- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
22

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bristol, By og eget Grevskab i det sydvestlige England - Bristol, Navnet paa fl. Byer i U. S. A., - 1) B. i Connecticut, ligger 25 km SV. f. Hartford - 2) B. i Bhode Island, ligger 26 km SØ. f. Providence - 3) B. i Pennsylvania, ligger 30 km NØ. f. Philadelphia - 4) Paa Grænsen af Staterne Tennessee og Virginia ligger 410 km ØNØ. f. Nashville - Bristol (egl. Breistöl), Lars, norsk-eng. Industridrivende, (1848- ) - Bristol Bugt, stor Bugt af BeringsHavet N. f. Alaska Peninsula - Bristoldiamanter er klare, farveløse Kyartskrystaller - Bristolkanal, den 128 km lange Bugt af Atlanterhavet, mellem Sydwales og Devons Kyster - Bristolpapir, Isabeypapir, en Slags fint Pap - Brit, Flod i det sydlige England - Britannia, Romernes Navn for England, i videre Forstand omfattende baade England med Skotland og Irland - Britanniabroen, se Broer (Fig. 1) - Britanniametal, en blaalig-hvid Metallegering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsøgte at tilbageerobre deres Fædrenearv fra
Vilhelm Erobreren. Sine første Privilegier fik
B. af Henrik II 1171. Borgen, som var bygget i
12. Aarh., blev ødelagt af Cromwell 1655.
Klædevæveri var B.’s ledende Industri fra 14. til 18.
Aarh., hvorefter Jern- og Metalvareindustrien
tog Pladsen. Søhandelen tog især Fart fra Slutn.
af 15. Aarh. John og Sebastian Cabot o. a.
Opdagere drog ud fra B. I 16. Aarh. handlede B.
med Spanien, de kanariske Øer og det sp.
Amerika, og tog ivrig Del i Slavehandelen, der
især blomstrede i 17. og 18. Aarh.; afrikanske
Slaver solgtes i Vestindien for Sukker. I Beg.
af 19. Aarh. var B.’s Bet. aftagende, fordi
Slavehandelen afskaffedes, og Bristol Dock Company
krævede saa høje Havneafgifter, at B. ikke
kunde konkurrere med Liverpool. Efter at Byen
selv havde købt Dokkerne 1848, tiltog
Handelen stærkt, og Byen voksede hurtigt. (Litt.:
J. F. Nicholls and J. Taylor, B. past and
present
[3 Bd, B. 1881—82]; William Hunt,
B. [London 1895]).
G. Ht.

Bristol [↱bristə£], Navnet paa fl. Byer i U.
S. A., af hvilke nævnes: 1) B. i Connecticut,
ligger 25 km SV. f. Hartford. (1910) 13502 Indb.
B. er Fabriksby. 2) B. i Rhode Island, ligger
26 km SØ. f. Providence paa en Halvø mellem
to Bugter og har en god Havn. (1910) 8565
Indb. B., der er meget besøgt p. Gr. a. sin
smukke Beliggenhed, driver Kystskibsfart,
Handel og Fabriksvirksomhed. — 3) B. i
Pennsylvania, ligger 30 km NØ. f. Philadelphia paa
højre Bred af Delaware River og ved Banen
fra Philadelphia til New York. (1910) 9256 Indb.
B. driver nogen Fabriksvirksomhed og har en
lille Havn. — 4) Paa Grænsen af Staterne
Tennessee og Virginia ligger 410 km ØNØ. f.
Nashville i Holston-Dalen 515 m o. H. en By B.,
der har (1910) 13395 Indb., hvoraf 7148 i
Tennessee og 6247 i Virginia. B. er kendt for sin
Handel med Tobak.
H. P. S.

Bristol [engelsk ↱bristə£] (egl. Breistöl),
Lars, norsk-eng. Industridrivende, f. 25. Aug. 1848
i Hornes, Setesdalen, kom 16 Aar gl ind som
Arbejder ved Karljohansværns Værft, hvor han
blev 6 Aar, fik saa Stilling som Formand ved
et Maskinværksted i Kria, men rejste Aaret
efter med Stipendium til England. Her fik han
en Ingeniørs Stilling ved Sir William
Armstrong’s Vaabenværksteder. Medens han var her,
opfandt han en elektrisk Grube- og
Sikkerhedslampe, som senere har fundet stor
Udbredelse. Navnlig for Fabrikation af denne Lampe
i forsk. Typer samt for elektriske
Akkumulatorer grundlagde han 1891 i London Firmaet
The B. Electric safety lamp works, der senere
er vokset til et betydeligt Omfang, og hvis
Indehaver B. fremdeles er. B. har udtaget en
Række industrielle Patenter.
K. V. H.

Bristol Bugt [↱bristə£-], stor Bugt af
Berings-Havet N. f. Alaska Peninsula mellem 55° og
58° n. Br.
G. F. H.

Bristoldiamanter er klare, farveløse
Kvartskrystaller.

Bristolkanal [↱bristəl-], den 128 km lange
Bugt af Atlanterhavet, mellem Sydwales og
Devons Kyster, med Carmarthen- og Swanseabai
paa Nord- og Barnstaple- og Bridgewaterbai paa
Sydkysten. I det inderste af B., hvor Floden
stiger indtil 14,3 m, udmunder Severn.
G. Ht.

Bristolpapir, Isabeypapir, en Slags fint
Pap, der fremstilles ved Sammenlimning af
færdige Papirark, paa Oversiden som Regel 2
Ark fint Velin, med Klister, hvortil er sat Lim,
ell. med Lim alene. Paa samme Maade
fremstilles Pap til Spillekort. B. bruges til
Akvarelmaling og Tegning.
K. M.

Brit, Flod i det sydlige England.

Britannia, Romernes Navn for England, i
videre Forstand omfattende baade England med
Skotland (kelt. Albion ɔ: Bjergøen) og Irland
(kelt. Vergyn ɔ: den vestlige). Navnet stammer
fra Beboerne, som af deres Naboer, Gallerne,
kaldtes Bryton, Britoner (de malede), fordi
Tatovering var meget udbredt bl. dem. Folkene
i B. var alle Kelter; dog sondrede de sig i to
Grupper, Gadhelerne mod N. og V., Kymrerne
i Syden; de stod Gallerne nær i Sprog, Religion
og Sæder, om end de i det hele var noget
tilbage for dem i Kultur. Fønikerne naaede
maaske til B.; i alt Fald gjorde Pytheas fra
Marseille det (c. 300 f. Kr.), og det eng. Tin var
meget efterspurgt. Under Erobringen af Gallien
gjorde Julius Cæsar to Gange Tog over til B.
(55 og 54 f. Kr.); han nøjedes dog med at have
lært Briterne at frygte de rom. Vaaben og
hindret, at de bragte deres Frænder paa
Fastlandet Hjælp. Først under Kejser Claudius (43 e.
Kr.) begyndte derimod Undertvingelsen af B.,
som siden fuldførtes, især af Statholderen
Agricola (77—83), under hvem Nordgrænsen for det
rom. Omraade blev Lavningen mellem Bugterne
Forth og Clyde. Kejser Hadrian opførte en
mægtig, 120 km lang Mur sydligere fra Solway
til Tyne; Antoninus Pius befæstede ogsaa den
nordligere Grænselinie, og Septimius Severus
paatænkte endog, efter hvad Agricola allerede
havde foresat sig, at erobre hele den nordlige
Del af Øen, Kaledonien; men det blev ikke til
noget, og hvad der laa N. f. Hadriansvolden,
var altid et usikkert og omtvistet Territorium.
I det øvrige B. bredte derimod rom. Kultur sig;
mange Byer blomstrede frem, især Londinium
(London) og Eboracum (York). Under
Kejserdømmets Opløsning fik ogsaa B. sine særskilte
Kejsere; Carausius tog Kejsertitlen (288) og
herskede med Kraft, indtil han 295 blev dræbt
af Allectus, som straks efter bukkede under
for Constantius Chlorus, en af Diocletian’s
Medregenter. Da denne Hersker døde i Eboracum
307, valgte Hæren hans Søn Konstantin, der
efterhaanden fik Magten i hele Romerriget. Efter
hans Død (337) gik det tilbage med det rom.
Herredømme i B.; Pikter og Skoter begyndte
ødelæggende Indfald, Legionerne indsatte deres
Førere til Kejsere, og til sidst droges de rom.
Tropper helt bort fra Øen (c. 410), som snart
derefter blev et Bytte for Angelsachserne (se
England). (Litt.: Camden, B. [1586 og
oftere]; Horsley, B. romana [1732]; Rhys,
Early Britain [London 1882]).
Kr. E.

Britanniabroen, se Broer (Fig. 1).

Britanniametal, en blaalig-hvid
Metallegering, som siden 1850 hyppig anvendes, opr.
navnlig i England, hvorfra Navnet, og er traadt
i Kandestøbermetallets Sted til Bordservice,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free