Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brionne, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure - Brioschi, François, ital. Matematiker og Politiker, (1825-1897) - Briosco, se Riccio - brioso, se brio - Briot, Charles Auguste Albert, fr. Matematiker (1817-82) - Brioude, By i Mellemfrankrig, Dept Haute-Loire - brisant kaldes et Sprængstof, hvis fuldstændige Eksplosion finder Sted i Løbet af meget kort Tid (c. 1/5oooo Sekund) - brisante Sprængstoffer, se brisant - Brisantgranater, se Granater - Brisbane, Flod i den sydligste Del af den britiske Koloni Queensland - Brisbane, Hovedstad i den australske Stat Queensland - Brise, en frisk, men ikke særlig stærk Blæst - Brisebarre, Edouard Louis Alexandre, fr. dramatisk Forf. (1818-71) - Briseis, Achilleus' Elskerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oliefabrikker. Her afholdtes 1050 et Koncilium,
paa hvilket Berengar’s Lærdomme blev
fordømte.
G. Ht.
Brioschi [bri↱åski], François, ital.
Matematiker og Politiker, f. 1825 i Milano, d. 1897,
var 1852—62 Prof. i rationel Mekanik, Geodæsi
og Differentialregning i Pavia. 1862 organiserede
han det højere tekn. Institut i Milano, hvor
han indtil sin Død var Direktør samt Lærer i
Matematik og Hydraulik. 1861 blev han
Deputeret og 1865 Senator, 1884 Præsident for
Accademia de nuovi Lincei i Rom. B. har skrevet
et betydeligt Antal Afh., især om Algebra og
Funktionslære, der findes spredte i forsk.
Tidsskrifter, samt en Lærebog: La teorica dei
determinanti (1854). Han har omtr. samtidig med
Hermite og Kronecker givet en Løsning af 5.
Grads Ligningen, støttet paa de elliptiske
Funktioners Teori.
Chr. C.
Briosco [bri↱åsko], se Riccio.
brioso, se brio.
Briot [bri↱o], Charles Auguste Albert,
fr. Matematiker (1817—82), Prof. i mat. Fysik
ved Sorbonne. Af hans Værker er de
bekendteste de, han har forfattet sammen med
Bouquet; her maa nævnes en Række for
Differentialligningernes moderne Teori grundlæggende
Afh.: Études des fonctions définies par des
équations différentielles (findes fuldstændig i
Journal de l’école polytechnique 1856), og et
større Værk, Théorie des fonctions elliptiques
(2. Udg., 1875).
Chr. C.
Brioude [bri↱ud], By i Mellemfrankrig, Dept
Haute-Loire, Arrondissement B.
(Auvergne), i Allier-Dalen, ved Lyon-Banen, har
en Del anselige Bygninger, saaledes den i
byzantinsk Stil byggede St Julienkirke (fra 12. og
13. Aarh.), Justitspaladset og Raadhuset, (1906)
4688 Indb., Vinhandel, Fabrikation af
Possementvarer, en Vandkuranstalt. 4 km mod S. ved
Allier ligger Landsbyen Vieille B. med 500
Indb., en ejendommelig Kirke fra 11. Aarh. og
en 1454, mellem to Klipper bygget Bro med en
eneste Bue af 30 m’s Højde. Den er
Arvernernes gl. Brivas, der 732 ødelagdes af
Saracenerne.
G. Ht.
brisant [bri↱saŋ´t] kaldes et Sprængstof, der
har den Beskaffenhed, at dets fuldstændige
Eksplosion finder Sted i Løbet af meget kort
Tid (c. 1/50000 Sekund). P. Gr. a. den herved
stedfindende, saa godt som momentane
Gasudvikling vil et saadant Sprængstofs Virkning
over for det omgivende Medium, hvis Dele ikke
kan faa Tid til at undvige, blive i høj Grad
ødelæggende og brydende. Bringes et
Sprængstof til Eksplosion i et indelukket Rum, vil de
Luftarter, der udvikles, og som stræber efter
at indtage et Rumfang, der er mange Gange
større end det Rumfang, Sprængstoffet indtog
i sin opr. Tilstandsform, udøve et Tryk mod
Indeslutningens Vægge og stræbe at sprænge
disse fra hinanden. Foregaar nu denne
Gasudvikling nogenlunde langsomt, saaledes at det
Tryk, der udøves paa Indeslutningens Vægge, i
Beg. er temmelig lille og derefter vokser lidt
efter lidt, til det naar sin Maksimumsværdi, har
man med et lidet brisant Sprængstof at gøre;
foregaar den derimod saa hurtig, at
Maksimumsværdien naas saa at sige øjeblikkelig, har
man med et b. Sprængstof at gøre, og jo
kortere Tid der medgaar, desto brisantere siges
Sprængstoffet at være. B. Sprængstoffer
anvendes til Sprængninger, derimod ikke som
Drivkraft i Skyts, idet deres Virkning mod
Vaabnene vilde være alt for ødelæggende. De
almindeligste b. Sprængstoffer er
Nitropræparater ell. Pikrinsyrepræparater og gaar
under en Mængde forsk. Navne som f. Eks.
Skydebomuld, Nitroglycerin, Dynamit, Melinit,
Lyddit, Ecrasit, Kresylit o. s. v.
H. H.
brisante Sprængstoffer [bri↱saŋ´tə], se
brisant.
Brisantgranater [bri↱saŋ-], se Granater.
Brisbane [↱brizbein], Flod i den sydligste
Del af den britiske Koloni Queensland,
udspringer tillige med sin Biflod Bremer paa
Craig-Range og falder 40 km ndf. B. i
Moretonbai. Floden blev opdaget 1823 af King.
M. V.
Brisbane [↱brizbein], Hovedstad i den
australske Stat Queensland, ligger mellem
skovbevoksede Bakker paa begge Sider af B.-River, 35 km
fra dens Udløb i Moreton-Bai og har (1911)
143514 Indb. Ved Floden deles Byen i North- og
South-B., som er forbundet ved en Bro. Der
findes talrige offentlige Bygninger, mere end 50
Kirker, Teater, Gymnasium, Hospitaler, Parker
og en bot. Have. Omegnen er opfyldt af
Villaforstæder. Industrien er ubetydelig, hvorimod
Handelen er stor. Der udføres Talg, Huder,
Bomuld, Guld og Uld og indføres europæiske
Industrivarer. B. anlagdes 1824 som
Forbryderkoloni, men først 1842, da Straffekolonien
ophævedes, begyndte Byen at tage Vækst.
M. V.
Brise, en frisk, men ikke særlig stærk Blæst.
Benævnelsen bruges ofte, naar det fra en
Sejlbaad, der har ligget med Vindstille, af Søens
Krusning observeres, at der kommer Vind
(kommer B.).
H. E.
Brisebarre [briz↱bɑ.r], Edouard Louis
Alexandre, fr. dramatisk Forf. (1818—71).
Kun 17 Aar gl gjorde B. stor Lykke med sit
Drama La fiole de Cagliostro (1835), forfattet
i Fællesskab med Anicet. Fra nu af virkede
han som frodig Vaudeville- og
Dramafabrikant, optraadte ogsaa selv som Skuespiller.
Hans, sammen med andre, skrevne Stykker
løber op til over 100, mest Vaudeviller af
farceagtigt og letfærdigt Vid. Som de bekendteste
kan nævnes: Pascal et Chambord (1839), Mme.
Camus à sa demoiselle (1841), La vie en partie
double (1845), Un tigre du Bengale (1849),
Suzanne (1854), Rose Bernard (1857) og det
utallige Gange opførte Drama Léonard (1863),
forfattet sammen med Eugène Nus. Med
samme Medarbejder udgav B. Drames de la vie
(1860, 2 Bd).
S. Ms.
Briseis [gr. -↱bri.-], Achilleus’ Elskerinde;
Navnet bet. »Pigen fra Brisa«, en By paa
Lesbos, som Achilleus havde erobret, men er
allerede i Iliaden omtydet til »Datter af Briseus«.
Efter senere Forf. skal hendes egl. Navn have
været Hippodameia. Efter Fortællingen i
Iliaden skal B. være faldet i Achilleus’ Hænder,
da han indtog Lyrnessos, Mynes’ By.
Agamemnon tog hende, i den troiske Krigs 10. Aar,
egenmægtig fra Achilleus, men gav hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
