Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brissot, Jean Pierre, fr. Revolutionsmand (1754-93) - Brissot, Pierre, fr. Læge, (1478-1522) - Bristoe Station i U. S. A., Stat Virginia - Bristol, By og eget Grevskab i det sydvestlige England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udenrigspolitikken til op imod Kongens Henrettelse.
Da svandt hans sidste Folkegunst, fordi han
stemte for Udsættelse; der var nu dødeligt
Fjendskab mellem hans Parti og hans gamle
Forbundsfæller i »Bjerget«. Han viste sine
Følelser over for dem ved at lægge dem
Septembermyrderierne til Last, foreslaa
Jakobinerklubbens Lukning og Indskrænkning i
Kommunernes Magt. Men han var for ubeslutsom og
virkelighedsfjern til at sikre sig Magtmidler
mod dem, og han gav dem god Lejlighed til at
anklage ham for Attentater mod den udelelige
Republik. Statskuppet 2. Juni 1793 traf ham
værgeløs. Han flygtede bort fra Paris, blev
erklæret fredløs, kort efter arresteret i Moulins
og ført fangen tilbage. Han blev guillotineret
31. Oktbr 1793 sammen med de andre
Girondiner og gik i Døden med stor Sindsro. Skønt
Jakobinerne beskyldte ham for at have
modtaget Millioner af England, havde han kun Gæld
og levede saare tarveligt, og det eneste, han
kunde efterlade sine Børn, var Skriftet Legs à
mes enfants, som senere, under Titel Mémoires
de B. sur ses contemporains et la Révol. fr.,
er blevet udg. i 4 Bd af hans Søn (1830, ny
Udg. 1877). Ikke faa af B.’s mange andre
politiske Skr fortjener endnu at læses.
P. L. M.
Brissot [bri↱so], Pierre, fr. Læge, f. 1478
i Fontenay-le-Comte i Poitou, d. i Evora
(Portugal) 1522, studerede i Paris og blev Prof. der.
Dyrkede ivrigt Studiet af de gr. antikke
Læger, og hans Hippokrates-Studier foranledigede,
at han rejste en hidsig Kamp mod Samtidens
Behandlingsmaader, saaledes som de var
overleverede fra Galen og Araberne. Om sine
Metoder skrev han: Apologetica disceptatio qua
docetur per quæ loca sanguis mitti debeat in
viscerum inflammationibus præsertim in
pleuritide (udg. 1525). Dette Skrift foranledigede, at
Kampen fortsattes gennem 100 Aar efter hans
Død. Det anbefalede nemlig at gøre
Aareladningerne paa den syge Side, som Hippokrates
havde anbefalet, og ikke paa den modsatte Side,
som navnlig Araberne havde lært, og som det
var Tidens Skik. Uagtet B.’s Resultater under
en Epidemi i Paris 1514 nærmest støttede hans
Anskuelser, vilde man ikke indrømme dette, og
Fejden blev saa voldsom, at B. maatte udvandre
til Portugal, hvor han under en Epidemi 1518
i Evora atter havde fortrinlige Resultater at
opvise. Stridens Heftighed forklares noget ved,
at B. erklæredes for Kætter og værre end
Luther. Hans Skrift indsendtes til Salamancas
Univ. til Bedømmelse, men dette erklærede, at
det ikke indeholdt noget angribeligt.
J. S. J.
Bristoe Station [↱bristou-stei∫ən] i U. S. A.,
Stat Virginia, er bekendt ved de Sejre, som
Unionstropperne her vandt over de
Konfødererede 27. Aug. 1862 under Hooker og 14. Oktbr
1863 under Warren.
Bristol [↱bristə£], By og eget Grevskab i det
sydvestlige England, indtil 1888 hørende til
Grevskabet Gloucester, ligger paa fl. Højder i et
frugtbart Dalstrøg ved Fromes Forening med
Severns Biflod Avon, c. 12 km fra dennes
Udløb i Severn, og har (1911) 357048 Indb. Den
gamle By, der ligger ved Avons højre Bred,
er uregelmæssig bygget, med mange gl. Huse
og Rester af gl. Bygninger (saaledes Ruiner af
en Borg fra 11. Aarh. og den normanniske Port
College Gate); men B.’s Omraade er fl. Gange
blevet udvidet, saa det nu omfatter fl.
Forstæder af senere Oprindelse, navnlig
Redcliffe paa venstre Bred samt det længere
ned ad Floden liggende Clifton, der
udmærker sig ved sine Pragtbygninger, anlagte
paa Terrasser op ad Højder; her findes især
de rige Købmænds Boliger, og en prægtig 214 m
lang Kædebro fører over Avon. B. har en stor
Rigdom paa gl. Kirker og interessante
Borgerhuse fra Middelalderen. Af Kirkerne nævnes
den 1306—32 byggede, got. Katedral, der er
restaureret og fuldendt i 19. Aarh. (1888), og
den prægtige got. Kirke St Mary i Redcliffe fra
14. Aarh., som er en af de smukkeste Kirker i
England. Mindre Interesse har de offentlige
Bygninger, af hvilke de fleste er moderne;
Børsen (1743) er bygget af den bekendte
Arkitekt John Wood. — B. er en af Englands
vigtigste Havnestæder. Den nuv. Havn, kaldet
»Flydehavnen« (the Float) er dannet af Avons
gl. Løb, efter at et nyt Løb var gravet for
Floden (1809); den er forsynet med 4
Tørdokker. 1884 købte B. Avonmouth og Partishead
Dokkerne ved Avons Munding, og en ny Dok,
Royal Edward, aabnedes ved Avonmouth 1908.
Da Avon ved Flodtid stiger 6—10 m, kan selv
de største Skibe naa ind i B.’s Havn. 1911 var
den samlede Tonnage af de ind- og udgaaende
Skibe 5301327 t; Indførselen havde s. A. en
Værdi af over 15,5 Mill. £ og Udførselen over
4 Mill. £. Der indføres især Kvæg, Olie, Huder,
Petroleum, Korn, Talg og Sukker, og udføres
Jern, Kobber, Kul, Salt samt Bomuldsvarer,
Kemikalier o. a. Industriprodukter. B.’s
Industri omfatter Skibsbyggeri (den første
Atlanterhavsdamper »Great Western«, løb af
Stablen her 1838), Rebslageri, Chokolade-,
Sukker- og Tobaksfabrikker, Garverier og kem.
Fabrikker samt Jernværker og Maskinfabrikker. — B.
sender 4 Medlemmer til Parlamentet. Byen
styres af en Lord Mayor (fra 1899), 22 Oldermænd
og et Byraad paa 66 Medlemmer. Byen ejer
Havne- og Dokanlæggene. Der er talrige
Parker. B. er Sæde for en anglikansk og en kat.
Biskop. Af Byens
Undervisningsanstalter fremhæves det 1876 grundede
University College, der 1909 omdannedes til B.
University, som har 4 Fakulteter (arts, science,
Medicin, Ingeniørvidenskab), 116 Lærere og
(1912) 437 Studenter, hvoraf 266 Kvinder;
endvidere Cliftons College (grundet 1862) og den
gl. Latinskole (1532). Stadbiblioteket er
grundlagt 1613; det store Bibliotek Central Library,
som ogsaa ejes af Byen, aabnedes 1906. Et
Kunstmuseum aabnedes 1905. Bl. de mange
velgørende Institutioner nævnes
General Hospital, aabnet 1858, det kgl. Hospital for
Kvinder og Børn, Vajsenhuset Queen Elisabeth
Hospital, et Sømandshjem og et Blindehjem. —
B. er opstaaet noget før Aar 1000 som en
angelsachsisk Koloni. P. Gr. a. sin heldige
Beliggenhed blev den hurtigt en Handelsby;
allerede under Kong Knud’s Regering begyndte
Uldhandelen med Irland. 1069 blev Kong
Harald’s tre Sønner slaaede ved B., da de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
