en Afdeling af den øvre Del af Kridtformationen. - 518
Campanile (af campâna, Klokke), fritstaaende Klokketaarn ved Siden af en Kirke - 518, 519
Campanula L. (Klokke), Slægt af Klokkefam., en- ell. fleraarige Urter - 519, 520
Campanulaceæ, se Klokkefamilien. - 520
Campanulinæ, Orden af tokimbladede og helkronede Planter - 520
Campardon, Émile, fr. Historiker, (1834- ) - 520
Campbell, se Argll. - 520
Campbell, ubeboet, 184 km2 stor Ø, SØ. f. Ny-Zeeland - 520
Campbell, Alexander, nordamerikansk Sektstifter af irsk Herkomst (1786-1866) - 520
Campbell, Archibald, eng. General (1769-1834) - 520
Campbell, Sir Colin, Lord Clyde, britisk Feltmarskal, (1792-1863) - 520, 521
Campbell, John, eng. Retslærd og Statsmand, (1779-1861) - 521
Campbell, Thomas, eng. Digter (1777-1844) - 521
Campbell, William Wallace, amer. Astronom, (1862- ) - 521
Campbell - Bannerman, Henry, eng. Statsmand, (1836-1908) - 521, 522
Campbelliter - 522
1) Tilhængere af den skotske Præst John M'Leod Campbell - 522
2) en Gren af de amer. Baptister, kaldede Reformed Baptists og Reformers - 522
Campbelltown, By i det sydvestlige Skotland, Grevskab Argyle, paa Østkysten af Halvøen Cantire - 522
Campbelltown, lille By i Tasmanien med (1911) 459 Indb. - 522
2) Lille Havneplads paa Sydkysten af Ny Zeelands Sydø. - 522
Campe (Boghandlerslægt), se Hoffmann & Campe. - 522
Campe, Joachim Heinrich, tysk Skolemand og pædagogisk Forf., (1746-1818) - 522, 523
Campeador (sp.), Tilnavn til den berømte sp. Helt, Ruy Diaz, kaldet Cid - 523
Campeche, - 523
1) Stat i Republikken Meksiko i den sydlige Del af Halvøen Yucatan - 523
2) C. ell. C. de Baranda, Hovedstad i Staten C. ved Udløbet af Rio de San Francisco - 523
Campeggi (Campeggio), - 523
1) Lorenzo, Kardinal, (1474-1539) - 523
2) Tommaso, rom. Teolog, (1500-64) - 523
Campen, Jacob van, holl. Arkitekt og Maler, (1595-1657) - 523
Campenhout, Franz von, belg. Musiker (1779-1848) - 523, 524
Campenon, Jean Baptist Marie Edouard, fr. General og Krigsminister, (1819-1891) - 524
Campephaga, Campephagidæ, se Larveædere. - 524
Camper, Petrus, holl. Læge (1722-89) - 524
Camperio, Manfredo, ital. Rejsende og Geograf (1826-99) - 524
Camphausen, - 524
1) Ludolf, tysk Statsmand, (1803-1890) - 524
2) Otto, (1812-1896) - 524, 525
Camphausen, Wilhelm, tysk Slagmaler, (1818-1885) - 525
Camphuysen, Rafael og Govert, holl. Malere - 525
Rafael (c. 1598-1657) - 525
Govert (c. 1624-?) - 525
Campi. ital. Kunstnerfam. fra Cremona - 525
1) Giulio (c. 1502-72) - 525
2) Antonio, ( -c. 1591) - 525
3) Vincenzo (1536-91) - 525
Campidoglio, se Capitolinus mons. - 525
Campiglia, C. di Maremma, C. marittima, By i Mellemitalien, Prov. Pisa, ligger 55 km SV. f. Volterra - 525
Campina di Cordoba, se Cordoba. - 525
Campinas (Sao Carlosde C.), By i den bras. Prov. Sâo Paulo - 525
Campine (flamsk Kempen, Kempenland), en Landryg i den sydlige Del af den holl. Prov. Nordbrabant m.v. - 525, 526
Campinere, se Høns. - 526
Campion, Thomas, eng. Læge, Digter og Komponist, (o. 1570-1619) - 526
Campi Raudii, de raudiske Marker, kaldtes i Oldtiden en Slette ved Vercelli i Norditalien - 526
Campistron, Jean Galbert de, fr. Digter, (1656-1713) - 526
Campoamor, Ramón de, sp. Digter, (1817-1901) - 526
Campobasso, Prov. i Syditalien, udgør det tidligere Landskab Molise - 526
Campobello di Licata, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 37 km ØSØ. f. Girgenti - 526
Campobello di Mazzara, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 15 km ØSØ. f. Mazzara - 526
Campo de Criptana, Criptana, By i det mellemste Spanien, Prov. Ciudad Real i Ny Kastilien - 526
Campodeidæ, Familie hørende til Thysanurernes Orden - 526, 527
Campo Formio (Campoformido), Landsby i det nordøstlige Italien, Prov. Udine - 527
Campomaior, By i Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 17 km NØ. f. Elvas - 527
Campomanes, Don Pedro Rodrigues de, sp. Statsmand og Nationaløkonom (1723-1802) - 527
Campomanesia Ruiz et Pav., Slægt af Myrtefamilien, Vedplanter, af hvilke en Del har spiselige Frugter - 527
Camponotinæ, Camponotus, se Myrer. - 527
Campori, Cesare, Marchese, ital. Historiker, (1814-1880) - 527
Campori, Giuseppe, Marchese, ital. Historiker og Kunsthistoriker, (1821-1887) - 527
Campos kaldes i Brasilien de Savanner og Stepper, som breder sig over store Strækninger - 527, 528
Campos, By paa den spanske Ø Mallorca i Øgruppen Balearerne, ligger 35 km SØ. f. Palma - 528
Campos, se Sao Salvador dos C. - 528
Campo santo (ital.) *c: hellig Mark ell. Ager, i Italien et alm. Navn paa Kirkegaarde - 528
Campra, André, fr. Komponist (1660-1744) - 528
Camptonit, en Gangbjergart, bestaaende af en mørk, næsten basaltlignende Grundmasse med Strøkorn - 528
Campulung, Campu-Lungu, Kimpulung, By i Rumænien, Landskabet Valachiet, ligger 50 km NV. f. Bukarest - 528
campus (lat.), fri, aaben Mark, Slette. - 528
Campus Martius (lat.), Marsmarken, en aaben Slette umiddelbart NV. f. det ældste Rom - 528
Campus Martius (lat.), Martsmarken, Betegnelse for det aarlige Hærskue i Frankerriget - 528
camp volant (fr.), »flyvende Lejr«, Strejfkorps, som snart her, snart der, foruroliger Fjenden. - 528
Camradt, Johannes Ludvig, dansk Blomstermaler, (1779-1849) - 528
Camuccini, Vincenzo, ital. Maler (1771-1844) - 528, 529
Camus, Armand Gaston, fr. Gejstlig og Revolutionsmand (1740-1804) - 529
Camusat, Denis François, fr. Litteraturhistoriker (1695-1732) - 529
Camwood, Barwood, Caban-, Cambal-, Angolatræ, et Farvetræ, der faas af Baphia nitida fra Sierra Leone og Berbice - 529
canabæ (lat.) kaldtes af Romerne de Købmandsboder, som opsloges ved Lejrene - 529
Canada, se Kanada. - 529
Canandaigua, By i U. S. A., Stat New York, ligger 357 km V. f. Albany - 529
Canadian-Pacific railway er den ældste Jernbane gennem det britisk-nordamerikanske Fastland - 529, 530
Canadian-River, Flod i U. S. A., udspringer i Culebra Mountains i New Meksico - 530
Canadol, et let flygtigt Petroleumsdestillat, se Petroleum. - 530
Canaigre er de tørrede, som Garvemateriale benyttede Rodstokke af den nordamerikanske Rumex hymenosepalus - 530
Canaille (fr.), Pak, Gadepøbel; slet Menneske, daarlig Fyr, »Kanalje«. Behandle en c., paa ringeagtende Maade. - 530
Canakya, ogsaa kaldet Kautilya eller Vishnugupta, en Brahman fra Takshacilâ - 530
Canal, Antonio, se Canaletto. - 530
Canal de l'Est, Kanal i Østfrankrig. Den forbinder Meuse (ved Givet) med Saone (ved Port-sur-Saone) - 530
Canal de Picardie, se Crozat-Kanalen. - 530
Canal du Centre (ell. du Charolais), Kanal i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire - 530
Canal du Midi, se Languedoc-Kanalen. - 530
Canal du Nord, Kanal i det nordøstlige Frankrig, Dept Picardie - 530
Canale, Michele Giuseppe, ital. Historiker, (1808-1890) - 530
Canaletto, Tilnavn for: - 530
1) Antonio C.,. egl. Ant. Canal, (1697-1768) - 530, 531
2) Bernardo C., se Belotto. - 531
Canalis, se Kanal. - 531
Cananga Rumph, Slægt af Anonaceer, alle Træer med store Blomster - 531
Cananore, se Kananor. - 531
Cañar, By i Prov. C. i Republikken Ecuador - 531
Cañar, Prov. i Ecuador - 531
Canarie, gi Dans af ital. Oprindelse, i 6/8 Takt, i Slægt med Gigen - 531
Canarin, C8H6O.N8O7. Gult Farvestof, der fremstilles enten ved Iltning af Kaliumrhodanid ell. elektrolytisk. - 531
Canarisek(t), en sød hvid Vin fra de sydlige Canariske Øer. Den bedste faas fra Tenerife - 531
Canariske Øer (Islas Canarias), en Spanien tilhørende Øgruppe, ligger i Atlanterhavet V. f. Afrika - 531, 532
Canarium L., Slægt af Balsamfam., Træer med spredte og uligefinnede Blade - 532
Canarywood, se Hvidved. - 532
Canastota, By i U, S. A., Stat New York, ligger 174 km VNV. f. Albany - 532
Canberra, Hovedstad i Australien, ligger ved Murrumbidgee - 532
Cancale, By i det nordvestlige Frankrig (Bretagne), Dept Ille-et-Vilaine - 532
Cancellaria (lat.), Kancelli. Cancellarius, Kansler. - 532
Canceller kaldes i Orglet de smaa Kanaler, der fører Vinden fra Vindladen til de enkelte Piber - 532
Cancelleria, Palazzo della, berømt Renaissancepalads paa Campo di Fiori i Rom - 532
Cancer (lat.) er i Lægevidenskaben det tekniske Navn paa Kræft (s. d.) og bruges ofte synonymt med Carcinoma - 532
Cancer (lat.), astron., Krebsen (s. d.). - 532
Cancer, se Krabber. - 532
Cancer, en Grund S. f. Horns Rev og V. f. Slugen - 532
Cancion (sp.), i Middelalderen Betegnelse for en lyrisk Digtform (strofisk) i den sp. Poesi - 532
Cancionero (sp.; portug. cancioneiro; af cancion s. d.) betyder en Samling af lyriske Digte - 532, 533
Cancrin (ell. Kankrin), Georg, Greve af, russ. Statsmand, f. tysk, af Navn Krebs (lat. cancrinus) (1774-1845) - 533
Cancrinit, et farveløst ell. lystfarvet Mineral - 533
Cancroid, kræftlignende, er Navnet paa en Slags Svulster, der især har deres Sæde i Ansigtet - 533, 534
cancroma (Baadnæb), se Hejrer. - 534
cand., Forkortelse for candidatus (s. d.). - 534
Candala, i det gamle Indien en foragtet »Blandingskaste«, »de laveste af Mennesker« (skønt der var dem, som stod endnu lavere) - 534
Candarin, - 534
1) Guldvægt i Padang paa Sumatra = 1/108 Thel ell. 0,379759 gr. - 534
2) Vægt i Kina, se Fen - 534
Candeish, se Kandesch. - 534
Candela, Flække i Syditalien, Prov. Foggia, ligger 18 km SØ. f. Bovino - 534
Candia, se Kreta. - 534
candidatus (lat.), forkortet cand., kaldtes hos Romerne den, der søgte et offentligt Embede - 534
Candido, P., se Witte. - 534
Candil, Fray, se Bobadilla, E. - 534
Candlenødolie [rkånda£-], se Aleuritesolie. - 534
Candolle, de, se De Candolle. - 534
Candoreen, Mønt i Kina, d. s. s. Fen (s. d.). - 534
Candragupta, mægtig nordindisk Konge i Påtaliputra, c. 315-291 f. Kr. - 534
Candy, ostindisk Handelsvægt af meget forsk. Størrelse paa de forsk. Pladser og efter de forsk. Varer - 534
Canella, se Canellaceæ. - 534
Canellaceæ, lille Fam. af tokimbladede og frikronede Planter - 534
Canelones, Dept af den sydamerikanske Stat Uruguay - 534
Canens (lat., »den syngende«), efter en Fortælling hos Ovid (Metam. 14, 320 ff.) - 534, 535
Canestrini, Giovanni, ital. Zoolog (1835-91 - 535
Canes venatici, se Jagthundene. - 535
Cañete, - 535
1) By i Dept Lima af den sydamerikanske Stat Peru i Floden C.'s frugtbare Dal - 535
2) Hovedstad i den chilensiske Prov. Arauco ved Foden af Kordillererne - 535
Cañete, Manuel, sp. Forf., (1822-1891) - 535
Canfieldit, et sort, metalglinsende Mineral, sammensat: Ag8SnS6 - 535
Canga Argüelles, José, sp. Statsmand (1770-1843) - 535
Cangas de Onis, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Oviedo, ligger 76 km Ø. f. Oviedo - 535
Cangas de Tineo, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Oviedo, ligger 78 km SV. f. Oviedo - 535
Cangelimtræ, se Partridgetræ. - 535
Canicatti, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 38 km NØ. f. Girgenti - 535
Canicula (lat.), Hundestjernen, Sirius; Caniculares dies, Hundedagene. - 535
Canidius, P. C. Crassus, var 43 f. Kr. Lepidus' Underfeltherre i Gallien - 535
Canigou, et 2785 m højt Bjerg i Sydfrankrig, Dept Pyrénées-Orientales - 535
Canina, Luigi Ritter, ital. Arkitekt og Oldgransker, (1795-1856) - 535
Canini, Marco Antonio, ital. Digter og politisk Agitator, (1822-1891) - 535, 536
Canino, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 36 km NØ. f. Viterbo - 536
Caniramin, d. s. s. Brucin. - 536
Canis, se Hunde. - 536
canis a non canéndo, se luens a non lucendo. - 536
Canisius, Petrus, Jesuit, (1521-1597) - 536
Canis major og minor (lat.), se Hunden. - 536
Canizares, José de, sp. dram. Digter, (1676-1750) - 536
Cankara, berømt Vedânta-Lærer (jfr. Advaita), skal efter een Angivelse være født 788 e. Kr. - 536
Canlassi, Guido, kaldet Cagnacci, p. Gr. a. sit grimme Ydre, ital. Maler, (1601-1681) - 536
Canna, Cana, Cannay, Ø blandt den skotske Øgruppe Hebriderne - 536
Canna L., Slægt af Cannaceer, fleraarige og anselige Urter med knoldfornnet Rodstok - 536, 537
Cannabich, Christian, tysk Musiker (1731-98), Violinist - 537
Cannabin, Cannabinum purum, et brunt Pulver, som er let opløseligt i Vinaand, Æter og Kloroform - 537, 538
Cannabinaceæ, se Hampefamilien. - 538
Cannabis Tourn., Slægt af Hampefam. med en enkelt Art, C. sativa L. (Hamp) - 538
Cannabismus kaldes en kronisk Forgiftning, som opstaar ved Misbrug af Nydelsesmidlet ind. Hamp, cannabis indica (Haschisch) - 538
Cannaceæ, Fam. af enkimbladede Planter af Scitaminales, kun omfattende Slægten Canna (s. d.). - 538
Cannan, Edwin, eng. Socialøkonom, (1861- ) - 538
Cannelkul, en Slags meget rene Kul, som antages for en væsentlig Del at være dannede af Harpiks og Gummi - 538
Cannes, By i det fr. Dept Alpes Maritimes, 9 km SV. f. Nizza - 538
Canning, Charles John, Lord, eng. Statsmand, (1812-1862) - 538, 539
Canning, George, eng. Statsmand, (1770-1827) - 539, 540
Canning, Stratford, se Stratford de Redcliffe. - 540
Cannizzaro, Stanislao, ital. Kemiker, (1826-1910) - 540
Cannizzaro, Tommaso, ital. Digter, (1838- ) - 540
Cannobio, Flække i det nordlige Italien, Prov. Novara, ligger 23 km NØ. f. Pallanzo - 540
Cannock, By i Staffordshire (England), i Nærheden af Heden Cannock Chase - 540
Cannstatt (Cannstadt), tidligere By i Midten af Württemberg - 540
Cannæ, By i det gl Apulien paa højre Bred af Aufidus (nu Ofanto) - 540, 541
Cano, Alonzo, sp. Billedhugger, Maler og Bygmester, (1601-1667) - 541
Cano, Melchior, se Canus. - 541
Canoll, Lewis, Pseudonym for Charles Lutuidge Dodgson, eng. Matematiker og Eventyrforfatter (1832-98) - 541
canon (lat., Rettesnor, Regel) betegnede i den senere Romerret en med Mellemrum regelmæssig tilbagevendende Afgift - 541
Cañon, sp. Ord, der egl. bet. Rør, men som geogr. anvendes som Betegnelse for en bestemt Type af Floddale - 541, 542
Canon, Johann, egl. Johann von Straschiripka, østerr. Genre-, Historie- og ortrætmaler, (1829-1885) - 542
Canon City, Canyon City, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 148 km SSV. f. Denver - 542
Canopus (Canobus *alfa* Carinæ), den klareste Stjerne i Stjernebilledet »Kølen« - 542
Canosa, AntonioMinutolo, Fyrste af, neapolitansk Statsmand (1763-1838) - 542
Canosa di Puglia, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger 25 km V. f. Adriaterhavet - 542
Canossa, et forfaldent Bjergslot i den ital. Prov. Reggio nell' Emilia, paa en stejl Klippe, - 542
Canova, Antonio, ital. Billedhugger, (1757-1822) - 542, 543
Canovas del Castillo, Antonio, sp. Statsmand og Forf., (1826-1897) - 543, 544
Canrobert, François Certain, Fr. Marskal, (1809-1895) - 544
Canso, Gut of (»C.-Porten«), et snævert Stræde, der adskiller Øen Cape Breton fra Nova-Scotia - 544
cant (eng.) siges at komme af lat. cantus, »Sang« og først at være brugt foragteligt om Salmesang ell. Messetone - 544, 545
cantabile (ital., af lat. cantare, at synge), mus. Foredragsbetegnelse: sangbar, syngende - 545
Cantabri (Kantabrer), et iberisk Oldtidsfolk, der var bosat i Cantabria - 545
Cantabria (Kantabrien), i Oldtiden en Del af den rom. Prov. Hispania Tarraconensis i Spanien - 545
Cantabriske Bjerge, se Kantabriske Bjerge. - 545
Cantacuzene, en rum. Bojarslægt, der paastaar at nedstamme fra det byzantinske Kejserhus Kantakuzenos - 545
Cantagallo, By i den bras. Prov. Rio de Janeiro, 150 km NØ. f. Hovedstaden - 545
Cantal, Bjerggruppe i Auvergne's Højland - 545
cantando, d. s. s. cantabile. - 545
Cantarini, Simone, ital. Maler, kaldet il Pesarese (1612-48) - 545
Cantaro ell. Cantájo (ital.), Kantar (arab.), Kintal, en til Centner svarende Handelsvægt i sydeuropæiske Lande - 545
cantata, se Kantate. - 545
Canteleu, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 6 km V. f. Rouen - 545, 546
Cantemir, Demetriu, moldauisk Fyrste og Historieskriver (1673-1723 - 546
Cantenac, se Bordeauxvine. - 546
Cante Perdrix, en meget fin Rødvin fra Provence. - 546
Canter betyder i Væddeløbssproget en jævn, rolig Galop - 546
Canterbury, By i det sydøstlige England, Kentshire, 89 km SØ. f. London - 546
Canterbury tales, se Chaucer. - 546
Canth, Minna (Vilhelmina), finsk Digterinde, (1844- ) - 546, 547
Cantharellus, se Vingesvamp. - 547
Cantharidin, C10H12O4, er det virksomme blæretrækkende Stof i sp. Fluer - 547
Cantharidæ, ejendommelig Fam. hørende til Heteromerernes Gruppe med brede, ofte aabne Vingedækker - 547
Cantharis, se Cantharidæ. - 547
Cantharus, se Sparusfisk. - 547
Canthus, se Øje. - 547
canti carnascialeschi (ital.), Karnevalssange af folkelig Oprindelse - 547
canticum (lat.: Sang), opr. paa det rom. Teater en Slags Monolog, der blev udført med Ledsagelse af en Fløjte - 547
cantilena (ital.), kort, melodiøst Sangstykke - 547
Cantilever (eng.), egl. Spærhoved, bruges som Betegnelse for en speciel Slags Dragersystem til Broer - 547
Cantillon, Richard, en af den videnskabelige Økonomis Forløbere, ( -1734) - 547, 548
Cantire, se Kintyre. - 548
canto, se cantus. - 548
Canton, Navnet paa fl. Stæder i U. S. A., - 548
1) C. i Massachusetts, ligger 23 km S. f. Boston - 548
2) C. i Ohio, ligger 190 km NØ. f. Columbus - 548
3) C. i Illinois, ligger 38 km SV. f. Peoria - 548
4) C. i Mississippi, ligger 37 km NNØ. f. Jackson - 548
Canton, John, eng. Fysiker (1718-72) - 548
Cantons Fosfor, er Kalciumsulfid, der er fremstillet ved Glødning af Østersskaller blandet med Svovl - 548
Cantor, Georg Ferdinand Ludvig Philip, tysk Matematiker, (1845- ) - 548
Cantor, Moritz, tysk Matematikhistoriker, (1829- ) - 548
Cantu, Cesare, ital. Historiker og Forf., (1807-1895) - 548, 549
cantus (lat., ital. canto), Sang, Melodi, betegner i et Musikstykke den væsentligst fremtrædende Melodi, melodiførende Stemme - 549
cantus firmus (lat., »den faste Sang«, fr. chant donné), opr. Melodien i den gregorianske Kirke- ell. Koralsang - 549
Cantzler, - 549
1) Axel Leopold, sv. Billedhugger og Landskabsmaler, (1832-1875) - 549
2) Broderen Johan Oskar C., (1844- ) - 549
canule (canula, et Rør), se Kanyle. - 549
Canulejus, Gajus, Folketribun, stillede 445 f. Kr. det Forslag, at Ægteskab mellem Patricier og Plebejer skulde være tilladt - 549
Canus (Cano), Melchior, rom.-katolsk Dogmatiker,(1509-1560) - 549
Canusium, se Canosa di Puglia. - 549
Canuti, Domenico Maria, ital. Maler fra Bologna (1620-84) - 549
Canutillos kaldes paa de sydamer. Findesteder de til kostbare Smykkesten anvendelige Smaragder. - 549
Canvassing, eng. Betegnelse for den Stemmehvervning ved Parlamentsvalg, som sker ved særlige, lejede Kræfter - 549
Canzone (ital.), Betegnelsen for en metrisk Form, der opr. hører hjemme i den provencalske Digtekunst - 549, 550
Canzonetta, Diminutiv af Canzone (s. d.), i den ital. Poesi et lille lyrisk Digt i korte Strofer - 550
Caorle, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 22 km S. f. Portogruaro - 550
Capaccio, By i det sydlige Italien, Prov. Salerno, ligger 35 km SSV. f. Campagna - 550
Capac-Urcu, se Altar de los Collanes. - 550
Capadose, Abraham, holl. Læge, Jøde af Fødsel, ( -1874) - 550
Capannori, By i det mellemste Italien, Prov. Lucca, ligger 8 km Ø. f. Lucca - 550
Capasso, Bartolomeo, ital. Historiker (1815-1900) - 550
Capatarida, By i den sydamer. Republik Venezuela, Stat Falcon, ligger 130 km ØNØ. f. Maracaibo - 550
Cape (eng.), Kap, Forbjerg. - 550
Cape Breton, C. B. Island, Ø i Dominion af Canada, Prov. Nova Scotia - 550
Cape Coast, C. C. Castle, Havneby paa Guldkysten, Britisk Vest Afrika, c. 125 km V. f. Accra - 550
Cape Cod, Forbjerg paa Østkysten af U. S. A., Stat Massachusetts - 550
Cape Elizabeth, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 10 km SØ. f. Portland - 550, 551
Cape Fear River, Flod i U. S. A., Stat North Carolina - 551
Capefigue, Baptiste Honoré Raymond, fr. Forf. og Historieskriver, (1802-1872) - 551
Cape Girardeau, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger paa højre Bred af Mississippi 200 km ndf. St Louis - 551
Cape Hock, en Slags Kapvin (s. d.). - 551
Capella, Keys. og Bl. (= Rupicapra), se Gemser. - 551
Capella (*alfa* Aurigæ), en Stjerne af 0,2 Størrelse i Stjernebilledet »Kusken« - 551
Capella, Galeazzo Flavio, ital. Historieskriver (1487-1537) - 551
Capella M., se Martianus, G. - 551
Capelle, se Cappelle. - 551
Capelen, Georg, tysk Musikforfatter, (1869- ) - 551
Capellini, Giovanni, ital. Geolog, (1833- ) - 551
Capello, Hermeneglido Augosto de Brito, portug. Afrikarejsende, (1839- ) - 551
Cape May, Badested i U. S. A., Stat New Jersey, ligger ved Forbjerget G. M. ved Mundingen af Delaware Bay - 551
Cape Nome, Forbjerg paa Vestkysten af det til U. S. A. hørende Territorium Alaska, - 551
Capern, Edward, eng. Digter (1819-94) - 551
Capestang, Flække i det sydøstlige Frankrig, Dept. Hérault - 551
Capet, Hugo, se Hugo Capet og Capetingerne. - 551
Capetingerne (Capétiens), de fra Hugo Capet nedstammende Konger i Frankrig, der herskede 987-1328 - 551, 552
Cape Town, se Kapstaden. - 552
Cap Haiti, Cap Hattien (Le Cap, Cap Francais), den betydeligste By paa Nordkysten af Republikken Haiti - 552
Capillitium, se Rugsvampe og Slimsvampe. - 552
capio (lat.), Tagen i Residdelse, brugeligt i Romerretten i flg. Sammensætninger: c. longa possessione ell. usucapio *c: Hævd - 552
Capion, Etienne, se Danmark »Teater«. - 552
Capis (Capiz), Nordprovinsen paa den sp. Ø Panay i Filippinerne, Ostindien. - 552
Capistranus, Johannes, romersk Helgen (1385-1456) - 552
Capistrum (lat.), et særligt Bind, bestemt til at fastholde en Forbinding paa den nederste Del af Ansigtet. - 552
capita (lat.), »Hoveder«, Flertal af caput, Hoved - 552
capita (lat.), Hoveder. Naar en Arvelods Størrelse alene er afhængig af Arvingernes Antal - 552
capita aut navia (lat.: »Hovedet ell. Skibet«), hos de g. Romere et Spil, der ganske svarede til vort »Plat ell. Krone« - 552
Capitaine, se Kaptajn. - 552
Capitanata, se Foggia. - 552
capitano (ital.), Benævnelse paa en typisk Figur fra den ital. Komedie - 552, 553
capitatio (lat.), Afgift, Skat, særlig Hovedskat, Kopskat (af caput, Hoved). - 553
capite censi hed i den rom. Inddeling af Folket efter Formuen den laveste Formuesklasse - 553
Capitella, Slægt af Børsteorme, som viser fl. Tilnærmelser til Oligochæterne - 553
capitis deminutio, rom. Retsudtryk for det Faktum, at en Borgers hele retlige Stilling undergik en Forandring til det værre - 553
capitium (lat.), Hullet til at stikke Hovedet igennem i den rom. Tunika - 553
Capitolinus, se Manlius. - 553
Capitolinus mons (lat., nu Campidoglio), en af Rom's Høje, NV. f. Forum Romanum - 553, 554
Capitolium. Efter Rom's Eksempel havde i fl. Stæder inden for det rom. Rige Byernes Borg og Hovedtempel Navnet C. - 554
capitolo (ital.), et mindre Digt i Terziner, af satirisk ell. burlesk Indhold - 554
Capitonidæ, se Skægfugle. - 554
capitula, capitularia, se Kapitularier. - 554
capitulum, se Domkapitel. - 554
Capmany y Montpalau, Antonio, sp. Forf., (1742-1813) - 554
capo (ital.), Hoved, Begyndelse, Forbjerg; Chef - 554
Capo Boëo, se Boëo. - 554
Capodimonte, berømt ital. Porcelænsfabrik, anlagt 1736 af Karl III af Neapel - 554
Capo-d'Istria, By i Østerrig paa Halvøen Istrien, 15 km SV. f. Triest - 554
Capodistrias, Johannes Antonius, Grev, gr. Statsmand, (1776-1831) - 554, 555
Capolago, Landsby i Schweiz, Kanton Ticino, ligger 14 km fra Lugano - 555
caporal (fr.), Korporal; Betegnelse for den fr. Regaletobak. Le petit c., Øgenavn for Napoleon I. - 555
Caporali, Cesare, ital. Digter, (1531-1601) - 555
Caporcianit, en kødrød Varietet af Mineralet Laumontit fra Toscana. - 555
capot (fr.), Regnfrakke med Hætte, Overfrakke; Hætte. - 555
capo tasto (ital.), ogsaa kaldet Sadlen, er paa Strengeinstrumenter med Gribebræt den lille Tværliste - 555
Capoul, Joseph Amédée Victor, fr. Tenorsanger, (1839- ) - 555
Capoverdiske Øer, portugisisk Øgruppe i Atlanterhavet, 465 km fra Afrikas vestligste Forbjerg, Cabo (Kap) Verde - 555, 556
Cappa, vid middelalderlig Klædning med Krave og Hætte, der brugtes som Rejseklædning - 556
Capparidaceæ, se Kapersfamilien. - 556
Capparis L., Slægt af Kapersfam., glatte ell. haarede (ogsaa skællede), undertiden tornede Buske ell. Træer - 556
Capparo, By i Norditalien, Prov. Ferrara, ligger 18 km ØNØ. f. Ferrara - 556
Cappel, Louis (Ludovicus Cappellus), (1585-1658) - 556
Cappelen, Christian, norsk Orgelvirtuos, (1845- ) - 556
Cappelen, Herman August, norsk Landskabsmaler, (1827-1852) - 556, 557
Cappelen, Jørgen Wright, norsk Boghandler, (1805-1878) - 557
Cappelenit, et grønlig brunt, meget sjældent Mineral, der er fundet i en lille Gang i Syenitten ved Langesundsfjorden (Norge) - 557
Cappelle (Capelle), Jan van de, holl. Marinemaler og Raderer, (1624/5-e. 1679) - 557
Cappeller, Karl, tysk Sanskritist, (1840- ) - 557
Cappello, Bianca, (1548-1587) - 557, 558
Capponi, Gino, Marchese, ital. Statsmand og Historiker, (1792-1876) - 558
Cappoquin, en lille gl By i det sydl. Irland, Grevskab Waterford, ved Blackwater - 558
Capra, se Geder. - 558
Capraja, Romernes Capraria, »Gedeøen«, en stejl, vulkansk og vandfattig Ø, der hører til den ital. Prov. Genua - 558
Caprara, se Tremitiske Øer. - 558
Caprara, Johannes (Giambattista), ital. Kardinal og Diplomat, (1733-1810) - 558
Capraria, se Capraja. - 558
Caprarola, ital. Renaissanceslot ved Viterbo - 558
Caprellidea, se Amfipoder. - 558
Capreolus (Raadyr), se Hjorte. - 558
Caprera, en af de buccinariske Øer, der ligger i den sydlige Del af Bonifacio-Strædet og Ø. f. Sardinien« Nordspids - 558
Caprese, By i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 60 km NØ. f. Arezzo - 558
Capri (Capreæ *c: Gedeøen), Klippeø i det toskanske Hav, ligger ved Indløbet til Neapel-Bugten - 558
capriccio (ital., fr. Caprice, »Lune«), betegner som Navn paa et Musikstykke ikke nogen bestemt, fast afgrænset Form - 558, 559
capriccioso, mus. Foredrags-betegnelse: med spøgefuldt, kækt Foredrag. - 559
Capricornkanalen, et bredt, N. f. Stenbukkens Vendekreds liggende og derefter opkaldt Stræde paa Østkysten af Australien - 559
Capricornus (lat.), astron., se Stenbukken. - 559
Caprificus, se Ficus. - 559
Caprifoliaceæ, se Gedebladfamilien. - 559
Caprifolium, se Lonicera. - 559
Caprimulgus, se Natravne. - 559
Caprino, C. Veronese, By i Norditalien, Prov. Verona, ligger 21 km V. f. Bergamo - 559
capriole, se Skoleridning. - 559
Caprivi, Georg Leo v., egl. C. de Caprara de Montecuculi, tysk General og Statsmand, (1831-1899) - 559
Capsella, se Hyrdetaske. - 559
Capsicum L., Slægt af Natskyggefam., en- ell. fleraarige Urter med parvis staaende Blade og enlige Blomster - 559, 560
Capsula, se Kapsel. - 560
captatio (lat.) ivrig Tragten efter noget. c. beiievoléntiæ, Tilsnigelse af Yndest - 560
captatoria institutio, romerretligt for arveretlige Dispositioner, hvor Arvingen skulde indsætte Testator som Arving - 560
Capua, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger paa venstre Bred af Volturno 27 km N. f. Neapel - 560
Capuana, Luigi, ital. Forf., (1839- ) - 560
capuchon (fr.), se Kabuds. - 560
Capulus, se Huesnegle. - 560
Capus, Alfred, fr. Forf., (1858- ) - 560, 561
caput (lat., Plur. capita), Hoved; Afsnit, Kapitel i en Bog; Indbegrebet af en rom. Borgers Rettigheder - 561
caput, Hoved, Betegnelse i Anatomien for den fortykkede Ende af en Knogle - 561
Caputiati, en fanatisk Sekt i 12. Aarh., som frembragte et stærkt Røre i Burgund og Auxerre - 561
Caput Medusæ, se Cirsomphalus. - 561
caput mortuum, se Jernilte. - 561
Capverdiske Øer, d. s. s. Capoverdiske Øer. - 561
Capybara, se Flodsvin. - 561
Caqueta, Kommissariat i den sydamerikanske Republik Colombia - 561
Caquetá, se Japurá. - 561
Caqueza [rkakæsa], By i Republikken Colombia ved Cordillerernes østlige Skraaning, 40 km SØ. f. Bogota - 561
Carabinieri reali, ital. Gendarmerikorps - 561
Carabobo, Stat paa Nordkysten af Venezuela - 561
Carabus, se Løbebille. - 561
Caracal, se Los. - 561
Caracalla, rom. Kejser 211-17 e. Kr. - 561, 562
Caracalu, By i Rumænien, Valakiet, ligger 150 km VSV. f. Bukarest - 562
Caracara (Polyborus thorus), se Gribbefalke. - 562
Caracas, Hovedstad i den sydamer. Republik Venezuela og i Forbundsdistriktet C. - 562
Caracci, d. s. s. Carracci. - 562
Caraccioli, neapolitansk Familie af gr. Oprindelse - 562
Caracoles, By i den chilenske Prov. Antofagasta - 562
Caracolit, et farveløst, tilsyneladende heksagonalt Mineral, der bestaar af Svovlsyre, Blyilte, Natron, Klor og Vand - 562
Caractacus, se Caratacus. - 562
Caradoc-Lagene, en ældre Betegnelse for Bala-Lagene. - 562
Caradozzo, italiensk Guldsmed, se Foppa. - 562
Cara(f)fa, neapolitansk Slægt - 562, 563
Carafa, Michele Enrico, ital. Operakomponist (1787-1872) - 563
Caragana Lam., Slægt af Ærteblomstrede (Astragel-Gruppen), Buske ell. Træer med ligefinnede Blade - 563
Caragate, se Krølhaar, vegetabilsk. - 563
Caragiale, Jon Luca, rum. Forf., (1852- ) - 563
Caraglio, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 11 km V. f. Cuneo - 563
Caraglio, Gian Jacopo, ital. Kobberstikker og Medaillør, (c. 1500-1565) - 563
Caraibablade, se Carobablade. - 563
Caraibiske Hav, d. s. s. Caribiske Hav. - 563
Cara insula, se Øm Kloster. - 563
Carajuru, Caracura, et rødt Farvestof, der ligner Chica (s. d.) og faas fra Para i Brasilien - 563
Caraka, indisk med. Forf. - 563
Caran d'Ache, se Poiré, E. - 563
Carangidæ, se Makrelfisk. - 563
Caranna, se Protium. - 563
Caranx, Hestemakrel, se Makrelfisk. - 563
Carapa Aubl.. Slægt af Meliaceer, høje Træer med uligefinnede Blade og tætte Blomsterstande - 563
Carapafedt, Tulucunafedt, faas af Frøene af Carapa procera fra det tropiske Afrika og Selskabsøerne - 563
Carapaolie, Andirobaolie, Crabolie, er en lysegul, bittert smagende Olie, der faas af Frøene af Carapa guianensis - 563
Carapella, C. di Puglia, Flod i Syditalien, Prov. Foggia - 564
Caraques (Bahia C.), Bugt ved Kysten af den sydamerikanske Stat Ecuador - 564
Carascosa, Michele, Baron, neapolitansk General, (1780-e. 1820) - 564
Carassius, Karusse, se Karpefisk. - 564
Caratacus (Caractacus), Konge over Silurerne i Britannien, (- 54) - 564
Carausius, M. Aurelius Valerius, rom. Feltherre under Diokletian, ( -293) - 564
Caravaca, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Murcia, ligger 85 km V. f. Murcia - 564
Caravaggio, By i Norditalien, Prov. Bergamo, ligger mellem Floderne Serio og Adda - 564
Caravaggio, Micheleangelo Merisi (Amerighi), da, ital. Maler, (c. 1560/5-1609) - 564, 565
Caravaggio, P., se Caldara, P. - 565
Caravellas, Søstad i den bras. Prov. Bahia, ved Floden af s. N., 8 km ovf. dens Munding - 565
Carayon, Auguste, Jesuit og fr. Historiker, (1813-1874) - 565
Caraz, By i Peru, Dept Ancachs, ligger ved Rio Huaraz - 565
Carballo, Baños do, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Coruna, ligger 30 km SV. f. La Coruña - 565
Carbo, Tilnavn for den rom. Slægt Papirius. - 565
Carbonado, se Diamant. - 565
Carbonara di Bari, By i Syditalien, Prov. Bari delle Puglie, ligger 6 km S. f. Bari - 565
Carbonari (d. e. Kulsviere), Navnet paa et hemmeligt politisk Selskab i Syditalien - 565
Carbondale, - 565
1) By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 213 km NØ. f. Harrisburg ved Lackawanna - 565
2) By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 236 km SSØ. f. Springfield - 565
Carbonetti, de meget mørktfarvede, mindre værdifulde Koraller. - 565
Carboneum, d. s. s. Kulstof. - 565
Carbunculus, se Brandbyld. - 565
Carcagente, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia - 565
Carcano, Filippo, ital. Maler, (1840- ) - 565
Carcano, Giulio, ital. Digter, (1812-1884) - 565, 566
Carcassonne, By i det sydlige Frankrig, Hovedstad i Dept Aude, 85 km SØ. f. Toulouse - 566
Carcassonnes, fine, lette, især lyse Tøjer, der væves i Dept Aude - 566
Carcavelhos, Landsby i det mellemste Portugal, Prov. Estremadura, ligger i Nærheden af Tejos Munding - 566
Carcel'ske Lampe, Franskmanden Carcel opfandt 1800 C. L. - 566
carcer Mamertinus, se Mamertinske Fængsel. - 566
Carcharias, se Carchariidæ. - 566
Carchariidæ, Blinkhindehajernes Fam., omfatter nogle af de mest typiske Hajformer - 566, 567
Carcharodon, se Hajer. - 567
Carcinom, se Kræft. - 567
Carcinus, se Krabber. - 567
Cardamine, se Springklap. - 567
Cardamomum, se Elettaria. - 567
Cardano, Hieronimo, ital. Læge, Filosof og Matematiker (1501-76) - 567
Gardans Formel, se Ligninger. - 567
Cardans Ring, benyttes til at holde f. Eks. et Skibskompas i den rette Stilling, selv om Underlaget (Skibet) svinger - 567
Cardea (lat.), rom. Gudinde, som vogtede Husets Indgang og særlig tænktes at skærme den mod onde Aander - 567
Cardell, Carl von, sv. Militær (1764-1821) - 567
Cardenal, Peire, provencalsk Troubadour, der levede i Beg. af 13. Aarh. - 567
Cardenas, Havnestad paa Nordkysten af Øen Kuba, 120 km Ø. f. Havanna - 567, 568
Carderera y Solano, Don Valentin, sp. Maler, Arkæolog og Kunstkritiker, (1796-1880) - 568
Cardi, Lodovico, kaldet Gigoli, ital. Maler og Arkitekt, (1559-1613) - 568
Cardia, se Tarmkanalen. - 568
Cardiaca, se Analeptika. - 568
Cardiff (Caer Taff, Caerdydd), Havneby i det sydlige Wales, Hovedstad i Glamorganshire, 241 km V. f. London - 568
Cardigan, Shire i det vestlige Wales, strækker sig langs det irske Hav (Cardigan-Bugten) - 568
Cardigan, James Thomas Brudenell, Lord, britisk General,, (1797-1868) - 568
Cardigan-Bugten kaldes en Del af St George-Kanalen - 568, 569
Cardinalis, se Kardinal. - 569
Cardinal von Widdern, Georg, tysk Militærforfatter, (1841- ) - 569
Cardiola-Skifer, en særlig i Mellemsverigeforekommende Aflejring af Skifere, opkaldt efter en Musling Cardiola - 569
Cardium, se Hjertemuslinger. - 569
Cardium-Dynd og Ler kaldes hyppig de i de danske Fjorde forekommende postglaciale Dynd- og Leraflejringer - 569
cardo (lat.), Dørtap, hvorom Døren drejede sig - 569
Cardobenedict, se Cnicus. - 569
Cardon (Cynara Cardunculus L.; se for øvrigt Artiskok) findes vildtvoksende i Nordafrika - 569
Cardon, - 569
1) Johan Elias, sv. Litograf, (1802-1878) - 569
2) Karl Oskar, Litograf, (1812-99) - 569
Cardona, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona, ligger 80 km NNV. f. Barcelona - 569
Cardoso, Francesco Maruel, portug. Kirkekomponist (1569-1650) - 569
Carducci, Giosué, ital. Digter, (1835-1907) - 569, 570
Carducho (Carducci, Carduccio), - 570
1) Bartolommeo, ital. Maler fra Firenze, (1560-1608) - 570
2) Vicente (Vincencio) fra Firenze (1578-1638) - 570
Carduelis, se Stillids. - 570
Carduus, se Tidsel. - 570
Cardwell, Edward, eng. Statsmand, (1813-1886) - 570, 571
Carelophus, se Tangspræl. - 571
carême (fr.), Fastetid (de fyrretyve Dage før Paaske), især Fastelavnstirsdag - 571
Carême, Marie Antoine (1784-1833) - 571
Carenage, Le, Havnestad paa den fr. Ø St Barthélemy i Vestindien, stærkt befæstet Flaadestation - 571
Carentan, By i det nordvestlige Frankrig (Normandiet), Dept Manche - 571
carentia (lat.), Undværen - 571
Caretta, se Havskildpadder. - 571
Carew, John Edward, eng. Billedhugger, (1785-1868) - 571
Carew, Thomas, eng. lyrisk Digter (1589-1639) - 571
Carex, se Star. - 571
Carey, Henry, eng. Komponist, (c. 1696-1743) - 571
Carey, Henry Charles, amer. økonomisk-sociologisk Forf., (1793-1879) - 571, 572
Carey, William, »den nyere Missions Fader«, (1761-1834) - 572
carga, sp. og portug. Ord, svarende til det fr. charge = Byrde, Last, Vægt i Golumbia = 115 kg; i Peru 69 kg. - 572
cargo, eng. Betegnelse for Skibsladning, tysk Kargo, fr. cargaison, sp. carga, ital. carico. - 572
Carhaix, By i det vestlige Frankrig (Bretagne), Dept Finistère - 572
Cariaco (tidligere San Felipe de Austria), By i Venezuela, ligger 7 km oven for Rio G.'s Udløb i C.-Bugten - 572
Cariama, se Seriema. - 572
Cariani, Giovanni (de) Busi, kaldet C., Maler af den venetianske Skole, ( -1547) - 572
Cariati, Flække i Syditalien, Prov. Cosenza, ligger paa Vestsiden af Taranto-Bugten - 572
Cariber, se Kariber. - 572
Caribiske Hav - 572, 573
Caribiske Øer, et lidet brugt Navn for de smaa Antiller. - 573
Cariboo, Distrikt i Dominion af Canada, Prov. British Columbia - 573
Carica (bot.), se Caricaceæ. - 573
carica, ital. Ord for Byrde, Last, - Benævnelse for i Italien endnu brugeligt Rummaal og Handelsvægt - 573
Caricaceæ, liden Fam. af tokimbladede og delvis frikronede Planter (Ordenen Parietales) - 573
Carico, Maal for Svovl paa Sicilien = 93,624 kg, se ogsaa cargo. - 573
Caridea, se Rejer. - 573
Caries, se Benbetændelse (kronisk). - 573
Caries er den almindeligst forekommende Tandsygdom og for øvrigt den hyppigst forekommende Sygdom hos Mennesket - 573
Carignan, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes, ligger ved Chiers i Nærheden af den belg. Grænse - 574
Carignano, By i Norditalien, Prov. Turin, ligger 18 km S. f. Turin - 574
Carignano. Thomas Frants, Fyrste af G. - 574
Carihuairazo, sneklædt, 5106 m høj Vulkan i den sydamerikanske Republik Ecuador, paa Vestkordillererne, noget N. f. Ghimborazo. - 574
Carillon (fr.), Klokkespil, Sammenstilling af afstemte Klokker, der benyttes til Udførelsen af en Melodi - 574
Carimata-Øerne (Karimata), hollandsk Øgruppe, V. f. Borneo - 574
Carina (lat.), se Kølen. - 574
Carinaria, se Kølsnegle. - 574
Carinatæ, en Betegnelse brugt først af Merrem 1813 for de Fuglegrupper, der havde Brystbenskam (carina = Køl) - 574
Cariñena, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 45 km SSV. f. Zaragoza - 574
Carini, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 20 km V. f. Palermo - 574
Carinus, Marcus Aurelius, Søn af den rom. Kejser Carus - 574
Caripe, Landsby i Venezuela, ligger 780 m o. H. i en smuk og sund Dal - 574
Carisbrooke, se Newport. - 574
Carissimi, Giacomo, ital. Komponist, (c. 1604-1674) - 574, 575
caritas (lat.), Barmhjertighed, Kærlighed til Næsten, Kristenkærlighed - 575
caritatis poculum (lat.: Kærlighedsbæger), det Bæger Vin, som Munkene nyder til Minde om deres Ordens Stifter ell. Velgører. - 575
Carit Etlar, se Brosbøll - 575
Carlander, Kristoffer, sv. Læge (1759-1848) - 575
Carl Bernhard, Pseudonym for Saint-Aubain, A. - 575
Carlén, Emilie Flygare, f. Smith, sv. Romanforfatterinde, (1807-1892) - 575, 576
Carlén, Johan Gabriel, sv. Forf., (1814-75) - 576
Carlén, Richard Theodor, sv. Jurist og Politiker, (1821-1873) - 576
Carlén, Rosaura (Rosa) Katarina, sv. Romanforfatterinde (1836-83) - 576
Carlentini, Flække paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 35 km NV. f. Siracusa - 576
Carlès, Jean Antonin, fransk Billedhugger, (1851- ) - 576
Carleton, Will, irsk Forf. (1798-1869) - 576
Carleton, Will, amer. Digter, (1845 - ) - 576
Carleton Place, Carleton, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 45 km SV. f. Ottawa - 576
Carlevaris, Luca, ital. Landskabsmaler og Kobberstikker, (1665-1731) - 576
Carlgren, Oskar Henrik, sv. Zoolog, (1865- ) - 576
Carlheim - Gyllensköld, Vilhelm, sv. Astronom og Magnetiker, (1859- ) - 577
Carli, Gian-Rinaldo, Greve, ital. Forf. (1720-95) - 577
Carlier, Emile Joseph Nestor, fr. Billedhugger, (1849- ) - 577
Carlina L. (Bakketidsel, norsk Stjernetidsel), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), to- ell. fleraarige Urter - 577
Carlingford, Chichester Samuel Fortesce, Lord, eng. Statsmand,(1823-1898) - 577
Carlinville, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 62 km SSV. f. Springfield - 577
Carlisle, By i det nordvestlige England, Hovedstad i Grevskabet Cumberland, 12 km S. f. den skotske Grænse - 577, 578
Carlisle, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 30 km V. f. Harrisburg - 578
Carlisle,, eng. Adelsslægt, Sidegren af den Slægt, hvortil Hertugerne af Norfolk hører - 578
Carlitte, Pic de, et 2921 m højt Bjerg i Pyrenæerne, i det fr. Dept Pyrénées-Orientales - 578
Carloforte, befæstet By paa Østkysten af den lille Ø San Pietro ved Sardiniens sydvestlige Kyst i Prov. Cagliari - 578
Carlopago, Frihavn i det kroatisk-slavonske Kystland ved Adriaterhavet - 578
Carlos, San, - 578
1) S. G. de Ancud, By paa Øen Chiloë. - 578
2) By i Prov. Nuble i Chile, Hovedstad i Dept S. C. med 9000 Indb. - 578
3) Hovedstad i Staten Cojedes i Venezuela med 10000 Indbyggere, ved Indgangen til Llanos. - 578
4) Fæstning ved Søen Maracaibo i Venezuela. - 578
Carlos, Don, Infant af Spanien, (1545-1568) - 578, 579
Carlos, Luis Maria Fernando, Don , sp. Kronprætendent (1818-61) - 579
Carlos, Maria de los Dolores, Don, sp. Kronprætendent, (1848-1909) - 579
Carlos, Maria José Isidoro, Don, sp. Kronprætendent, (1788-1855) - 579, 580
Carlos I (Portugal), se Karl I. - 580
Carlotta, se Charlotte. - 580
Carlotta, se Cadenabbia. - 580
Carlow, Shire i det sydøstlige Irland i det Indre af Prov. Leinster - 580
Carlsbergbryggerierne (Indehaver: Carlsbergfondet) er fremstaaet ved Sammenslutning af de to opr. selvstændige Bryggerier - 580
1) Gamle Carlsberg anlagdes 1847 af J. C. Jacobsen - 580
2) Ny Carlsberg er anlagt af Carl Jacobsen 1880-83 - 580, 581
Carlsbergfondet, stiftet 25. Septbr 1876 af Kaptajn, Brygger J. C. Jacobsen - 581
Carlsberglaboratoriet, videnskabelig Institution - oprettet Maj 1875 af J. C. Jacobsen - 581, 582
Carlsen, uddød dansk Adelsslægt - 582
Carlsen, Camillo, dansk Musiker, (1876- ) - 582
Carlsen, Carl, dansk Ingeniør, (1813-1899) - 582
Carlsen, Carl Peter August Schlichting, dansk Landskabsmaler, (1852-1903) - 582, 583
Carlsen, Elling, norsk Ishavsskipper, (1819-1900) - 583
Carlsen, Hans Rasmussen, dansk Godsejer og Politiker, (1810-1887) - 583
Carlsen, Johan Niels Gottlob, dansk Læge og Medicinalstatistiker, (1850- ) - 583
Carlsen-Lange's Legatstiftelse, se Carlsen. - 583
Carlson, - 583
1) Fredrik Ferdinand, sv. Historieskriver og Statsmand, (1811-1887) - 583, 584
2) Ernst, sv. Videnskabsmand,(1854-1902) - 584
Carlsson, Alexander, sv. Billedhugger, (1846-1878) - 584
Carlsund, Otto Edvard, sv. Ingeniør (1809-84) - 584, 585
Carlton, By i England, Nottingham-shire, ligger 5 km NØ. f. Nottingham - 585
Carludovica R. et P., Slægt af Cyclanthaceer, palmeagtige Buske med meget kort Stamme ell. krybende Rodstok - 585
Carlyle, Thomas, en af den eng. Sprogverdens betydeligste og mest indflydelsesrige Forf. i nyere Tid, (1795-1881) - 585, 586, 587, 588
Carmagnola, By i Norditalien, Prov. Torino, ligger 25 km S. f. Torino - 588
Carmagnola, egl. Francesco di Bartolommeo Bussone, ital. Feltherre - 588
Carmagnole, en Runddans, som jævnlig opførtes offentligt af Sansculotterne af begge Køn i den store Revolutions Tid - 588
Carmarthen (Caermarthen, Gaerfyrdin), Shire i det sydvestlige Wales, ligger ved - 588
Carmarthenbugten fra Bristolkanalen - 588
Carmaux, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Tarn, ved Aveyrons Biflod Gérou - 588
carmen (lat., Plur. carmina). Sang, Digt, Vers - 588
Carmen, By i den meksikanske Stat Campeche, paa Øen C. i Laguna de Terminos - 588
Carmen de Areco, By i Argentina, Stat Buenos Ayres, ligger 135 km VNV. f. Buenos Ayres - 588
Carmen de Patagones, By i Argentina, Stat Buenos Ayres, ligger 800 km SV. f. Buenos Ayres - 588
Carmen Sylva, Pseudonym for den rumænske Dronning Elisabeth. - 588
Carmenta (lat.), olditalisk Gudinde, der bl. a. dyrkedes i Rom, i Nærheden af Porta Carmentalis - 588, 589
Carmentalis porta, en af Portene paa den serviske Mur i Rom, mellem Tiber og Capitolium - 589
Carmer, Johann Heinrich Casimir v., tysk Storkansler, (1721-1801) - 589
Carmiencke, Johann Hermann, dansk Landskabsmaler og Raderer, (1810-1867) - 589
carmina burana kaldes en Samling latinske (ogsaa tyske og lat.-tyske) Sange - 589
Carminativa, Midler mod Luftansamling (Vinde) i Tarmkanalen - 589
Caminit, et Mineral, Pb3As2O8,10FeAs04/ - 589
Carmona, By i Sydspanien, Prov. Sevilla, ligger 30 km NØ. f. Sevilla - 589
Carmontelle, Louis Carrogis, kaldet C., fr. dram, Forf. (1717-1806) - 589
Carna (lat.), rom. Gudinde, som vaagede over Legemets Ernæring - 589
Carnac, (Querrec, Kerrec, bretonsk, »Stenstedet«), fr. Kommune og Flække i Lorient, Dept. Morbihan, Bretagne - 589, 590
Carnallit er et hvidt ell rødligt, halvgennemsigtigt Mineral af Sammensætning: KCl,MgCl2,6H2O - 590
Carnarvon (Caernarvon, Caer yn Arfon), Shire i den nordvestlige Del af Wales - 590
Carnarvon (Schietfontein), By i den midterste Del af Kaplandet - 590
Carnarvon, Henry Howard Herbert, Jarl af, eng. Statsmand, (1831-1890) - 590
Carnaval de Venise, venetiansk Folkemelodi, som blev berømt gennem Paganini's Anvendelse af den - 590
Carnegie, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 12 km SV. f. Pittsburg i Alleghany County - 590
Carnegie, Andrew, amer. Storfabrikant og Filantrop, (1837- ) - 590, 591
Carnegie, - 591
1) George, Købmand fra Skotland - 591
2) David C. (1813-90) - 591
Carnegie-Fondet, se Carnegie. - 591
Carnepura, se Konservering. - 591
Carnicer, Ramon, sp. Komponist (1789-1855) - 591
carnifex (lat.), Bøddel, Skarpretter; i Rom en underordnet Funktionær, der besørgede Afstraffelsen af Slaver og Fremmede - 591
Carnin, C7H8N4O3,H2O, er en krystallinsk Base - 591
Carnivora, se Rovdyr. - 591
Carnosin, C9H14N4O3. En Base, der er fundet i Kød af Heste og vilde Kaniner/ - 591
Carnot, Hippolyte, fr. Statsmand, (1801-1888) - 591, 592
Carnot, Lazare Nicolas Marguerite, fr. Ingeniør og Bevolutionsmand, (1753-1823) - 592, 593
Carnot, Marie François Sadi, Præsident for den fr. Republik 1887-94, (1837-1894) - 593
Carnot, Nicolas Leonard Sadi, (1796-1832) - 593
Carnot's Princip. den Sætning, at Varmen kun ved at synke fra en højere til en lavere Temp. kan udføre Arbejde - 593, 594
Carnot's System, Ændringer i det bastionære Befæstningssystem - 594
Carnot's Sætning omhandler en Polygon AB C D ... G og dens Siders og Siders Forlængelsers Skæringspunkter - 594
Carnotit, et jordagtigt, gult Mineral af Sammensætning K2O,2U2O3,V2O5,3H2O - 594
Carnoustie, By i Skotland, Forfarshire, ligger 20 km SØ. f. Forfar ved Nordsøen - 594
Carnuntum, gl keltisk Stad i Pannonien ved Donau - 594
Caro quadrata Sylvii, en lille Muskel paa Fodens Underside. - 594
Caro, Annibal, ital. Forf. (1507-66) - 594
Caro, Heinrich, tysk Kemiker, (1834-1910) - 594
Carobablade (Caraibablade), de fra Brasilien indførte tørrede Blade af Jacaanda-Arter ell. andre Bignoniaceer - 594
Carobe di Giudea, Carobber, Terpentingaller, kaldes en Slags Galæbler - 595
Carol, Fyrste af Rumænien 1866-81 og senere Konge, (1839-1914) - 595
Carolath, Flække i den preuss. Prov. Schlesien ved Oder - 595
Carol d'or, rum. Guldmønt = 20 Lei. - 595
carole, et gammelt fr. Ord, der betegner en Art Runddans ell. Kædedans - 595
Carolin ell. Caroline, ældre sv. Guldmønt. Vægt 3,2258 grs Finhed 900 - 595
Carolina (egl. Academia C.), Universitetet i Lund, kaldet C. efter dets Stifter Karl XI. - 595
Carolina (jur.), se Constitutio C. - 595
Carolina, Landskab i U. S. A., regnedes opr. til den sp. Koloni Florida - 595
Carolina, la, By i Sydspanien, Prov. Jaen, ligger 25 km N. f. Linares paa Sydsiden af Sierra Morena - 595
Carolina rediviva, se Upsala. - 595
Carolinepine, d. s. s. Yellowpine fra Carolina (U. S. A.). - 595
Carolinerne (Ny Filippinerne), Øgruppe i det stille Ocean N. f. Ny Guinea - 595, 596
Carolini libri (De karolinske Bøger) er et kirkeligt Stridsskrift, udarbejdet af en ukendt Forf. - 596
Carolus Dollar, sp. Pjaster fra Karl III og Karl IV's Tid - 596
Carolus Duran, se Duran. - 596
Carolus Magnus (lat.), Karl den Store. - 596
Caron, Rose Lucile, f. Meunier, fr. Operasangerinde, (1857- ) - 596
Caroni, Biflod til Orinoco i Venezuela - 596
Carora (San Juan Bautista del Portilo de C.), By i det nordvestlige Venezuela - 596
Caro's Reagens er et stærkt Iltningsmiddel - 596
Caro's Syre, d. s. s. Sulfomonopersyre. - 596
Carotin, C26H33, findes i Gulerod (Daucus carota) - 596
Carotis, Halspulsaaren, se Blodkar. - 596
Caroto (Carotto), Giovanni Francesco (Gianfrancesco), ital. Maler fra Verona (c. 1480-1555) - 596, 597
Carouge, By (indtil 1786 en Landsby), i det schweiziske Kanton Genéve, 2 km S. f. Hovedstaden - 597
Carp, Petrache, rum. Statsmand, (1837- ) - 597
Carpaccio, Vittore (Scarpaza; efter Billedsignaturen: Carpatius o. 1.), ital. Maler - 597
Carpeaux, Jean Baptiste, fr. Billedhugger, (1827-1875) - 597, 598
carpe diem (lat.), egl.: pluk Dagen *c: nyd hver Dag, inden den svinder (Hor. Od. I, 11, 8). - 598
Carpenedolo, Flække i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 26 km SØ. f. Brescia ved Chiese - 598
Carpentaria-Bugten (C.-Golfen), den største Bugt paa Australlandet - 598
Carpenter, James, eng. Astronom, (1840-1899) - 598
Carpenter, Mary, eng. Filantrop og Forfatterinde (1807-77) - 598
Carpenter, William Benjamin, eng. Fysiolog og Naturhistoriker, (1813-1885) - 598, 599
Carpentier, L., se Holst, Louise. - 599
Carpentras, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Vaucluse, Hovedstad i Arrondissementet C. - 599
Carpentras (egl. Elziarius Genet), fr. Kontrapunktiker, (c. 1475- ) - 599
carpentum (lat.), hos Romerne en tohjulet Stadsvogn, i Reglen fint udstyret og forsynet med en Baldakin - 599
Carpetbagger, et nordamer. politisk Haansord - 599
Carpi, By i Norditalien, Prov. Modena, ligger 30 km NNØ. f. Modena ved Mirandola-Kanalen - 599
Carpi, Girolamo da, ital. Maler og Bygmester (1501-56) fra Ferrara - 599
Carpi, Ugo da, ital. Maler og Xylograf (c. 1450-e. 1525) - 599
Carpinus Tourn., Slægt af Hasselfam., Træer ell. Buske med Blade, der er foldede langs Sidenerverne - 599
Carpioni, Giulio, ital. Maler og Raderer, (1611-1674) - 599
Carpodacus (Karmindompap), se Dompap. - 599
Carpophaga (Frugtduer), se Duer. - 599
Carpus, d. s. s. Haandrod, se Haand. - 599
Carpzov, Benedict, tysk Jurist, (1595-1666) - 599, 600
Carracci, ital. Malerfamilie - 600, 601
Carranza, Bartolomé, spansk Prælat (1503-76) - 601
Carrara, Romernes Lapididnæ Lunénsis, By i Mellemitalien, Prov. Massa e Carrara - 601
Carrara, Francesco, ital.Retslærd, (1805-1888) - 601
Carraramarmor, se Marmor. - 601
Carratraca (ell. Ardales), stærkt besøgt sp. Badested i Prov. Malaga (Granada). 45 km NV. f. Malaga - 601
Carratte, den mindste Regningsmønt i Arabien. 6400 C. = l Toman. - 601
Carré, Michel, fr. dram. Forfatter (1819-72) - 601, 602
carreau (fr.), Rude; Rhombe; Ruder i Kortspil, - 602
Carrel, Alexis, fr. Læge, (1873- ) - 602
Carrel, Armand, fr. Journalist (1800-36) - 602
Carreño, Juan de Miranda, sp. Maler, (1614-1685) - 602
Carreño, Teresa, Pianistinde, (1853- ) - 602, 603
Carrer, Luigi, ital. Digter (1801-50) - 603
Carrera, Rafael (1814-65), Præsident i Guatemala (s. d.). - 603
Carrera, Valentino, ital. dram. Digter, (1834-1895) - 603
Carré's Ismaskine, se Kølemaskiner. - 603
Carretto, Francesco del, neapolitansk General (1788-1861) - 603
Carrick a Rede, en 108 m høj Klippe i Havet ved Kysten af den irske Prov. Ulster (Grevskab Antrim) - 603
Carrick on Suir, By i det sydlige Irland, Grevskab Tipperary, ligger i en frugtbar Egn ved Suir - 603
Carrier, se Duer. - 603
Carrier, Jean Baptiste, fransk Terrorist, (1756-1794) - 603
Carriera, Rosalba, ital. Malerinde fra Venedig (1675-1757) - 604
Carrier-Belleuse, Albert Ernest, fr. Billedhugger, (1824-1887 - 604
Carrière, Eugène, fr. Maler, (1849-1906) - 604
Carrier-Indianere, Tokalier, Takullies, Indianerstamme, i den nuv. kanadiske Prov. British Columbia - 604
Carriès, Jean Joseph Marie, fr. Billedhugger og Keramiker, (1855-1894) - 604
Carril, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Pontevedra, ligger 15 km N. f. Cambados - 604
Carrington, Charles Robert Wynn, Lord, eng. Politiker, (1843- ) - 604
Carrington, Richard Christopher, eng. Ølbrygger og Astronom, (1826-1875) - 604
Carrion de los Condes, By i det nordlige Spanien, Prov. Palencia, ligger 40 km N. f. Palencia - 604
Carrion's Sygdom (syn. verruga peruviana), en kronisk Infektionssygdom - 604, 605
Carrizal-Bajo, Havneplads i den chilenske Prov. Atacama - 605
Carroccio kaldtes i Middelalderen de ital. Kommuners Bannervogne, - 605
Carrolit, et graat, metallisk Mineral, sammensat: CuCo2S4 - 605
Carrollton, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 148 km VNV. f. Desmoines - 605
Carron, Flod i Skotland, udspringer i Campsie Fells og falder ved Grangemouth i Forth - 605
carruca (opr. keltisk Ord, senere overført til Latin), firhjulet, gallisk Rejsevogn - 605
Carruthers, William, skotsk Palæontolog og Botaniker, (1830- ) - 605, 606
Carry, se Curry. - 606
Cars, Laurent, fr. Kobberstikker og Maler, (1699-1771) - 606
Carso (ital.), se Karst. - 606
Carsoli, By i Mellemitalien, Prov. Aquila, ligger 35 km, NØ. f. Tivoli - 606
Carson City, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Nevada, ligger i den vestlige Del af Staten - 606
Carson River, Steppeflod i U. S. A., udspr. i den østl. Del af Staten California - 606
Carstens, Adolf Gotthard, dansk Forf., (1713-1795) - 606
Carstens, Asmus Jacob, Tegner og Maler, (1754-1798) - 606, 607
Carstensen, Georg Johan Bernhard, dansk Publicist og Tekniker, (1812-1857) - 607, 608
Carstensen, Hans Carl Emil, dansk Redaktør, (1837- ) - 608
Carstensen, Johannes Peter, dansk Musiker, (1833-1893) - 608
Carstensen, William August, dansk Søofficer, (1828-1909) - 608
carta (ital.), Papir; c. bollata, Stempelpapir; c. rigata, Mønsterpapir i Væveriet. - 608
carta, se charta. - 608
Cartagena, By i Prov. Murcia i det sydøstlige Spanien - 608, 609
Cartagena (C. de las Indias), Hovedstad i Staten Bolivar af den sydamerikanske Republik Colombia - 609
Cartago, - 609
1) Hovedstad i Dept C. i den mellemamerikanske Republik Costa Rica - 609
2) Stad i Staten Cauca af, den sydamerikanske Republik Colombia - 609
artantræ, se Zebratræ. - 609
carte (fr.), Kort; Blad; Spiseseddel - 609
carte blanche, se carte. - 609
Carteia, Oldtidsby paa den spanske Side af Gibraltar-Strædet - 609
Cartellier, Pierre, fr. Billedhugger fra Paris (1757-1831) - 609
Carteret, en gl Adelsslægt paa Øen Jersey, hvor fl. af dens Medlemmer har været Statholdere - 609
Carteret, Antoine Alfred Desire, schweizisk Statsmand, (1813-1889) - 609, 610
Carteret, Philip, eng. Opdagelsesrejsende, ( -1796) - 610
Carteret-Øerne, Atol Ø. f. den tyske Ø Bougainville af Salomons-Øerne med 9 Smaaøer, tilsammen 30 km2. - 610
Carterville, By i U. S. A., Stat Missouri - 610
Cartesius, se Descartes. - 610
Carthage, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 85 km S. f. Fort Scott - 610
Carthamin, se Saflor. - 610
Carthamus L., Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter med spredte og tornede, takkede ell. lappede Blade - 610
Cartier, Georges Étienne, kanadisk Statsmand (1814-73) - 610
Cartier, Jacques (1491-1557), fr. Søfarer og Grundlægger af den fr. Koloni i Kanada - 610
cartilago, d. s. s. Brusk. - 610
Carten, F., se Dancourt. - 610
Cartouche, Louis Dominique, bekendt Stratenrøver (1693-1721) - 610
Car Trusts, Selskaber i de nordamerikanske Fristater, som overtager Leveringen af Driftsmateriel til Jernbaneselskaber - 610
Cartwright, Edmund, (1743-1823) - 610, 611
Cartwright, John, eng. Frihedsmand (1740-1824) - 611
Cartwright, Thomas, engelsk Puritaner (c. 1535-1603) - 611
Cartwright, William, engelsk lyrisk og dramatisk Digter (1610-43) - 611
Carucci, J., italiensk Maler, se Pontormo. - 611
Carulli, Ferdinand (1770-1841), ital. Guitarvirtuos og Komponist - 611
Carum L., Slægt af Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), en- ell. fleraarige og oftest glatte Urter - 611
Caruncula er i Anatomien Navnet paa forskellige vortelignende Forhøjninger - 611
Carupano, Havnestad i det nordøstlige Venezuela - 611
Carus, Carl Gustav, tysk Læge (1779-1868) - 611
Carus, Julius Victor, tysk Zoolog og Anatom, (1823-1903) - 611, 612
Carus, M. Aurelius, rom. Kejser (282-83 e. Kr.) - 612
Carus, T. L., se Lucretius. - 612
Caruso, Enrico, ital. Operasanger, Tenor, (1871- ) - 612
Carus Sterne, se Krause, E. L. - 612
Carutti di Cantogno, Domenico, ital. Historiker (1821-1909) - 612
Carvajal, Juan de, sp. Kardinal (1399-1469) - 612
Carvakrol (Cymofenol), C6H3(CH3)(C3H7)OH - 612
Carvalho, José da Silva, portug. Statsmand (1782-1845) - 612
Carvalho, Léon (egl. Carvaille ), fr. Teaterdirektør, (1825-1897) - 612
Carvalho, Marie Caroline Felix-Miolan, fr. Operasangerinde (Sopran, lyriske Partier), (1827-1895) - 612
Carver, Jonathan, eng. Rejsende (1732-80) - 612, 613
Carvin (C. Epinay), By i det nordv. Frankrig, Dept Pas-de-Calais - 613
Carvol (eller Carvon), C10H14O, der er isomer med og kan omlejres til Carvakrol (s. d.) - 613
Cary, - 613
1) Alice (1820-71) og - 613
2) Phoebe (1824-71), amerikanske Forfatterinder - 613
Cary, Henry Francis, eng. Oversætter (1772-1844) - 613
Carya Nutt. (Hickory), Slægt af Valnød-Fam., anselige Træer med1 store og uligefinnede Blade - 613
Caryocar, se Caryocaraceæ. - 613
Caryocaraceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter (Ordenen Guttiferales) - 613
Caryocystites, en i ordoviciske Aflejringer fundet, til Cystideæ (s. d.) hørende Slægt. - 613
Caryophyllaceæ, se Nellikefamilien. - 613
Caryophyllus, se Jambosa. - 613
Caryota L., Slægt af Palmerne (Areca-Gruppen), let kendelige Træer medl høje Stammer - 613, 614
Carøe, Johan Frederik, dansk Forretningsmand, (1817-1893) - 614
Carøe, Kristian Frederik, dansk Læge og Medicinalhistoriker,(1851- ) - 614
casa (lat., ital. og sp.), Hytte, Hus. c. santa, Jomfru Maria's hellige Hus i Loreto. - 614
Casa, Giovanni della, ital. Forf. (1503-56) - 614
Casablanca (Dar el Beïda, »Det hvide Hus«), Havnestad paa Atlanterhavskysten af Marokko - 614
Casablanca-Sagen, en i Septbr 1908 mellem Frankrig og Tyskland opstaaet Konflikt - 614, 615
Casa di Miranda, se Nilsson, Chr. - 615
Casalanza, Landsby i Syditalien, Prov. Neapel, bekendt fra den her 22. Maj 1815 afsluttede Konvention - 615
Casale Monferrato, By i Norditalien, Prov. Alessandria, ligger 20 km S. f. Vercelli - 615
Casalepusterlengo, Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger 30 km SSØ. f. Pavia - 615
Casaligrønt, se Kromille. - 615
Casalis, Eugène, fr. Missionær, (1812-91) - 615
Casalmaggiore, By i Norditalien, Prov. Cremona, ligger 40 km SØ. f. Cremona - 615
Casalnuovo, se Cittanova. - 615
Casamance (Cazamanca), Kystflod i Vestafrika, Senegambien, har sine Kilder i Bjerglandet Futa Djallon - 615
Casanare, Flod i Colombia, udspringer paa Østcordilleren og falder ud i Rio Meta. - 615
Casanova, Francesco, Maler og Raderer, (1727-1802) - 615
Casanova, Gian Giacomo Geronimo, kaldet Chevalier de Seingalt, Eventyrer og Mémoireforfatter, (1725-1798) - 615, 616
casaque (fr.), se Just-au-corps. - 616
Casarca (Rustand), se Ænder. - 616
Casares, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 7 km fra Kysten i Genils Dal - 616
Casas grandes, sp.: »de store Huse«, fritstaaende kolossale Bygninger fra forhistorisk Tid i Centralamerika - 616
Casati, Gabrio, Greve, ital. Statsmand (1798-1873) - 616, 617
Casati, Gaetano, ital. Afrikarejsende (1838-1902) - 617
Casaubon, Isaak de, latiniseret Casaubonus, klassisk Filolog, (1559-1614) - 617
Cascade Range, se Kaskadebjergene. - 617
Cascaes, By i Portugal, Prov. Estremadura, ligger 16 km V. f. Lissabon - 617
Cascalho er i Brasilien Betegnelse for visse, af Floder aflejrede Lag, som væsentlig bestaar af rullede Smaasten af Kvarts - 617
Cascate delle marmore, se Terni. - 617
Cascavella, se Klapperslanger. - 617
Cascina, By i Mellemitalien, Prov. Pisa, ligger 14 km ØSØ. f. Pisa véd Arno - 617
casco (ital., sp., egl.: »Hjelm, Stormhue«), Skibsskrog. - I Forsikringsvæsenet, se Kascoforsikring - 617
Case, Jules Richard, fr. Forf., (1856- ) - 617
Caselle Torinese, By i Norditalien, Prov. Turin, ligger 15 km NV. f. Turin - 617
Caselli, Giovanni, Abbate, ital. Fysiker (1815-91) - 617
Casentino, Benævnelse paa den øvre Arnodal i Italien - 617
caseogomme (fr.), se Kasein. - 617
Caserio, Giovanni Santo, ital. Anarkist, (1872-94) - 617
Caserta, Prov. i Syditalien, Landskabet Kampanien, tidligere kaldet Terra di Lavoro - 617, 618
Cash, - 618
1) Vægt i Kina = Li - 618
2) Engelsk Navn for den kin. Mønt Li. - 618
3) Regningsmønt i Kalkutta, 1/20 Pie - 618
4) Kobbermønt i Pondicheri, 1/192 Rupie - 618
Cashel, By i Irland, Grevskab Tipperary - 618
Casilinum. i Oldtiden en By i Kampanien ved Volturnus tæt ved Capua - 618
Casimiroa Llav. et Lex., Slægt af Rutaceer, Træer med spredte, langstilkede og fingrede Blade - 618
Casimir-Périer, Auguste, fr. Statsmand, (1811-1876) - 618
Casimir-Périer, Auguste Jean, Præsident for den fr. Republik (1894-95), (1847-1907) - 618, 619
casino, ital. Formindskelsesform af casa, Hus. Opr. et lille Landsted ell. Havehus; derefter det samme som en Klub - 619
Casino, Skuespilhus i Kbhvn, var opr. ikke planlagt som Teater - 619
Casinomøder. Ved denne Benævnelse tænkes særlig paa 3 i Casinos store Sal afholdte politiske Møder - 619, 620
Casinum, i Oldtiden volskisk Stad i Latium i Italien ved Foden af Bjerget Casinus - 620
Casius (Kasion), - 620
1) Bjerg ved Syriens Kyst, nu Djébel-el-Akra, ikke langt fra Antiocheia - 620
2) Bjerg ved Grænsen mellem Ægypten og Palæstina, et Parti af Sandklitter, nær Pelusion - 620
Caslav, Czaslau, tsch. Cáslav, By i Böhmen, ligger 82 km ØSØ. f. Prag - 620
Casorati, Felice, ital. Matematiker, (1835-1890) - 620
Casoria e Arpino, By i Syditalien, Prov. Neapel, ligger 10 km NØ. f. Neapel - 620
Casorti, Giuseppe, Mimiker og Pantomimeforfatter (1749-1826) - 620
Gaspari, Carl Paul, Teolog og Orientalist, (1814-1892) - 620, 621
Caspari, Carl Theodor, no. Digter og Adjunkt, (1853- ) - 621
Casparsson, Karl Edvard, sv. Politiker, (1827-99) - 621
Caspary'ske Punkter (botanisk Vævlære) punktformede Partier af Endodermcellernes Radialvægge - 621
Caspe, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger ved Guadalopes venstre Bred - 621
Casper, Johann Ludwig, tysk Læge (1796-1864) - 621
Caspia porta, se Kaspiske Port. - 621
Cass, Lewis, nordamer. Statsmand, (1782-1866) - 621, 622
cassa (ital.), Tromme; gran c., den store Tromme. - 622
cassa (ital.), Kasse, Pengekasse, Penge, bruges i Handelssproget som kort Betegnelse for kontante Penge - 622
Cassagnac, Adolphe Granier de, fr. Journalist og Politiker, (1806-1880) - 622
Cassagnac, Paul Granier de, (1843-1904) - 622, 623
Cassander, Georg, romersk-katolsk Fredsteolog (1513-66) - 623
Cassandrino (ital.), en Art Maske- eller Marionetfigur, opfundet af Filippo Teoli - 623
Cassano al Jonio, By i Syditalien, Prov. Cosenza - 623
Cassano d'Adda, Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger ved højre Bred af Adda - 623
Cassano della Murgie, Flække i Syditalien, Prov. Bari, ligger 30 km SSV. f. Bari - 623
Cassas, Louis Francois, fransk Tegner og Rejsende (1756-1827) - 623
Cassazione (ital.), egl. Afsked, betegnede opr. et Musikstykke, som afsluttede en længere Opførelse af Instrumentalstykker - 623
Casse, Andreas Lorenz, da. Politiker og Jurist, (1803-1886) - 623, 624
Cassegrain's Reflektor, se Kikkert. - 624
Cassel, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 45 km NV. f. Lille - 624
Cassel, Karl Gustaf, sv. Socialøkonom, (1866- ) - 624
Cassel, Paulus Stephanus, (1821-1892) - 624
Cassell, John, eng. Forlægger, (1817-1865) - 624
Casselmann's Grønt, en smuk grøn Farve, der fremstilles ved Fældning af en kogende Opløsning af Kuprisulfat med Natriumacetat - 624
Casserio, Giulio, (1561-1616(1605?)) - 624
Casse tête, se Auvernat. - 624
Cassia L. (Kassie), Slægt af Cæsalpiniaceer, Urter, Buske ell. Træer med ligefinnede Blade - 624, 625
Cassiabark, se Kanel. - 625
Cassia-Bjergene, se Khasia-Bjergene. - 625
Cassianus, Johannes Eremita eller Johannes Massiliensis, Munk og Forf. (c. 360-435 ell. 448) - 625
Cassiaolie, se Kanel. - 625
Cassicus, se Trupial. - 625
Cassida, se Skjoldbiller. - 625
Cassinet, et især til Benklæder benyttet kipret Tøj med Bomuldskæde og Uldislæt - 625
Cassini, - 625
1) Giovanni Domenico, fr. Astronom, (1625-1712) - 625
2) Jacques, Astronom og Fysiker, (1677-1756) - 625, 626
3) (C. de Thury), César François, (1714-1784) - 626
4) Jacques Dominique, Greve af Thury, (1748-1845) - 626
Cassini's Kurve dannes af de Punkter i en Plan, hvis Afstande fra to givne Punkter i Planen har et givet Produkt - 626
Cassini's Lov, se Maanen. - 626
Cassini's Mikrometer, se Mikrometer. - 626
Cassini's Projektion, se Landkort. - 626
Cassino (tidligere San Germano), By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger ved den lille Flod Rapido - 626
Cassiodorus (Cassiodorius), Magnus Aurelius C., Senator, rom. Statsmand og Litterat, (480-575) - 626
Cassiopeia, et under vore Bredder cirkumpolart Stjernebillede paa den nordlige Himmel - 626
Cassiquiare, Flod i den sydamerikanske Republik Venezuela - 626
Cassis, By i det sydlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhone - 626
Cassis, - 626
1) en Slags fransk Solbærlikør, - 626
2) en fin, hvid Muskateller vin fra Omegnen af Marseille. - 626
Cassis, se Hjælmsnegle. - 626
Cassiterides insulæ (lat.), Tinøerne, det fra de gl. Kulturlande fjerne og ubekendte Sted, hvorfra Tinnet hentedes - 626, 627
Cassiterit, d. s. s. Tinsten. - 627
Cassius, - 627
1) Spurius G. Viscellinus, rom. Konsul allerede 502 f. Kr. - 627
2) Gajus C. Longinus, Hovedanstifteren af Mordet paa Cæsar - 627
3) Lucius C. Longinus, Broder til ovennævnte - 627
4) Quintus C. Longinus, Brodersøn til de to foregaaende - 627
5) G. Parmensis, var en af Cæsar's Mordere og sluttede sig til Gajus Cassius - 627
6). C. Chærea, den rom. Kejser Galigula's Morder, blev henrettet paa Kejser Claudius' Bud. - 627
7) C. Avidius, se Avidius. - 627
Cassivellaunus, Fyrste over de britiske Cassier (N. f. Themsen) - 627
Cassone (ital.), Kasse, Kiste, særlig brugt som Betegnelse for den ital. Gotiks og Renaissances Kister - 627
Cassuben, Christian, dansk Boghandler og Bogtrykker i 17. Aarh. - 627
Castagno, Andrea del, ital. Maler, (c. 1400-1457) - 627, 628
Castaldi, Pamfilo, ital. Bogtrykker og Læge i 15. Aarh. - 628
Castalion, Sebastien, se Castellio. - 628
Castalla, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Alicante, ligger ved Foden af en med en maurisk Borg kronet Høj - 628
Castanea Tourn. (Kastanie), Slægt af Skaalfrugtfamilien, Træer med spredte, helrandede ell. savtakkede Blade - 628
Castanit, et sjældent Mineral fra Chile, sammensat : Fe2O3.2SO3.8H2O. - 628
Castaños, Francisco Xaver de, sp. General (1756-1852) - 629
Castberg, Johan, norsk Politiker, (1862- ) - 629, 630
Castberg, Peter Atke, dansk Læge og Døvstummelærer, (1779-1823) - 630
Casteggio, Chiasteggio, By i Norditalien, Prov. Pavia, ligger 20 km S. f. Pavia - 630
Castelar, Emilio, sp. Statsmand og Forf., (1832-1899) - 630, 631
Castelbuono, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 15 km SSØ. f. Cefalu - 631
Castel di Sangro, By i Mellemitalien, Prov. Aquila, ligger i en vild Bjergegn ved den rivende Sangro - 631
Castel Durante, se Urbania. - 631
Castelfidardo, Flække i Mellemitalien, Prov. Ancona, ligger ved Musone - 631
Castelfranco dell Emilie, By i Norditalien, Prov. Bologna, ligger 26 km VNV. f. Bologna - 631
Castelfranco Venete, By i Norditalien, Prov. Treviso - 631
Castelgandolfo, By i Mellemitalien, Prov. Rom, ligger 20 km SØ. f. Rom - 631
Casteljaloux, By i det sydlige Frankrig, Dept Lot-et-Garonne - 631
Castell, Edmund, eng. Orientalist (1606-85) - 631
Castellamare del Golfo, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger ved det inderste af Bugten C. - 631
Castellamare di Stabia, By i Syditalien, Prov. Neapel, ligger 24 km SSØ. f. Neapel - 631
Castellamonte, By i Norditalien, Prov. To-rino, ligger 17 km SV. f. Ivrea ved Orca - 631, 632
Castellana, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger i en veldyrket Egn - 632
Castellane, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Basses-Alpes - 632
Castellaneta, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 30 km NV. f. Taranto ved Lato - 632
Castellani's Forsøg. - 632
Castelli, Alessandro, ital. Maler, (1809-1902) - 632
Castelli, Ignaz Franz, Østerrigsk Forf., (1781-1862) - 632
Castéllio, Sebastian (Sébastien Castalion), fr. Lærd (1515-63) - 632, 633
Castello - Branco], By i Portugal, Prov. Beira - 633
Castello-Branco, Camillo, portug. Forf., (1826-1890) - 633
Castello de Vide, By i Portugal, Prov. Alemtejo - 633
Castellon de la Plana, Prov. i det østlige Spanien - 633
Castellone, Flække i Syditalien, Prov. Caserta, ligger 8 km NØ. f. Gaëta ved Gaëta-Bugten - 633
Castelnau, Noel Marie Joseph Edouard de Curleres de, fr. General, (1851- ) - 633
Castelnau, Francis, Greve af, fr. Opdagelsesrejsende og Naturforsker (1812-80) - 633, 634
Castelnaudary, By i det sydlige Frankrig, Dept, Aude - 634
Castelnau-Montratier, By i det fr. Dept Lot - 634
Castelnuova di Garfagnana, By i Norditalien, Prov. Massa e Carrara, ligger 30 km Ø. f. Carrara - 634
Castelnuovo (serb. Ercegnovi), By i Dalmatien - 634
Castelnuovo, Enrico, ital. Romanforfatter, (1839-1915) - 634
Castelnuovo, Guido, ital. Matematiker, (1865- ) - 634
Castel San Giovanni, Flække i Norditalien, Prov. Piacenza, ligger 22 km V. f. Piacenza - 634
Castel San Piétro del Etnilia, By i Norditalien, Prov. Bologna, ligger 21 km SØ. f. Bologna - 634
Castel Sardo, By paa Sardinien, Prov. Sassari, ligger 33 km NØ. f. Sassari - 634
Castelsarrasin, By i det sydlige Frankrig, Dept Tarn-et-Garonne - 634
Casteltermini, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 30 km N. f. Girgenti - 634
Castelvetrano, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 35 km SØ. f. Trapani - 634
Castelvetro, Lodovico, ital. Forf. (1505-71) - 634
Castenschiold, dansk Adelsslægt - 634, 635
Castenschiold, Carl Vilhelm Behagen, dansk Officer og Godsejer, (1837- ) - 635
Castenschiold, Joachim Melchior Holten, dansk Officer, (1743-1817) - 635, 636
Castenskiold, Gustav, dansk Officer, (1815-1886) - 636
Castera Verduzan, Landsby og Badested i det sydlige Frankrig, Dept Gers - 636
Casti, Giambattista, ital. Forf. (1724-1803) - 636
Castiglione, Baldassare, ital. Forf., (1478-1529) - 636
Castiglione, Carlo Ottavio, Greve, ital. Filolog og Numismatiker (1784-1849) - 636
Castiglione, Giovanni Benedetto, kaldet il Grechetto (*c: den lille Græker), ital. Maler og Raderer, (1616-1670) - 636, 637
Castiglione, Colonna de, Adéle d'Affry, Hertuginde af, schweizisk Billedhuggerinde, (1837-1879) - 637
Castiglione delle stiviére, By i Norditalien, Prov. Mantua, ligger 30 km NV. f. Mantua - 637
Castiglione di Sicilia, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger ved Alcantara N. f. Ætna - 637
Castilho, Antonio Feliciano de, portug. Digter, (1800-1875) - 637
Castilianske Kanal, Canal de Castilla, se Kastilianske Kanal. - 637
Castilla, se Kastilien. - 637
Castille, Charles Hippolyte, fr. Forf. (1820-86) - 637
Castillejo, Cristobal de, sp. Digter, (1490 e.sen.-1556) - 637, 638
Castillo, Diego Enriquez de, sp. Historiker - 638
Castillo, Juan Ignacio Gonzales del, sp. Dramatiker, (1763-1800) - 638
Castilloa Cervant., Slægt af Morbærfamilien, Træer med store og kortstilkede Blade - 638
Castilien (ogsaa C.-et-Capitourlan), By i det sydlige Frankrig, Dept. Gironde - 638
Castilien, Alexis d e, fr. Komponist (1838-73) - 638
Castillo Solórzano, Alonso de, sp. Forf., (1584-1647) - 638
Castlebar, By i det irske Grevskab Mayo, Prov. Connaught, ved Floden og Søen af samme Navn - 638
Castle Donington, By i Leicestershire (England), 15 km NØ. f. Ashbyde la Zouch - 638
Castleford, By i Yorkshire, West Riding (England), ved Aire - 638
Castlemaine, By i den australske Stat Victoria, ved Barkers og Forest-Greeks Sammenløb - 638
Castlereagh, Henry Robert Stewart, Lord, eng. Statsmand, (1769-1822) - 638, 639
Castleton, Flække i den vildeste Del af Højdedraget High Peak i Derbyshire (England) - 639
Castletown, - 639
1) Søstad paa Sydkysten af den eng. Ø Man, tidligere Øens Hovedstad (indtil 1862) - 639
2) C. Bearhaven, By i det irske Grevskab Cork, ved Nordkysten af Bantrybai - 639
Castonier, en fra Lothringen stammende, gl., adelig Slægt, hvis oprindelige Navn var Cachedenier - 639, 640
Castor (og Pollux), se Dioskurer. - 640
Castor, se Beavers. - 640
Castor, se Bæver. - 640
Castor (*alfa* Geminorum), en grønlig, selv i svage Kikkerter synlig Dobbeltstjerne i Stjernebilledet »Tvillingerne« - 640
Castor (Mineral fra Elba) er en farveløs Varietet af Petalit. - 640
Castoreum, d. s. s. Bævergej1. - 640
Castoroides, en stor uddød bæverlignende Gnaver, omtr. paa Størrelse med en Bjørn - 640
castra, se castrum. - 640
Castra, i Indien Benævnelse paa en Lærebog ell. Videnskab - 640
Castrén, Jonas, finsk Politiker, (1850- ) - 640
Castrén, Mathias Alexander, finsk Sprogforsker, (1813-1852) - 640, 641
Castrén, Robert, finsk hist. og politisk Forf. (Skriftsprog Svensk), (1851-1883) - 641
Castres, By i det sydlige Frankrig, Dept Tarn, - 641
Castries, Flække i det sydlige Frankrig, Dept Hérault - 641
Castriota, se Georg Kastriota. - 641
Castro, By i Dept C. af den chilenske Prov. Chiloe, ligger ved en Bugt paa Østkysten af Øen - 641
Castro, Cipriano, Præsident i Venezuela (1901-08), (1858- ) - 641
Castro, Eugenio de, portug. Digter, (1869- ) - 641, 642
Castro, Giovanni de, ital. Forf. (1837-97) - 642
Castro, Ines de, Infanten af Portugal Dom Pedro's Elskede - 642
Castro, Joâo de, portug. Søfarer og Feltherre (1500-48) - 642
Castro del Rio, By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger 35 km SSØ. f. Cordoba - 642
Castrogiovanni. By paa Sicilien, Prov. Caltanisetta - 642
Castro Marim, gl By i Portugal, Prov. Algarve, ligger ved Guadiana mellem to Høje - 642
Castro Pereira, José Luciano de, portugisisk Politiker, (1834-1914) - 642
Castroreale, By paa Sicilien, Prov. Messina - 642
Castro Urdiales, By i det nordlige Spanien, Prov. Santander - 642, 643
Castrovlllari, By i Syditalien, Prov. Cosenza - 643
Castro y Belvis, Guillén de, sp. Forf., (1569-1631) - 643
Castruccio Castracani af Huset Interminelli, Hertug af Lucca, navnkundig Ghibellin, (1281-1328) - 643
castrum (lat), Skanse, Fort, befæstet Borg - 643
castrum doloris (lat., »Sørgeforhøjning«), ophøjet Stillads, hvorpaa fornemme Afdødes Kister stilles inden Begravelsen - 643
Castua , By i Østerrig, Landskabet Istrien, ligger 78 km SØ. f. Triest - 643
Castuera, By i det vestlige Spanien, Prov. Badajoz, ligger 125 km ØSØ. f. Badajoz - 643
Castulo, i Oldtiden Oretanernes største By, ved den øvre Bætis i Hispania Tarraconensis (nu Cazlona) - 643
casualia (lat.), tilfældige Omstændigheder ell. Handlinger - 643
Casuarina, se Casuarinaceæ. - 643
Casuarinaceæ, liden Fam. af tokimbladede og frikronede Planter - 643, 644
Casuarius, se Kasuar. - 644
casus (lat.), Udtryk med noget vekslende Betydning, som benyttes ved Betegnelsen af forsk. Retsregler, c. bet. opr. et Fald - 644, 645
casus belli (lat.), Begivenhed, der foranlediger en Stat til at erklære en anden Krig (se i øvrigt Krig). - 645
casus foederis (lat.), Begivenhed, der forpligter til Udførelse af en truffen Overenskomst, særlig en Alliancetraktat - 645
casus reservati, egl. forbeholdte filfælde, (kat. Kirkeret) - 645
Caswellit, et manganrigt Glimmermineral af lys kobberrød Farve, fundet ved Franklin i New Jersey. - 645
Catabrosa, se Tæppegræs. - 645
Catacachi, By i Prov. Imbabura af den sydamerikanske Republik Ecuador - 645
Catalani, Angelica, ital. Sangerinde, (1779-1849) - 645
Catalauni, gallisk Folkestamme i det nuv. Champagne, med Hovedstaden Durocatalaunum - 645, 646
Catalauniske Marker (Campi Catalaunici) kaldtes i Oldtiden en Slette S. f. Châlons sur Marne - 646
Catalpa J. (Trompettræ), Slægt af Bignoniaceerne, Træer ell. Buske - 646
Cataluna, se Katalonien. - 646
Catamarca, Prov. i den vestlige Del af den argentinske Republik - 646
Catanduanes, bjergrig Ø af Filippinerne, skilt ved et smalt Stræde fra Halvøen - 646
Camarines paa Sydøstkysten af Luzon - 646
Catania, Prov. paa Sicilien, grænser mod N. til Prov. Messina - 646
Catanzaro, før Calabria ulteriore II, Prov. i Syditalien paa Halvøen Kalabrien - 646, 647
Cataphracti, se Panserkinder. - 647
Cataplasma, d. s. s. Omslag, særlig Grødomslag (ogsaa kaldet C. emolliens, blødgørende Omslag) - 647
Cataracta, Øjensygdom, se Stær. - 647
Catargiu, Lascar, rum. Statsmand (1823-99) - 647
Catarrhini (Simiæ catarrhinæ), smalnæsede Aber, Østaber, se Aber S. 83. - 647
Catarrhus, se Katarr. - 647
Catasaugua, Catasaqua, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 647
Catawba, se Santee. - 647
Catch (eng.), en for England ejendommelig Form for flerstemmige humoristiske Selskabssange - 647
Catcher, se Brile. - 647
Catchup, en Ekstrakt af Svampe og forsk. Krydderier, der i Ostindien benyttes som Tilsætning til Sauce - 647
Cateau-Cambresis, le ell. alene Le Cateau, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord - 647
Catel, Charles Simon, fr. Komponist (1773-1830) - 647
Catel, Franz Ludwig, Maler, (1778-1856) - 647
Catena, Vincenzo di Biagio, kaldet C., ital. Maler, (c. 1470-1531) - 647, 648
Catene (catena, Lænke) betegner en Slags Kommentar til den Hellige Skrift - 648
Catesby, Mark, eng. Naturforsker (c. 1680-1749) - 648
Catgut (eng.), egl. Kattetarm. Ordet benyttes som Fællesnavn for Strenge ell. Snore, fabrikerede af Dyretarme - 648
Catha Forsk., Slægt af Benvedfam. med en enkelt Art, C. edulis Forsk. (arab. Khat) - 648
Catharistes, se Gribbe. - 648
Cathartes (Hønsegribbe), se Gribbe. - 648
Cathartica, d. s. s. afførende Midler. - 648
Cathartin, Cathartinsyre, Betegnelse for de virksomme Stoffer i Sennesblade - 648
Cathcart, - 648
1) William Shaw, Greve, britisk General, (1755-1843) - 648
2) George, britisk General, (1794-1854) - 648
cathedra (gr.-lat.), Lænestol, Kateder, Bispesæde - 648
Cathelineau, Jacques, Vendée'ernes Fører, (1759-1793) - 649
Cathérine, Loch, en af Skotlands smukkeste Bjergsøer, i det vestlige Højskotland, Perthshire - 649
Catilina, Lucius Sergius, Anstifteren af den efter ham opkaldte Sammensværgelse i Rom - 649
Catilinariske Eksistenser, Personer, der, som Catilina, intet har at tabe og derfor vove alt. - 649
Catina, nu Catania, Oldtidsby paa Østkysten af Sicilien, ved Foden af Ætna - 649
Catinat, Nicolas, fr. Marchal, (1637-1712) - 649, 650
Cat Island, britisk Ø i Vestindien, hører til Bahama-Øerne - 650
Catlettsburg, By i U. S. A., Stat Kentucky, ligger 185 km V. f. Charleston - 650
Catlin, George, amer. Maler (1796-1872) - 650
Cato. Catonis disticha hedder en Samling af moralske Lærdomme, affattede i lat. Heksametre - 650
Cato, - 650
1) Marcus Porcius, kaldet Censorius, ogsaa Sapiens (den Vise) og senere Priscus el. Major (den Ældre), (234-149) - 650
2) Marcus Porcius, kaldet Uticensis ell. den Yngre, (95-42 f. Kr.) - 651
Cato, V., se Valeriu s Cato. - 651
Catoblepas (Gnu), se Antiloper. - 651
Catocala, se Ordensbaand. - 651
Catoniana regula (lat.), Catoniansk Regel, opkaldt efter den ældre Cato's Søn - 651
Catorce (Mineral de), Bjergstad i den meksikanske Stat San Luis Potosi - 651
Cats, Jacob, holl. Digter, (1577-1660) - 651, 652
Catskill, Kaatskill, By i U. S. A., Stat New York, ligger malerisk ved Hudson-River, 160 km oven for New York - 652
Catt, Henri Alexandre de (1725-95) - 652
Cattaneo, Carlo, ital. Forf. og Politiker (1801-69) - 652
Cattaneo, Danese, italiensk Billedhugger, Arkitekt og Digter, (c. 1509-1573) - 652
Cattaro (Kotor), befæstet Søstad i den sydøstlige Del af det østerr. Kronland Dalmatien, 60 km SØ. f. Ragusa - 652
Catteau - Calleville, Jean Pierre Guillaume, fr. Forf. (1759-1819) - 652
Cattermole, George, engelsk Maler, (1800-1868) - 652
Cattleya Lindl., Orkidéslægt med store, prægtige Blomster, der sidder enkeltvis ell. i Klase - 652
Cattolica, By i det nordlige Italien, Prov. Forli, ligger 15 km SØ. f. Rimini - 652
Cattolica Eraclea , By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 22 km NV. f. Girgenti - 652, 653
Catty, Handelsvægt i Asien - 653
Catty, Adolf, østerr.-ung. Felttøjmester, (1823-1897) - 653
Catullus, Gajus Valerius, rom. Digter, (87(84-c. 54) - 653
Catulus, - 653
1) Gajus Lutatius - 653
2) Qvintus Lutatius - 653
3) Quintus Lutatius - 653
Caturus, se Ganoider. - 653
Catuvolcus, se Ambiorix. - 653
Cauca, - 653
1) den betydeligste Biflod til Magdalena i den sydamerikanske Republik Colombia - 653, 654
2) Dept i Republikken Colombia - 654
Caucalis, se Fodangel. - 654
Cauchois-Lemaire, Louis Franc. Aug., fr. Journalist (1789-1861) - 654
Cauchy, Augustin Louis, fransk Matematiker, (1789-1857) - 654
Caucus, nordamer. Udtryk for et politisk Partimøde, hvori der træffes Afgørelse om Valg ell. anden Optræden - 654, 655
Cauda, Hale, betegner i Anatomien den tilspidsede ell. tyndere Ende af et Organ - 655
Caudata, se Halepadder. - 655
Caudebec-en-Caux, By i det fr. Dept Seine-Inférieure, ved Seines højre Bred - 655
Caudebec les Elbeuf, By i det fr. Dept Seine-Inférieure - 655
Caudéran, Flække i det fr. Dept Gironde, 2 km NV. f. Bordeaux - 655
Caudinske Passer (Furculæ Caudinæ} kaldtes i Oldtiden en Bjergsnævring tæt ved den samnitiske Stad Caudium - 655
Caudium, se Caudinske Passer. - 655
Caudry, Industriby i det fr. Dept Nord - 655
Cauer, tysk Billedhuggerfamilie. - 655
1) Emil C. (1800-67) - 655
2) Karl, (1828-85) - 655
3) Robert (1831-93) - 655
Caulaincourt, - 655
1) Armand Augustin Louis, Marquis de, Hertug af Vicenza, fr. General og Diplomat (1773-1827) - 655
2 Auguste Jean Gabriel de (1777-1812) - 655
Caulerpa, se Alger (Grønalger). - 656
Caulfield, By i Australien, Staten Victoria, 10 km SØ. f. Melbourne - 656
Caulitz, Peter, tysk Maler (1650-1719), anset Dyrmaler - 656
Caulonia, By i Syditalien, Prov. Reggio di Calabria - 656
Caulopteris kaldes nogle fra den yngre Del af den palæozoiske Tidsalder kendte Rester af Bregnestammer - 656
Caumont, Arcisse de, fr. Arkæolog (1820-1873) - 656
Caupolican, en Del af Dept Beni i Republikken Bolivia - 656
Cauquenes, By i Prov. Maule i Chile, ligger 154 m o. H. paa Skraaningen af en Høj ved Rio Maules Biflod af s. N. - 656
Caura, Biflod til Orinoco i Venezuela. - 656
Caus, Salomon de, fr. Ingeniør (1576-1626) - 656
causa (lat.: »Grund«, »Aarsag«, »Anledning«) (jur.) - 656
causa cognita (lat.), »efter foreg. Sagsundersøgelse, c. incognita, »uden en saadan«. - 656
causa efffciens, den egl. Aarsag til, at et Fænomen opstaar ell. ændrer sin Tilstand - 656, 657
cause celebre (fr.), opsigtsvækkende Retssag. - 657
Causerie (fr.), Samtale om mindre vigtige Ting, let Underholdning - 657
causeur (fr.), Forf. af et Causerie; causeuse, Sofa til to Personer, »Sladresofa«. - 657
causeway (eng.), ophøjet Vej, Landevej, Chaussé, ophøjet Sti (Trottoir). Giant's C. (s. d.). - 657
Caussade, en smukt bygget Stad i det fr. Dept Tarn-et-Garonne - 657
Causses, af lat. calx *c: Kalk, kaldes nogle tyndt befolkede Plateauer i det midterste og sydvestlige Frankrig - 657
Caussidiéres, Marie, fransk Politiker (1808-61) - 657
Caussin de Perceval, - 657
1) Jean Jacques. Antoine, fr. Orientalist, (1759-1835) - 657
2) Armand Pierre, fr. Orientalist, (1793-1871) - 657
Caustica, d. s. s. Ætsningsmidler. - 657
Causticum antimoniale, Klorantimon; C. lunare, Helvedsten; C. potentiale, salinum, Ætskali. - 657
causæ cognitio, Sagens Undersøgelse, rom. Retsudtryk. - 657
causæ spirituales (lat.), egl. aandelige Sager, i den kat. Kirkeret Sager, der henhørte under Kirkens Jurisdiktion. - 657
cautela, se Kautel. - 658
Cauterets, et af de mest besøgte fr. Pyrenæer-Bade. C. ligger i Dept Hautes-Pyrénées - 658
Cauterium, i Lægekunsten Middel, hvorved fremkaldes en Forbrænding (Kauterisation) - 658
Cauterium antimoniale, se Antimontriklorid. - 658
Cautin, - 658
1) (ogsaa kaldet Rio Imperial) Flod i det tidligere Araukanerland i Republikken Chile - 658
2) Prov. i Republikken Chile - 658
cautio (lat., af cavere, »at staa inde for«), et rom. Retsudtryk, der omtr. kan oversættes ved »Sikkerhedserklæring« - 658
cautio judicatum solvi (lat.). Efter Ordene betyder c. j. s. Sikkerhedsstillelse for Opfyldelse af en Dom - 658
Cauvery, se Kaveri. - 658
Cauwès, Paul, fr. Retshistoriker og Nationaløkonom, (1843- ) - 658
Caux (Pays de C.), Kystlandskab i det fr. Dept Seine-Inférieure (Normandiet), mellem Seine ndf. Rouen og Havet - 658
Cava dei Tirreni, By i Syditalien, Prov. Salerno - 658
Cavado, Kystflod i Portugal, Prov. Entre Duoro e Minho - 658
Cavaignac, - 659
1) Eleon. Louis Godefroy, fr. Revolutionsmand (1801-45) - 659
2) Eugéne Godefroy, fr. Politiker, (1853-1905) - 659
3) Louis Eugéne, fr. General og Statsmand, (1802-1857) - 659, 660
Cavaillé-Col, Aristide, fr. Orgelbygger, (1811-1899) - 660
Cavaillon, By i detfr. Dept Vaucluse - 660
Cavalcanti, Andrea di Lazzaro, kaldet il Buggiano, Billedhugger og Arkitekt, (1412-1462) - 660
Cavalcanti, Bartolommeo, ital. Statsmand og Forf., (1503-1562) - 660
Cavalcanti, Guido, ital. Digter, (c. 1255-1300) - 660
Cavalcaselle, Giovanni Battista, ital. Kunsthistoriker, (1820-1897) - 660
Cavalet (ital. cavalétto, lille Hest; Staffeli) bet. i Kunstsproget et drejeligt Fodstykke - 660
cavalier (fr.), Rytter, Ridder, Adelsmand, Herre, »Kavaler« - 660
Cavalier, Jean, se Kamisarder. - 660
Cavalier, Jean, fr. Elfenbenarbejder - 661
Cavaliere, Emilio del, ital. Komponist, (c. 1550-c. 1599) - 661
Cavalieri, Bonaventura, ital. Matematiker (c. 1591-1647) - 661
Cavallari, Francesco Saverio, ital. Arkitekt og Arkæolog, (1809-1896) - 661
Cavallermaggiore, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 40 km NNØ. f. Cuneo - 661
Cavalli, Francesco (egl. Caletti-Brun) ital. Operakomponist, (c. 1600-1676) - 661
Cavalli, Per Axel Henrik, sv. Politiker og Embedsmand, (1852- ) - 661
Cavallin, Christian, svensk Filolog, (1831-1890) - 661, 662
Cavallius, Gunnar Olof Hyltén, sv. Folklorist og Forf., (1818-1889) - 662
Cavallotti, Felice Carlo Emanuele, ital. Digter og Politiker, (1842-1898) - 662
Cavan, Shire i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster - 662
Cavanilles, Antonio José, sp. Botaniker (1745-1804) - 662
Cavarzere, Flække i Norditalien, Prov. Venedig, ligger 35 km SØ. f. Padova - 662
cavatina. se Kavatine. - 662
Cavazzola, ital. Maler, se Moranda. - 662
cavea (lat.), »Huling«, særligt den Del af Oldtidens Teater (Amfiteater, Cirkus), som indeholdt Tilskuerpladserne - 662
caveau (fr.), Kælder; Lokale i Paris, hvor Forfattere havde Samlingssted i 1730'erne - 662
cave canem (lat.: »tag dig i Agt for Hunden«), Paaskrift ved Indgangen til rom. Huse - 662
Cavedone, Giacomo, ital. Maler, (1577-1660) - 663
Cavelier, Pierre Jules, fr. Billedhugger, (1814-1894) - 663
Cavendish, Slægtsnavn for Hertugerne af Devonshire (s. d.). - 663
Cavendish, Frederick Charles, eng. Politiker (1829-82) - 663
Cavendish, Henry, eng. Kemiker og Fysiker, (1731-1810) - 663, 664
Cayentou, Josephe Bienaimé (1795-1877), fransk Farmakolog og Prof. - 664
Caveri, d. s. s. Kaweri. - 664
Cavernitis, sjælden anvendt Betegnelse for en mest kronisk Betændelse i Corpus cavernosum (se Corpus) - 664
Cavia, se Kavier. - 664
Cavicornia (Pecora cavicornia), skedehornede Drøvtyggere, Hornkvæg, d. e. Antiloper, Skovbukke, Okser, Faar og Geder. - 664
Cavini, Giovanni dal, ital. Stempelskærer og Billedhugger fra Padua (1500-70) - 664
Cavite, Manilas Havneby - 664
Cavling, Henrik, dansk Journalist og Forfatter,(1858- ) - 664
Cavore, fr. Cavour, By i Norditalien, Prov. Turin - 664
Cavos, Catterino, ital. Operakomponist (1776-1840) - 664
Cavour, Camillo Benso di, Greve, ital. Statsmand, (1810-1861) - 664, 665, 666, 667, 668
Cavourkanalen, en 82 km lang Kanal i Piemont, fra Po til Ticino - 668
Cawdor, Landsby i det nordlige Skotland, SSV. f. Nairn - 668
Cawnpore, se Khanpur. - 668
Caxés (Caxêsi), Eugenio, sp. Maler fra Madrid (1577-1642) - 668, 669
Caxias - 669
1) (C. das Aldeas Altas), By i den bras. Prov. Maranhâo, ved den sejlbare Itapicuru - 669
2) den betydeligste ital. Koloni i den bras. Prov. Rio Grande do Sul - 669
Caxias, Luis Alvez de Lima, Hertug, bras. Marskal, (1803-1880) - 669
Caxoeira, d. s. s. Cachoeira. - 669
Caxton, William, den første eng. Bogtrykker, (1422-1491) - 669
Cayabocatræ, d. s. s. Amboinatræ. - 669
Gayambe (ogsaa Cerroblanco), en mægtig, snebedækket Tinde i Cordillererne i Ecuador, NØ. f. Byen Quito - 669
Cayapo, Serra, en kun lidet kendt Bjergkæde i det Indre af Brasilien, Stat Matto Grosso - 669
Cay Biscayne bay, se Key B. b. - 669
Cayenne, Havneby og Hovedstad i Fransk Guyana, ligger paa en lille Ø af s. N. - 669
Cayennepeber, et Krydderi, der staar sp. Peber nær - 669, 670
Cayes, les, By paa Sydkysten af Haiti - 670
Cayeux, C.-sur-Mer, By i det nordlige Frankrig, Dept Somme, 11 km SV. f. Saint Valery-en-Somme - 670
Cayley, Arthur, eng. Matematiker, (1821-1895) - 670
Caylus, Anne Claude Philippe de Tubiéres, Greve, fr. Kunstelsker og Arkæolog (1692-1765) - 670
Caylus, Marthe Marguerite de Villette, Markise de C., (1673-1729) - 670
Caymans (Caimans), tre smaa britiske Øer (Great C., Little C. og C. Brac) i Vestindien, 310 km VNV. f. Jamaica - 670
Cayota, Taroccabark, en fra Meksiko kommende Garvebark af ubekendt Afstamning - 670
Cayuga, C. Lake, Indsø i U. S. A., Stat New York - 670
Cayuga-Ænder, se Ænder. - 670
Cazalès, Jacques Antoine Marie de, fr. Politiker (1758-1805) - 670
Cazalla de la Sierra, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla - 670
Cazenave,Pierre Louis Alphée, fr. Dermatolog (1795-1877) - 670, 671
Cazenove de Pradine, Edouard de, fransk Politiker, (1838- ) - 671
Cazin, Jean Charles, fr. Maler, (1841-1901) - 671
Cazorla, By i det sydlige Spanien, Prov. Jaen, ligger paa Vestsiden af Sierra de C. - 671
Cazot, Jules, fransk Statsmand, (1821- ) - 671
Cazotte, Jacques, fr. Forf. (1719-92) - 671
Cd., kem. Tegn for Kadmium. - 671
C-dur, den Durtonart, der har C til Grundtone, den første og normgiveride Toneart i det moderne Tonesystem - 671
Ce., kem. Tegn for Cerium. - 671
Ceán Bermúdez, Juan Agustín, sp. Kunsthistoriker, (1749-1829) - 671
Ceanothus L., Slægt af Vrietornfam., indtil l m høje Buske - 671
Cearà, Stat i det nordlige Brasilien - 671, 672
Céard, Henry, fr. Forf., (1851- ) - 672
Cebidæ, en Gruppe af Vestaber (ny Verdens Aber), se Sapajuer. - 672
Cebu, - 672
1) Ø af Filippinerne. - 672
2) Hovedstaden paa Øen. - 672
Ceccano, By i Mellemitalien, Prov. Rom, ligger 5 km S. f. Frosione ved Sacco - 672
Cecchi, Antonio, ital. Afrikarejsende og Officer (1849-96) - 672
Cecchi, Gianmaria, florentinsk Komediedigter (1518-87) - 672
Cecco d'Ascoli, se Stabili. - 672
Cech, Svatopluk, tsch. Digter, (1826-1908) - 672
Cecidomyidæ, se Galmyg. - 672
Cecidiæ, d. s. s. Plantegaller. - 673
Cecil er Slægtsnavnet for Jarlerne (Markis'erne) af Salisbury. - 673
1) Evelyn, Lord, eng. Politiker, (1865- ) - 673
2) Hugh Richard Heathcote C., Lord, (1869- ) - 673
3) Robert C., Lord, (1864- ) - 673
Cecilia, d. s. s. Cæcilia. - 673
Cecille-Øerne, Navn for Shitshi-to, den nordligste Gruppe af Riukiu Øerne. - 673
Cecina, Flod i Mellemitalien, Landskab Toscana - 673
Cecora, en Sletteegn i Rumænien, Moldau, ligger 15 km fra Jassy paa højre Bred af Pruth - 673
Cecropia L. (Trompettræ), Slægt af Morbærfam., Træer med kamret Marv og rigelig Mælkesaft - 673
cedant arma togæ, concedat laurea laudi, »Vaabnene maa vige for Togaen, (Krigerens) Laurbær for (Statsmandens) Fortjenester« - 673
Cedar Creek, Flod i U. S. A., Stat Virginia, udspringer i County Shenandoah - 673
Cedar Falls, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 8 km NV. f. Waterloo ved Red Cedar River - 673
Cedar Mouniains, Bjergstrøg i Kaplandet mellem den store Karroo og Olifantfloden, - 673
Cedar Rapids, By i U. S. A., Stat lowa, ligger 8 km NV. f. Waterloo ved Red Cedar River - 673
cede majori (lat.), »vig for den Mægtigere«. - 673
Ceder (Cédrus Loud.), Naaletræslægt af Granfam., nær Fyr og Lærk, store og smukke stedsegrønne Træer - 673, 674
Cederborgh, Fredrik, sv. Romanforfatter og Journalist (1784-1835) - 674
cedere (lat.), vige, afstaa, overdrage. Smlg. Cession. - 674
Cederfeld de Simonsen, dansk Adelsslægt - 674, 675
Cedergren, Henrik Thure Thorsten, sv. Telefontekniker,(1853-1909) - 675
Cedergren, Per Vilhelm, sv. Marinemaler, (1823-1896) - 675
Cederhielm, sv. Friherreslægt - 675
1) Josias C., sv. Rigsraad, (1673-1729) - 675
2) Karl Gustaf C., holstensk Diplomat, (1694-1740) - 675
3) Josias Karl C., sv. Statsmand og Forf. (1734-95) - 675
4) Germund Ludvig C., sv. Greve (1755-1841) - 675
Cederolie, se Cedertræolie. - 675
Cederschiold, Johan Gustaf Kristofer, sv. Sprogforsker, (1849- ) - 675, 676
Cederschiold, Pehr Gustaf, sv. Læge, (1782-1848) - 676
Cederström, Gustaf Olaf, Friherre, sv. Maler, (1845- ) - 676
Cederström, Olof Rudolf C., sv. Greve, Generaladmiral og Statsraad, (1764-1833) - 676
Cederström, Ture Nikolaus, Friherre af, sv. Maler, (1843- ) - 677
Cedertræ, opr. Betegnelsen for Veddet af Libanon-Cederen, nu Samlebetegnelse for en Del forsk. Træsorter - 677
Cedertræolie, Cederolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation med Vanddamp af rødt Cedertræ - 677
cédille, et diakritisk Tegn, der anvendes i fr. Skriftsprog under Bogstav et c, naar det skal udtales som s - 677
Cedral, By i Meksiko, Stat San Luis Potosi, ligger 195 km N. f. San Luis Potosi - 677
Cedrat, Citronat, Sukkade, de i 4-5 Stykker skaarne, tykke og svampede Skaller af en stor Citron - 677
Cedrela L., Slægt af Meliaceer, høje Træer med uligefinnede Blade og sammensatte Klaser af Blomster - 677
Cedrelatræ, se Cedertræ. - 677
Cedrium, et Stof, der benyttedes af Ægypterne til Balsamering af Lig - 677
Cedrobalsam, den af Pinus Cembra, især i Karpaterne, udvundne, tyndtflydende Terpentin. - 677
Cedroolie, se Citronolie. - 677
Cedrus, se Ceder. - 677
Cefalu, By paa Sicilien, Provins Palermo - 677
Ceglie Messapica, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 47 km V. f. Brindisi - 677
Ceiba Gärtn. (Eriodéndron D C.), Slægt af Bombacaceerne, meget anselige Træer - 678
Ceiba-Uld, se Kapok. - 678
Celadongrønt, se Grønjord. - 678
Celadonit, se Grønjord. - 678
Celadusiske Øer, en Gruppe af henved 60 smaa Klippeøer i Adriaterhavet ved Kysten af Dalmatien - 678
Celakovský, Frantisek Ladislav, tschechisk Digter og Filolog, (1799-1852) - 678
Celakovský, Ladislav, tschechisk Botaniker, (1834-1902) - 678
Celano, By i Mellemitalien, Prov. Aquila - 678
Celano, Thomas, se Thomas fra Celano. - 678
Celastraceæ, se Benvedfamilien. - 678
Celastrus L., Slægt af Benvedfam., Slyngbuske med spredte, hele og læderagtige ell. tynde Blade og uanselige Blomster - 678
Celaya, By i den meksikanske Stat Guanajuato - 678
celeber (lat. celeber, fr. celebre), navnkundig, berømt, festlig. - 678
Celebes (ell. Celêbes), Ø i det ostindiske Archipelag - 678, 679
Celebes-Sø (ell. Celêbes-), Indhav mellem Borneo, Halvøen Minehassa paa Celebes, Sangi-Øerne, Mindanao og Jolo-Øerne - 679
celebrere (lat.), fejre, højtideligholde - 679
celeres nævnes som et Rytterkorps paa 300 Mand i Kongetiden i Rom - 679
Celesia, Emanuele, ital. Forf., (1821-1899) - 679
Celesta, et moderne Musikinstrument, en Slags Staalharmonika, der anvendes i nyere Orkestermusik - 679
Celestina er Hovedpersonen i den mærkelige dram. Fortælling, der undertiden betitles med s. N. - 679, 680
Célimène (fr.), Betegnelse for en aandrig Kokette efter en af Hovedfigurerne i Moliére's »Misantropen«. - 680
célla (lat.), et lille Rum, stundom underjordisk som Kælder - 680
Cellamare, se Giudice. - 680
cellarius, se cella. - 680
Cellase (Cellobiase), et Enzym, der er fundet i forsk. Plantedele, og som omdanner - 680
Cellose til Glukose. - 680
Celle, By i den preuss. Prov. Hannover - 680
Celle, se cella. - 680
Celle (biol.) - 680, 681, 682, 683, 684, 685, 686, 687, 688
Celleblodleder, se Sinus. - 688
Celledeling, se Celle. - 688
Celleformer, se Celle (og de der givne særlige Henvisninger). - 688
Cellehinde, d. s. s. Cellevæg, se Celle. - 688
Cellekerne, se Celle. - 688
Cellemellemrum, se Intercellularrum. - 688
Cellesaft, se Celle og Plasmolyse. - 688
Celleskifter, et Apparat, som tjener til at ind- ell. udskyde Celler af et elektrisk Akkumulatorbatteri - 688, 689, 690
Celleslim, d. s. s. Protoplasma ell. specielt Cytoplasma, se Celle. - 690
Cellestof, se Cellulose. - 690
Cellesystem, se Fængselsvæsen. - 690
Cellevæv, en forældet anat. Betegnelse for maskeformig ordnet Bindevæv, hvis Maskerum kaldtes Celler - 690
Cellini, Benvenuto, ital. Guldsmed, Billedhugger, Stempelskærer og Medaillør, (1500-1571) - 690, 691
Celliter, se Lollharder. - 691
Cello, se Violoncel. - 691
Cellobiose (Cellose), C12H22O11, er en krystallinsk Sukkerart - 691
Cellulæ mastoideæ, se Øre. - 691
Cellularpatologi. - 691, 692
Cellulase er et Enzym, der omdanner Cellulose til Cellose og Glukose - 692
Cellulit, et Kunststof, der fremstilles af Sulfitcellulose - 692
Cellulitis (lat.), d. s. s. Bindevævsbetændelse. - 692
Celluloid er en Blanding af Nitrocellulose (Skydebomuld ell. det i Æter-Alkohol opløselige Kollodiumuld) med Kamfer - 692, 693
Cellulose (C6H10C5)n er et Kulhydrat; den er Planternes egl. Bygningsstof - 693
Cellulosedynamit, et Sprængmiddel, dannet ved, at man har ladet Cellulose opsuge Nitroglycerin. - 693
Cellulosegæring, indtræder i Kloakslam og Flodslam - 693
Cellulosesæk. Dialyse gennem C. benyttes til f. Eks. at fjerne Salte fra en Opløsning - 694
Celoria, Giovanni, ital. Astronom, (1842- ) - 694
Celosia L., Slægt af Amarantaceer, en- ell. fleraarige Urter med hele og glatte Blade - 694
Celsian (Barytfeldspat), se Feldspat. - 694
Celsius, Anders, svensk Astronom, (1701-1744) - 694, 695
Celsius, - 695
1) Olof d. Æ., svensk Polyhistor (1670-1756) - 695
2) Olof den Y., sv. Præst og Historieskriver (1716-94) - 695
Celsus, - 695
1) en af de saakaldte 30 Tyranner - 695
2) Aulus Cornelius, rom. Forf. fra Ti-er's Tid - 695
Celsus, platonisk Filosof - 695
Celt, arkæol. Betegnelse for en Økse af særlig Form, fra Bronzealderen. - 695
Celtis L., Slægt af Ælmefam., Buske eller Træer med spredte og toradede, hele og ofte noget skæve Blade - 695, 696
Celtis, Konrad (hed opr. Pickel, hvoraf C. er en gr. Overs.), berømt tysk Humanist, (1459-1508) - 696
Cembal d'amour, et af Gottfried Silbermann (1683-1753) opfundet klaverlignende Instrument - 696
Cembalo, se Hakkebræt. - 696
Cement, forsk. Stoffer, der har den Egenskab, at de efter at være udrørte med Vand hærdner til en meget fast Masse - 696, 697, 698
Cement, se Tænder. - 698
Cementation (Cementering) i Metallografien - 698, 699
Cementering, se Cementation. - 699
Cementeringspulvere, se Cementation. - 699
Cementit er det metallografiske Navn for en kem. Forbindelse Fe3C - 699
Cementkobber er Kobber, der ved metallisk Jern er udfældet af en Kobberopløsning - 699
Cementmarmor, forsk. Marmorimitationer, fremstillede ved Imprægnering og Farvning af Cement. - 699
Cementmursten fremstilles af Cementmørtel ved Presning i det normale Teglstensformat - 699
Cementmørtel fremstilles af Cement, Sand og Vand og bruges til Muring og Støbning - 699
Cementstaal fremstilles, som Navnet antyder, ved Cementation af blødt, ofte sv., herdfrisket ell. pudlet Svejsejern - 699
Cementsten kaldes urene Kalkstene, der er saa lerholdige, at de uden væsentlig Indblanding kan anvendes til hydraulisk Cement - 699
Cementtagsten, se Tagsten. - 700
Cementvand er kobberholdige Opløsninger, der opstaar ved at Vand siver ned igennem Jordlag med Svovlforbindelser af Kobber - 700
cena (lat.; urigtig skrevet coena), det romerske Hovedmaaltid, der indtoges Kl. 3-4 om Eftermiddagen. - 700
cénacle, fr. Ord, der egl. betyder Spisestue, specielt den, hvor Kristus indstiftede den hellige Nadver - 700
cenaculum (coenaculum, lat.), egl. Spisestue. - 700
Cenci, Beatrice, (1577-1599) - 700
cendré (af fr. cendre, Aske), askefarvet, askegraa. - 700
Cendrillon, se Askepot. - 700
Ceneda, se Vittorio. - 700
Cenere, Monte, Pas (553 m højt) i det schweiziske Kanton Ticino - 700
Cenis, Mont, Oldtidens Mons Geminus, ital. Monte Cenisio, Pas i Vestalperne - 700
Cennini, Cennino, ital. Maler og Kunstforfatter, (c. 1370- ) - 701
Cenoman kaldes i den hist. Geologi den ældste Etage inden for den yngre Kridtformation (s. d.). - 701
Cenomaner, en stor keltisk Folkestamme, der udgjorde en Del af Aulerkerne - 701
cenotaphium , se Kenotaf. - 701
Censor (lat.), Benævnelse paa den romerske Embedsmand, der besørgede Folketællingen og - 701
Censorinus, rom. Grammatiker fra 3. Aarh. e. Kr. - 701, 702
Censur, Bedømmelse, dels af en Eksaminands Kundskaber og Modenhed, dels af Skr. som agtes offentliggjorte - 702, 703
censura ecclesiastica kaldes Biskoppens Magt til at suspendere og ekskommunicere - 703
censurere, bedømme; udøve Censur. - 703
Census. Herved forstodes i Rom den Del af Censorernes Virksomhed, der havde med Folketællingen og Skatteligningen at gøre - 703, 704
Cent er i forsk. Lande Betegnelsen for en Mønt, som er 1/1oo af Hovedmønten - 704
cental, Vægtenhed i de forenede Stater = 100 eng. Pd = 45,359 kg - 704
Centaurea L. (Knopurt), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter ell. undertiden Halvbuske - 704
Centauren (Centaurus), et Stjernebillede paa den sydlige Himmel, S. f. »Vandslangen« - 704, 705
Centaurer, se Kentaurer. - 705
centavo, Mønt i Syd- og Mellemamerika = 1/100 Peso ell. Pjaster. - 705
centenarium (lat.), Hundredeaarsfest. - 705
Center-Bord, se Bord. - 705
Centerville, Centreville, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 120 km SØ. f. Desmoines - 705
Centervinkel (mat.) er Vinklen mellem to Radier i en Cirkel - 705
Cénterwall, - 705
1) Julius Ebbe, sv. Skolemand og Forf., (1844- ) - 705
2) Anders Fredrik, (1845-1907), sv. Artilleritekniker - 705
centesimal, et Adjektiv dannet af lat. centesimus, der er Ordenstallet svarende til Mængdetallet centum, hundrede - 705
Centesimalvægt, en Vægt, hvor den vejede Genstand er 100 Gange saa tung som de Lodder, den holder Ligevægt med - 705
Centesimalskala, se centesimal. - 705
Centesimo, ital. Møntbetegnelse; nu 1/100 Lire - 705
Centetes, se Børstesvin. - 705
Centgardes, les (fr.), Hundredmandsgarden, dannet 1474 af 100 Adelsmænd - 705
Cénti-, af det latinske centum - hundrede, sættes foran Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at betegne 1/100 af Enheden - 705
Centiare, d. s. s. l m2. - 705
Centigrad, se Termometer. - 705
Centigram, 1/100 g. - 705
Centiliter, 1/100 l. - 705
Centiloquium (lat.), en Samling af 100 »Ord« (Sentenser, Aforismer o. 1.) - 705
centime, belg. og fr. Mønt - 1/100 frc. - 705
centimes additionels. i Frankrig opkræves Departementernes og Kommunernes Skatter delvis som Tillæg til Statens Skatter - 705
Centimeter, 1/100 m. - 705
Centimo, sp. Mønt = 1/100 Peséta. Ordet C. bruges i Bolivia og Peru lig med Centavo. - 705
Centinajo, ital. Benævnelse for Centner, nu som G. metrico = 100 kg - 705
Centlivre, Susannah, engelsk dram. Forfatterinde (16677-1723) - 705, 706
Centner, af det latinske centum = hundrede, en alm. benyttet Handelsvægt, oftest = 100 Pd - 706
Cento (lat., egl. en Dragt, sammensyet af Pjalter) en Art Digte, der sammensættes af Vers og Versstykker af bekendte Digte - 706
Cento, By i Norditalien, Provins Ferrara, ligger nær ved Reno - 706
Centofanti, Silvestre, ital. Litteraturhistoriker, (1794-1880) - 706
Cento novelle antiche ell. Il Novellino, kaldes en Samling korte Fortællinger i det ital. Sprog - 706
Centorbi, se Centuripe. - 706
Centovalli, en 8 km lang Dal i det sydlige Schweiz, Kanton Tessin - 706
central (lat.), beliggende i, dannende eller søgende imod Midtpunktet - 706
Centraladministration - 706
Centralafrika, se Mellemafrika. - 706
Centralalper, Mellemalper, se Alperne. - 706
Centralamerika, se Mellemamerika. - 706
Centralantændelse ved Metalpatroner til Bagladegeværer - 707
Centralasien, et til forsk. Tider meget forsk. opfattet geografisk Begreb - 707
Centralbanegaard, se Banegaard. - 707
Centralbevægelse, den Bevægelse, et Legeme udfører, naar det kun paavirkes af Centralkraften - 707
Centralbygning kaldes en Bygning, som ikke er langagtig, men er grupperet omkr. et Midtpunkt - 707, 708
Central City, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 62 km V. f. Deriver - 708
Central-Criminal-Court, Navn paa en i London 1834 oprettet fast Domstol - 708
Centralcylinder (bot.) eller Stele er i Plantelegemets Akseorganer det Vævkompleks, der findes inden for Barkens inderste Lag - 708
Centraldepression, d. s. s. Inderlavning. - 708
Central Falls City, Central Falls, By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger i Providence County - 708
Centralforeninger (Norge), se Idrætsforeninger og Skyttevæsen. - 708
Centralia, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 180 km N. f. Kairo - 708
Centralild, den Antagelse, at hele Jordens Indre bestod af en »C.«, *c: af »ildflydende« Masser, der dækkes af en fast Skorpe - 708
Centralindien (Central India Agency), indobritisk Agentskab i Forindien S. f. Radshputana og United provinces - 708
Centralisation (ogsaa Centralisme og Centralsystem), Bestræbelsen for at samle Myndighed hos de centrale Statsorganer - 708, 709
Centralisme, se Centralisation. - 709
Centralkanal, se Rygmarven. - 709
Centralkassen var et kjøbenhavnsk Laaneinstitut, der stiftedes 1829 - 709, 710
Centralkerne (bot.), den mere ell. mindre midtstillede Cellekerne i de dækfrøede Blomsterplanters Kimsæk - 710
Centralkirke betegner en kirkelig Bygning, hvori Skibet har cirkelrund, kvadratisk ell. mangekantet Plan - 710
Centralkomiteen, understøtter Invalider samt disses og Faldnes Efterladte fra Krigene 1848-50 og 1864 - 710
Centralkraft, se Centralbevægelse. - 710
Central Labor Union, Forbund af Fagforeninger og Afdelinger af Ordenen Knigths of Labour i New York - 710
Centrallassit, Mineral, er et hvidligt, Okenitten nærstaaende Kalciumsilikat. - 710
Centralnervesystem, Fællesbetegnelse for Hjerne og Rygmarv. - 710
Centralopvarmning, se Opvarmningsanlæg. - 710
Centralorgan. Nervesystemets C. er Hjerne plus Rygmarv. Sjældnere kaldes Hjertet for - 710
Cirkulationens C. - 710
Centralorganer i statsretlig Betydning, se Centralisation. - 710
Centralprojektion, se Deskriptivgeometri. - 710
Centralprovinserne (Central provinces), indobritisk Prov. i Midten af Forindien - 710, 711
Centralstation (elektrisk), se Elektrisk C. - 711
Centralstation (Telefon), se Telefoncentraler. - 711
Centralstilling, strategisk Begreb, kaldes den Stilling, som indtages af Hovedreserven - 711
Centranthus D C., Slægt af Baldrianfam., en- ell. fleraarige Urter - 711
centrere (af lat. centrum, Midtpunkt), bringe et Legemes ell. en Flades Centrum i det rigtige Punkt - 711
Centreringsbælte, se Projektiler. - 711
Centreville, By i U. S. A., Stat Virginia, ligger 43 km V. f. Washington - 711
centrifugal, midtpunktflyende. - 711
Centrifugalblæser, se Blæsere. - 711
Centrifugalkraft (midtpunktflyende Kraft), en tænkt Kraft, virkende paa et Legeme, der bevæger sig i en Cirkel - 711, 712
Centrifugalmaskine, se Centrifugalkraft. - 712
Centrifugalpendul, se Pendul. - 712
Centrifugalpumpe, se Pumpe. - 712
Centrifugalregulator, se Regulator. - 712
Centrifugalsigte, se Sigte. - 712
Centrifugaltørremaskiner benyttes til Tørring af Tøj og Garn i St f. Vridemaskiner - 712, 713
Centrifugalventilator kalder man en Centrifugalblæser (se Blæsere), naar den anvendes til Ventilation. - 713
Centrifuge, Maskine, der ved Centrifugalkraften skiller faste Stoffer fra flydende, og Vædsker med forsk. Vægtfylde - 713, 714, 715
Centrina, se Pighajer. - 715
centripetal, midtpunktsøgende. - 715
Centripetalkraft, Kraft, som drager et Legeme ind mod et Centrum. Se Centrifugalkraft. - 715
Centrolobium Mart., Slægt af Ærteblomstrede (Dalbergia-Gruppen), høje Træer - 715
Centroner, se Ceutroner. - 715
Centronotus, se Tangspræl. - 715
Centrophorus, se Pighajer. - 715
Centrospermæ, se Krumkimede. - 715
Centrotus, se Cikader. - 715
Centrum (mat.) Punkt, hvor Skæringspunkterne gennem Punktet altid parvis ligger lige langt fra Punktet paa hver Side af det - 715
Centrum (med.) benævnes i Hjernen de Partier, hvis bestemte Virksomhedsomraade kendes - 715
Centrum (milit.) betegner den midterste Del af en Troppeopstilling i Modsætning til Fløjene - 715, 716
Centrum (politisk), Betegnelse for et Mellemparti i en parlamentarisk Forsamling - 716
centrum gravitatis, d. s. s. Tyngdepunkt. - 716
Centrumsbor, se Bor. - 716
Centrumsventil, en Ventil, der paa Gasværkerne tjener til at sende Gasstrømmen igennem andre Rensekar - 716
Centumviri (lat., hundrede Mænd), rom. Domstol i visse civile Sager - 716
Centunculus, se Knudearve. - 716
Centurie (centuria, lat., af centum, hundrede) bet. egl: Afdeling paa 100 Mand - 716
Centurion (lat. centurio), Befalingsmand over en Centurie - 716
Centurio senex, en Flagermus henhørende til Phyllostomatidæ; se Flagermus. - 716
Centuripe, Centorbi, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 36 km SØ. f. Nicosia - 716
Cephaëlis, se Uragoga. - 716
Cephalanthera, se Skovlillie. - 716
Cephalaspis, se Skjoldfisk. - 716
Cephalica, en Hudvene paa Armen; benyttes undertiden til Aareladning. - 716
Cephalolophus (Dukker-Antilope), se Antiloper. - 716
Cephalophora, »de hovedbærende«, blev opr. anvendt som Samlenavn for alle de Bløddyr, der har et tydeligt afgrænset Hoved - 716, 717
Cephalopoda, se Blæksprutter. - 717
Cephalothorax er et i Zoologien brugt Udtryk og betegner at Hoved og Bryst er ammensmeltede med hinanden - 717
Cepheus, et under vore Bredder circumpolart Stjernebillede i Nærheden af Nordpolen - 717
Cephissus, se Kefissos. - 717
Cephus (- Halmhveps), se Træhvepse. - 717
Cepolidæ, mindre, langstrakte, sammentrykte, smaa- og glatskællede Pigfinnefisk - 717
Cepphus, se Alkefugle, S. 516. - 717
Ceprano, By i det mellemste Italien, Prov. Rom, ligger 18 km SØ. f. Prosinone ved Liri - 717
Cer, se Cerium. - 717
Cera (lat.), d. s. s. Voks. - 717
Cerafanier, halvt gennemsigtige Voksrelieffer - 717
Ceram (Seran), den største Ø blandt de sydlige Molukker, ligger N. f. Amboina og Banda-Øerne - 717
Cerambycidæ, Underfam. af Træbukkenes store Fam., kendelig paa et skraat nedadstillet Hoved - 717, 718
Ceramium, se Alger (Rødalger). - 718
Cerano, se Crespi, G. B. - 718
Cerasin, Meta-Arabinsyre, dannes ved Opvarmning af Arabinsyre til 130° - 718
Ceraski, Witold, russ. Astronom, (1849- ) - 718
Cerastes, se Hugorme. - 718
Cerastium L. (Hønsetarm, norsk Arve), Slægt af Nellikefam. (Fladstjerne-Gruppen), mest haarede, en- ell. fleraarige Urter - 718
Cerasus, se Kirsebærtræ. - 718
Cerater er en her i Landet ikke længere meget brugt Fællesbetegnelse for saadanne Salver, hvori selve Salvegrundlaget er Voks - 718
Ceratites, se Ammonitter. - 718
Ceratium, Slægt inden for Peridineernes Gruppe - 718
Ceratodon, se Horntand. - 718
Ceratodus, se Lungefisk. - 718
Ceratonia L., Slægt af Gæsalpiniaceerne med en enkelt Art C. Siliqua L. (Johannesbrødtræ, Karobtræ) - 718
Ceratophrys, se Springpadder. - 718
Ceratophyllaceæ, Ceratophyllum, se Hornbladfamilien. - 718
Ceratops, se Dinosaurier. - 718
Cerateptera, se Rokker. - 718
Ceratopyge, en Slægt af Trilobiter, ejendommelig for nedre Silur - 718, 719
Ceratospongiæ, se Svampe (zool.). - 719
Ceratostomella, Slægt af Kernesvampe. - 719
Ceratostonia, se blaa Splint. - 719
Cerbera L., Slægt af Singrønfam., mælkesaftførende Buske ell. Træer - 719
Cerberus, se Kerberos. - 719
Cercaria, se Ikter. - 719
cercar la nota (ital., egl.: »at søge Noden«), tekn. Udtryk, der betegner, at den Syngende trækker en Tone over til den flg. - 719
Cerceau, J. A. du, se Ducerceau. - 719
Cercis L., Slægt af Cæsalpiniaceæ, Træer og Buske uden Torne - 719
Cercolabes, se Gnaverpindsvin. - 719
Cercoleptes (Kinkaju), se Halvbjørne. - 719
Cercopithecus, se Marekatte. - 719
Cercespora Fres., Svampeslægt af Hyphomyceter, hvis Arter snylter paa forsk. Planters Blade - 719
Cerda, de la, sp. Adelsfamilie - 719
Cerdagne, sp. la Cerdaña, Dal i den østlige Del af Pyrenæerne - 719
Cerdo, syr. Gnostiker, der c. 140 e. Kr. kom til Rom - 719
Cerealia (lat.), rom. Fest for Ceres. - 719
Cerealier (lat.) (»Gaver fra Ceres«), Græsser, hvis Korn anvendes til Føde. - 719
Cerealin, et diastatisk Ferment i Kornsorternes Frø. - 719
Cerealis, Quintus Petilius, rom. Feltherre, førte under Kejser Vespasian Befalingen mod Bataverne - 719
Cerebellum, d. s. s. den lille Hjerne. - 719
cerebral-, hvad der hører til Hjernen eller har med denne at gøre - 719
Cerebrallyd skal gengive sanskrit, murdha-nya, de med ombøjet Tungespids udtalte Konsonanter - 719, 720
Cerebration, Hjernevirksomhed, især den Del af Hjernens Virksomhed, til hvilken de sjælelige Fænomener er knyttede - 720, 721
Cerebrin (Cerebron), C48H93O9N, et krystallinsk Stof, der fremstilles af Hjernesubstans - 721
Cerebronsyre, C25H50O3, *alfa* Oxysyre af de fede Syrers Gruppe - 721
Cerebrosider, en fælles Betegnelse for en Række Stoffer, der alle har vist sig at være identiske med Cerebrin (s. d.) - 721
cerebrospinal, hvad der vedrører Hjerne og Rygmarv - 721
Cerebrospinalmeningitis, se Hjernebetændelse. - 721
Cerebrospinalvædske, Vædsken, der normalt findes i det saakaldte Subarachnoidalrum - 721
Cerebrum, d. s. s. den store Hjerne. - 721
Ceremoni (lat.), højtidelig Skik; ydre Form for en Højtidelighed, beregnet paa at symbolisere dennes Karakter - 721
Ceremoniale episcoporum er Samlingen af Regler for Udøvelsen af de rom.-kat. Biskoppers gudstjenstlige Embedspligter - 721
Ceremonialloven, Jødernes rituelle Lov angaaende alle Sider af de gudstjenstlige Forhold - 721
Ceremoniel (lat, ceremonia) kaldes Formaliteter og Skikke (Ceremonier) ved offentlige Begivenheder - 721, 722
Cereoli, d. s. s. Cerater. - 722
Cereopsis (Hønsegaas), se Gæs. - 722
Ceres, Kornavlens Gudinde hos Romerne - 722
Ceres, By i Kaplandet, Hovedstad i et Distrikt af s. N., ligger 160 km NNØ. f. Kapstaden - 722
Ceresin, renset Ozokerit (s. d.). - 722
Ceresio, se Luganersøen. - 722
Ceresit er Handelsnavnet paa et hvidt, grødagtigt Tjærepræparat, der, blandet i - 722
Cementmørtel, gør denne vandtæt - 722
Cerespulver er et af afdøde J. L. Jensen fremstillet hemmeligt Middel til Afsvampning af Saasæd imod Brand - 722
Céret, By i det sydlige Frankrig, Dept. Pyrénées-Orientales - 722, 723
Ceretto Sannita, By i Syditalien, Prov. Benevento, ligger 30 km NV. f. Benevento - 723
Céreus Haw., Slægt af Kaktusfam. med opret og søjleformet ell. slangeagtig bugtet Stamme, der forgrener sig meget sparsomt - 723, 724
Cereusharpiks , Pitohayaharpiks, en haard, mørk, gennemsigtig Harpiks, der faas af den meksikanske Céreus Thurberi - 724
Cerianthus, se Søanemoner. - 724
Cerignola, By i Syditalien, Prov. Foggia, ligger 7 km fra Ofanto - 724
Cerigo, se Kythera. - 724
Cerin, - 724
1) d. s. s. Fellylalkohol, en Bestanddel af Kork; - 724
2) d. s. s. Cerotinsyre; - 724
3) d. s. s. Ceresin (se Ozokerit); - 724
4) d. s. s, Allanit (se Epidot). - 724
Cerinthe L., Slægt af Rubladfam., en-aarige Urter ell. Stauder - 724
Cerinthus, se Kerinthos. - 724
Cerit er et Mineral, som er meget rigt paa Cerium, Sammensætning omtr. 3H2O.2(Ca,Fe)0.3Ce2O3.6Si02 - 724
Cerithiidæ, Fam. af marine Forgællesnegle med taarn- ell. langstrakt-ægformet, oftest knudret Skal - 724
Cerithium-Kalk, en i Stevns Klint mellem Skrivekridtet og Limstenen liggende, ejendommelig brokket Kalksten - 724
Cerium (Cer), Ce = 140,25, er et Grundstof. Det hører til de sjældne Jordarters (s. d.) Metaller - 724, 725
Cerlier, se Erlach. - 725
Cerna (*c: den sorte), Flod i Ungarn, udspringer i Rumænien paa den sydlige Skraaning af de transsilvanske Alper - 725
Cernavoda (tyrk. Boghaskoi), By i Dobrudscha, Rumænien, ved højre Bred af Donau - 725
Cernay, se Sennheim. - 725
Carnering, se Indeslutning. - 725
Cernunnos, gallisk Gud, der afbildedes med Horn ell. Hjortetakker og siddende med Benene trukne op under Kroppen - 725
Cernuschi, Enrico, fr. Bank- og Møntpolitiker (1821-96) - 725
Cerofirmnet, en særlig Art Net til Gasglødelys. Se Kulgas. - 725
Cerografi, se Kerografi. - 725
Cerone, Domenico Pietro, ital.-sp. Musikforf., (1566-e. 1613) - 725
Ceroplastik, Billedkunst, der benytter Voks til plastiske Fremstillinger - 725
Cerosin, d. s. s. Ceresin. - 725
Cerotin, se Cerylalkohol. - 725
Cerotinsyre hører til de fede Syrers Række og har Formlen C26H5202 - 725
Ceroxylon Humb. et Bonpl., Palmeslægt fra Andes-Bjergene. Høje Træer med søjleformede, lyse, voksbeklædte Stammer - 725
Cerquozzi, Michelangelo, ital. Slag-, Genre- og Stillelivsmaler fra Rom (1602-60) - 725, 726
Cerreto Sannita, gl By i Syditalien, Prov. Benevento, ligger 30 km NNV. f. Berevento - 726
Cerretti, Luigi, ital. Digter, (1738-1808) - 726
Cerrito, Francesca, kaldet Fanny, ital. f. Danserinde, (1821- ) - 726
Cerro, sp. Ord, der betyder Høj, Bjerg ell. Bjergryg, og som tit anvendes ved Bjergbetegnelser i de spansktalende Lande - 726
Cerro Azul. se Cañete. - 726
Cerro Blanco, se Cayambe. - 726
Cerro de Pasco, By i Peru, ligger 320 km NØ. f. Lima - 726
Cerro Largo, Dept af den sydamerikanske Republik Uruguay, ved Grænsen mod Brasilien - 726
Certaldo [tSer'taldo], Flække i Mellemitalien, Prov. Firenze, ligger 20 km S. f. Empoli - 726
Certamen (lat.), Væddfekamp. I Skoler et Prøvearbejde bestemmende for Omflytninger. - 726
certa res, en bestemt Ting. Heres ex certa re er en Person, der er indsat til Arving af en bestemt Ting - 726
Certeparti er Navnet paa enhver, i skriftlig Form oprettet, Søbefragtningskontrakt - 726
Certhia, se Træløber. - 726
certificere, bevidne, bekræfte. - 726
Certifikat bruges som Betegnelse for et Bevis, en Attest, et Vidnesbyrd - 726, 727
Certioration, det at certiorere *c: gøre en nærmere kendt med noget, som han ikke antages at have tilstrækkelig Kendskab til - 727
Certon, Pierre, fr. Komponist fra 16. Aarh. - 727
Certosa, Karteuserkloster. - 727
Certosa, se Chartreuse. - 727
Certosa-Mosaik ell. Certosina-M. bestaar af smaa farvede ell. hvide Benstykker, der indlægges i Træ - 727
Cerulein, se Cørulein. - 727
Cerumen, d. s. s. Ørevoks. - 727
Cerussa (lat.), Blyhvidt. - 727
Cerussit, se Aragonit. - 727
Cerutter, se Cigarer. - 727
Cervantes Saavedra, Miguel de, Spaniens ypperste Digter, (1547-1616) - 727, 728, 729, 730, 731
Cervantit, d. s. s. Antimonokker. - 731
Cervelatpølse var Pølse tilberedt af Hjernemasse, men er gaaet over til saltede og røgede Pølser af fint hakket Svinekød. - 731
Cervena, se Krivina. - 731
Cervený, Wenzel Franz, Fabrikant og Opfinder af musikalske, mest Blæse- og Slaginstrumenter (1819-96) - 731
Cervera, By i det nordlige Spanien, Prov. Lerida - 731
Cervia, By i Norditalien, Provins Ravenna, ligger 22 km SSØ. f. Ravenna - 731
Cervicapra (Hjorte-Antiloper), se Antiloper. - 731
Cervidæ, se Hjorte. - 731
cervikal (af lat. cérvix, Nakke), hvad der henhører til Nakken. - 731
Cervin, Mont, se Matterhorn. - 731
Cervus, se Hjorte. - 731
Cerylalkohol (Cerotin), C27H55OH, findes som cerotinsurt Ceryl i kin. Voks - 731
Ceryle, se Isfugle. - 731
Ces, det ved et *b* en halv Tone fordybede c, enharmonisk lig med h. - 731
Cesalpino, Andrea (ogsaa kaldet Cæsalpinius), ital. Botaniker, særlig Fysiolog, (1519-1603) - 731
Cesare, da Sesto, se Sesto. - 731
Cesari, - 731
1) A., se Cesati. - 731
2) G., se Arpino. - 731
Cesari, Antonio, ital. Forf., (1760-1828) - 731, 732
Cesarini, Guiliano, Kardinal, Lærer i Kirkeret i Padua, dernæst Biskop i Frascati, senere af Grosseto, ( -1444) - 732
Cesaroiti, Melchiore, ital. Forf., (1730-1808) - 732
Cesati (Cesari), Alessandro, ital. Medaillør og Gemmeskærer, virkede fra Midten af 16. Aarh. - 732
Cesati, Vincenzo, Baron, ital. Botaniker, (1807-1883) - 732
Cesena, By i Mellemitalien, Prov. Forli, ligger 30 km NV. f. Rimini ved Kystfloden Savio - 732
Cesha (eller Ananta, »uendelig«), i den ind. Mytologi Slangernes Konge, som bærer Verden - 732
Cesi, Bartolommeo, ital. Historie- og Portrætmaler (1556-1629) - 733
Cesi, Beniamino, ital. Klaverspiller,(1845- ) - 733
Cesnola, Luigi Palma di, Greve, ital. Officer og Arkæolog i amer. Tjeneste, (1832- ) - 733
Cespedes, Pablo de, kaldet Cedaspe, sp. Maler (Arkitekt, Billedhugger og Kunstskribent), (1538-1608) - 733
cessante causa, cessat effectus (lat.), naar Aarsagen ophører, ophører ogsaa Virkningen. - 733
Cessart, Louis Alexandre de, fr. Ingeniør fra Paris (1719-1806) - 733
cessatio a divinis kaldes det foreløbige Ophør af Gudstjenesten, som Tegn paa Sorg over Krænkelser, Kirken har lidt. - 733
cessio bonorum (lat.), en Skyldners frivillige Overdragelse af sin Formue til sine Kreditorer - 733
cessio legis (lat.), Overdragelse iflg. Loven. - 733
Cession (lat., af cédere, vige, afstaa), Overdragelse (Transport) af en Fordring fra en Kredi tor til en anden - 733, 734
Cessionarius, Cessus, se Cession. - 734
Cesti, Marc' Antonio, ital. Komponist (c. 1620-69) - 734
Cestius' Pyramide, antik Gravbygning i Rom, opført i Form af en stejl firsidet Pyramide - 734, 735
c'est la guerre (fr.), »det er Krigen« *c: det hører nu engang med til Krigen. - 735
c'est le premier pas qui coute (fr.), det er det første Skridt, som koster *c: det første Skridt er det vanskeligste. - 735
Cestodes, d. s. s. Bændelorme. - 735
Cestraciontidæ, se Hajer. - 735
Cestrum, se Habrothamnus. - 735
c'est tout comme chez nous (fr.), det er ganske som hos os; »ligesaa hos os«. - 735
Cestus (lat.), et Kvindebælte, udsyet Brystbaand - 735
Cestus Veneris, se Ribbegopler. - 735
Cetaceæ, se Hvaler. - 735
Cete, se H v a l e r. - 735
Ceterach Willd., Bregneslægt af Polypodiaceernes Fam., nær beslægtet med Radeløv - 735
ceteris paribus (lat.), under i øvrigt lige Forhold. - 735
ceterum censeo (lat.), »for øvrigt stemmer jeg for«; bruges om et Forslag, hvortil en stadig kommer tilbage - 735
c. & f. (cost & freight}, fragtfrit. - 735
Cetewayo ell. Ketschwayo, ( -1884), Søn af Zulukaffernes Konge Panda - 735
Cethegus, Gajus Cornelius, en anset Romer, der deltog i Catilina's Sammensværgelse (63 f. Kr.) - 736
Cetin, se Hvalrav. - 736
Cetina, Flod i Dalmatien, udspringer ved Landsbyen C. i de dinariske Alper - 736
Cetina, Gutierre de, sp. Digter, (o. 1518-1557) - 736
Cetinje (Zetinje), Hovedstaden i Kongeriget Montenegro - 736
Cetinsyre, se Palmitinsyre. - 736
Cetolog, Cetologi, den, der studerer Hvalerne, Kundskab om Hvalerne. - 736
Cetonia, se Guldbasser. - 736
Cetraria Ach., en til Diskomycetlaverne hørende Slægt med buskformet, grenet Løv med flade, i Randen frynsede Grene - 736
Cetrarin, d. s. s. Cetrrsyre. - 736
Cetraro, By i Syditalien, Prov. Cosenza, ligger 17 km VNV.f. Paola ved det tyrrhenske Hav - 736
Cetrarsyre, C26H20O12, findes i Cetraria fahlunensis - 736
Cette, Havnestad i det sydøstlige Frankrig, Dept Hérault, - 736
Cetti, - 736
1) Giovanni Battista, dansk Sanger og Skuespiller, (1794-1858) - 736, 737
2) Hans Søn Frederik Adolph Christensen C., (1838-1906) - 737
Cetus (astron.), se Hvalfisken. - 737
Cetylalkohol (Heksadecylalkohol, Ætol), C16H33OH, findi/es som palmitinsurt Cetyl i Hvalrav (Spermacet) - 737
Cetylsyre, se Palmitinsyre. - 737
Ceulen, C. van, se Janssens. - 737
Ceulen, L. van, se Ludolph v. C. - 737
Ceuta (arab. Sebta), sp. Militær- og Forvisningsstation paa Nordkysten af Marokko - 737
Ceutorhynchus, Slægt af Snudebillernes Fam., omfattende smaa, uanselig farvede Biller - 737
Ceutroner (urigtig Form Centroner), i Oldtiden et keltisk Folk i de grajiske Alper - 737
Ceva, By i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 21 km Ø. f. Mondovi - 737
Cevadin (Veratrin), C32H49O9N, Et Alkaloid, der vindes af Sabadillefrø - 737
Cevalles, Pedro, sp. Diplomat (1761-1838) - 737, 738
Cevedale, Monte, Bjerg i Ortleralperne, næst efter Ortler og Kongetinden det højeste, 3774 m - 738
Cevennerne (fr. les Cévennes), Bjergkæde i det sydl. Frankrig - 738
Ceylanit (Ceylonit), Varietet af Mineralet Spinel. - 738
Ceylon, britisk Koloni, omfatter Øen C. i det ind. Ocean SØ. f. Forindiens Sydspids - 738, 739
Cézanne, Paul, fr. Maler, (1839-1906) - 739, 740
Cezimbram, By i det vestlige Portugal, ligger 30 km SØ. f. Lissabon - 740
cf. (cfr), Forkortelse af det lat. confer (»sammenlign«) og conferatur (»man sammenligne«). - 740
Cg og cgr, Forkortelse for Centigram. - 740
Ch..., i kin. Ord, se Tsj... - 740
Chabaneau, Camille, fr. Filolog, (1831-1908) - 740
Chabarovka, se Chabarovsk. - 740
Chabarovsk (Khabarovsk, forhen Chabarovka), By i Sibirien, Kystprovinsen - 740
Chabarrobark, se Alcornocobark. - 740
Chabas, Francois, fr. Ægyptolog, (1817-1882) - 740, 741
Chabaud-Latour, François E. Henri, Baron, fr. General (1804-85) - 741
Chabazit (Chabasit), se Zeolitter. - 741
Chabir (arab.) betyder »den, der har Kundskab om noget« og bruges derfor specielt om Karavaneføreren - 741
Chablais, Landskab i det østlige Frankrig (Savojen), ligger S. f, Genève-Søen - 741
Chablaisalper, se Chablais. - 741
Chablis, en bekendt hvid Bourgognevin, fyldig med en fin Buket - 741
chablon, se Skabelon. - 741, 742
Chaboras, d. s. s. Chabur. - 742
Chabot, François, fr. Revolutionsmand, (1756-1794) - 742
chabotte, se Ambolt. - 742
Chabrias, athenisk Feltherre, tilbageslog 378 f. Kr. som Anfører for en Hjælpehær Agesilaos' Angreb paa Theben - 742
Chabrier, Emanuel, fr. Komponist (1841-94) - 742
Chabrol-Ø, se Lifu. - 742
Chabur, Biflod til Eufrat i venstre Bred - 742
Chacabuco, By i Chile, 81 km NØ. f. Santiago - 742
Chachapoyas, By i det peruanske Dept Amazonas, ligger i Cordillera Central - 742
Chaco , Gran C., Slette i Sydamerika - 742
Chacornac , Jean, fr. Astronom, (1823-1873) - 742
chacun (a) son goût (fr.), enhver (har) sin Smag; Smag og Behag er forskellig. - 742
Chadderton, se Oldham. - 742
Chadidja var Navnet paa Profeten Muhammed's første Hustru - 742
Chadschi-Dere, se Ovidiopol. - 742
Chadwick, Sir Edwin, eng. Nationaløkonom (1800-90) - 742, 743
Chadwick, George Whitfield, amer. Komponist, (1854- ) - 743
Chafarinasøerne, tre Smaaøer ved Marokkos Nordkyst, 24 km fra Grænsen af Algier - 743
Chagas, P., se Pinheiro, C. - 743
Chaghamnmazzoth, se Fester, jødiske. - 743
Chagny, By i det østlige Frankrig, Dept Saone-et-Loire - 743
Chagos-Øerne, en til den britiske Koloni Mauritius hørende Øgruppe i det ind. Ocean S. f. Malediverne - 743
Chagres, Flod paa Panamatangen, falder ud i det karibiske Hav - 743
Chagrin (af tyrk. saghir, Ryg), en Slags Læder med en særlig Narv - 743
Chagrinpapir, se Chagrin. - 743
Chagualgummi, Maguaygummi, en sydamerikansk Gummi - 743
Chaibar, Oase i Hidjas, NØ. f. Medina - 743
Chaifa, se Haifa. - 743
Chailley Bert, Joseph, fr. Nationaløkonom, (1854- ) - 743
chain, eng. Ord for Kæde, Maalekæde, dernæst et i England og de forenede Stater brugt Længdemaal - 743
Chaipudyra-Bugten trænger fra Polarhavet ind i den nordøstlige Del af det europ. Rusland - 743, 744
Chaireddin Barbarossa, se Barbarossa. - 744
chairman (eng. af chair, Stol), Ordfører, Ordstyrer, Dirigent, Præsident. - 744
Chaironeia, græsk Oldtidsby i Boiotien i Mellem-Grækenland - 744
Chaise (fr.), Sæde, Stol; let Vogn, tohjulet Kalechevogn for to Personer - 744
Chaise-Dieu, La, By i Mellemfrankrig, Dept Haute-Loire - 744
Chaiselong(ue), se Chaise. - 744
Chaitya, d. s. s. Caitya. - 744
Chaix d'Est-Ange, Gustave Victor Charles, fr. Advokat og Statsmand (1800-76) - 744
Chakam betyder paa Hebr. »en viis Mand« *c: En, der fórstaar at lægge Planer, som kan gennemføres - 744
Chaki (Khaki), stor Saltsø i det russ. Guv. Astrachan, Kreds Jenotajevsk - 744, 745
Chakot, se Czako. - 745
Chalat, se Chilah. - 745
Chalazion (gr.: Hagl) er en Svulst paa Øjelaaget og skyldes en Ophobning af Sekret i en Meibom'sk Kirtel - 745
Chalazogamer (bot.), saadanne Dækfrøede, hos hvilke Befrugtningen ikke sker gennem Ægmunden - 745
Chalcha (Khalka), se Mongoler. - 745
Chalchuapa, By i den mellemamerikanske Republik Salvador, ligger 18 km VSV. f. Santa Ana - 745
Chalcidiæ, ogsaa kaldet Pteromalini, er en Fam. af de Aarevingedes Orden - 745
Chalco, Distriktshovedstad i Staten Meksiko, 31 km SØ. f. Hovedstaden Meksiko - 745
Chalcographie du Louvre, en Afdeling i Louvre-Museet i Paris, omfattende adskillige Tusinde originale, graverede Kobberplader - 745
chaldron, Vægtenhed til Maaling af Kuli England og Kanada - 745, 746
chalet (fr.), Sæterhytte, Schweizerhus. - 746
Chaleurs, Baie des Chaleurs, Bugt paa Vestsiden af St Lawrence-Golfen - 746
Chalga, se Kalgan. - 746
Chalgrin, Jean Francois Thérèse, Arkitekt, (1739-1811) - 746
Chalicosis, se Pneumonokonioser. - 746
Châlid ibn Welid af Stammen Koreisch, ( -641) - 746
Chalif, se Kalif. - 746
Chalil er Navnet paa et Musikinstrument, der omtales paa fire Steder i Biblen - 746
Chalil er Rachmân, se Hebron. - 746
Chalkantit, d. s. s. Kobbervitriol. - 746
Chalkedon, se Kalchedon. - 746
Chalkeia (gr.), en Fest, der i Oldtiden fejredes i Athen - 746
Chalki, tyrk. Hejbeliada, en af Prinseøerne i Marmara-Havet uden for Bosporus - 746
Chalkidike, Oldtidens Navn paa den brede Halvø, som i den nordvestligste Del af Ægæer-Havet strækker sig fra Makedonien - 746
Chalkis, By paa Øen Euboia i Grækenland, nutildags Hovedby i Nomarkiet Euboia - 746, 747
Chalkofanit, et sort, metallisk Mineral, som væsentlig bestaar af Manganilter (3MnO2.[Mn,Zn]O.2H2O) - 747
Chalkofyllit, d. s. s. Kobberglimmer. - 747
Chalkografi, Kobberstikkerkunst; Kobberstik - 747
Chalkokemigrafi, en Slags Højtryksætsning paa Zink. - 747
Chalkolamprit, Mineral af indviklet Sammensætning - 747
Chalkolit, se Uranit. - 747
halkomenit, et Mineral, som bestaar af selensyrligt Kobber (CuSe03.2H20) - 747
Chalkomorfit, et heksagonalt krystalliserende Mineral, som væsentlig bestaar af vandholdig kiselsur Kalk - 747
Chalkondylas, - 747
1) Demetrios, gr. Grammatiker, (c. 1425-1511) - 747
2) Laonikas, skrev det byzantinske Riges Historie fra 1297 til 1462 - 747
Chalkopyrit, d. s. s. Kobberkis. - 747
Chalkopyrrhotin, et gult, metallisk Mineral af ukendt Krystalform, sammensat: Fe4CuS6 - 747
Chålkosiderit, et lysegrønt Mineral, sammensat: CuO.3Fe203.2P203.8H20 - 747
Chalkosit, (Chalkosin), d. s. s. Kobberglans. - 747
Chalkostibit, d. s. s. Kobberantimonglans. - 747
Chalkotrichit, se Rød Kobbermalm. - 747
Chalkotypi, en Slags Højtryksætsning paa Kobber - 747
Chalkoxylografi, en næppe mere brugt Form for Kobberstik, ved hvilken dette paa en Maade forbandtes med Træsnit - 747
Challa, den »Førstegrøde«, som maa gives til Jahve af enhver Dejg (4. Mos. 15, 17-21) - 747
Challamel, Jean Baptiste Marie Augustin, fr. Historiker (1818-94) - 747, 748
Challamel-Lacour, Paul Armand, fr. Statsmand, (1827-1896) - 748
Challenger-Ekspeditionen, videnskabelig eng. Ekspedition 1872-76 under Ledelse af Naturforskeren Sir Wyville Thomson - 748
Challengerryggen, undersøisk Ryg i det sydlige atlantiske Ocean - 748
Challis, James, eng. Astronom, (1803-1882) - 748
Chalmers, Alexander, skotsk Journalist og Biograf (1759-1834) - 748
Chalmers, George, eng. Historiker, (1742-1825) - 748
Chalmers, James (1782-1853), skotsk Boghandler og Udgiver af Dundee Chronicle, Opfinder af Frimærket i dets nuv. Form - 748
Chalmers, Thomas, skotsk Teolog og Lederen af Frikirken ved dens Dannelse 1843 (1780-1847) - 748, 749
Chalmers, William, sv. Købmand, (1748-1811) - 749
Chalmersit, et Mineral CuFe2S3 - 749
Chalon, Alfred Edward, eng. Genre- og Portrætmaler (1780-1860) - 749
Chalon, et temmelig løst, kipret, paa Retten glinsende Kamgarnsstof - 749
Chalonnais, se Chalon-sur-Saone. - 749
Chalonnes-sur-Loire, By i Mellemfrankrig, Dept Maine-et-Loire - 749
Chalons-sur-Marne, By i det nordøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Marne - 749
Chalon-sur-Saone, By i det østlige Frankrig, Dept Saone-et-Loire - 749, 750
Chalosse, se Gascogne. - 750
Chalossevine, røde og -hvide, fra Dept Velante - 750
Chalotais, Louis René de Caradeuc de la (1701-85) - 750
Chaloupe (fr.), paa Dansk Slup: aaben Baad af Mellemstørrelse i et Orlogsskib - 750
Chalten, Cerro Fitzroy, Vulkan i de chilenske Cordillerer, Territoriet Magallanes, 20 km NV. f. Viedma-Søen - 750
Chalwet (arab.), Ensomhed, Tilbagetrukkethed - 750
chaly , et musselinsagtigt Stof med Silkekæde og Kamgarnsislæt - 750
Chalyber [ka-] nævnes ofte af gr. Oldtidsforfattere som et Bjergværksfolk i Lilleasien - 750
Chalybs (gr.), hærdet Jern, Staal - 750, 751
Cham nævnes som Noa's Søn ved Siden af Sem og Jafet - 751
Cham, By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberfalz - 751
Cham, fr. Karikaturtegner, (1819-1879) - 751
Chamade, Signal med Tromme ell. Trompet, hvormed de belejrede tilkendegav, at de vilde overgive sig - 751
Chamar (eller Chambhar, af Sanskrit carmara, Feldbereder, Garver, ell. Skomager) er Navn paa. en meget talrig Kaste i Indien - 751
Chamba, indobritisk Vasalstat i Pandshab - 751
Chambal, Tshambal, den største Biflod til Djamna i Forindien - 751
chambellan (fr.), i Frankrig opr. Betegnelsen for visse underordnede Embedsmænd - 751
Chamberlain (eng.), Kammerherre, var i England efter den normanniske Erobring en højtstaaende kgl. Embedsmand - 751
Chamberlain, Alexander Francis, amer. Etnograf og Antropolog, (1865- ) - 751, 752
Chamberlain, Basil Hall, eng. Orientalist, (1850- ) - 752
Chamberlain, Houston Stewart, eng. (tysk) Forf., (1855- ) - 752
Chamberlain, Joseph, eng. Statsmand, (1836-1914) - 752, 753
Chamberlain, Joseph Austin, (1863- ) - 753, 754
Chamberlain, Neville Bowles, eng. General, (1820-1902) - 754
Chamberland, Gharles Édouard, fr. Bakteriolog,(1851-1908) - 754
Chamberland's Filter, se Bakteriefilter. - 754
Chamberlen, Peter, engelsk Fødselshjælper, ( -1631) - 754
Chambers, Ephraim (1680-1740), Udgiver af det første eng. Konversationsleksikon - 754
Chambers, Robert, skotsk Forf. og Forlægger, (1802-1871) - 754, 755
Chambers, Sir William, eng. Arkitekt og Havekunstner, (1726-1796) - 755
Chambersburg, By i U, S. A., Stat Pennsylvania, ligger 52 km SV. f. Harrisburg - 755
Chambertin, en bekendt rød Bourgogne vin af 1. Klasse; indeholder c. 11 % Alkohol. - 755
Chambéry, By i det sydøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Savoie - 755
Chambeyron, Mont, et 3400 m højt Bjerg i Vestalperne (de cottiske Alper) paa den fr.-ital. Grænse. - 755
Chambon-Feugerolles, Le, By i Mellemfrankrig, Dept Loire - 756
Chambord, Landsby i Mellemfrankrig, Dept Loir-et-Cher - 756
Chambord, Henri Charles Ferdinand Marie Dieudonné, Greve af, fr. Kronprætendent, (1820-1883) - 756, 757
Chambord-Stil, Betegnelse for fr. Ung-Renaissance, efter et af Stilens Hovedværker, Frants I's Slot i Chambord. - 757
Chambranle kaldes den glatte ell leddelte Indfatning, som omgiver en Dør- ell. Vinduesaabning - 757
chambre (fr.), Kammer, Værelse, ogsaa hyppigt om Afdelinger af Domstole ell. lovgivende Forsamlinger - 757
chambre ardente (*c: gloende Kammer), Navnet paa nogle »overordentlige« Domstole til forsk. Tider i Frankrig - 757
Chambrier, Alice de, fransk-schweizisk Digterinde, (1861-82) - 757
Chambriére, Pisk med Skaft og lang Snært. Den benyttes i Cirkus samt ved Longering (s. d.). - 757
Chamfort, Sébastien-Roch, egl. Nicolas, fr. Forf. (1741-94) - 757
Chamidæ, tykskallede, oftest skæve og uligesidede Muslinger - 757, 758
Chamilly, Noêl Bouton de, fr. Adelsmand, Marskal af Frankrig (1636-1715) - 758
Chaminade, Cécile, fr. Komponistinde, (1861- ) - 758
Chamisso, Adalbert v., tysk Digter og Naturforsker (egl. Louis Charles Adelaïde de Ch. de Boncourt), (1781-1838) - 758
chamois, - 758
1) semsgarvede Gemse-, Gede- ell. Faareskind af en gulrødlig Farve; - 758
2) en lgn. Farve som. den, disse Skind har. - 758
Chamoisit, d. s. s. Chamosit. - 758
Chamomilla, se Matricaria. - 758
Chamond, St, se Saint-Chamond. - 758
Chamonix, en for sin Skønhed kendt Alpedal i det sydøstlige Frankrig, Dept Haute-Savoie - 758
Chamorro, Beboerne af Marianerne. - 758
Chamosit, - 758
1) en grønlig graa indtil sort Jernmalm, der forekommer i Kalksten ved Chamoson i Wallis (Schweiz). - 758
2) et kloritagtigt Mineral, som udgør en «af Bestanddelene i ovenn. Jernmalm. - 758, 759
Chamotte, brændt og knust ildfast Ler, der bruges til Fremstilling af mange Slags Ovne - 759
Chamousset, By i det østlige Frankrig, Dept Savoie - 759
champ (fr.), Mark - 759
Champagne, tidligere Prov. i det nordøstlige Frankrig - 759
Champagne, - 759
1) Pedro, se Campana. - 759
2) Ph., se Champaigne. - 759
Champagnevine, Vine fra de fr. Dept. Ardennes, Aube, Marne og Haute Marne (den tidligere Prov. Champagne), især mousserende - 759, 760
Champagnole, By i det østlige Frankrig, Dept Jura - 760
Champagny, Francois Joseph Marie Therese Nompére de, sædvanlig kaldet Grev Franz de C., (1804-1882) - 760
Champagny, Jean Baptiste Nompére de, Hertug af Cadore, fr. Statsmand, (1756-1834) - 760
Champaign, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 115 km ØNØ. f. Springfield - 760
Champaigne (Champagne), Philippe de, belg.-fr. Maler, (1602-1674) - 760, 761
Champaran, Tchamparan, Distrikt i den indobritiske Division Tirhat, Prov. Behar - 761
Champeaubert (Champaubert), Landsby i det fr. Dept Marne, SØ. f. Vitry - 761
Champenois, se Champagne. - 761
Champerico, By i den centralamerikanske Republik Guatemala, ved det stille Hav - 761
Champfleury, egl. Jules Fleury Husson, fr. Forf. (1821-89) - 761
Champignon, (Psalliota Fr.), Svampeslægt af Bladsvampenes, Agaricaceernes Fam. - 761, 762
Champigny , Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine, 14 km SØ. f. Paris - 762
Champion var i den ældre Middelalder Betegnelse for en Kæmpe, som i lovlig Tvekamp traadte i St f. den ene af Parterne - 762
Champion-Hill, Sted i den nordamerikanske Stat Mississippi, mindeværdig ved den Sejr, som Grant 16. Maj 1864 her vandt - 762
Championnet, Jean Étienne Vachier, fr. General, (1762-1800) - 762
Champlain, Samuel de (1567-1635), fr. Søfarer, kendt fra den første Kolonisation af Kanada - 762
Champlain-Periode, en særlig i Nord-Amerika anvendt Betegnelse for den Tid, der fulgte efter Istiden - 762
Champlain-Søen, Lake Champlain, en lang, smal, paa Øer rig Indsø i U. A. S. - 762
champlevé (fr.), se Email. - 762
Champollion, Jean François, ofte kaldet Le Jeune, fr. Orientalist og Grundlægger af ægyptologisk Videnskab, (1790-1832) - 762, 763, 764
Champollion ( Figeac ) Jacques Joseph, fr. Oldgransker og Historiker, (1778-1867) - 764
Champooing. Vaskning af Haaret med en spirituøs Sæbeopløsning. - 764
Champoton, By paa Vestkysten af Yucatan ved Floden C., S. f. Campeche, med Havn - 764
Champsa, se Kajmaner. - 764
Champs-Élysées, se Paris. - 764
Chamsin (arab., = 50) kaldes en hed og tør Ørkenvind, der om Foraaret blæser i Ægypten - 764
Chamæcyparis Spach., Naaletræslægt af Cypresfam. - 764
Chamækefali, lav ell. flad Hovedform; i Kraniometrien forstaas herved, at Kraniets Højde er mindre end 7/10 af dets Længde - 764, 765
Chamæleo, se Kamæleoner. - 765
Chamæleon, et lille Stjernebillede i Nærheden af Sydpolen - 765
Chamæleon minerale ell. mineralsk C. kaldte man opr. en vandig Opløsning af Kaliummanganat - 765
Charnænerium, se Gederams. - 765
Chamæprosopi, lav ell. bred Ansigtsform, modsat Leptroprosopi, høj ell. smal Ansigtsform - 765
Chamærops L., Slægt af kortstammede, buskformet forgrenede Palmer med regelmæssig delte, vifteformede Blade - 765
Chanakya, d. s. s. Canakya. - 765
Chanaral, Dept af den chilenske Prov. Atacama - 765
Chanarcillo, Gruppe af berømte Sølvbjergværker i Chile - 765
chance (fr.), Tilfældighed, Lykketræf, Udsigt til og Mulighed for Vinding ell. Tab. - 765
Chancelier (fr.), Kansler, før 1789 Benævnelsen for den fornemste af den fr. Konges Ministre - 765, 766
Chancellor, Kansler, opr. den eng. Konges øverste Embedsmand, Opbevarer af Kongens store Segl og Leder af det kgl. Kancelli - 766
Chancellorsville, en Samling Bygninger i den nordamerikanske Stat Virginia - 766
Chancery (eng.) er dels Benævnelsen paa det Embede, der indehaves af the Chancellor - 766
Chancre (afledet af det latinske cancer, Kræft) benævnes et smitsomt Saar af venerisk Oprindelse - 766
Chanda, Tshanda, Distrikt i de indobritiske Centralprovinser, Divisionen Nagpur - 766
Chandala, d. s. s. Candala. - 766
Chandeleursund, en Havarm ved den sydøstlige Del af Staten Louisiana, ligger ved Østsiden af Mississippis Delta - 766
Chandernagor (Sansk: Tschandernagara, Maanebyen), fr. By i Bengalen i Forindien - 766
Chandler, Richard, eng. Arkæolog og Filolog, (1738-1810) - 766
Chandler, Seth Carlo, amer. Astronom, (1846-1913) - 767
Chandragupta, d. s. s. Candragupta. - 767
Chandschar (arab.), Dolk, alm. i Orienten anvendt kort Stødvaaben - 767
Changai-Bjergene (Khangai-Bjergene), Bjergryg i det nordvestlige Mongoli - 767
Changarnier, Nicolas Anne Théodole, fr. General og Politiker, (1793-1877) - 767
change (fr.), Bytte, Ombytning - 767
Changeant, kiprede Stoffer, oftest af Silke, med forskelligfarvet Kæde og Islæt - 767
changere er under Ridning at bringe Hesten fra en Sidebøjning over i Bøjning til den modsatte Side - 767
Chania (Kydonia), se Kanea. - 767
Chanka-Sø (Kengka, Hangai, Sinhai), Sø paa Grænsen af den russ.-sibe-riske Kystprovins Mantshuriet, c. 150 km N. f. Vladivostok - 767
Channing, William Ellery, amer. unitarisk Teolog, (1780-1842) - 767
Cha-no-yu, sino-jap., Navn paa Japanernes Teceremoni - 767, 768
Chanskaja Stavka, d. v. s. Kanens Telt ell. Lejr, den bukejevske Kirgiserhordes Centralpunkt - 768
chanson, et fr. Ord, der, anvendt i indskrænket Bet., betegner en kortere Vise ell. Digt - 768
chansonnette (fr.), Diminutiv af chanson (s. d.) - 769
chant (fr.), Sang - 769
Chantada, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Lugo, ligger 50 km SSV f. Lugo - 769
chantage (fr.), Pengeafpresning ved Trusler om Skandale - 769
Chantavoine, Jean, fr. Musikforfatter, (1877- ) - 769
Chantelauze, Regis, fr. Historiker, (1821-1888) - 769
Chantelle, By i det mellemste Frankrig, Dept Allier - 769
Chantenay, By i det vestlige Frankrig, Dept Loire-Inférieure - 769
Chantepie de la Saussaye, Pierre Daniel, nederlandsk Teolog og Religionshistoriker, (1848- ) - 769
Chanterelle, kalder Franskmændene og Italienerne den højeste Streng paa Strengeinstrumenter uden Klaviatur - 769
Chantilly, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, - 769
Chantilly-Kniplingen er en fr. Silkeknipling, der særlig kniples i Prov. Calvados - 769
Chantonnay, Flække i det vestlige Frankrig, Dept Vendée - 769
Chantre, Ernest, fr. Arkæolog og Geolog, (1843- ) - 769
Chantrey, Sir Francis Legatt, eng. Billedhugger, (1781-1842) - 769, 770
chant royal, Benævnelsen paa en kunstig Digtart, der var paa Mode i Frankrig især i 15. Aarh. - 770
Chanukka, se Tempelvielses-festen. - 770
Chanute, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 152 km SSØ. f. Topeka - 770
Chanykov (Kanykov), Nicolas de, russ. Orientalist og Rejsende, (1819-1878) - 770
Chanzy, Antoine Eugène Alfred, fr. General, (1823-1883) - 770, 771
Chaoner, i Oldtiden en epeirotisk Folkestamme, der ansaas for en af de mest krigeriske - 771
Chaos (gr.), det tomme Rum, hvoraf Grækerne tænkte sig Verden opstaaet - 771
Chapala, Sø paa Meksikos Højslette, i Staterne Jalisco og Michuacan - 771
chapeau (fr.), Hat - 771
Chapel (eng.), Kirke. Udtrykket C. anvendes i England om enhver Sektermenigheds Kirke. - 771
Chapelain, Jean, fr. Kritiker og Forf. (1595-1674) - 771
chapelet (fr.), Rosenkrans, Paternosterbaand. - 771
Chapel Mill, Landsby i U. S. A., Stat North Carolina - 771
Chapelier, Isaac René Guy, fr. Politiker, (1754-1794) - 771
chapelle, se droit de chapelle. - 771
Chapelle, fr. Digter (1626-86), hvis egl. Navn er Claude Emmanuel Lhuillier - 771
chaperon (fr.), Hovedtøj, Hætte af middelalderlig Form - 771
Chaplain, Jules Clément, fr. Billedhugger og Medaillør, (1839-1909) - 771
Chaplin, Charles, fr. Maler og Raderer, (1825-1891) - 771, 772
Chaplin, Henry, eng. Statsmand, (1840- ) - 772
Chapman, Fredrik Henrik af, sv. Admiral og Skibskonstruktør, (1721-1808) - 772
Chapman, George, eng. dram. og lyrisk Digter samt Oversætter (1559-1634). - 772
Chapman's Ispose, en til Anbringelse langs Rygraden bestemt Gummislange, der kan fyldes med Is - 772
chappe, Garn, spundet af Flossilke. - 772
Chappe, - 772
1) Claude, fransk Opfinder (1763-1805) - 772
2) Ignace Urbain Jean, (1760-1829) - 772
Chappel & Co., eng. Musikforlag, grundlagt 1812 - 772, 773
Chapra, Tshapra, By i den indobritiske Prov. Behar, ved Gogras Sammenløb med Ganges - 773
Chaptal, Jean Antoine, Greve af Chanteloup, fr. Kemiker og Statsmand, (1756-1832) - 773
Chaptalisering, den af Chaptal angivne Metode til at formindske Vinmostens Syreindhold - 773
Chapterhouse, Kapitelhus, er en Tilbygning til de eng. Katedralkirker, i hvilken Domkapitlet plejer at samles ved sine Møder. - 773
Chapu, Henri Michel Antoine, fr. Billedhugger og Medaillør, (1833-1891) - 773
Chara, Charales, se Alger (Grønalger), S. 496. - 773
Char-à-banc, aaben, firhjulet Vogn, hvis Sæder i Reglen er anbragte langs Fadingens Sider i Vognens Længderetning - 773
character indelebilis (lat.), det uudslettelige aandelige Præg, der ved Daab, Konfirmation og Præstevielse gives Sjælen - 773
Charadriidæ, se Brokfugle. - 773
Charadrius (Hjejle), se Brokfugle. - 773
Charak (Charedsch), Ø i den pers. Havbugt, 70 km fra Buscher, med god Ankerplads - 773
Charala, By i den sydamerikanske Republik Colombia - 774
Charamur, Navnet paa Amur-Flodens Mellemløb. - 774
Charas, se Haschisch. - 774
Charavay, - 774
1) Jacques, fr. Boghandler og Bibliograf, (1809-1867) - 774
2) Gabriel C. (1818-79), Journalist - 774
3) Marin-Étienne C., (1848- ) - 774
Charbin, se Harbin. - 774
Charcas, Hovedpladsen i et Minedistrikt i den meksikanske Stat San Luis Potosi - 774
Charcot, Jean Baptiste Étienne Auguste, fr. Polarrejsende, (1867- ) - 774
Charcot, Jean Martin, fr. Læge, (1825-1893) - 774
Charcot-Land, Del af de om Sydpolen liggende Landmasser, ligger SV. f. Alexander I's Land, et Højland med stejle Klipper - 774, 775
Charcotske Krystaller, smalle, oktaedriske Dannelser, en Forbindelse af Fosforsyre med organisk Base - 775
Chard, gl By i det engelske Shire Somerset, ved Grænsen af Devonshire - 775
Chardin, Jean Baptiste Siméon, fr. Genre- og Stillelivsmaler fra Paris (1699-1779) - 775
Chardin, Jean, fr. Rejsende og Oldgransker (1643-1713) - 775
Chardonnet-Silke, se Kunstsilke. - 775
Charente, i Oldtiden kaldet Carantonus, en 375 km lang Kystflod i det vestlige Frankrig - 775, 776
Charente-Inférieure, Dept i det vestlige Frankrig - 776
Charenton-le-Pont, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine - 776
Chares, athenisk Feltherre i 4. Aarh. f. Kr., som i Slaget ved Chaironeia 338 kommanderede en Del af Athens Hær - 776
Chares, gr. Billedhugger og Bronzestøber fra Lindos paa Rhodos, Elev af Lysippos - 776
Chareton, Jean Joseph, fransk General og Politi(1813-1878) - 776
Charette, Athanase, Baron de, (1832- ) - 776, 777
Charette de la Contrie, - 777
1) François Athanase, en af Vendéernes Førere (1763-96) - 777
2) Athanase, Baron af, (1796-1848) - 777
charge (fr.), egl. Byrde, Last; dernæst Embedsgrad, særlig i Militæretaten - 777
Chargé d'affaires er den folkr. Betegnelse for Gesandter af 4. og sidste Klasse - 777
Chargeh, el, »den ydre«, d. e. fra Nilen fjernere liggende Oase i Sahara - 777
chargere (fr.), belaste, overlæsse; overdrive; lade et Gevær, beskyde vedholdende, gøre Rytterangreb. - 777
Chargeurs Réunis, et fr. Aktie-Dampskibsselskab med 25 Skibe - 778
Charibert I-II, frankiske Konger af Merovingernes Slægt - 778
Charidemos, gr. Kondottiere fra Oreos (Euboia) - 778
Charidschije (arab.), ell. fuld-tændigere C. nazareti, Udenrigsministeriet i Tyrkiet - 778
Chariklo, Kentauren Cheiron's Hustru, forekommer afbildet bl. a. paa Françoisvasen. - 778
Charilaos, spartansk Konge, c. 880 f. Kr., til hvis Regeringstid den lykurgiske Lovgivning henlægges. - 778
Charis (gr., »Ynde«), Gudinde, som efter Iliaden (18, 382) er Hefaistos' Hustru - 778
Charisi (Al-Charisi), Juda ben Salomo, sp.-jød. Digter fra 13. Aarh. - 778
Charisius, uddød dansk Adelsslægt, - 778
Charisius, - 778
1) Jonas, dansk Statsmand, (1571-1619) - 778
2) Peder, dansk Diplomat ( -1685) - 778, 779
Charisma, d. s. s. Aandsgave. - 779
charité (fr.), mild Stiftelse, offentligt Sygehus, saaledes i Paris og Berlin. - 779
Charité, La, By i Mellemfrankrig, Dept Niévre, ved, Loire - 779
Chariter, gr. Gudinder, Personifikationer af Skønhed, Ynde og Festglæde - 779, 780
Chariton fra Afrodisias, c. 100 e. Kr., sandsynligvis et Pseudonym for Forf. af en gr. Roman - 780
Chariton, By i U. S. A., Stat Iowa - 780
Charity organisation society, en 1869 i og for London grundlagt Forening - 780
Charivari, fr. Ord, hvis Afstamning er usikker, betyder: forvirret Larm, Hujen og Skrigen, Kattemusik etc. - 780
Charkov, Guv. i det europ. Rusland, udgør en Del af Lillerusland - 780
Charlatan (af italiensk ciarláre, sludre, snakke), Markskriger, Kvaksalver, Humbugmager - 780
Charlemagne, se Karl den Store. - 780
Charleroi, Industriflække i U. S. A., Stat Pennsylvania - 780, 781
Charleroy, By i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, ved venstre Bred af Sambre - 781
Charles, Elizabeth, eng. Forfatterinde (1826-96) - 781
Charles, Jacques Alexandre César, fr. Fysiker, (1746-1823) - 781
Charles, James, eng. Maler, (1851-1906) - 781
Charles City, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 140 km V. f. Prairie-du-Chien ved Cedar-River - 781
Charleston, By i U. S. A., Stat South Carolina, ligger ved Atlanterhavet - 781
Charleston, By i U. S. A., Hovedstad i Staten West Virginia, ligger ved Floden Kanawha - 781
Charleston, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 125 km ØSØ. f. Springfield - 781
Charlestown, By i U. S. A., Stat Massaschusetts, indlemmedes 1874 i Boston. - 781
Charlet, Nicolas Toussaint, fr. Maler og litografisk Tegner, (1792-1845) - 781, 782
Charleville, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes - 782
Charlier, Carl Vilhelm Ludvig, sv. Astronom, (1862- ) - 782
Charliére, se Luftsejlads. - 782
Charliersko, se Hovbeslag. - 782
Charlieu, By i det mellemste Frankrig, Dept Loire - 782
Charlois, Auguste Honoré, fr. Astronom, (1864-1910) - 782
Charlotte, - 782
1) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 210 km VSV. f. Raleigh - 782
2) By i U. S. A., Stat Michigan, ligger SV. f. Lansing - 782
Charlotte ell. Carlotta, Dronning i Portugal (1775-1830) - 782
Charlotte, Kejserinde af Meksiko, (1840- ) - 782
Charlotte, Christine Sofie, (1694-1715) - 782, 783
Charlotte, Elisabeth, Hertuginde af Orleans, se Elisabeth Charlotte. - 783
Charlotte Amalia, se Skt Thomas. - 783
Charlotte Amalie, dansk Dronning, (1650-1714) - 783
Charlotte Amalie, dansk Prinsesse, (1706-1782) - 783
Charlotte Frederikke, dansk Prinsesse, (1784-1840) - 783, 784
Charlottenborg Slot, opr. »Gyldenløves Gaard«, opført til Prydelse for det ny Kongetorv i Kbhvn 1672-83 - 784
Charlottenbrunn, Landsby og Badested i det preuss. Regeringsdistrikt Breslau - 784
Charlottenburg, By i det preuss. Regeringsdistrikt Potsdam, ligger umiddelbart V. f. Berlin - 784, 785
Charlottenhof, se Potsdam. - 785
Charlottenlund, tidligere Gyldenlund, kgl. Slot ved Strandvejen i Charlottenlund Skov - 785
Charlotte russe kaldes en Dessert - 785
Charlotte Sund, Dronning C. S., Havarm paa Nordamerikas Vestkyst - 785
Charlottesville, By i U. S. A., Stat Virginia, ligger 110 km NV. f. Richmond - 785
Charlottes Øer, - 785
1) Dronning C. Ø. (Queen Charlotte Islands), kanadisk Øgruppe, adskilt fra Fastlandets Vestkyst ved Hecate Strædet - 785
2) Dronning C. Ø. bruges undertiden for den australske Øgruppe St Cruz-Øerne. - 785
Charlottetown , - 785
1) Hovedstad paa Prins-Edwards-Øen i Dominion of Canada, ligger ved Hillsboroughbai paa Sydkysten - 785
2) Hovedstad paa Øen Dominica. - 785
charmant, indtagende, yndig, henrivende - 785
Charmes, C.-sur-Moselle, By i det nordøstlige Frankrig, Dept. Les Vosges, ligger 19 km NØ. f. Mirecourt - 785, 786
Charmes, Francis, fr. Journalist og Politiker, (1848- ) - 786
Charmoy, François Bernard, fr. Orientalist (1793-1869) - 786
Charnay, Claude Joseph Desiré, fr. Rejsende, (1828- ) - 786
Charnayspændet, en Bøjlenaal af Sølv, delvis forgyldt, med en Runeindskrift, er fundet 1857 - 786
Charnier, se Led. - 786
Charnwood Forest, et Højdedrag i det mellemste England, Leicestershire - 786
Charolais, lille Landskab i det østlige Frankrig, Bourgogne, Dept. Saone-et-Loire, med Hovedstaden Charolles - 786, 787
Charolais-Bjergene, Montagnes du C., et efter ovenn. Landskab opkaldt, lavt Bjergdrag (højeste Punkt 775 m) - 787
Charolles, By i det østlige Frankrig, Dept. Saone-et-Loire - 787
Charon, Færgemanden, som efter Grækernes Forestillinger færgede de Dødes Skygger over Acheron til Hades' Rige - 787
Charondas, siciliansk Lovgiver i 6. Aarh. f. Kr. - 787
Charoneia (gr.), Nedgange til Underverdenen, som efter Grækernes Antagelse fandtes fl. St. - 787
Charost, Armand Joseph de Bé-hune, Hertug af, fr. Filantrop (1728-1800) - 787
Charpentier, Alexandre Louis-Marie, fr. Billedhugger, (1856-1909) - 787, 788
Charpentier, Felix Maurice, fr. Billedhugger, (1858- ) - 788
Charpentier, Gervais, fr. Boghandler (1805-71) - 788
Charpentier, Gustave, fr. Komponist, (1860- ) - 788
Charpentier, Louis Eugéne, fr. Genre- og Slagmaler fra Paris (1811-90) - 788
Charpentier, Marc AiLtoine, fr. Komponist (1634-1704) - 788
Charpentier, Toussaint von, tysk Entomolog og Bjergværkskyndig (1779-1847) - 788
Charpi var indtil langt over Midten af 19. Aarh. Hovedforbindstoffet ved Saarforbinding - 788, 789
Charput (Kharput), By i Vilajetet Mumuret ul Asis i tyrk. Armenien - 789
charque, Kødkonserver, der bestaar af lufttørret Kød. - 789
Charras, Jean Baptiste Adolphe, fr. Officer, Militærforf. og Politiker, (1810-1865) - 789
Charriére, Mme. Saint Hyacinthe de, f. Isabelle Agnes Thuyll, fr. Forfatterinde, kendt under Navnet Abbe de la Toue (1740-1805) - 789
Charron, Pierre, fr. Teolog og Filosof (1541-1603) - 789
Charta , ogsaa carta (lat.), egl. Papir, lavet af Papyrus, dernæst et paa Papir skrevet Brev, Digt e. l. - 789
Charta partita ell. Charta divisa, egl. et delt Dokument, betegnede i Middelalderen et Dokument i dobbelt Udfærdigelse - 789, 790
charte, se charta. - 790
charte-partie, se Certeparti. - 790
charter, se charta. - 790
Chartered Company, se British South Africa Company, The. - 790
Charterhouse School, en af de store, eng. Public schools (s. d.) - 790
charter party , se Certeparti. - 790
Charters Towers, By i den australske Stat Queensland, - 790
Chartier, Alain, fr. Forf. (1390-1430 ell. 1433) - 790
Chartism, en social og politisk Bevægelse, som hen imod Midten af 19. Aarh. gennemrystede det eng. Samfund - 790, 791
Chartister, se Chartism. - 791
Charton, Edouard, fr. Forf. og Politiker (1807-90) - 791
Chartran, Théobald, fr. Maler, (1849-1907) - 791
Chartres, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Eure-et-Loir - 791
Chartres, Robert, Hertug af, fr. Prins, (1840-1910) - 791
Chartreuse, St.-Pierre de C., Landsby i det sydøstlige Frankrig, Dept Isère - 791, 792
Chartreuse, en Likør, paa hvis Tilberedning der haves en Mængde forsk. Opskrifter - 792
Chartreuse, der som Regel anvendes som Mellemret, har megen Lighed med en Postej - 792
Chartularia (af Charta), Klostres og andre Stifteisers Kopibøger - 792
Charybdis (gr.), efter Odysseens 12. Sang en Malstrøm ved den ene Side af et snævert Sund - 792
Chasan er i Talmud Betegnelse for en Opsynsmand ved Templet ell. Synagogen - 792
Chasarer (Chazarer, Kazarer) kaldtes i den tidlige Middelalder et Folk i det sydlige Rusland - 792
Chascomus, By i den argentinske Republik, Prov. Buenos Ayres, 100 km S. f. Hovedstaden - 792
Chase, Salmon Portland, nordamerikansk Statsmand, (1808-1873) - 792, 793
Chase, William, amer. Maler og Raderer, (1849- ) - 793
Chasidæer (Asidæer, hebr. chasid »from«) betegner egl. »fromme« i Alm. - 793, 794
Chaskoi, Chaskovo, By i Bulgarien, ved Vejen fra Adrianopel til Filippopel - 794
Chasles, Michel, fr. Matematiker, (1793-1880) - 794
Chasles, Philaréte, fr. Kritiker, (1798-1873) - 794
Chasmops, se Trilobitter. - 794
Chasmops-Kalk, en til den yngste Del af den ordoviciske Formation hørende Kalkstensaflejring - 794
Chasmorhynchus, se Kotinga. - 794
Chassaignac, Charles Marie Édouard, fr. Kirurg, (1805-1879) - 794, 795
Chassav Jurt, - 795
1) Distrikt i den sydøstlige Del af Terekgebetet i det russ. Generalguvernement Kaukasien - 795
2) Distriktsby i Dept C. og Fæstning, har 1500 Indb., l Kirke og 2 Synagoger. - 795
chassé (fr.), Sidetrin i Dans; c. croisé, samtidig »Chasseren« af to dansende til hver sin Side. - 795
Chassé, David Henri, Baron, fr. og nederlandsk General, (1765-1849) - 795
Chasseloup-Laubat, François, Markis, fr. Ingeniørgeneral, (1754-1833) - 795
Chasseloup-Laubat, Prosper, Greve (siden 1863 Markis), fr. Statsmand (1805-73) - 795
chasse-marée ell. Lugger, fr. Fiskerfartøj med Dæk og Luggerrigning - 795
Chassepot-Gevær, saaledes kaldet efter Opfinderen, Chassepot, Værkfører i Depot central de l'artillerie - 796
Chasseral (tysk Gestler), Bjergryg i de schweiziske Jurabjerge (Kanton Bern og Neuchâtel) - 796
Chassériau, Théodore, fr. Maler, (1819-1856) - 796
Chasseron, Bjergryg i Jurabjergene, schweizisk Kanton Vaud, V. f. Neuchâtel-Søen - 796
chasseurs (Jægere) er Benævnelsen paa Troppeafdelinger i Belgien og Frankrig - 796
Chasteler de Courcelles, Johann Gabriel, Markis, østerr. Felttøjmester og Ingeniørofficer, (1763-1825) - 796, 797
Chastellain (Chatelain), George, flandersk Historieskriver, (1404-1474) - 797
Chatanga, Kystflod i Sibirien mellem Jenissej og Lena - 797
château (fr.), Borg, Slot, Herregaard; châteaux en Espagne, Slotte i Spanien *c: Luftslotte, Luftkasteller. - 797
Chateaubriand, tykke Skiver Oksemørbrad, der tilberedes ligesom Bøf. C. anrettes med forsk. Slags Grønsager og rørt Smør. - 797
Chateaubriand, François René, Vicomte de, fr. Digter og Statsmand, (1768-1848) - 797, 798, 799
Châteaubriant, By i det vestlige Frankrig, Dept. Loire-Inférieure - 799
Château-Chinon, By i det østlige Frankrig, Dept. Niévre - 799
Château-du-Loir, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Sarthe - 799
Châteaudun, By i Mellemfrankrig, Dept. Eure-et-Loir - 799
Château d'Oex, By og Luftkursted i det schweiziske Kanton Vaud - 799
Château Gontier, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Mayenne - 799
Châteaulin, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Finistère - 799
Châteauneuf, Navn paa fl. smaa Byer i Frankrig, deriblandt: - 799
1) Landsby og Badested i Mellemfrankrig, Dept Puy-de-Dôme - 799
2) C.-sur-Charente, By i det vestlige Frankrig, Dept Charente - 799
3) C.-sur-Loire, By i Mellemfrankrig, Dept Loiret - 799
4) C.-sur-Sarthe, tidligere kaldet Seronnes, By i det vestlige Frankrig, Dept Maine-et-Loire - 799
5) se Châtellerault. - 799
Château-Porcien, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes - 799
Château Renard, - 799
1) By i det sydøstlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhone - 799
2) By i Mellemfrankrig, Dept Loiret - 799
Châteaurenault, By i Mellemfrankrig, Dept. Indre-et-Loire - 799
Châteauroux, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Dept Indre - 799, 800
Château-Salins (tysk: Salzburg), Kredsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - 800
Château-Thierry, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - 800
Châteauvine, se Bordeauxvine. - 800
Châtel. Ferdinand Toussaint François, fr. Præst (1795-1857) - 800
Châtel, Jean, (1575-1594(?)) - 800
Châtelain (af lat. castellanus), i det gl. fr. Retssprog dels en mindre Godsejer, dels en lokal Embedsmand - 800
Châtelain, George, se Chastellain. - 800
châtelaine (fr.), Borgfrue; Kvindelivbælte, i Brug allerede i Middelalderen, - 800
Châtelet, By i den belgiske Provins Hainaut, Arrondissement Charleroy - 800
Châtelet (af Castéllum), Navnet paa to Taarne, Grand-C. og Petit-C., der hørte til det gl. Paris' Befæstning - 800
Châtelet-Lomont, G. E., se Duchâtelet-Lomont. - 800
Châtelguyon, Badested i det fr. Dept Puy-de-Dôme - 800
Châtelineau, Flække i den belgiske Prov. Hainaut - 800
Châtellerault (Castrum Heraldi), By i Mellemfrankrig, Dept. Vienne - 800, 801
Chatham, By i det sydøstlige England, Kentshire, sammenbygget med Rochester, ved Medway - 801
Chatham, - 801
1) By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 283 km VSV. f. Toronto - 801
2) Havnestad i Dominion of Canada, Prov. New Brunswick, ligger 10 km fra Newcastle - 801
Chatham, W. P., se Pitt. - 801
Chatham-Øer ell. Broughton-Archipel, Øgruppe i det stille Ocean Ø. f. Ny Zeeland - 801
Chatib (arab.) er Betegnelsen for den Mand, der om Fredagen holder Prædikener i Moskeen - 801
Châtillon, Navn paa fl. Byer i Frankrig, deriblandt: - 801
1) C.-lès-Bagneux, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine - 801
2) C.-sur-Indre, By i Mellemfrankrig, Dept. Indre - 801
3) C.-sur-Loing, By i Mellemfrankrig, Dept. Loiret - 801
4) C.-sur-Loire, By i Mellemfrankrig, Dept. Loiret - 801
5) C.-sur-Seine, By i det østlige Frankrig, Dept. Cote-d Or - 801
6) C.-sur-Sèvre, Flække i det vestlige Frankrig, Dept. Déux-Sèvres - 801
Chatma (arab., egl. »Afslutning«), Læsning af Koranen ell. Stykker heraf ved Afslutningen paa Begravelsesceremonierne - 801
Chatol, se Skatol. - 801
Chatolkasse, se Partikulærkasse. - 801
Châtou, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise - 801
Châtre, la, By i Mellemfrankrig, Dept Indre - 801, 802
Chatrousse, Émile François, fr. Billedhugger og Forf., (1829-1896) - 802
Chatsworth, Hertugen af Devonshires pragtfulde Herresæde i Derbyshire (England), nær Bakewell ved Derwent - 802
Chattahoochee, Flod i de østl. U. S. A., udspringer i Nærheden af Sa-annahs og Tennessees Kilder i Blue Ridge - 802
Chattanooga, By i U. S. A., Stat Tennessee, ligger 500 km Ø. f. Memfis - 802
Chatteris, By i England, Cambridgeshire, ligger 16 km SV. f. Ely, midt i det flade Fendistrikt - 802
Chatterton, Thomas, eng. Digter, (1752-1770) - 802
Chatterton compound, en Blanding af Guttaperka, Trætjære og Harpiks, der bruges om Isolermiddel ved Telegrafkabler. - 802
Chaucer, Geoffroy ell. Jeffrey (Galfridus), Englands største Digter før Shakespeare, (1340-1400) - 802, 803, 804
Chauci, se Chauker. - 804
Chaudes-Aigues, Badested i det fr. Dept Cantal - 804
Chaudet, Antoine Denis, fr. Billedhugger, Maler og Illustrator, (1763-1810) - 804
Chaudey, Gustave, fr. Journalist (1817-71) - 804
Chaudfontaine, Badested i den belg. Prov. og Arrond. Liége ved Vesdre - 804
Chaudière, Flod i Dominion of Canada, Prov. Quebec, strømmer fra Lake Megantic mod NNV - 804
Chaudordy, Jean Baptiste Alexandre Damaze, Greve, fr. Diplomat (1827-99) - 804
Chauffeur (fransk), egl. Fyrbøder, bruges særlig om Føreren (Maskinisten) af et Automobil. - 804
Chauker (Chauci), en germansk Folkestamme, der boede ved Nordsøkysten fra Ems til Elben - 804
Chauliac , Guy de, fr. Kirurg, (o. 1300- ) - 804
Chaulmoografedt, Lucrabanfedt, faas af Frøene af Taraktogenos Kurzii og er i frisk Tilstand uden Lugt og Smag - 804
Chaulmoograolie, Olie, udpresset af Frøene af Gynocardia odorata, er et gl. Middel til Behandling af Spedalskhed - 805
Chaumette, Pierre Gaspard, fr. Revolutionsmand, (1763-1794) - 805
Chaumont, en Bjergryg i Schweizer Jura, N. f. Neuchâtel i det schweiziske Kanton Neuchâtel - 805
Chaumont-en-Bassigny, By i det østlige Frankrig, Hovedstad i Dept Haute-Marne - 805
Chauna, se Hyrdefugle. - 805
Chauny (Colniacum), By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - 805
Chauping-Tael, kin. Guldvægt, 36,65 g. - 805
Chausey-Øerne, en Gruppe af c. 300 smaa Klippeøer ved Frankrigs Nordvestkyst, 9 km NV. f. Granville - 805
Chaussé, en kunstig anlagt Hovedvej (Landevej) med Befæstelse - 805, 806
Chausson, Ernest, fransk Musiker (1855-99) - 806
Chautauqua, By i U. S. A., Stat New York, ligger 466 km VSV. f. Albany - 806
Chautauqua-Søen, Indsø i U. S. A., Stat New York, ligger 10 km S. f. Lake Erie - 806
Chauveau, - 806
Evrard (1660-1739) var Maler - 806
René (1663-1722), Billedhugger - 806
Chauveau-Lagarde, Claude François, fr. Advokat (1756-1841) - 806
Chauvel, Théophile Narcisse, fr. Maler, Raderer og Litograf, (1831-1909) - 806
Chauvelin, Bernard François, Marquis de, fr. Statsmand (1766-1832) - 806
Chauvenet, William, amer. Matematiker og Astronom, (1820-1870) - 806
Chauvin, Pierre Athanase, fr. Maler (1774-1832) - 806
Chauvinisme (fr.), yderliggaaende Nationalfølelse, blind Beundring for Fædrelandets Ære, især dets milit. Storhed - 806, 807
Chaux-de-Fonds, La, By i det schweiziske Kanton Neuchâtel, 15 km NV. f. Byen Neuchâtel - 807
Chavanne, Joseph, østerrigsk Geograf og Rejsende, (1846- ) - 807
Chavannes, se Puvis de C. - 807
Chavannes , Alexandre César,(1731-1808) - 807
Chavannes, Edouard Emmanuel, fr. Sinolog, (1865- ) - 807
Chaves, By i det nordlige Portugal - 807
Chaves , Manoel de Silveira, Markis af, portug. General, ( -1830) - 807
Chavikol, CH2:CH.CH2.C6H4OH, (Propenylfenol) - 807
Chazal, Pierre Eman. Felix, Baron de, belg. General (1808-92) - 807, 808
Chazelles-sur-Lyon, By i det østlige Frankrig, Dept Loire - 808
Chazellit, en Varietet af Mineralet Berthierit fra Chazelles i Auvergne. - 808
Chazor, Navn paa Stæder saavel i det sydlige (Juda, Benjamin) som det nordlige Palæstina (Naftali) - 808
Cheadle and Gatley, By i Cheshire (England), S. f. Stockport - 808
Chebec, lille tremastet Dæksfartøj i Middelhavet - 808
Cheboygan, se Sheboygan. - 808
Chebra kaddischa (hebr. »hellig Forening«), jødiske Begravelsesselskaber - 808
Checa y Sanz, Ulpiano, sp. Maler (1860- ) - 808
Checiny, se Chenziny. - 808
Check maa nærmest betegnes som en særlig Art af Anvisninger ell. Veksler - 808, 809, 810, 811
Cheddar, Landsby i Sommersetshire (England), ved Foden af Mendip-Højen, 34 km SV. f. Bristol - 811
Cheddar-Ost er den betydeligste Ostesort i alle Lande, hvor der tales Engelsk - 811
Cheddit, Fællesbetegnelse for en Rk. Sprængstoffer, alle af Kloratsprængstoffernes Type - 811
Chediv, se Khediv. - 811
Cheefao, se Tchifu. - 811
cheer (eng.), Leve! Hurra! Glædesraab, Hurraraab. - 811
Chef d'Orchestre, den Musiker, der dirigerer et Orkester, Kapelmester. - 811
Chefren (Khefren) hos Herodot II,127-28, Navn paa en Konge i Ægypten - 811, 812
Chefsgaardsfonde er i Norge et offentligt Fond, der bestyres af Forsvarsdepartementet - 812
812 Cheilitis, Betændelse af Læben; Betegnelsen anvendes ikke synderlig. - 812
Cheilon, d. s. s. Chilon. - 812
Cheiloplastik, Operation til Dannelse af Læbe - 812
Cheiloschisis, Synonym med Labium leporinum, Hareskaar - 812
Cheimatobia, se Frostsommerfugl. - 812
Cheiranthus L. (Gyldenlak), Slægt af Korsblomstrede (Langskulpede), fleraarige Urter ell. Halvbuske - 812
Cheirolin, CH3.S02.CH2.CH2.CH2.NCS, er en Sennepsolie - 812
Cheiron (gr.), en af Kentaurerne. - 812, 813
Cheiroptera, se Flagermus. - 813
Cheirospasmus, Krampe i Haanden, se Skrivekrampe. - 813
Cheirotherium, se Urpadder. - 813
Cheirotoni (gr.), Haandsoprækning, den i Athen mest anvendte Form for Afstemning. - 813
Chekanblad, se Eugenia. - 813
Chelard, Hippolyte André Jean Baptiste, fr. Operakomponist (1789-1861) - 813
Chelath, det tidligere Navn for Achlat. - 813
Chelcicky, Peter, bøhm. religiøs Tænker (c. 1390-c. 1460) - 813
Chelidon (Bysvale), se Svaler. - 813
Chelidonisma (gr.), »Svalevise«, en gl Folkesang om Svalens Tilbagekomst - 813
Chelidonium, se Svaleurt. - 813
Chelidoniæ insulæ, «Svaleøerne« (ell. »de hellige Øer«), 5 Klippeøer ved Lykiens sydvestlige Forbjerg i Lilleasien - 813
Chelidonsyre (Pyrondicarbonsyre), C5H2O2(COOH)2,H2O - 813
Chelidromia, Chilidromia, Halonêsos, gr. Ø blandt de nordlige Sporader, ligger 45 km NØ. f. Euboa - 813
Chelif, Scheliff, den største Flod i Algier, udspringer paa Nordskraaningerne af Djebel Amour i Store Atlas - 813
Chelifer, se Mosskorpioner. - 813
Chelminski, Jan, polsk Maler, (1851- ) - 813
Chelmos, Bjerg paa Peloponnes, ligger i det nuv. gr. Nomos Achaja - 813
Chelmsford, By i det engelske Grevskab Essex, 48 km NØ. f. London - 813, 814
Chelmsford, Frederick August Thesiger, eng. General (1827-1905) - 814
Chelmsford, Frederick Thesiger, Lord, eng. Statsmand (1794-1878) - 814
Chelone, Chelonidæ, se Havskild-Padder. - 814
Chelsea, Bydel (metropolitan borough) i det vestlige London, ligger V. f. Westminster - 814
Chelsea, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 8 km NØ. f. Boston ved C. River - 814
Cheltenham, By i det vestlige Ergland, Gloucestershire, 165 km NV. f. London - 814
Chelva, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, ligger 68 km NV. f. Valencia - 814
Chelydra, se Sumpskildpadder. - 814
Chelys, se Sumpskildpadder. - 814
Chelys, et Musikinstrument hos de gl. Grækere - 814
Chemawinit, et Mineral, som i Udseende og Egenskaber staar Ravet meget nær - 814
Chemillé, By i det vestlige Frankrig, Dept Maine-et-Loire - 814
Cheminement, Fremrykning mod en befæstet Stilling ved Hjælp af Løbegrave, førte i Siksak - 815
chemise (fr.), Særk; chemisette, Krave, kort Kvindelivstykke, Brystdug. - 815
Chemmis, se Achmim. - 815
Chemnitz, By i Kongeriget Sachsen, Kreishauptmannschaft C. - 815
Chemnitz, Johann Hieronymus, tysk Præst og Konkyliolog, (1730-1800) - 815
Chemnitz, Martin, tysk luth. Teolog, (1522-1586) - 815, 816
Chemnitz, Matthäus Friedrich, slesvig-holstensk Advokat (1815-70) - 816
Chemnitzer, Ivan Ivanovitsen, russ. Fabeldigter (1745-84) - 816
Chemosis (gr.) er en ødemagtig Svulst af Øjets Bindehinde - 816
Chemotaxis, bevægelsesbestemmende Paavirkning paa aktivt bevægelige Celler - 816
Chemoterapi, Ordret oversat: Behandling (Therapia) med kem. Midler - 816, 817, 818, 819, 820
Chemotropisme, se Chemotaxis. - 820
Chemulpo (Tschemulpo), By i Korea, ligger paa Øen Kokva ved Vestkysten, nær ved anden Hankangs Munding - 820
Chenab, se Tshinab. - 820
Chenallopex (Trægæs), se Gæs. - 820
Chenavard, Paul Joseph, fr. Maler, (1807-1895) - 820
Chênedollé, Charles Pioult de, fr. Digter (1769-1833) - 820
Chênée, By i den belg. Prov. Liège, 5 km fra Liège ved Vesdres og Ourthes Sammenløb - 820
Chenery, Thomas, eng. Orientalist og Hovedredaktør af Times, (1826-1884) - 820
Chenevixit, et mørkegrønt Mineral fra Cornwall, bestaar af Arsensyre, Kobber, Jern og Vand. - 820
Chengalpat, Tshengalpat, Distrikt i den indobrit. Prov. Madras ved Kysten af den bengalske Bugt - 820, 821
Chénier, - 821
1) Marie André de, fr. Digter, (1762-1794) - 821
2) Marie Joseph de, fr. Digter, (1764-1811) - 821, 822
Chenille var en sid og vid Overklædning, forsynet med et stort Skulderslag og bred Opslagskrave - 822
Chennevières-Pointel, Charles Philippe, Markis de, fr. Museumsmand, (1820- ) - 822
Chenonceau. Landsby i Mellemfrankrig, Dept Indre-et-Loire - 822
Chenook, Chinook, Indianerfolk i det vestlige Nordamerika, hvor de tidligere beboede Egne om Columbia River - 822
Chenopodiaceæ, se Salturtfamilien. - 822
Chenopodina, se Strandgaasefod. - 822
Chenopodium L. (Gaasefod), Slægt af Salturtfamilien med 50-60 Arter - 822, 823
Chenu, Jean Charles, fr. Militærlæge, (1808-1879) - 823
Chenziny (Checiny), By i russ. Polen, Guv. Kjelzy - 823
Cheops (Kheops), Gengivelse hos Herodot (II, 124) af Navnet paa ægypt. Konge - 823, 824
Chepang (Tschepang), et lidet kendt Folkeslag i de fugtige Skovegne i Nepal. - 824
Chepewyans, Chippewyans, Indianerstamme hørende til den store Tinne- ell. Athabaiska-Gruppe - 824
Chepping Wycombe, se Wycombe. - 824
Chepstow, Søstad i det sydvestlige England, Grevskab Monmouth - 824
Chèque, se Check. - 824
Cher (Oldtidens Carus), en 350 km lang Flod i Mellemfrankrig, Biflod til Loire - 824
Cherasco, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 2 km fra Sturas Udløb i Tanaro - 824
Cheraskov, Michail Matvèjevitsch, russ. Digter (1733-1807) - 824, 825
Cherbourg, befæstet By og Krigshavn af 1. Rang i det nordvestlige Frankrig, Dept la Manche - 825, 826
Cherbuliez, Antoine Elysée, schweizisk Socialøkonom og Politiker (1797-1869) - 826
Cherbuliez, Joel, fr. Forf. (1806-71) - 826
Cherbuliez , Victor, fr. Forf., (1829-1899) - 826
Cherbury, Edward Herbert, Lord af, eng. Religionsfilosof og Statsmand, (1582-1648) - 826, 827
cherchez la femme (fr.), d. s. s. Ou est la femme (s. d.). - 827
Cherem, se Band. - 827
Chéret, Jules, fr. Tegner, (1836- ) - 827
Chéri, Rose Marie (egl. Cizos), fr. Skuespillerinde, (1824-1861) - 827
Cheribon (Tjeribon), holl. Residentskab paa Nordkysten af Java - 827
Cheriton, By i England, Landskabet Kent, ligger 4 km NV. f. Folkestone - 827
Chermes abietis, se Bladlus. - 827
Chernetidæ, se Mosskorpioner. - 827
Cherokee, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 210 km VNV. f. Desmoines - 827
Cherokeser, Cherokees, Tschiroki, i deres egiet Sprog Chelaki, kaldes en appalachisk Indianerstamme - 827, 828
Cherquemolles, se Bast. - 828
Cherra-Pungi (Cherrapunji), By i Forindien, Prov. Assam, ligger paa Sydskraaningen af Khasia-Bjergene - 828
Cherry Cordial, se Kirsebærlikør. - 828
Cherryvale, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 196 km S. f. Topeka - 828
Chersidæ, se Skildpadder. - 828
Chersifron, gr. Arkitekt fra Knossos paa Kreta - 828
Cherso, en til det østerrigsk-illyriske Kystland (Istrien) hørende Ø i Quarnero-Bugten fra Adriater-Havet - 828
Cherson, Guv. i det sydlige Rusland, dannet 1802 - 828, 829
Chersonesos (gr.), Halvø - 829
Chertsey, By i England, Surreyshire, ligger 19 km NNØ. f. Guildford - 829
Cherubini, Maria Luigi Carlo Zenobio Salvatore, ital. Komponist, (1760-1842) - 829, 830
Chéruel, Pierre Adolphe, fr. Historiker, (1809-1891) - 830
Cherusker, germansk Folk, standsede under Anførsel af Arminius Romernes Fremtrængen ved Slaget i Teutoburger-Skoven (9 e. Kr.) - 830
Cherville, Gaspard Georges,Marquis de, fr. Forf. (1821-98) - 830
Cherwell, Biflod til Themsen, udmunder ved Oxford i Themsens venstre Bred. - 830
Chesapeake-Bugten, Chesapeake Bay, den betydeligste Indskæring paa Østkysten af U. S. A. - 830
Cheselden, William, eng. Kirurg, (1688-1752) - 830, 831
Chesham, By i det sydøstlige England i Buckinghamshire - 831
Cheshire, Shire i det vestlige England - 831
Cheshunt, By i det sydøstlige England, Grevskabet Hertford, 22 km N. f. London - 831
Cheshvan (Marcheshvan), 8. Maaned i det jødiske Aar, svarende til Oktbr-Novbr. - 831
Chesnelong, Pierre Charles, fr. Politiker (1820-99) - 831
Chesney, Charles Cornwallis (1826-76) - 831
Chesney, Francis Rawdon, eng. Officer og Rejsende (1789-1872) - 831, 832
Chesney, George Tomkyns (1830-95), eng. Milit. og Forf. - 832
Chessylit, d. s. s, Azurit. - 832
Chester, By i det vestlige England Hovedstad i Cheshire, ligger 25 km SSØ. f. Liverpool - 832
Chester Presto, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger véd Delaware River, 15 km. ndf. Philadelphia - 832
Chesterfield , By i Mellemengland, Derbyshire, 36 km N. f. Derby - 832
Chesterfield, Phillip Dormer Stanhope, Jarl af, eng. Statsmand og Forf. (1694-1773) - 832
Chesterfield-Øerne, en V. f. Nykaledoniens Nordspids liggende Gruppe af Klippeøer - 832
Chester-le-Street, By i Grevskabet Durham, England, 10 km N. f. Durham - 832
Chesterlit, se Feldspat. - 832, 833
Chesterost, en bekendt, i det eng. Grevskab Cheshire tilberedt Ostesort. - 833
Chesterton, By i England, ligger umiddelbart NØ. f. Cambridge - 833
Chesterton, Cecil, eng. Journalist og Forf., (1879- ) - 833
Chesterton, Gilbert Keith, eng. Kritiker, Forf. og Journalist, (1874- ) - 833
Chestertown, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 44 km ØNØ. f. Annapolis - 833
Chetiter, se Hetiter. - 833
chevaleresk (af fr. chevaleresque), ridderlig, kavalermæssig. - 833
chevalerie (fr.), Ridderskab, Riddervæsen. - 833
chevalier (fr.), Ridder; tidligere i Frankrig Titlen paa den lavere Adel - 833
Chevalier, G. S., se Gavarni, P. - 833
Chevalier, Michel, fransk Socialøkonom og Statsmand, (1806-1879) - 833, 834
Chevalier d'Eon, se Eon de Beaumont. - 834
Chevallier, Jean Baptiste Alphonse, fr. Farmaceut og Kemiker (1793-1879) - 834
Chevau-légers var opr. Betegnelsen for let Rytteri i Modsætning til det sværtbevæbnede - 834
Chevé-Metoden, en simplificeret, paa Sang beregnet Nodelæsningsmetode ved Brugen af Tal i St f. Noder - 834
Chevillard, Canaille, fr. Musiker, (1859- ) - 834
Cheville, Pas de, Pas i Freiburger-Alperne - 834, 835
chevillere, se Farveri. - 835
Cheviot, oftest mørktfarvede, kiprede uldne Stoffer, i Reglen vævede og appreterede som Klæde - 835
Cheviot-Hills, et 56 km langt Bjergstrøg, der danner en Del af Grænsen mellem England og Skotland - 835
Chevitter ell. Chivviter er en gl Folkestamme i Kana'an - 835
chevreau er Gedeskind, garvede som Glacélæder, men behandlede med vegetabilsk Garvestof og glittede paa Narven - 835
Chèvremont, berømt Kloster i den belg. Prov. Liége, ved Floden Vesdre - 835
Chevreul, Michel Eugène, fr. Kemiker, (1786-1889) - 835
Chevreuse, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise - 835
Chevreuse, Maria af Rohan Monbazon, Hertuginde af (1600-79) - 835
Chevron (fr.), Sparre i Vaabenskjold, Tagsparre. Milit. Udmærkelsestegn, vinkeldannede Snore paa Ærmet - 835
chevrotere (af fr. chévre, en Ged), synge med brægende Stemme. - 835
Chevsurer (af georgisk chevi, en Kløft), et af Georgier, Osseter og Kister opstaaet Blandingsfolk - 835, 836
Chevy Chase *c: Jagtdistrikt i Cheviot-Hills, Navnet paa et eng. Digt af en ukendt Forf. - 836
Cheyenne, C. City, By i U. S. A. Stat Wyoming, ligger 120 km SØ. f. Fort Laramie - 836
Cheyne, John, skotsk Læge (1777-1836) - 836
Cheyne, Thomas Kelly, eng. Teolog, (1841- ) - 836
Cheyne-Stokes'ske Fænomen, en bestemt Form af Aandedræt - 836
Chézy, Antoine Leonard de, fr. Orientalist (1773-1832) - 836
Chézy, Helmine von, f. von Klencke, tysk Forfatterinde (1783-1856) - 836, 837
Chiabrera, Gabbriello, ital. Digter, (1552-1638) - 837
Chiana, Valle di Chiana, Dal i Mellemitalien, Provinserne Arezzo, Siena og Perugia - 837
Chianti, Bjerglandskab i Mellemitalien, Prov. Siena - 837
Chiapa, Indianerstamme i det nordlige Mellemamerika, hvor den har givet Navn til den meksikanske Stat Chiapas - 837
Chiapa de los Indios, By i den meksikanske Stat Chiapas, ved den sejlbare Chiapas - 837
Chiapas, Las C., Stat i den sydlige Del af Meksiko - 837
Chiaramonte Gulfi, By paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 60 km V. f. Siracusa - 837, 838
Chiaramonti, Barnaba Luigi, Pave Pius VII's Familienavn - 838
Chiari, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 23 km V. f. Brescia - 838
Chiari, Pietro, ital. Forf. (1711-1785) - 838
Chiarini, Giuseppe, ital. Forf., (1833-1908) - 838
Chiaromonte, Francesco, ital. Komponist (1809-86) - 838
Chiaroscuro (ital.) (fr. Clairobscur), - 838
1) i Maleriet Kunsten at fordele Lys og Skygge og gøre Skyggemasserne gennemsigtige med Reflekser (Halvtoner) - 838
2) i grafisk Kunst: Stik ell. især Træsnit i forsk. Farveafskygninger (Camaieu; ogsaa Farvetræsnit) - 838
Chiasma, Synsnervernes Krydsning, se Øje. - 838
Chiasme (gramm.), af Navnet paa det gr. Bogstav Z, er Benævnelse paa Krydsning ell. Krydsstilling - 838
Chiasso, Flække i det schweiziske Kanton Ticino, ved den ital. Grænse - 838
Chiavari, By i Norditalien, Provins Genua, ligger 10 km SØ. f. Rapallo ved Rapallo-Bugten - 838
Chiavenna, By i Norditalien, Provins Sondrio, ligger smukt ved Mera - 838, 839
Chiaves, Desiderato, ital. Forf. og Politiker (1825-95) - 839
Chiavette (ital., »lille Nøgle«, ogsaa Chiávi trasportáte) er i ældre Musik Nøgler, naar de antyder en Transposition - 839
Chibcha, se Muysca. - 839
Chibou, se Elemi. - 839
Chibuk, arab. Omskrivning for det tyrk. Chubuk, Tobakspibe, tidligere meget i Brug hos Tyrkerne. - 839
chic (fr.), elegant Sving, korrekt og flot Optræden - 839
Chica, et rødt Farvestof, der fremstilles i Guyana og Brasilien - 839
Chica kaldes i Bolivia en Folkedrik - 839
Chicago, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger paa Vestsiden af Michigan-Søens sydlige Del - 839, 840
Ch'ich'en-Itza, bekendt Ruinby fra de førcolumbiske Maya-Folks Omraade, beliggende i den meksikanske Prov. Choàca paa Yucatan - 840
Chichester, By i det sydøstlige England, Hovedstad i Sussex, 23 km NØ. f. Portsmouth - 841
Chichimeker, en indiansk Folkestamme - 841
Chickahominy, Flod i den nordamerikanske Stat Virginia, der 12 km oven for Jamestown falder i York River - 841
Chickamauga, en lille Biflod til Tennessee i de nordamerikanske Stater Georgia og Tennessee - 841
Chickasaw er en nordamerikansk Indianerstamme - 841
Chiclana de la Frontera, By i det sydlige Spanien, 22 km SØ. f. Cadiz, ved Lirio - 841
Chiclayo, By i det peruanske Departement Lambayaque - 841
Chico, By i U. S. A., Stat California, ligger i den øvre Sacramento-Dal - 841
Chicontepec, By i den meksikanske Stat Veracruz, 150 km S. f. Tampico - 841
Chicopee, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 10 km NV. f. Springfield - 841
Chidher eller Chadir er Helten i en Rk. muhammedanske Legender - 841
Chief (beslægtet med Chef), betegner i det eng. Rets- og Administrationssprog den Paagældende som den øverste og ledende - 841
Chiemsee, den største Sø i Bayern og derfor kaldet Bayrisches Meer - 841, 842
Chienti, Flod i Provinsen Macerata i Mellemitalien, udspringer ved Monte Femma - 842
Chieri, By i Norditalien, Prov. Torino - 842
Chiers, Flod i det nordøstlige Frankrig, udspringer i den sydvestlige Del af Storhertugdømmet Luxembourg - 842
Chiesa Evangelica, et lille protestantisk Samfund i Italien, som opr.var en Union af Menigheder under Navnet Chiesa libera - 842
Chiese, Biflod til Oglio. - 842
Chieti, Prov. i Syditalien, til 1871 kaldet Abruzzo citeriore - 842
Chievitz, Johan Henrik, dansk Læge, (1850-1903) - 842
Chievitz, Poul, dansk Forf., (1817-1854) - 842, 843
Chiévres, By i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, ved Dender - 843
Chiffer, d. s. s. Ciffer. - 843
chiffon (fr.), Klud. Betegnelse for et meget let, aabent, lærredsagtig vævet, hvidt ell. farvet Silkestof - 843
Chiffonnier og Chiffonniere (fr.), Skuffemøbler med mange Skuffer over hinanden - 843
Chigi, fornem rom. Slægt, stammende fra Siena - 843
Chignon (fr.), egl. Nakke; det opsatte Nakkehaar - 843
Chihuahua, Stat i den nordlige Del af Meksiko - 844
Chihuahua-Hund, meksikansk Hunderace, se Hunde. - 844
Chikamatsu Monzaemon, se Monzaemon. - 844
Chikane (af fr. chicane), ondskabsfuld Streg; Rænker; smaalig Forfølgelse; Lovtrækkeri - 844
Chilah (arab., mindre korrekt skrevet Chalat ell. Chylat), Æresklædning, de orientalske Fyrster forlenede dem, de vilde udmærke - 844
Chilapa, By i det sydlige Meksiko, Stat Guerrero, ligger 85 km NØ. f. Acapulco - 844
Child, Sir Josiah, eng. handelspolitisk Forf. (1630-99) - 844
Child, Lydia Maria (f. Francis), amer. Forfatterinde (1802-80) - 844
Childe ell. Chylde (eng.), Søn af eng. adelig Familie, forinden han har faaet sin Faders Titel - 844
Childebert I-II, frankiske Konger af Merovingernes Slægt - 844, 845
Childerik I-III, frankiske Konger af Merovingernes Slægt - 845
Childers, Hugh, eng. Statsmand, (1827-1896) - 845
Childers, Bobert Cesar, eng. Pâli-Forsker, (1838-1876) - 845
Childrenit, et Mineral (2FeO.Al203.P2O5.4H2O - 845
Chile, Bepublik paa Vestkysten af Sydamerika - 845, 846, 847, 848, 849
Chilecito, se Famatino. - 849
Chileit, Vanadinkobberblymalm, en Kobbermalm af mørkebrunt, jordagtigt Udseende - 849
Chilenit, et kornet, sølvhvidt Mineral fra Sølvminen San Antonio ved Copiapo (Chile) - 849
Chilesalpete er salpetersurt Natron, der findes i Ler- og Sandlag ved Iquique og Tarapaca - 849
Chilesotti, Oscar, ital. Musikforfatter, (1848- ) - 849
Chiliade, et Antal eller en Række af Tusind (f. Eks. Aar, et Aartusind). - 849
Chiliasme betegner den i den kristne Kirke uddannede Forestilling om et tusindaarigt Rige - 849, 850
Chilidromia, se Chelidromia. - 850
Chilisalpeter, d. s. s. Chilesalpeter. - 850
Chilka, Strandlagune paa Østkysten af Forindien i Landskabet Orissa - 850
Chilkov , Mikael, Fyrst, russisk Ingeniør og Minister (1834-1909) - 850
Chilien, San Bartolomeo de C., By i den sydlige Del af Republikken Chile, Hovedstad i Prov. Nuble, ligger 330 km S. f. Santiago - 850
Chillecothe, - 851
1) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 195 m o. H. i den frugtbare Sciotodal - 851
2) By i U. S. A., Stat Missouri, ligger paa den frugtbare Præri i Nærheden af Grand River - 851
Chillon, berømt Slot i det schweiziske Kanton Pays de Vaud, mellem Villeneuve og Montreux - 851
Chilo, Maal for tørre og flydende Varer paa de ioniske Øer - 851
Chilo, paa Italiensk Tilføjelse til Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at udtrykke 1000 Gange Enheden - 851
Chiloé, Ø ved Kysten af den sydamerikanske Republik Chile - 851
Chilognathæ, se Tusindben. - 851
Chilok, sejlbar Biflod til Selenga i det russ.-sibiriske Gebet Transbaikalien - 851
Chilon, Spartaner, en af »de 7 vise« - 851
Chiloplastik [ki-], d. s. s. Cheiloplastik. - 851
Chilopoda, se Tusindben. - 851
Chilpancingo, Ciudade de los Bravos, Hovedstad i den meksikariske Stat Guerrero - 851
Chilperik I-II, frankiske Konger af Merovingernes Slægt - 851
Chiltern Mills, et Kridthøjdedrag, der strækker sig gennem den sydlige Del af det eng. Grevskab Oxford - 851, 852
Chiltern Hundreds, se Chiltern Hills. - 852
Chimaira (gr., »Ged«), en af den græske Sagnverdens mest fantastiske Skikkelser - 852
Chimaltenango, By i den centralamerikanske Republik Guatemala - 852
Chimaphila, se Vintergrøn. - 852
Chimay, By i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, ved Floden Blanche - 852
Chimay, Francois Joseph Philippe de Riquet, Fyrste af (1771-1843) - 852
Chimborazo, - 852
1) en af de højeste Tinder i de sydamerikanske Cordillerer, ligger i Republikken Ecuador - 852
2) Prov. i den sydamerikanske Republik Ecuador - 852
Chimenti, ital. Maler, se Empoli. - 852
Chimesyan, Tschimsian, Indianerstamme, der slutter sig nær til Tlinkitterne paa Nordvestkysten af Nordamerika. - 852
Chimpanse, se Menneskeaber. - 852
Chimu, Dal i Peru, Dept Libertad, ligger i Nærheden af Byen Trujillo - 852, 853
Chimæra, se Havmus. - 853
Chimærer (bot.) kaldes Planter, som er opbyggede af to forsk. Arters Væv - 853
China, eng. Betegnelse for Porcelæn; chinaclay d. s. s. Kaolin. - 853
Chinaldin, se Kinaldin. - 853
Chinameca, Indianerby i den mellemamerikanske Republik Salvador - 853
Chinampo, Tshin-nam-pho, Havneby paa Vestkysten af Korea, ligger 60 km fra Pjøngjang - 853
Chinandega, Hovedstad i Dept af s. N. i den centralamerikanske Stat Nicaragua, ligger 40 km NV. f. Leon - 853
Chincha Alta, Pueblo i Dept Ica i den sydamerikanske Republik Peru, N. f. Rio Chincha - 853
Chincha-Øerne, en Øgruppe ved Kysten af Peru, ud for Pisco-Bugten - 853
Chinchilla (Eriomys), se Haremus. - 853
Chinchilla, Pelsværk, faas fra Chile og Peru og stammer fra Eriomys C. - 853, 854
Chinchilla de Monte Aragon, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Albacete, ligger 20 km SØ. f. Albacete - 854
Chinchillone, se Chinchilla (Pelsværk). - 854
Chinchina, lat. Navn for Kinabark. - 854
Chinde, Havneby i Østafrika, i den portug. Koloni Mosambik, ligger ved Indløbet til den sejlbare Arm af Sambesi-Flodens Delta - 854
Chiné, chinerede Tøjer, fremstilles af Garn, der er farvet med forsk. Farver - 854
Chinetum ell. Quietum, en Blanding af Kinaalkaloider i det Forhold, hvori de forekommer i Barken af Cinchona succirubra - 854
Chingan (Store Chingan, Khingan), en næppe mere end 2500 m høj Bjergryg i den østlige Del af Mongoliet - 854
Chingford, By i det eng. Grevskab Essex, 16 km N. f. London - 854
Chinhydron, se Kinon. - 854
Chinidin, se Kinabaser. - 854
Chinioidin, se Chinoidin. - 854
Chiniquy, Charles Telesphore, aer. kat. Præst, der traadte over til Protestantismen, (1809-1899) - 854
Chinizarin, se Kinizarin. - 854
Chin-kiang (Tsjin-kiang), Navnet paa fl. Byer i Kina, bl. hvilke den vigtigste ligger i Prov. Kiangsu - 854
Chino, en sp.-amer. Betegnelse for Farvede, der dog anvendes paa meget forsk. Maade - 854
Chinoïdin (Chinioidin) er en harpiksagtig, mørkebrun, glinsende Masse - 854, 855
chinois, smaa, bitre, kandiserede Pomeranser, der kommer fra Italien. - 855
Chinolin, se Kinolin. - 855
Chinon, By i Mellemfrankrig, Dept Indre-et-Loire - 855
Chinon, se Kinon. - 855
Chinook er opr. Navnet paa en Syd- ell. Sydvestvind i den vestlige Del af det eng. Nordamerika - 855
Chinophtalon, se Kinolinfarvestoffer. - 855
Chintreuil, Antoine, fr. Maler (1814-73) - 855
Chints, Chits, fine blomstrede Sirtser, der fabrikeres i England. - 855
Chiny, By i det sydlige Belgien, Prov. Luxemburg, ved Semoy - 855
Chiococca L., Slægt af Krapfam., Buske med blanke og læderagtige Blade og brede Akselblade - 855
Chioggia, Chiozza, By i Norditalien, Prov. Venedig, ligger 26 km S. f. Venedig paa en Ø i Lagunerne - 855
Chiolit, et Mineral, som bestaar af Fluor, Aluminium og Natrium (5NaF.3AlF3). - 855
Chion, en Discipel af Platon, myrdede 353 f. Kr. Tyrannen (Klearchos) i sin Fædreneby - 855
Chionanthus L., Slægt af Olietræfam., Buske ell. smaa Træer med hele og helrandede Blade og anselige Blomster - 855
Chione - 855
1) Datter af Boreas, ved Poseidon Moder til Eumolpos. - 855
2) Datter af Daidalion, ved Hermes og Apollon Moder til Autolykos og Filammon - 855
Chionides, c. 480 f. Kr., nævnes af Aristoteles som den ældste Digter af den gl. attiske Komedie - 855
Chionis, se Skedenæb. - 856
Chionodoxa Boiss., Slægt af Liljefam., meget lig Scilla, men Blosteret har et kort Rør og tilbagebøjede Flige - 856
Chios, - 856
1) (Chio, Skios, Sakyz-Adazi), gr. Ø ved Lilleasiens Vestkyst - 856
2) Hovedstad paa Øen C., ogsaa kaldet Kastron ell. Kastro, ligger paa Øens Østside - 856
Chiosterpentin, se Terpentin. - 856
Chiozza, se Chioggia. - 856
Chippendale, Thomas, eng. Møbelsnedker, ( -1779) - 856
Chippenham, By i Sydengland, Wilshire, 48 km NNV. f. Salisbury, ved Avon - 856
Chippewa, C. River, Flod i U. S. A., Stat Wisconsin, udspringer i Nærheden af Lake Superior - 856
Chippewa Falls , By i U. S. A., Stat Wisconsin, ligger ved Chippewa River - 856
Chippeways, Ojìbways, en Stamme af Algonkin-Indianerne i U. S. A. og Kanada - 856
Chippewyans, se Chepewyans. - 856
Chipping Norton, By i Sydengland, Grevskab Oxford, 40 km NV. f. Oxford - 856
Chipping Wycombe, se Wycombe. - 856
Chippolin, Træ, bemalet med Vand-ell. Limfarve og lakeret saaledes, at det faar et porcelæns- ell. emailleagtigt Udseende. - 856
Chiquimula, By i den mellemamerikanske Republik Guatemala - 856
Chiquinquirá, By i Dept Boyaca i Republikken Colombia, 70 km V. f. Hovedstaden Tunja - 856
Chiquitos, Indianerstamme i Bolivia, lever omkr. Floderne Paraguays og Madeiras Kildefloder - 856
Chir-, Chiro- anvendes hyppig som første Del af sammensatte Ord, hvis Bet. staar i Forbindelse med Haand. Smlg. Kir-. - 856
Chiragra, se Gigt. - 857
Chiriqui, tidligere en Prov. i den vestlige Del af Republikken Panama - 857
Chirk, stor Landsby (»rural district«) i Wales, Denbighshire, ligger 7 km S. f. Ruabon - 857
Chirka-i-scherif (*c: den berømmelige Klædning), Navn paa en af de kostbareste muhammedanske Relikvier - 857
Chirogaleus, se Halvaber. - 857
Chirographum, se Charta partita og Kirograf. - 857
Chiromys, se Ai-Ai. - 857
Chiron, d. s. s. Cheiron. - 857
Chiroptera, se Flagermus. - 857
Chirotes, se Ormeøgler. - 857
Chiselhurst ell. Chislehurst, By i Sydengland, Kentshire, 17 km SV. f. Londonbroen - 857
Chiswick, vestlig Forstad til London i Grevskabet Middlesex, paa den nordlige Bred af Themsen - 857
Chitarra, se Guitar. - 857
Chitarrone (italiensk, »stor Guitar«, Basguitar), et af de store, lutagtige Basinstrumenter - 857
Chitin er et kvælstofholdigt, ikke æggehvideagtigt, Stof, der forekommer hos fl. hvirvelløse Dyreklasser - 857
Chiton var hos Grækerne i den klassiske Oldtid den Underklædning, som hos Mænd og Kvinder bares inderst paa Legemet - 857, 858
Chitonidæ, se Skallus. - 858
Chits, se Chints. - 858
Chittack, Flademaal i Bengalen - 858
Chittenden, Russell Henry, Prof. i fysiol. Kemi ved Yale Univ., New Haven, (1856- ) - 858
Chiusa, »Bjergpas«, et Ord, der ogsaa forekommer som Betegnelse for fl. ital. Byer, hvoraf nævnes: - 858
1) C. di Pesio, Landsby i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 14 km SØ. f. Cuneo - 858
2) C. di San Michele, By i Norditalien, Prov. Torino, ligger 23 km Ø. f. Susa - 858
3) C. Sclafani, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 24 km SV. f. Corleone - 858
Chiusi, By i Mellemitalien, Prov. Siena, ligger ved Floden Chiana - 858
Chiva (Khiva), russisk Vasalstat i Turan S. f. Aral-Søen - 858, 859
Chiv, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, ligger 28 km V. f. Valencia - 859
chi va piano va sano (ital.), den, der gaar sindigt, gaar sikkert; langsomt, men sikkert; far i Mag! - 859
Chivasso, By i Norditalien, Provins Torino, ligger 22 km NØ. f. Turin - 859
Chiviatit, et graat metallisk Mineral fra Chiviato i Peru, sammensat: 2PbS.Bi2S3. - 859
Chivilcoy, By i Argentina, Prov. Buenos Ayres, 150 km V. f. denne - 859
Chivot, Henri Charles, fr. dram. Forf. (1830-97) - 859
Chizerots, en Folkestamme i de fr. Dept Ain - 859
Chladni, Ernst Florens Friedrich, tysk Fysiker, (1756-1827) - 859
Chladni's Klangfigurer, se Klangfigurer. - 859
Chladnit, se Pyroxen. - 859
Chlaina, se Chlamys. - 859
Chlamydodera, se Gartnerfugle. - 859
Chlamydomonas, se Alger (Grønalger), S. 493. - 860
Chlamydophorus (Bæltemus), se Bæltedyr. - 860
Chlamydosaurus, se Leguaner. - 860
Chlamydotherium, se Bæltedyr. - 860
Chlamydozoer.Mikroorganismer, der staar mellem Protozoer og Bakterier - 860
Chlamys, hos Oldtidens Grækere en særegen let Kappe (se Chiton) - 860
Chlapovski, Dezydery, polsk General (1789-1879) - 860
Chloantit, et tinhvidt, metallisk Mineral (NiAs2) - 860
Chloasma, Leverplet, brun Farvning af Huden - 860
Chlodio, Konge over de saliske Franke - 860
Chlodomer, frankisk Konge - 860, 861
Chlodovech (Chlodvig, senere Ludvig) hed fl. frankiske Konger af Merovingernes Slægt. - 861
1) C. I, Søn af Childerik I, fulgte sin Fader 481 som Konge over en Del af de saliske Franker - 861
2) C. II, Dagobert I's anden Søn, blev 638 Konge over Neustrien og Burgund - 861
3) C. III, Søn af Theodorik III, var frankisk Konge (690-94) - 861
Chlodvig, se Chlodovech. - 861
Chloe (gr.), Tilnavn til Demeter, som Beskytter af den grønne Sæd - 861
Chlopicki, Jozef, polsk General (1771-1854) - 861
Chloris Sw., Slægt af Græsfamilien (Chloris-Gruppen) med tilsyneladende kransstillede Aks - 861
Chloromonadinæ, se Flagellater. - 861
Chlorophora Gaudich., Slægt af Morbærfamilien med 2 Arter - 861
Chlorophycesfe, se Alger S. 493. - 861
Chlorophytum Ker., Slægt af Liljefamilien, Urter med Rodstok - 861
Chlorops, Flueslægt af Anthomyiernes Fam., indbefattende smaa, ofte gule Fluer - 861
Chlorosis, se Blegsot. - 861
Chlorosplenium, Svampeslægt af Bægersvampenes Familie - 861
Chloroxylon DG., Slægt af Rutaceer med en enkelt Art, C. Swietenia DC, et højt Træ med spredte, uligefinnede Blade - 861, 862
Chlorum solutum, se Klor. - 862
Chlotar I-IV, frankiske Konger af Merovingernes Slægt - 862
Chlumecky, Johann, østerr. Statsmand, (1834- ) - 862
Chmel, Joseph, østerrigsk Historiegransker (1798-1858) - 862
Chmelnitskij, Nikolàj Ivànovitsch, russ. dram. Forf., særlig Lystspildigter (1789-1846) - 862
Chmielnik, - 862
1) By i Polen, Guv. Kielce - 862
2) (Chmelnik), By i det sydvestlige Rusland, Guv. Podolien, ved Bug - 862
Chmielowski, Piotr, polsk Litteraturhistoriker, (1848-1904) - 862, 863
Chnubis, se Chnum. - 863
Chnum (Khnum), oldægyptisk Gud, af Grækerne kaldet; Chnumis, Chnubis ell. Knufis, ubetonet Knef - 863
Chnumis, se Chnum. - 863
Choanæ, de bageste Næsebor, se Næse. - 863
Choaspes, se Kercha. - 863
Choc kaldes i Neurologien en stærk og pludselig Paavirkning af Nervesystemet ell. Dele af dette - 863
Choc er en i Danmark forældet Benævnelse for Sammenstødet med Modstanderen under Rytteriets Angreb til Hest med blanke Vaaben - 863
Choctaw, se Chickasaw. - 863
Choczim, se Chotin. - 863
Chodkiewicz, Jan Karol, polsk Feltherre, (o. 1560-1621) - 863
Chodowiecki, Daniel Nikolaus, tysk Maler, Tegner og Raderer, (1726-1801) - 863, 864
Chodscha Salar, Landsby i Afghanistan paa Grænsen af Buchara og russ. Turkmenien - 864
Chodschend (Chub-dshend), By i Prov. Sir Darja i russ. Turkestan, ligger ved Sir Darja - 864
Chodzko, Alexander, polsk Skribent (1804-91) - 864
Chodzko, Ignacy, polsk Skribent (1795-1861) - 864
Chodzko, Leonard Jakob, polsk Skribent (1800-71) - 864
Choes (gr.: »Kander«), Hovedfestdagen (2. Dag) i den attiske Dionysosfest Anthesteria. - 864
Choffard, Pierre Philippe, fr. Kobberstikker, (1730-1809) - 864
Chôï, By i pers. Prov. Aserbeidschan - 864
Choiriski-Jeske, Theodor, polsk Forf., (1854- ) - 864, 865
Choirilos, Navn paa 3 græske Digtere. - 865
1) C. fra Athen, c. 500 f. Kr., der især skal have udmærket sig som Digter af Satyrdramaer. - 865
2) C. fra Samos, c. 470-400 f. Kr., Forf. til Epos'et Perseis om Athens Sejr over Xerxes og til Digtet Samiaka - 865
3) C. fra Iasos, der ledsagede Alexander den Store paa hans Tog og besang hans Bedrifter. - 865
Choiseul, den nordligste af de britiske Salomons-Øer i Sydhavet - 865
Choiseul, Étienne François, Hertug af C., fr. Statsmand, (1719-1785) - 865
Choiseul-Gouffier, Marie Gabriel Auguste Florent, Greve af, fr. Diplomat og Oldgransker (1752-1817) - 865, 866
Choiseul-Praslin, se Praslin. - 866
Choisy, Jacques Denis, schweizisk Botaniker, (1799-1859) - 866
Choisy-le-Roy, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine - 866
chokere (af fr. choquer), støde, støde an imod, fornærme, mishage. - 866
Chokolade (af meksikansk choco, Kakao, og latl, Vand) er en Blanding af ristede og afskallede Kakaobønner og Sukker - 866, 867
Cholagoga, Midler, der befordrer Afsondring af Galde - 867
Cholalsyre, se Galde. - 867
Cholecystektasi, Udvidning af Galdeblæren, opstaar som Regel ved Tillukning af Galdeudførselsgangene - 867
Cholecystektomi, se Galdevejsoperationer. - 867
Cholecystitis, se Galdevejssygdomme. - 867
Cholecystoenterostomi, se Galdevejsoperationer. - 867
Cholecystotomi, se Galdevejsoperationer. - 867
Choleinsyre, se Galde. - 867
Cholelithiasis, se Galdesten. - 867
Choler, Adolphe, fr. dram. Forf. (1822-89) - 867
Cholera morbus, se Kolera. - 867
Choles, Indianerstamme i den nordvestlige Del af den sydamerikanske Republik Columbia - 867
Cholesteatom ell. Perlesvulst, Svulster, der paa Snitfladen viser en ejendommelig hvid, silkeagtig Glans - 867
Cholesterin, G27H460, er den vigtigste Repræsentant for en Række naturlige Forbindelser: Steriner (s. d.) - 867
Cholet, By i Mellemfrankrig, Dept Maine-et-Loire - 867
Choliambe (gr., haltende Jambe, ogsaa versus scazon), et jambisk Trimeter, hvis sidste Fod er en Trokæ ell. Spondé - 867
Cholin (tidligere ogsaa kaldet Sinkalin, Bilineurin) N(CH3)3.OH.CH2.CH2OH - 867, 868
Cholm, - 868
1) By i det nordvestlige Rusland, Guv. Pskov, ved den sejlbare Lovat - 868
2) (polsk Chelm), Hovedstad i det russ.-polske Guv. C., ved Bugs Biflod Uker - 868
Cholmogory, gl By i Nordrusland, Guv. Archangelsk, ved Dvinas venstre Bred, 119 km fra Flodens Udløb - 868
Chologlycinsyre, se Glykocholsyre. - 868
Cholsyre, se Glykocholsyre. - 868
Cholui, Markedsflække i Mellemrusland, Guv. Vladimir, 48 km NØ. f. Vladimir ved Floden Tesa - 868
Cholula, San Pedro, By i den meksikanske Stat Puebla, 10 km V. f. Puebla - 868
Choluteca, Departementshovedstad i den centralamerikanske Stat Honduras, ved den sejlbare Flod af s. N. - 868
Cholæmi, se Acholi. - 868
Cholæpus, se Dovendyr. - 868
Chomage-Forsikring, se Driftstabsforsikring. - 868
Chomer [rko.mær], Rummaal for tørre og flydende Varer hos Jødefolket i Oldtiden, l C. var lig 10 Bath. - 868
Chomjakov, Aleksej Stepanovitsch, russ. Forf., (1804-1860) - 868
Chomokankar, se Everest, Mount. - 868
Chondrin, se Lim. - 868
Chondrodit], se Humit. - 868
Chondrologi, Læren om Bruskene, en i øvrigt som Regel ikke udskilt Del af Anatomien - 868
Chondroma, se Brusksvulst. - 868
Chondropteri, se Bruskfisk. - 868
Chondrus, se Alger (Rødalger). - 868
Chonetes, en Brachiopodslægt med stærkt piggede Skaller, som levede fra Silur til Devon - 868
Chonia (gr.) hed i Oldtiden en Landstrækning i Italien paa Vestkysten af den tarentinske Bugt - 868
Chonrates, N. A., byzantinsk hist. Forf., se Niketas. - 868
Chonosarkipelet (C.-Øerne), se Guaytecas-Øerne. - 868
Chons (Khons) eller Ghonsu (Khonsu), ægypt. Gud, Søn af Amon og Muth - 869
Chontales, Dept i den mellemamerikanske Republik Nicaragua, Ø. f. Nicaragua-Søen - 869
Chooriesmør, se Bassiasmør. - 869
Chopart, François, fr. Kirurg (1743-95) - 869
Choper, Flod i det sydøstlige Rusland, falder efter et meget bugtet, væsentligst sydligt Løb paa 895 km i Dons venstre Bred - 869
Choperskiske Steppe, en Del af den sydrussiske Steppe, der i Guv. Voronesh strækker sig langs Chopers Bredder - 869
Chopi, Flod i Guv. Kutais i det russ. Statholderskab Transkaukasien - 869
Chopin, Frédéric François, polsk Komponist og Klaverspiller, (1810-1849) - 869, 870, 871
Chopped kaldes de i Kina cirkulerende udenlandske Sølvmønter - 871
Chora (nygr.), lille By paa Øen Samos mod SØ. - 871
choragium, se Kor. - 871
Chorasan, Prov. i det nordøstlige Persien - 871
Chorazin, By i Galilæa, nævnes Mat. 11,21 - 871
Chorda, Streng, Sene. - 871
Chorda, se Alger (Brunalger). - 871
Chorda dorsalis, Rygstrengen, en hos alle Hvirveldyrfostre paa et tidligt Stadium forekommende bruskagtig Streng - 871
Chorda tympani, en tynd Nervegren, som løber gennem Mellemøret og forbinder Ansigtets Bevægenerve med Tungens Følenerve - 871
Chordata, »Rygstrengsdyr«, Fællesbetegnelse for Søpunge, Trævlemund (Amphioxus) og de øvrige Hvirveldyr - 871
Chorditis (gr.), Betændelse af Stemmebaandene. - 871
Chordometer(gr., »Strengemaaler«), et Instrument til at maale Strenges Tykkelse med - 871
Chorea, C. sancti Viti, Skt Veits Dans, Fællesbetegnelse for en Rk. Sygdomme, hvor der forekommer choreatiske Bevægelser - 871, 872
Choregeion, gr., Stedet, Lokalet, hvor i Oldtiden Koret til de dram. og sanglige Opførelser indøvedes - 872
choregiske Mindesmærker, se Choregos og Lysikrates-Monumentet. - 872
Choregos (gr.) den Borger, hvem Opstillingen og Indøvelsen af Koret til de dram. og lyriske Opførelserm paalagdes - 872
Choreus, andet Navn paa Versefoden Trokæ - 872
Choriambe (gr.), en af en Choreus (= Trokæ) og en Jambe sammensat Versefod - 872
Chorioïditis ell. Choroiditis er en Betændelse i Øjets Aarehinde - 872, 873
Chorioretinitis, se Chorioiditis. - 873
Chorion, en Betegnelse, som i Embryologien benyttes med to helt forsk. Bet. - 873
Choripetalæ, se Frikronbladede. - 873
Chorizonter (gr.: »de sondrende«) kaldes en kritisk Skole i den alexandrinske Tid - 873
Chorley, Fabrikby i Lancashire (England), 13 km S. f. Preston - 873
Chorley, Henry Fothergill, eng. Musikforfatter (1808-72) - 873
Choroidea, Aarehinden, se Øje. - 873
Chorol, By i Syd-Rusland, Guv. Poltava, ved Floden af s. N. - 873
Choron, Alexandre Étienne, fr. Musikforfatter og Komponist (1772-1834) - 873
Chorotes, en sydamer. Indianerstamme, der lever i Bolivia paa Bredderne af Pilcomtayo-Floden - 873
Chorremabad, By i den pers. Prov. Luristan, ved Floden Keschgan - 873
Chorrillos, Søbad i det peruanske Dept Lima, 12 km S. f. Lima - 873, 874
Chortitza, Ø i Floden Dnjepr over for Alexandrovsk - 874
Chortitza (Chortitzkaja), Hovedbyen i de af de preuss. Mennonitter fra Danzigegnen i det sydlige Rusland anlagte Kolonier - 874
Chorzow, By i Preussen, Prov. Schlesien, ligger 4 km SØ. f. Beuthen i Nærheden af den russ. Grænse - 874
Choræus, Michael, sv. Digter (1774-1806) - 874
Choschoter, se Kalmukker. - 874
Choshen, Brystsmykket, en Del af den israelitiske Ypperstepræsts Pragtklædning - 874
Choshiu eller Nagato, jap. Klan over Sydvestspidsen af Nippon - 874
Chosrév Mehemed Pasha, tyrkisk Statsmand (c. 1763-1855) - 874
Chosroës ell. Khosroës, gr. Gengivelse af et oldpersisk Navn, Khosrev ell. Khosru - 874
1) C. I Nushervan ell. Anusharvan (»den Salige«), Konge 531-579 e. Kr. - 874
2) C. II Parviz, Konge i Persien 591-628 - 874
Chotan (Khotan, Choten), - 874
1) tidligere Shanat i den kin. Prov. Hsin Tshian - 874, 875
Chota Nagpur, se Nagpur. - 875
Chotavendikjar, tyrk. Vilajet, omfatter det nordvestl. Lilleasien - 875
Chotbah (arab.), Betegnelsen for Fredagsbønnen ell. rettere for den dertil knyttede Prædiken - 875
Chotin, Choczim, Chotschim, befæstet By i det sydvestlige Rusland, Guv. Bessarabien - 875
Chou, kinesisk Dynasti, se Tsjou. - 875
Chouanere (fr. Chouans) er Navnet paa de royalistiske Bander, som greb til Vaaben mod Republikkens Soldater - 875
Chou-chou, se Sechium. - 875
Choumara, Theodore, fransk Ingeniørofficer og Militærforfatter (1787-1870) - 875
Chouquet, Adolphe Gustave, fr. Musikhistoriker (1819-86) - 875
Chowan, Flod i den nordøstlige Del af den nordamerikanske Stat North Carolina - 875
Chow-Chow, en kinesisk Hunderace (kaldet den spiselige Hund), se Hunde. - 875
Chrapovitski, Alexander Vasiljevitsch, russ. Officer og Forfatter (1749-1801) - 875, 876
Chresam, se Chrisma. - 876
Chrestomati, (gr.) Samling af udvalgte Stykker, tagne af een ell. fl. Forf., især prosaiske (smlg. Antologi) - 876
Chrestos var ifølge en Ytring hos Suetonius en rom. Jøde - 876
Chrétien de Troies, fr. Trouvère, der levede i sidste Halvdel af 12. Aarh. - 876
Chrie (af gr. Brug, Anvendelse, Sentens), iblandt de retoriske Øvelser en ejendommelig og meget benyttet Form - 876
Chrisam, se Chrisma. - 876
Chrisma, (gr., ogsaa Chresam, Chresem, Chrisam), Salveolie, bestaaende af Olivenolie og Balsam - 876
Chrismale, et hvidt Tørklæde, der bindes om Panden paa den, der skal salves paa Hovedet med Chrismaen. - 876
Chrismarium, en Æske til den indviede Chrisma, stundom et lille Relikvieskrin. - 876
Chrismatinm, en brændbar Mineralsubstans af gul Farve og smøragtig Konsistens - 876
Chrismon, et Tegn i Begyndelsen af de gamle Oldbreve, symboliserende Paakaldelsen af Kristus eller Treenigheden - 876
Christ, Fritz, tysk Billedhugger, (1866-1906) - 876
Christchurch, - 876
1) By i Sydengland, Hampshire, ved Avons Udløb - 876, 877
2) By paa Østsiden af Sydøen af Ny Zeeland, paa en Slette ved Floden Avon - 877
Christen, Joseph, schweizisk Billedhugger,(1769-1838) - 877
Christensen, Alfred Ferdinand, dansk Musiker, (1856- ) - 877
Christensen, Anders, dansk Læge, (1551-1602) - 877
Christensen, Anders, dansk Kemiker og Farmaceut, (1852- ) - 877
Christensen, Anthonie Eleonore (Anthonore), dansk Blomstermalerinde, (1849- ) - 877
Christensen, Arthur Emanuel, dansk Orientalist, (1875- ) - 877, 878
Christensen, Balthasar Matthias, dansk Politiker, (1802-1882) - 878, 879
Christensen, Carl, dansk Tandlæge, (1857- ) - 879
Christensen, Carl Christian, dansk Geograf og Skolemand, (1860- ) - 879
Christensen, Carl Frederik Albert, dansk Botaniker, (1872- ) - 879, 880
Christensen, Christen, dansk Billedhugger og Medaillør, (1806-1845) - 880
Christensen, Christen, dansk Landbohistoriker, (1824-1891) - 880
Christensen, Christen, dansk landøkonomisk Forf., (1844- ) - 880
Christensen, Christian Ferdinand, dansk Teatermaler, (1805-1883) - 880, 881
Christensen, Christian Thomsen, dansk Nordamerikaner, (1832-1905) - 881
Christensen, Fanny, dansk Operasangerinde (Alt), (1855- ) - 881
Christensen, Georg, dansk Rustmester, (1819-1883) - 881
Christensen, Halfdan, norsk Teaterchef og Skuespiller, (1873- ) - 881
Christensen, Halvor Olaus, norsk Embedsmand og Politiker (1800-91) - 881
Christensen, Harald Refsgaard, dansk Agrikulturbakteriolog, (1879- ) - 881, 882
Christensen, Hjalmar, norsk Forf. og Kritiker, (1869- ) - 882
Christensen, Jens Christian, dansk Politiker, (1856- ) - 882, 883, 884
Christensen, Mads, dansk Læge, (1805-1864) - 884
Christensen, Mathilde, dansk Forfatterinde, (1851- ) - 884
Christensen, Niels Christian, dansk Arkitekt, (1867- ) - 884
Christensen, Odin Tidemand, dansk Kemiker, (1851-1914) - 884
Christensen, Ove, dansk Pianist og Violinist, (1856-1909) - 884
Christensen, Polycarpus Godfred Benjamin Wildenradt, dansk Landskabsmaler, (1845- ) - 884, 885
Christensen, Sophus, norsk Militær, (1848- ) - 885
Christen Thomsens-Rev (ogsaa kaldet Strandby-Rev), et lille, Stenrev, der ligger paa Flakket N. f. Frederikshavn - 885
Christian (Christiern) I (l426-81), dansk Konge, tilhørte den oldenburgske Greveslægt - 885, 886
Christian (Christiern) II, Konge af Danmark og Norge 1513-23, (1481-1559) - 886, 887, 888, 889, 890
Christian III, Konge af Danmark og Norge (1536-59),(1503-1559) - 890, 891, 892
Christian IV, Konge af Danmark og Norge (1588-1648), (1577-1648) - 892, 893, 894, 895
Christian IV's Stil, hyppigt brugt, men ikke meget oplysende Stilnavn - 895
Christian IV's Ø, Grønlands sydligste Del - 895
Christian V, Konge af Danmark og Norge (1670-99), (1646-1699) - 895, 896
Christian V's danske Lov, se Danske Lov. - 896
Christian V's norske Lov, se Norske Lov. - 896
Christian VI, Konge af Danmark og Norge (1730-46), (1699-1746) - 896, 897, 898, 899
Christian VII, Konge af Danmark og Norge (1766-1808), (1749-1808) - 899, 900, 901
Christian VIII, Konge af Danmark (1839-48), (1786-1848) - 901, 902, 903
Christian VIII's Stil betegner i Danmark Empirens senere Kunsthaandværk og Møbler - 903
Christian IX, Konge af Danmark (1863-1906), (1818-1906) - 903, 904, 905, 906
Christian IX's Land, se Kong Christian IX's Land. - 906
Christian X, Konge af Danmark (1912- ), (1870- ) - 906, 907
Christian (V), udvalgt Prins til Danmark og Norge, (1603-1647) - 907, 908
Christian af Braunschweig, (1599-1626) - 908
Christian Albrecht, Hertug af Gottorp, (1641-1694) - 908, 909
Christian August, Prins af Gottorp, (1673-1726) - 909
Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-Augustenborg, se augustenborgske Linie. - 909
Christian August's Minde, en i Kria Arbejdsanstalt for Byens arbejdsløse Fattige - 909
Christian d'or, ældre dansk Guldmønt - 909
Christiane, Datter af Christian IV og Kirstine Munk, (1626-?) - 909
Christiane, den hellige, efter Legenden en kristen Slavinde i Beg. af 4. Aarh. - 909
Christian Endeavor (Societies), Organisation af voksen Ungdom og Børn til Kristendommens Fremme i Bekendelse og Liv - 909, 910
Christian Frederik, se Christian VIII. - 910
Christiani, Anton Carl Emil, dansk Præst, (1817-1901) - 910
Christiani, Christoph Johann Rudolph, Præst og Pædagog, (1761-1841) - 910
Christiani, Emil, Musiker, (1851- ) - 910
Christiani, Wilhelm Ernst, holstensk Historiker, (1731-1793) - 910
Christiania, se Kristiania. - 910
Christianiaposten, se Dagbladet (norsk) og Kristianiaposten. - 910
Christianit, se Feldspat og Zeolitter. - 910
Christians Amt, se Kristians Amt. - 910
Christiansborg, Fort ved Accra paa Guldkysten af Øvre-Guinea i Afrika - 910
Christiansborg Slot, kgl. Residensslot i Kjøbenhavn, opført af Christian VI 1731-45 - 910, 911, 912
Christian science (eng. »kristelig Videnskab«) er en Lære, som først blev fremsat i Nordamerika - 912
Christiansdal, Hovedgaard i Odense Herred, S. f. Odense, hed opr. Dalum Kloster - 912, Christiansborgs Slot, (blank), 913
Christiansdal, Hovedgaard i Nørre Herred, N. f. Nakskov, hed opr. Lundegaard - 913
Christiansdal Kloster, Stiftelse for 24 aldrende Jomfruer af den dannede Klasse, - 913
Christiansen, Arne Einar, dansk Forf., (1861- ) - 913
Christiansen, Asmus Edvard, dansk Søofficer, (1831-1884) - 913
Christiansen, Christian, dansk Fysiker, (1843- ) - 913, 914
Christiansen, Christian Aagaard, dansk Musiker, (1884- ) - 914
Christiansen, Christian Sofus, dansk Politiker, (1865- ) - 914
Christiansen, Poul Simon, dansk Maler, (1855- ) - 914
Christiansen, Rasmus, dansk Maler, (1863- ) - 914
Christiansfeld, Flække i det nordøstlige Sønderjylland, preuss. Prov. Schleswig-Holstein, Kreds Haderslev - 915
Christianshaab, Grønlands Vestkyst, Koloni, dier ligger ved Diskobugt - 915
Christianshavn, se Kjøbenhavn, - 915
Christianshavns Strafanstalt er opført paa det gl. Tugt- og Forbedringshus Grund (se Børnehuset) - 915
Christiansholm, Grevskab paa Lolland, oprettet 16. Apr. 1734 af Gehejmeraadinde v. Raben (f. Levetzau) - 915
Christianskirken, opr. Frederikskirken, blev opført efter Tegning af Eigtved 1755-59 - 915
Christianspris, se Frederiksort. - 915
Christianssand, se Kristianssand. - 915
Christianssted, By paa Nordkysten af Skt Croix, Sæde for Kolonialregeringen for de dansk-vestindiske Øer - 915
Christianssund, se Kristianssund. - 915, 916
Christianssæde, Hovedgaard i Fuglse Herred, SØ. f. Nakskov og Hovedsæde i Grevskabet af s. N., hed opr. Testrup - 916
Christiansø ell. Ertholmene (Erteholmene), en lille Øgruppe i Østersøen c. 18 km NØ. f. Bornholm - 916
Christian-union churches, en Forening af Baptistmenigheder i Nordamerika - 916
Christic, Filip, serb. Statsmand (1819-1911) - 916
Christic, Nikola, serb. Statsmand (1818-1902) - 916
Christie, Eilert Christian Brodtkorb, norsk Arkitekt, (1832-1906) - 916, 917
Christie, Hartvig Caspar, norsk Naturvidenskabsmand (1826-73) - 917
Christie, Vilhelm Frimann Koren, norsk Embedsmand og Politiker, (1778-1849) - 917, 918
Christie, William Henry Mahoney, eng. Astronom, (1845- ) - 918
Christiern, se Christian I og II. - 918
Christiernsson, Karl Henrik, sv. Dramaturg og Forf. (1845-1914) - 918
Christine, den hellige, ifølge Legenden en etrurisk kristen Pige, der blev pint under Diocletianus og - 918
Christine (Kirsten), Knud Lavard's næstældste Datter, blev bortfæstet til den norske Konge Magnus Sigurdsøn (c. 1132) - 918
Christine, Kong Hans' Dronning, (1461-1521) - 918, 919
Christine, Marie, sp. Dronning, (1808-1878) - 919
Christine de Pisan, fr. Forfatterinde, (1363-1431) - 919
Christinere (Cristinos), sp. politisk Parti 1834-39, opkaldt efter Enkedronning Marie Christine - 919
Christmas (eng.), »Christmesse« egl. Kristi Dag ell. C-day (25. Decbr), dernæst den hele Juletid - 919
Christmas, Walter, dansk Forf., (1861- ) - 919
Christmas Pantomimes, Julepantomime, Betegnelse for en Art engelske Teaterforestillinger - 919, 920
Christodoros, byzantinsk Digter fra Koptos i Ægypten, c. 500 e. Kr. - 920
Christodulos (gr.: »Kristi Træl«), den byzantinske Kejser Johannes VI Kantakoizenos' Forfatternavn. - 920
Christoffer I, dansk Konge 1252-59, (c. 1219-1259) - 920
Christoffer II, dansk Konge 1320-32, (1276-1332) - 920, 921
Christoffer, uægte Søn af Valdemar den Store og Tove - 921
Christoffer, eneste Søn af Valdemar Atterdag - 921
Christoffer, Hertug af Wûrttemberg, eneste Søn af Hertug Ulrik, (1515-1568) - 921
Christoffer af Bayern, dansk Konge 1440-48, (c. 1418-1448) - 921, 922
Christoffer, Greve af Oldenburg, (o. 1504-1566) - 922
Christofle & Co., Firma i Paris og Karlsruhe, oprettet af den fr. Industridrivende, Charles Christofle - 922
Christofle-Metal, se Nysølv. - 922
Christophe, Erneste, fr. Billedhugger, (1827-1892) - 922
Christophe, Henri, Kejser paa Haiti, (1767-1820) - 922
Christophersen, Gerda, dansk Skuespillerinde, (1870- ) - 922
Christophersen, Harald Edvard, dansk Operasanger, Tenor, (1838- ) - 922, 923
Christophersen, norsk Familie, hvortil hører flg. 4 Brødre: - 923
1) Wilhelm Christopher C., Udenrigsminister, (1832-1913) - 923
2) Christian Eilert Rasch C., Forretningsmand (1840-1900) - 923
3) Peter (Pedro) C., norsk-argentinsk Finansmand, (1845- ) - 923
4) Søren Andreas C., Diplomat, (1849- ) - 923
Christophle , Albert, fr. Politiker (1830-1904) - 923, 924
Christophorus, den hellige, en af de mest folkelige Helgener - 924
Christopulos, Athanasios, nygr. Digter og Grammatiker, 1772-1847 - 924
Christus, se Jesus. - 924
Christus, P., se Cristus. - 924
Chrodegang, Biskop i Metz og Grundlægger af Domkapitelinstitutionen, ( -766) - 924
Chromides, se Flodlæbefisk. - 924
chronique scandaleuse (fr.), »Sladderhistorie«; Meddelelser, særlig af forargeligt Indhold, om en Persons private Forhold - 924
Chronos(gr.) *c: Tiden, findes stundom hos de gr. Digtere personificeret som en gl. graanet Gud - 924
Chropaczow, se Schlesiengrube. - 924
Chrotta, et af de ældste europæiske Strygeinstrumenter - 924
Chroust, Anton, tysk Historiker, (1864- ) - 924
Chrozophora Neck., Slægt af Vortemælkfamilien, oftest enaarige Urter - 924, 925
Chrudim, By i Böhmen, ligger ved Elbens lille Biflod Chrudimka, 111 km Ø. f. Prag - 925
Chrusher gauge (eng., ordret »Knusningsmaaler«) Apparat, der benyttes ved ballistiske Forsøg til Bestemmelse Krudtgassens Tryk - 925
Chrysamin, G1C26H16O6N4Na2, er et Diazo-farvestof (s. d.) - 925
Chrysaminsyre, C14H4(NO2)4O4 (Tetranitro-chrysazin) - 925
Chrysander, Friedrich, tysk Musikforf. (1826-1901) - 925
Chrysanilin, C19H15N3 (Diaminofenylakridin) - 925
Chrysanthemum L., Slægt af Kurveblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter - 925, 926, 927
Chrysanthemumordenen, jap. Orden, stiftet af Mikadoen 1876 - 927
Chrysaor (gr.: »Guldsværd«), Søn af Poseidon og Gorgonen Medusa - 927
Chrysarobin, C15H12O3 - 927
Chrysazin, C14H8O4 er Dioxyantrakinon 1.8 - 927
Chryseis, efter Iliaden Datter af Chryses, som var Apollons Præst i Byen Chryse - 927
chryselefantin (gr.), dannet af Guld og Elfenben - 927, 928
Chrysen, C16H12, er en Kulbrinte, der findes i de Dele af Stenkulstjæren, der har højest Kogepunkt - 928
Chryses, se Chryseis. - 928
Chrysididæ, se Guldhvepse. - 928
Chrysippos, Søn af Pelops og Nymfen Axioche. Et gr. Sagn - 928
Chrysippos fra Soloi i Kilikien, stoisk Filosof (c. 280-206 f. Kr.) - 928
Chrysis, se Guldhvepse. - 928
Chryso-... (græsk), i Sammensætninger: Guld... - 928
Chrysobalanus L., Slægt af Mandelfam., Buske ell. Smaatræer med spredte, hele og helrandede Blade - 928
Chrysoberyl, et Ædelsten-Mineral, bestaar af Beryljord og Lerjord (BeAl2O4) - 928
Chrysochalk, Legeringer med Kobber som Hovedbestanddel med et guldlignende Udseende - 928
Chrysochloris, se Guldmuldvarp. - 928
Chrysofenin, C30H26N4O8S2Na2, er et Farvestof - 928
Chrysografi (gr.: Guldskrift) bruges i Palæografien om Dokumenter og haandskrevne Bøger, der er skrevne med Guldblæk - 928, 929
Chrysokeras (det gyldne Horn), Havnebugten ved Konstantinopel. - 929
Chrysokinon, se Chrysen. - 929
Chrysokol (Kobbergrønt, Kiselmalakit) er et grønt Mineral (CuSiO3.2H20) - 929
Chrysolit, se Olivin. - 929
Chrysologus, Tilnavn til Petrus, fra 433 Biskop i Ravenna,( -450) - 929
Chrysolophus (Guldfasan), se Fasaner. - 929
Chrysoloras, Manuel, en højbyrdig og lærd Græker fra Konstantinopel - 929
Chrysomelidæ, se Bladbiller. - 929
Chrysomitris, se Sisken. - 929
Chrysomonadinæ, se Flagellater. - 929
Chrysomyxa Ung., Slægt af Rustsvampe, med rækkestillede orangegule Hvilesporer (Teleutosporer) - 929
Chrysopa, se Florvinger. - 929
Chrysophrys, se Sparusfisk. - 929
Chrysophyllum L., Slægt af Sapotaceerne, Træer med spredte, læderagtige og ofte filtede Blade - 929
Chrysoplenium, se Milturt. - 929
Chrysopras er æblegrøn Kalcedon (s. d.). - 929
Chrysops, se Klæger. - 929
Chrysor, vistnok fønikisk Navn for Hefaistos - 929
Chrysorin (Mosaikguld, mosaisk Guld), Legering af 100 Dele Kobber og 50-55 Dele Zink, har et smukt guldlignende Udseende - 929
Chrysorrhoas (»Guldfloden«, hebr. Amana, nu Nahr Barada), Flod i Syrien, udspringer paa Antilibanon - 929
Chrysos (gr.), Guld. - 929
Chrysostomos, se Dion C. - 929
Chrysostomos *c: Gyldenmund, et Tilnavn, som Efterverdenen tildelte den gr. Kirkefader Johannes fra Antiochia (c. 347-407) - 929, 930
Ghrysotil, se Serpentin. - 930
Chrysun-Kéras, d. s. s. Chrysokeras. - 930
Chrzanov, By i Galizien, nær Schlesiens Grænse - 930
Chrzanovski, Adalbert, polsk, seriere piemontesisk General, (1788-1861) - 930
Chthonia, Datter af Athens mytiske Konge Erechtheus - 930
Chthonios, (gr. Adjektiv afledet af »Jorden«). græske Guddomme virkende i Dødsriget (Underverdenen) - 930
Chthonisotermer eller Geoisotermer, de i Jordens Indre tænkte Flader, paa hvilke alle Punkter med samme Jordvarme ligger - 930
Chubut, Chuput, Flod i Patagonien, udspringer med tre Hovedarme - 930, 931
Chudleigh - 931
1) T., se Clifford. - 931
2) E., se Kingston. - 931
Chufu, se Cheops. - 931
Chukrasia A. Juss., Slægt af Meliaceer med een Art, C. tabularis A. Juss., et højt Træ med spredte, ligefinnede Blade - 931
Chulachondacordenen (Cholachaumklorordenen), en siamesisk Orden, stiftet 1873 - 931
Chulalongkorn, Somdetch Phra Paramindr Maha, Konge af Siam (1868-1910), (1853-1910) - 931
Chulm (Khulm, Churlam), Landskab i det nordlige Afghanistan, gennemskæres af Floden C. - 931
Chun, Karl, tysk Zoolog (1852-1914) - 931
Chunguser, Røverbander i det nordlige Kina og Mandshuriet - 931
Chunsach, By i Avarien, tidligere de avariske Kaners Residens, nu en Ruinby. - 931
Chuquet, Arthur Maxime, fr. hist. Forf., (1853- ) - 931
Chuquet, Nicolas, fr. Matematiker og Læge fra 15. Aarh. - 931
Chuquisaca, Dept i den sydamerikanske Republik Bolivia - 931, 932
Chur (ital. Coira, rætoromansk Guera), By i det sydøstlige Schweiz, Hovedstad i Kanton Graubünden - 932
church (eng.), Kirke. se anglikansk Kirke. - 932
Church, Frederick Edwin, nordamerikansk Landskabsmaler, (1826-1900) - 932
Church, Richard, gr. General, (1785-1873) - 932
Church, Richard William, eng. anglokatolsk Teolog, (1815-1890 - 932
Church Army, et eng., statskirkeligt Sidestykke til Frelsens Hær, stiftet 1883 af Præsten W. Carlile - 932
Churchill (Slægt), se Marlborough. - 932
Churchill, Charles, eng. satirisk Digter (1731-64) - 932, 933
Churchill, Randolph Spencer, Lord, eng. Statsmand, (1849-1895) - 933
Churchill, Winston Leonard Spencer, eng. Politiker, (1874- ) - 933, 934
Churchill, Winston, amer. Forf., (1871- ) - 934
Churchill-River, Flod i Dominion of Canada, udspringer omtr. midt imellem Mackenzies og den nordlige Saskatschevans øvre Løb - 934
Churchit, et sjældent Mineral fra Cornwall, bestaar af vandholdigt, fosforsurt Ceriumilte og Kalk - 934
Church Missionary Society blev stiftet 1799 af 16 Gejstlige af den eng. Statskirke - 934
Churcobark, se Garvematerialer. - 934
Churfürstengebirge ell. Churfirstengebirge (Kuhfirstengebirge) - 934, 935
Churriguera, José Ch., sp. Arkitekt, (c. 1650-1723) - 935
Churrus, se Haschisch. - 935
Chusâ'a, (*c: de udskilte), Navn paa en arab. Stamme, der spillede en betydelig Rolle som Bevogtere af Helligdommen Kaabah - 935
Chusan (Tshusen, Tshoushan). Øgruppe ved Kinas Kyst over for Ningpo - 935
Chusista (Khusistan) ell. Arabistan), de Gamles Suciana, Prov. i det sydvestl. Persien - 935
Chutba, d. s. s. Chotbah. - 935
Chvaliser, i 9. og 10. Aarh. Beboerne ved den vestl. Side af det kaspiske Hav, ved Volgas Udløb - 935
Chvalynsk, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Saratov, ved Volga - 935
Chvolson, Daniel Abramovitsch, russ. Semitist, (1819-1911) - 935
Chvolson, Orest Danilovitsch, russ. Fysiker og Meteorolog, (1852- ) - 935
Chvoschtschinskaja, Nadezhda Dmitrijevna, russ. Forfatterinde (1825-89) - 935, 936
Chybinsky, Adolf, polsk Musikforfatter, (1880- ) - 936
Chydenius, Anders, finsk-svensk Præst og økonomisk Forf. (1729-1803) - 936
Chylat, se Chilah. - 936
Chylopoiesis og chylopoietisk anvendes om de Virksomheder og Egenskaber, som angaar Chylustilberedningen. - 936
Chylothorax, en Lidelse, hvorved der findes en mælkeagtig udseende Vædske mellem Brysthindens to Blade - 936
Chyluri er en Lidelse, der viser sig ved en ejendommelig Forandring af Urinen - 936
Chylus kaldes den Vædske, som findes i Underlivsorganernes Lymfekar (Chyluskarrene) - 936
Chymosin kaldes det i Mavesaften især hos diende Dyr forekommende Løbeferment - 936
Chymus kaldes den vællingagtige Masse, som dannes af Fødemidlerne og Mavesaften under Fordøjelsen i Mavesækken - 936
Chytridiaceæ, Fam. af mikroskopiske Svampe, der fortrinsvis lever i Vandplanter - 936
Chytræus, David (Kochhafe), tysk luthersk Teolog (1531-1600) - 936, 937
Chærophylhim, se Hulsvøb. - 937
Chætoceras, Slægt inden for Kiselalgernes Gruppe. Dens Arter er alle vigtige Planktonformer i Saltvand. - 937
Chætoderma, se Solenogastra. - 937
Chætodon, se Skælfinnefisk. - 937
Chætogaster, en Slægt af smaa, plumpe, gennemsigtige Ferskvandsorme, hørende til Oligochæternes Afdeling (Fam. Chætogastridæ) - 937
Chætopoda, se Børsteorme. - 937
Chætura, se Mursvaler. - 937
Ciaconna (ital., fr. chaconne), opr. Navn paa en gammeldags Dans af sp. ell. ital. Oprindelse, senere paa et Instrumentalstykke - 937
Cialdini, Enrico, ital. General, (1811-1892) - 937
Ciamician, Giacomo, Prof. i Kemi ved Univ. i Bologna, (1857- ) - 937
Ciampi, Ignazio, ital. Forfatter (1824-80) - 937
Ciampi, Sebastiano, ital. Forf. (1769-1847) - 937
Ciampoli, Domeni