- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
3

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Bridgewater, Francis Henry Egerton, Jarl af (1758-1829) - Bridgewaterbøgerne, se Bridgewater, F. H. E. - Bridgewatergaleriet, en bekendt Privatsamling af c. 300 fortrinlige Malerier - Bridgewaterkanalen, Englands ældste Kanal, bygget 1758-71 - Bridgman, Frederick Arthur, amer. Genremaler, (1847- ) - Bridgman, Laura Dewey, blind-døvstum Amerikanerinde (1829-89) - Bridgnorth, By i det vestlige England, Shropshire - Bridgwater, By i det sydvestlige England, Somersetshire - Bridlington, By i det nordøstlige England, Yorkshire (East-Riding) - Bridon, se Hovedtøj, - Bridport, Søstad i Sydengland, Dorsetshire - Bridsha, se Masagan - Bridurt, se Brudurt - Brie, et tidligere fr. Grevskab, som 1361 forenedes med Kronen, ligger Ø. f. Paris mellem Seine og Marne - Brie-Comte-Robert, By i det fr. Dept Seine-et-Marne - Brieg (slav. Brzeg), By i preussisk Prov. Schlesien - Brieg, se Brig - Briel, se Brühl - Briel ell. Brielle, befæstet Søhavn i den nederlandske Prov. Sydholland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

- 3 -

Briel

Bridgewater [^bridswå.to], Francis
Henry Eger to n, Jarl af (1758-1829), stillede
ved sit Testamente 8000 f til Disposition for
The Royal Society, saaledes at de skulde gives
til een ell. fl. Forf., der skulde vælges af
Præsidenten for dette Selskab til at skrive om
»Guds Magt, Visdom og Godhed, som de
aaben-bares i det skabte«. Summen blev derefter
ligelig delt imellem 8 Forf., hvoraf hver skulde
behandle een Side af Emnet, og de 8 saakaldte
B. Treatises (»B.-Bøgerne«) fremkom. /. O.

Bridgewaterbøgerne Tbridswå.ta-], se
Bridgewater, F. H. E.

Bridgewatergaleriet [rbrid3wå.ta-], en
bekendt Privatsamling af c. 300 fortrinlige
Malerier, ital. (væsentlig fra Bafael’s og hans
Efterfølgeres Tid), sp., f r., tyske, holl. og eng.;
det indeholder desuden Originaltegninger af
Giulio Romano og Caracci’erne. Samlingen
findes i Jarlen af Ellesmeres Bolig i London,
Bridge water-House i Nærheden af St James
Palace. A. R.

Bridgewaterkanalen Tbridswå.ta-],
Englands ældste Kanal, bygget 1758-71 af Hertug
Francis Egerton af Bridgewater efter I.
Brind-ley’s Plan, forbinder Worsley med Manchester
og er 68 km lang. Den fører hen over Floderne
Mersey og Irwel, hvilken sidste den
overskrider paa en 183 m lang og 12 m høj Viadukt.
Sidekanaler sætter den i Forbindelse med hele
Englands Kanalsystem. J. M.-P.

Bridgman [’bridsmån], Frederick
Arthur, arner. Genremaler, f. 1847 i Alabama.
Han lærte først Kobberstikkerkunst i New York,
men uddannede sig fra 1866 i Paris, hans
fremtidige Hovedopholdssted, under Gerome’s
Vejledning til en duelig Maler med en meget
virkningsfuld Farvegivning. Hans mange Rejser,
særlig Rejserne mod S. til Algier, Ægypten og
Nubien, har givet ham rigeligt og interessant
Stof til hans mange Orientbilleder: »Ved
Haremets Dør«, »Transport af en Mumie paa
Nilen« (1877), »Markedsscene i Nubien«, »Gade i
Constantine« (1883), »Paa Algier s Tage« (1888)
etc. A. Hk.

Bridgman [’bridsmån], Laura Dewey,
blind-døvstum Amerikanerinde (1829-89). Efter
at hun, i en Alder af 2 Aar, som Følge af en
Sygdom havde mistet baade Syn og Hørelse,
blev hun, 8 Aar gi, optaget i Perkin’s Institut i
Boston, hvor den berømte Dr. Samuel G. Howe
var Forstander. Ved at forbinde de Døvstummes
Haandalfabet ell. Fingersprog med de Blindes
ophøjede Bogstaver lykkedes det Dr. Howe at
naa ganske forbavsende Resultater med B., og
Perkin’s Institut blev i mange Aar et
Valfartssted for Alverdens beundrende Læger, Lærere
og Filosoffer, der ønskede at stifte Bekendtskab
med Vidunderbarnet og den Undervisningsmetode,
der anvendtes over for hende. I Litt. har bl. a.
Charles Dickens i sine »Optegnelser fra
Amerika« givet en sympatetisk Skildring af B. og
hendes Opdragere. F. B.

Bridgnorth [^bridsnåap], By i det vestlige
England, Shropshire, paa begge Sider af Severn,
deles ved Floden i den øvre, paa en
Sandstensklippe liggende By og den nedre, forbundne ved
en .stor Bro, og har (1911) 5768 Indb’. og nogen

Industri (Uldspinderier, Tæpper). I den øvre By
lindes Ruinerne af en normannisk Borg, en Kirke
fra 12. Aarh. og et Raadhus fra 1652. G. HL

Bridgwater [^bridswå.ta], By i det
sydvestlige England, Somersetshire, ved Parret, 15 km
fra dens Udløb i BristoI-Kanalen, har (1911)
16802 Indb., Fabrikation af Bathbricks
(Pudsesten) af Floddyndet, Jern- og
Messingvarer samt betydelig Kysthandel med Korn, Kul,
Vin, Hamp og Bygningstømmer. Skibe paa
indtil 700 t kan gaa op til B. Byen har en smuk
Kirke fra 14. Aarh. I B. er Admiral Blake født.
SØ. f. Byen ligger Sedgemoor, hvor
Hertugen af Monmouth blev slaaet 1685. G. Ht.

Bridlington [^brid&ntan, ogsaa ’ba.&i^n],
By i det nordøstlige England, Yorkshire
(East-Riding), SV. f. Flamborough Head, 2 km fra
Kysten, har (1911) 14334 Indb., betydelig
Kornhandel og ved Kysten en god Havn, B. Q u a y,
hvor der ogsaa findes Søbade. B. har en
Mineralkilde og en intermitterende Kilde, der
forsyner Byen med Vand. G. Ht.
Bridon [da. -^dåi^, fr. -Må], se Hovedtøj,
Bridport [rbridpåat], Søstad i Sydengland.
Dorsetshire, nær ved Brits Udløb i Kanalen,
med (1911) 5919 Indb., Fabrikation af Tovværk
og Sejldug samt Kysthandel. G. Ht.
Bridsha, se M a s a g a n.
Bridurt, se B r u d u r t.

Brie [bri], et tidligere fr. Grevskab, som 1361
forenedes med Kronen, ligger Ø. f. Paris
mellem Seine og Marne, nu for største Delen
hørende til Dept Seine-et-Marne. Det er et
frugtbart Landskab, bekendt for sin Ost (Fromage
de B.). B. deltes i B. Franc a ise mod Vest,
der hørte til Isle-de-France og havde
B.-Comte-Robert til Hovedstad, og B. Champenoise
mod Ø., der hørte til Champagne og havde
Meaux til Hovedstad. G. Ht.

Brie-Comte-Robert fbri-kåt-rå’bæ.r], By i
det fr. Dept Seine-et-Marne, Arrond. Melun,
ligger SØ. f. Paris ved Østbanen paa en Høj over
Yéres’ Dal, med Ruiner af et Slot, der er
opført i 12. Aarh. af den første Greve af Brie,
Robert, Søn af Kong Ludvig VI, har c. 2500 Indb.,
Havebrug, Handel med Korn og Ost, og
Brændevinsbrænder!. G. Ht.

Brieg [bri.k] (slav. B r z e g), By i preussisk
Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Breslau,
tidligere en Fæstning, hvis Værker demoleredes
af Napoleon I 1807 og nu er forvandlede til
Spadseregange og Haveanlæg, ligger 148 m o. H.
ved venstre Bred af Oder, er
Jernbaneknudepunkt, har et Gymnasium, en Landbrugsskole
og en Straffeanstalt, Fabrikation af Maskiner,
Cigarer, Roesukker, Læder og 01, betydelig
Handel og med Garnison (1910) 29035 Indb. G.Ht.
Brieg [bri.k], se B r i g.
-Briel [bri.l], se Briihl.
Briel [bri.?] ell. B r i e 11 e, befæstet Søhavn
i den nederlandske Prov. Sydholland, ved Maas’
Udløb paa Nordkysten af Øen Voorne, har
(1911) 3810 Indb., Skibsbyggeri og Handel; i den
store reformerte St Katharinakirke er et
Gravmæle over Admiral Filip van Almonde, som er
født her. 1. Apr. 1572 indtoges B. af Søgeuserne,
hvorved Nederlandenes Frihedskamp begyndte.

G.Ht.
l*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 6 12:39:32 2006 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0011.html

Valid HTML 4.0!