Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bright, John, eng. Statsmand, (1811-1889) - Bright, Richard, eng. Læge (1789-1858) - Bright, Timothy, eng. Læge og Stenografiopfinder (1550-1615) - Brighton, Søstad i det sydlige England, ligger ved Kanalen - Brighton, By i den britisk-austral-ske Koloni Victoria, Forstad til Melbourne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fredsvenner, sendte en Deputation til Kejser
Nikolaj for at advare ham imod et Fredsbrud.
Ligeledes udtalte han sig skarpt imod
Palmerston’s Adfærd over for Grækenland 1850 og
imod Bombardementet af Kanton 1856; blev
derfor vraget ved de ny Valg i Manchester, hvor
man 1854 offentlig havde brændt hans Billede,
men blev snart efter valgt i Birmingham og
var Repræsentant for denne Stad indtil sin Død.
Han optog nu især Kampen for en
gennemgribende Valgreform, indbragte 1859 et Udkast
dertil og angreb paa Folkemøder
Aristokratiets alt for store Indflydelse i det offentlige
Liv. Hvor uafhængig han var af den alm.
Stemning, viste sig ogsaa under den
nordamerikanske Borgerkrig 1861—65, da han afgjort
hævdede Unionens Ret over for Slavestaternes
Opstand. Ved Forhandlingerne om Valgreformen
1866—67 var B. Gladstone’s vigtigste Støtte og
blev derfor Decbr 1868 Handelsminister. Han
havde en væsentlig Del i den irske Statskirkes
Afskaffelse og den ny irske Landbolov,
Reformer, for hvilke han i en Aarrække havde taget
Ordet. Af Helbredshensyn trak han sig tilbage
Decbr 1870, men tog paa ny Sæde i Regeringen
Efteraaret 1873, dog kun for nogle faa
Maaneder, indtil Gladstone’s Afgang. Han optraadte
derefter med Krav paa en yderligere Udvidelse
af Valgretten, paa Statskirkens Afskaffelse,
ogsaa i England, og paa indgribende
Forandringer i Landbolovene; ligeledes var han 1878
virksom for at hindre en Krig mod Rusland. Da
Gladstone Apr. 1880 paa ny kom til Magten,
blev B. igen Minister uden Portefeuille, men
afgik Juli 1882 af Misnøje med det eng. Tog
til Ægypten. Han havde væsentlig Del i at
fremkalde Valgreformen 1884, men skilte sig
bestemt fra Gladstone, da denne 1886 optog
Tanken om et selvstændigt Parlament for
Irland, og hørte i sine sidste Aar til de liberale
Unionister. B. var en bestemt Modstander af
Kvindernes Valgret, medens hans yngre Broder
Jacob B. (1821—99), som 1867—95 næsten
uafbrudt havde Sæde i Underhuset (valgt i
Manchester), var en ivrig Talsmand for Kvindernes
Valgret og for Hustruens formueretlige
Selvstændighed. En Statue af John B. rejstes 1888
i Birmingham. (Litt.: G. B. Smith, Life of
J. B. [1889]; F. Watt, Life and opinions of
J. B. [1884]; Vince, J. B. [1898]; B.’s Speeches
on questions of public policy [2 Bd, 1869]; B.’s
Speeches [1882]; Public letters [1850—84],
samlede af H. J. Leech [1885]; Jacob B.’s Speeches
[1869—84] udgaves samlede 1885).
E. E.
Bright [bra^it], Richard, eng. Læge
(1789—1858), studerede i Edinburgh og London. I
førstnævnte By blev han Dr. med. 1813, men
hans egl. Virksomhed falder som Hospitalslæge
og patologisk Anatom i London. Hans Navn er
knyttet til »den B.’ske Syge«,
Nyrebetændelsen, idet B. paaviste, at Udskillelse af
Æggehvide i Urinen er Hovedsymptomet paa en
saadan. Han udgav 1827 sit epokegørende Værk:
Reports of medical cases selected with a view
to Illustrate the symptoms and cure of diseases
by a reference to morbid anatomy. Han beskrev
ogsaa den gule Leveratrofi o. fl. a. patologiske
Tilstande.
J. S. J.
Bright [bra^it], Timothy, eng. Læge og
Stenografiopfinder (1550—1615), blev 1579 Dr.
med., 1590 Rektor i Methlay. B.’s Characterie
(udg. i London 1588) var en Stenografi, der
byggede paa et »Stregalfabet«, bestaaende af
lige Streger, der ved Hjælp af vandrette og
skraa Smaastreger, Buer og Ringe foroven og
forneden samt forsk. Retning kunde komme til
at betyde c. 540 forsk. Ord. Ved forsk.
Smaategn ved Siden af disse Stamforkortelser
forandredes disse til synonyme, beslægtede eller
modsat betydende Ord. Denne Stenografi har
sikkert været benyttet til Gengivelse af
Shakespeare’s Dramaer i de Udg., der udkom indtil
1623, idet disse alle var »Rovtryk«. B.’s Treatise
of melancholie (London 1586) havde ikke ringe
Bet. for hin Tid og har utvivlsomt været brugt
af Shakespeare under dennes Forstudier til
»Hamlet«.
A. W.
Brighton [bra^itən], Søstad i det sydlige
England, ligger ved Kanalen, 81 km S. f.
London i Grevskabet Sussex (siden 1888 er B. et
Grevskab for sig) i en af Kridthøje (de
sydlige Downs) omgivet Dal, der aabner sig ud
til Havet, strækker sig fra Kemp Town mod Ø.
til Hove mod V. og har (1911) 131250 Indb. B.,
der er et af Englands mest elegante
Badesteder, er regelmæssigt anlagt med mange
Pragtbygninger. Den smukke Promenade The Front,
6 km lang, strækker sig langs Kysten. En 9—18
m høj Mur beskytter Byen mod Havet, der i
tidligere Tid har anrettet Ødelæggelser. To
store Landgangsbroer, den 345 m lange Chain
Pier og den 349 m lange West Pier, strækker
sig ud i Havet; de tjener særlig til Promenade
for Badegæsterne — B. har ingen Søhandel af
Bet. Af de talrige Parker fremhæves Old Steine
midt i Byen; her ligger en Pavillon i fantastisk,
kin. Stil, bygget for Kong Georg IV som Prins,
1850 købt af Byen og indrettet til Museum; de
tidligere kgl. Stalde er indrettede til en
Musikhal; i Nærheden ligger et berømt Akvarium.
Booth-Museet har en udmærket Samling af eng.
Fugle. B. har mange Teatre og Koncertsale. De
talrige Kirker er alle moderne, med Undtagelse
af Nikolaj-Kirken (15. Aarh.). Ø. f. B. ligger B.
Park og mod NØ. Væddeløbsbanen. B., der har 3
Sæsoner, besøges aarlig af over 50000 Gæster
foruden Tusinder af Londons Indbyggere, som
hver Søndag søger derud med Jernbanen. B.
har talrige private Skoler (især Pensionater), et
tekn. Institut, et Lærerindeseminarium og
mange Velgørenhedsanstalter, saaledes flere
Hospitaler, et Vajsenhus og et Døvstumme- og
Blindeinstitut. Handel, Industri og Fiskeri er
ubetydelige; hele sin Velstand skylder den Badene, idet
den gl. By (opr. Brighthelmston), efter
at være blevet næsten ødelagt ved Stormflod
1699—1706, først begyndte at komme op ved
Midten af 18. Aarh., da den kom i Brug som
Søbad; 1760 havde B. endnu kun 2000 Indb.;
men da Prinsen af Wales (den senere Georg
IV) fra 1783 brugte B. som Sommeropholdssted,
steg den rask; 1801 havde den 7300, 1851: 103800
Indb. B. sender to Medlemmer til Parlamentet.
G. Ht.
Brighton [bra^itən], By i den
britisk-australske Koloni Victoria, Forstad til Melbourne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
