Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brink, Jan ten, holl. Litteraturhistoriker og skønlitterær Forf., (1834-1901) - Brink, Jules ten, holl. Komponist (1838-89) - Brint (Hydrogenium), H=l,008, et luftformigt Grundstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værker, dels af litteraturhistorisk, dels af rent
æstetisk Art. Af de første kan nævnes: »Schets
ener geschiedenis der Nederlandsche
letterkunde« (1867—69, ufuldendt), »Letterkundige
schetsen« (2 Dele, 1874—75), »Onze hedendagsch
letterkundigen« (1882—87), senere udkommet i
en ny Udg. 1902 under Titlen »Geschiedenis der
Noord-Nederlandsche letteren in de XIXde
eeuw«; »Causerien over moderne romans«
(1884); »De romaan in brieven 1740—80« (1889).
Ogsaa litterære Monografier foreligger fra hans
Haand, saaledes en om Lord Lytton og en om
Émile Zola. Af belletristiske Bøger, Romaner og
Noveller har han skrevet en Mængde, saaledes
»Oostindische dames en heeren« (1866), og »Jan
Starter en zijn wijf«. En Tid var J. t. B.
Udgiver af det belletristiske Tidsskrift
»Nederland«. En fuldstændig Udg. af hans Romaner
og Noveller udkom i Leyden i 13 Bd (1885).
Hans litterære Skitser eg Kritikker er ligeledes
udkomne i Leyden i 17 Bd (1882—88).
A. I.
Brink, Jules ten [-tæn-↱breŋk], holl.
Komponist (1838—89), var Elev af Heinze og
senere af E. F. Richter i Leipzig. Han tog 1868
Ophold i Paris, hvor forskellige
Orkesterarbejder (Suiter, symfoniske Værker og en
Operacomique »Calonice« m. m.) har gjort hans Navn
fordelagtig bekendt. En Violinkoncert af B. er
spillet i Kbhvn.
W. B.
Brint (Hydrogenium), H=1,008, et luftformigt
Grundstof, der i kem. Henseende slutter sig
nær til Metallerne. B. hører til de mest
udbredte Grundstoffer paa vor Jordklode, af
hvilken det udgør c. 1 %, medens f. Eks. Kulstof
kun udgør c. 0,2 %. I fri Tilstand forekommer
B. kun i ringe Mængde; det Jorden nærmeste
Lag af den atm. Luft har et næsten konstant
Indhold, i 100 l c. 15 cm3, altsaa 15/100000 af
sit Rumfang, medens Atmosfærens øverste Lag
samt Solens og Fiksstjernernes Fotosfære
indeholder betydelige Mængder; i fri Tilstand
udstrømmer B. blandet med andre Luftarter fra
Vulkaner, Fumaroler, Petroleumskilder o. l.
dannes ved mange organiske Stoffers
Sønderdeling og findes derfor i de grønne Planters
Udaandingsprodukter, i Dyrenes Tarmluft og
ved Forraadnelsesprocesser. I bunden
Tilstand forekommer B. derimod overordentlig
udbredt, i Forbindelse med Ilt som Vand,
hvoraf det udgør 11,19 %, i Forbindelse med
Kul som Kulbrinter, i Forbindelse med Kvælstof
som Ammoniak, og i næsten alle organiske
Stoffer; endvidere er B. en Bestanddel af alle
Syrer og alle Baser.
B. fremstilles ved Sønderdeling af sine
Forbindelser: Vand spaltes af den elektriske Strøm
i Bestanddelene, Ilt og B., hvilken
Fremstillingsmaade i den nyeste Tid har fundet stor tekn.
Anvendelse; Vand sønderdeles af Metaller, som
under de givne Forhold har større Affinitet til
Ilten, end B. har — saaledes frigør Natrium ved
alm. Temp. B. af Vand under Dannelse af
Natriumhydroxyd: 2HOH+2Na=2NaOH+H2. Vand
sønderdeles ved Kogning med Magnium under
Dannelse af B. og Magniumhydroxyd: 2HOH+
Mg=Mg(OH)2+H2, og Vanddampe sønderdeles
ved Rødglødhede af met. Jern: 4H2O+Fl3=Fl3O4
+4H2. Ogsaa ved Indvirkning af glødende Kul
paa Vanddampe dannes B.: 2H2O+C=C02+
2H2, hvilken Proces ogsaa anvendes ved B.’s
tekn. Fremstilling. Ved Fremstilling i det
mindre anvendes Syrernes Sønderdeling med
Metaller, f. Eks. Klorbrintens (Saltsyrens)
Sønderdeling med Jern: 2HCl+Fl=FlCl2+H2 ell.
Svovlsyrens med Zink: H2SO4+Zn=ZnSO4+H2;
den saaledes fremstillede B. vil i Reglen være
forurenet af Svovlbrinte, Arsenbrinte,
Fosforbrinte o. l., som dog i det væsentlige kan
fjernes; forsøger man at fremstille ren B. ved
at benytte rene Materialer, viser det sig, at ren
Zink ikke paavirker ren Svovlsyre, men
tilsættes en ringe Mængde Kobbersulfat, udfældes der
af dette metallisk Kobber, som med Zinken
danner et galvanisk Element, og nu foregaar en
livlig Brintudvikling fra Kobberet, medens
Zinken gaar i Opløsning. Særlig ren B.
fremstilles ved Sønderdeling af en Opløsning af
Natriumhydroxyd med met. Aluminium, under
samtidig Dannelse af Natriumaluminat: 6NaOH
+2Al=2Na3AlO3+3H2.
B. er ved alm. Tryk og Temp. en Luftart uden
Farve, Lugt ell. Smag, og den letteste af alle
Luftarter, idet dens Vægtfylde i Forhold til
atm. Luft er 1/14,37 = 0,06959. 1 l B. vejer, under
760 mm Tryk ved en Temp. af 0° og ved
Havets Overflade, paa 45° n. Br. 0,089947 gr, i
Kbhvn 0,090032; 1 gr B. fylder under de samme
Betingelser henh. 11,1178 og 11,1072 l. P. Gr. a.
den ringe Vægtfylde er B.’s Diffusionshastighed
gennem porøse Vægge overordentlig stor, 3,79
Gange saa stor som Luftens. — B. lader sig
vanskeligt fortætte til Vædske, da dens kritiske
Temp. ligger ved ÷ 242°; dens kritiske Tryk
er derimod kun c. 15 Atm. Flydende B.
er første Gang sikkert fremstillet af Dewar
1897—98, som under Afkøling til ÷ 205°
underkastede B. et Tryk af 180 Atm.; den er en
farveløs Vædske med Kogepunkt ÷ 252,5° og af
Vægtfylde (i Forhold til Vand) 0,07 ved
Vædskens Kogepunkt ell. 0,086 ved dens Frysepunkt;
dens Fordampningsvarme er meget betydelig,
108,7 Kalorier, og dette er, i Forbindelse med
dens lave Temp., Grunden til, at en Beholder
med flydende B. udvendigt bedækker sig med et
Lag af flydende Luft, som dels drypper af, dels
bliver fast. Ved hurtig Fordampning af
flydende B. under et Tryk af 30—40 mm faas
fast B. som et hvidt Pulver med Smeltepunkt
÷ 256,9°. — Luftformig B. opløses kun i ringe
Grad i Vand, idet 100 Rumfang af dette ved 0°
opløser 2,15, ved 20° 1,8 Rumfang B.;
Opløseligheden i Alkohol er noget større.
Brintmolekylet bestaar (efter Damptæthedsbestemmelse)
af 2 Atomer og er altsaa H2.
B. danner Forbindelser med en Del andre
Grundstoffer; Forbindelserne med Metaller, de
saakaldte Metalhydryrer, der er at betragte som
Legeringer, dannes kun vanskeligt og er kun
lidet kendte; med mange Metalloider forener B.
sig direkte og danner meget vigtige
Forbindelser. B. brænder, naar den antændes, i Luften
med mat lysende Flamme, idet den forener
sig med Luftens Ilt til Vand; B.’s
Forbrændingsvarme er meget betydelig, idet 1 gr (= 11,1 l) B.
ved Forbrænding til Vanddamp udvikler 29700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
